Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Simon Glinvad

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Simon Glinvad
    204,95 kr.

    "Simon Glinvad skriver sig med elastisk elegance helt tæt på sin hovedperson, der via teksten indhentes af den fortid, han har afskrevet." Jyllands-Posten 5 stjerner "En stil, der giver mindelser til Per Pettersons forfatterskab." Litteratursiden "Imponerende indlevelse." Berlingske 5 stjernerMin grønne himmel er en sansemættet, vemodig og poetisk historie om en mand der forlader sit gamle liv og flytter ud på landet. Her lever han et stille og tilbagetrukket liv med sine hunde og en radio som eneste selskab. Dagene går med praktiske gøremål, et hegn skal repareres, fårene skal passes, hundene skal luftes og én gang om ugen kører han de ti kilometer ind til den nærmeste by for at købe ind og spise i bowlingcentret. Men en dag får han et telefonopkald som vækker fortiden til live og sender ham tilbage til den sommer da han var fjorten og alting forandrede sig. I et nært og præcist sprog bevæger fortællingen sig ubesværet mellem fortid og nutid, mellem ungdom og alderdom, og lader elegant de to spor spejle hinanden i en udforskning af hvad der skete dengang og lagde grunden til at fortælleren blev den mand han er i dag. Simon Glinvad er født i 1978. Har tidligere udgivet romanerne Petersborg Express (2005) og Jetlag (2008) og novellesamlingen Krager i træet (2011).

  • - roman
    af Simon Glinvad
    93,95 - 138,95 kr.

    Ernst og Lizzie Novak har solgt familiefirmaet Novaks Frokoster og forbereder sig på at flytte til den beskyttede by Elysium Bakker for at tilbringe pensionisttilværelsen i sikre og glædesfyldte omgivelser. Før afrejsen er det meningen, at familien skal samles en sidste gang i det gamle hus og fotograferes sammen. Men de to sønner, Frank og Daniel, har ikke talt sammen i mange år på grund af en gammel konflikt, Frank arbejder i døgndrift på et gigantisk og noget tvivlsomt projekt for et internationalt medicinalfirma, og Daniel er på vej til Centralasien for at glemme sit kuldsejlede liv for en kort stund. Simon Glinvad debuterede i 2005 med den anmelderroste roman Petersborg Express. Jetlag er hans anden bog.

  • af Simon Glinvad
    150,95 kr.

    Simon Glinvads roman Medskyldig handler om at finde sig til rette med sit ansvar. Ansvar for sin familie, i samfundet og i forhold til sig selv. Med alle de forventninger, der er, om at være en god søn, en god far, at kunne forsørge sig selv og sine børn – og måske ikke mindst indfri egne ambitioner om en karriere som forfatter. Grænser spiller en vigtig rolle. Grænsen mellem barn og voksen, mellem faren og den modne mand og en farfar på vej ind i altheimers skyggeland. Grænsen mellem rig og fattig, mellem det velbjærgede Danmark og mennesker, som er flygtet fra krig og ødelæggelse. Grænsen mellem motorvejen og det stillestående land og mellem provinsielt villakvarter og metropolen.Simon Glinvad skriver medrivende, som læser glemmer man tid og sted. Konflikterne i både samfundet med f.eks. de tiltagende problemer med flygtninge fra et krigshærget Syrien og på det personlige plan bliver stadig mere udtalte, reflektionerne – både de kold-hjernede og de selvbebrejdende – tilsvarende dybere, men frem for løsninger hober spørgsmålene sig op.Som læser bliver man klogere på verden i en globaliseret tidsalder og de konflikter, der udspiller sig overalt, og man bliver tvunget til at tage stilling og vælge side: For eller imod humanismen.

  • af Simon Glinvad
    59,95 kr.

    Når man fyldes af kærlighed. Når man oplever at miste. Når man ser fremtiden komme susende imod sig eller hører en dør blive lukket for altid – det er på de tidspunkter, man opdager, at man helt bogstaveligt står med livet i hænderne, og fornemmer, hvor dyrebart det er. Krager i træet er ni fortællinger om mennesker i sådanne ”brændpunkter”, ni tæt fortalte episoder, hvori hele liv synes indfanget og åbenbaret. Bogens skikkelser og skæbner er en broget skare, men deres indre kampe og valg har en almengyldig karakter, der gør, at de alle bliver nærværende og forståelige. Og man sidder tilbage med en lyst til at række dem den hånd, de bevidst eller ubevidst griber efter. Simon Glinvad (f. 1978), debuterede i 2005 med romanen Petersborg Express og har siden udgivet Jetlag (2008). Krager i træet er hans første novellesamling.

  • af Simon Glinvad
    93,95 kr.

    En aften beslutter Porter Didriksen sig for at træde ud af sin stille tilværelse. Han frygter, at han er ved at blive baggrundsstøj i sit liv med reportagefotografen Ingrid, der altid synes at vende hjem fra verdens brændpunkter med barske historier og hårdkogte souvenirs.Derfor begiver han sig af sted mod de marokkanske Atlasbjerge for at finde byen Petersborg og fuldføre den store fortælling, som holdt hans farfars liv sammen. Petersborg Express er en roman om kærligheden og frygten for at miste den, om jazz og begravelsesmusik i New Orleans, om vejen til en helt speciel bjergby og om livet i en nordsjællandsk forstadsvilla med ti æbletræer i haven. FORFATTERTEKST:Simon Glinvad er født i 1978. Han bor på Nørrebro i København. Petersborg Express er hans første roman.

  • af Simon Glinvad
    138,95 kr.

    En aften beslutter Porter Didriksen sig for at træde ud af sit stille liv. En frygt har slået rod i ham, og han føler sig overbevist om, at han er ved at blive baggrundsstøj i sin elskedes ører, reportagefotografen Ingrid, der altid synes at vende hjem fra verdens brændpunkter med barske historier og hårdkogte souvenirs.Derfor tager han på sit livs rejse til de marokkanske Atlasbjerge for at finde byen Petersborg og fuldføre den store fortælling, som holdt hans farfars liv sammen.I Petersborg Express hvirvler hverdagens rytmer op og blander sig med ekkoet af jazzens fødsel i New Orleans, råbene fra gademarkeder i det moderne Marrakech og det liv, der siver ud fra en villa i en nordsjællandsk forstad med ti æbletræer i haven.

  • - noveller
    af Simon Glinvad
    138,95 kr.

    Når man fyldes af kærlighed. Når man oplever at miste. Når man ser fremtiden komme susende imod sig eller hører en dør blive lukket for altid – det er på de tidspunkter, man opdager, at man helt bogstaveligt står med livet i hænderne, og fornemmer, hvor dyrebart det er.Krager i træet er ni fortællinger om mennesker i sådanne ”brændpunkter”, ni tæt fortalte episoder, hvori hele liv synes indfanget og åbenbaret.Bogens skikkelser og skæbner er en broget skare, men deres indre kampe og valg har en almengyldig karakter, der gør, at de alle bliver nærværende og forståelige. Og man sidder tilbage med en lyst til at række dem den hånd, de bevidst eller ubevidst griber efter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.