Bøger af Søren Nørby

24 timer i døgnet, 365 dage om året er det danske Søværn klar til at forsvare danske og allierede interesser – med magt om nødvendigt.Søværnet har i 2019 cirka 2.400 ansatte og 37 orlogsskibe. Skibene og deres besætninger løser et væld af opgaver i danske og internationale farvande – fra suverænitetshåndhævelse over fiskeriinspektion til forureningsbekæmpelse og uddannelse af personel. Alt sammen mens værnets ansatte forbereder sig på at kæmpe en krig, som alle håber aldrig kommer.Denne rigt illustrerede bog beskriver Søværnets opgaver, organisation samt ikke mindst flådens skibe. Den henvender sig både til Søværnets personel – nuværende såvel som kommende – og til alle andre med interesse for det danske forsvar og dets virke i det 21. århundrede. Illustreret med over 100 billeder, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort.

Den 20. september 1921 blev Danmarks kronprins, den senere kong Frederik 9., udnævnt til sekondløjtnant i Søværnet og indledte en karriere som officer i den danske flåde. Søen havde kronprinsen selv valgt, og her havde han følt sig hjemme, siden han som barn vaskede dæk på kongeskibet Dannebrog. For en dansk kronprins var det unikt at blive søofficer. Men den unge Frederik var på rette kurs, og hans tid som tjenstgørende var med til at definere ham som menneske. Han var værdsat af sine kolleger som en dygtig officer, der førte sit skib med sikkerhed og ledte mandskabet med respekt og tillid. Og han var afholdt for sit engagement, sin ligefremme facon og sit gode humør. Da Frederik i 1947 blev konge, måtte han sige farvel til karrieren i Søværnet, men livet igennem holdt han kontakten til gamle venner i flåden, optrådte i Søværnets uniform og inspicerede fartøjer og unge kadetter med et skarpt øje. Kongen nød også at tage kommandoen om bord på kongeskibet, når det sejlede til Grønland eller lagde til i danske havnebyer – hvor hans foretrukne morgenbad foregik med en spuleslange på dækket. Frederik i flåden. Kronprins, konge og søofficer fortæller historien om Frederik 9.s lange liv på havet og er rigt illustreret med fotografier fra hans virke som sømand. Bogen er krydret med små citater af Hendes Majestæt Dronningen.

Den danske admiral Niels Juels motto, nec temere, nec timide (“hverken ubesindig ellerfrygtsom”), har siden 1700-tallet stået som ledetråd for søofficererne i den danske flåde. Som skibschef har søofficeren ansvaret for skib og besætning, og mangt en skibschef har igennem tiden måtte træffe beslutninger, der kunne betyde liv eller død for dem selv og deres besætning.Hverken ubesindig eller frygtsom fortæller 11 dramatiske beretninger fra Flådens virke. Fra kampen mod algeriske korsarer i 1700-tallet over krigene i 1848-51 og 1864 til 2. Verdenskrig og vor tids indsatser mod pirater ved Afrikas Horn. Det er beretningen om de søofficerer og orlogsgaster, der ofte fjernt fra Danmark gennem tiderne har gjort deres bedste for at udføre ordrer fra kongen eller Danmarks regering. Med deres egne ord fortæller de, hvordan de oplevede kampene på kanondækket, på broen, i riggen og i maskinrummet.Bogen er illustreret med over 200 billeder, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort.

Under 2. Verdenskrig var sænkningen af den danske flåde den 29. august 1943 en af besættelsestidens mest skelsættende begivenheder. I år er det 75 år siden begivenheden fandt sted.Da den tyske besættelsesmagt tidligt om morgenen forsøgte at sætte sig i besiddelse af den danske hær og flådes materiel kom det til direkte kamp flere steder i landet, og det lykkedes hovedparten af flådens enheder enten at sænke sig selv eller at nå neutralt svensk område.I denne bog, der er en kraftigt revideret udgave af Flådens sænkning fra 2003, fortæller marinehistorikeren Søren Nørby dels Søværnets historie under besættelsen, dels de enkelte skibes skæbne på og uden for Holmen den 29.august. De officielle beretninger krydres med en række øjenvidneberetninger og med en lang række enestående fotografier, der viser fartøjerne før, under og efter sænkningen. Mange af de viste billeder har ikke tidligere været offentliggjort.

Med fornøden dristighed. Ordene er tilskrevet den danske søhelt Peter Wessel Tordenskiold, der under Store Nordiske Krig 1709-1720 viste, at han ikke var bange for at tage chancer, når han mødte fjenden.Bag begrebet ”fornøden dristighed” ligger den filosofi, at vil man vinde i krig, så kræver det en aggressiv og offensiv holdning. Skibschefen skal balancere ansvaret for skib og mandskab op mod gennemførelsen af den pålagte ordre, og Søværnets historie har mange eksempler på situationer, hvor skibschefer, befalingsmænd eller gaster har udvist en fornøden dristighed.Flådens historie har dog også eksempler på det modsatte, og Med fornøden dristighed samler 12 af disse dramatiske beretninger. Fra linjeskibet Dannebroges eksplosion i Køge Bugt i 1710 over krigen 1864 til 1. og 2. Verdenskrig og vor tids indsatser for at redde søfolk i nød. Hermed føjes flere spændende historier til beretningerne om flådens virke i Søren Nørbys tidligere bog Hverken ubesindig eller frygtsom.

Den danske flådes fartøjer og meritter gennem de sidste 500 år har i århundreder været et yndet motiv for danske kunstnere. Historien bag billedet – 50 ikoniske malerier af den dansk flåde præsenterer en række udvalgte malerier, der for manges vedkommende er ikoniske inden for danmarkshistorien og stiller spørgsmålene: Hvilket slag eller begivenhed er gengivet, hvilke fartøjer er det, vi ser, hvem var kunstneren, og hvor realistisk er gengivelsen i forhold den faktuelle begivenhed?Mange af billederne fortæller to historier. Ud over motivet på lærredet fortæller billedets tilblivelse, symbolik og brug også om tidsånden og dens påvirkning af malerens motiv. Hvert af de 50 malerier ledsages af forklarende tekst, og hvor det er skønnet nødvendigt af øvrige forklarende illustrationer.Historien bag billedet er for alle med interesse for Danmarks historie og for Flådens betydning for Danmark som søfartsnation. Bogen er gennemarbejdet og seriøs historieformidling på højt fagligt grundlag, men samtidigt velegnet til lystlæsning og opslag. Den vil fra start til slut oprulle de vigtigste begivenheder, som Flåden har været involveret i, gennem de sidste 500 år. Søren Nørby (f. 1976), cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og ph.d. fra Syddansk Universitet. Søren Nørby har i mere end 20 år beskæftiget sig med søfarts- og marinehistorisk forskning og fungerer i dag som Søværnets historiske konsulent.Jakob Seerup (f. 1975), cand.mag. i historie og forhistorisk arkæologi. Jakob Seerup har været ansat som museumsinspektør på Orlogsmuseet, undervist i søkrigshistorie ved Søværnets Officersskole og er nu på Bornholms Museum som museumsinspektør for nyere tid.

Igennem tiden har Danmark utallige gange været i kamp med vores ’naboer’ – lige fra vore svenske arvefjender og tyskerne til hollænderne og englænderne. Langt de fleste af disse krige har vi tabt. På land har vi været ramt af den ene fiasko efter den anden. Et sted har vi dog ofte været sejrrige: på søen, hvor danske søhelte, reddede dagen – Niels Iuel, Ivar Huitfeldt, Peter Tordenskiold, Peter Willemoes, heltene fra Kanonbådskrigen, Edouard Suenson og mange andre.Danmarks største søhelte fortæller for første gang i samlet form historien om landets begavede, farverige, udfarende, bemærkelsesværdige, selvopofrende og dødsforagtende søhelte. Den fortæller om de træfninger, slag og krige, de deltog i, om deres liv, død og eftermæle. Selve søheltebegrebet diskuteres naturligvis også. For hvad karakteriserer disse mennesker, og ændrer vi vores syn på dem, som tiden går? Bogen viser, at det ikke er uproblematisk at placere historiske krigere på en piedestal, når nogle af dem nok nærmest var karakterafvigere ud fra vor tids målestok. Danmarks største søhelte udgives i anledning af den danske flådes 500-års jubilæum og er rigt illustreret i farver med fotos, malerier, portrætter, tegninger og oversigtskort. Thomas Lyngby og Søren Mentz er begge ph.d. i historie og hhv. museumsinspektør og seniorforsker på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Søren Nørby er cand.mag. i historie og underviser på Søværnets Officersskole. Jakob Seerup er cand.mag. i historie og arkæologi, ph.d.-stipendiat og museumsinspektør ved Statens Forsvarshistoriske Museum.

I en militæroperation, der løb i perioden efteråret 2013 til sommeren 2014 lykkedes det en multinational flådestyrke at bortskaffe op mod 1300 tons kemisk materiale og kemiske våben fra det borgerkrigshærgede Syrien.Operationen blev ledet af den danske søofficer Torben Mikkelsen, og denne bog er baseret på den dagbog, som han skrev i de seks måneder han ledte den dansk-norsk-britiske styrke. Beretningen giver et åbenhjertigt og ærligt indblik i virket som søofficer i det 21. århundrede og de udfordringer, som det giver at skulle gennemføre en multinational operation i en tid med tiltagende spændinger mellem verdens stormagter.Lydbogen er indtalt af bogens ene forfatter, Søren Nørby.Illustreret med over 100 billeder, hvoraf hovedparten ikke tidligere har været offentliggjort.

In a military operation that ran from autumn 2013 to summer 2014, a multinational naval force managed to remove approx. 1,300 tons of chemical weapons and substances from civil war-torn Syria.The operation was led by Danish naval officer Torben Mikkelsen. This book is based on the diary he wrote during the six months he was in command of the Danish-Norwegian-British force.The book provides a frank and honest insight into the work of a naval officer in the 21st century and the challenges inherent in conducting a multinational operation at a time of increasing tensions between the world’s great powers.The book is illustrated with more than 100 maps and photographs, the majority of which have not been published before.

Søkrig og flådernes virke til søs har interesseret mig lige så længe, som jeg kan huske. Som barn og ung dreng læste jeg bog på bog om søkrigen under 1. og 2. Verdenskrig, og da jeg kom på universitetet fik jeg selvtilliden til selv at begynde at skrive artikler og bøger. Igennem årene er det foreløbigt blevet til 29 bøger og over 120 artikler.I de følgende historier kommer vi vidt omkring. Fra Elben i år 1700 til Middelhavet i 1919. Opbygningen er kronologisk, men der er ingen direkte forbindelse mellem historierne – andet end at de alle handler om hvad jeg synes er spændende beretninger fra flådens virke til søs.Nogle af historierne har masser af ramasjang, andre er mere stilfærdigt fortællende og analyserende. Så der burde være noget for enhver smag.Fælles for historierne er mit forsøg på at bruge den lille historie - f.eks. om tabet af fregatten Hummeren i år 1700 - som springbræt ind i den store historie om i dette tilfælde Store Nordisk Krig og flådens virke her.Historierne kan give ansatte i Søværnet en forståelse for deres fælles historie og traditioner. Og civile der ikke selv har været så heldige at få mulighed for at gøre tjeneste i Flåden, kan få et kendskab til denne måske ukendte del at Danmarkshistorien.Det er mit lønlige håb, at lytningen til disse historier vil give dig, kære lytter, lyst til at dykke mere ned i den spændende historie om krigen til søs, og flådens virke sammensteds. Du kan finde de indlæste artikler – og mange andre – på min hjemmeside på www.noerby.net, men der findes også et væld af anden god litteratur om emnet på dit lokale bibliotek og hos den lokale boghandel.

Kommandør Jørgen V. Stilling blev indkaldt til Søværnet umiddelbart før udbruddet af Anden Verdenskrig og deltog derfor i personellets omtumlede liv under den tyske besættelse af Danmark, herunder også i Modstandsbevægelsen.Efter krigen deltog Stilling en stor rolle i genopbygningen af den danske flåde, herunder bl.a. ved afhentning af de italiensk byggede korvetter og senere ved indkøringen af de store fregatter af PEDER SKRAM-klassen og afslutter den operative del af sin tjeneste som eskadrechef i Torpedobådseskadren. Livet i Søværnet afsluttes som chef på Flådestation Frederikshavn. En god kilde til Søværnets historie under den Kolde Krig, fortalt med et usvigeligt godt humør.

Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer.Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig.Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru.Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt.Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.

Den 30. maj 1999 er en central dato for det danske flyvevåben. For første gang i værnets historie kastede danske F-16-fly denne dag bomber mod et fjendtligt mål. Målet befandt sig imidlertid i Serbien, der ligger 1500 kilometer fra Danmark, og som Danmark juridisk ikke var i krig med. I stedet var det, som Flyvevåbnet deltog i, en ”humanistisk intervention”, der skulle stoppe et potentielt serbisk folkemord i den serbiske provins Kosovo. Hvordan blev det en opgave for det danske forsvar at deltage i sådanne aktioner så langt fra Danmark og mod fjender, der ikke udgjorde nogen direkte militær trussel mod Danmark?Denne bog beskriver det danske forsvar og flyvevåbens udvikling fra Berlinmurens fald den 9. november 1989 og frem til luftkampagnen over Serbien ti år senere. Det var en periode fuld at markante ændringer af forsvaret og flyvevåbnets udseende, materiel, personel, og samtidig med at værnet er blevet mindre, er brugen af dets kapaciteter steget betragteligt. Bogen beskriver både de interne diskussioner i Forsvaret samt det politiske pres, der var med til at bestemme, hvilken vej Flyvevåbnet skulle gå i omstillingen efter den kolde krig afslutning. En omstilling, der lagde grunden til det ”expeditionary air force”, som Danmark råder over i dag, og som kan varetage danske interesser stort set hvor som helst på kloden fly kan lande og lette.Bogen er illustreret med over 85 kort og fotografier, hvoraf hovedparten ikke før har været offentliggjort.

Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer.Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig.Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru.Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt.Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.

”Sænk Skibene!” Sådan lød viceadmiral Aa.H. Vedels ordre, da han den 29. august 1943 fik besked om, at tyske tropper var i færd med at trænge ind på flådens hovedbase på Holmen. Hermed ophørte tre års samarbejde med besættelsesmagten, hvor Søværnet på regeringens ordre blandt andet havde måttet foretage minestrygning i de danske farvande.Vedels ordre satte gang i en lang række dramatiske begivenheder på Holmen og rundtom i danske havne, hvor det i morgengryet lykkedes Søværnets personel at sprænge eller på anden måde ødelægge hovedparten af flådens skibe. Aktionen omfattede stort set alle flådens ansatte, og syv danskere betalte denne dag den højeste pris for deres indsats for Danmark og Søværnet.Marinehistoriker Søren Nørby beskriver Søværnets historie fra ”skammens dag” den 9. april 1940 og frem til den dramatiske augustmorgen i 1943, hvor flåden sænkede sig selv. Han giver her ordet til en lang række af de personer, der spillede en rolle i en aktion, som var med til at sikre, at Danmark efter krigen blev talt mellem Tysklands fjender.Sænk skibene! indeholder over 120 fotos og illustrationer fra begivenhederne, hvoraf en del ikke tidligere har været offentliggjort.

Med Fornøden Dristighed. Ordene er tilskrevet den danske søhelt Peter Wessel Tordenskiold, der under Store Nordiske Krig 1709-1720 viste, at han ikke var bange for at tage chancer, når han mødte fjenden.Bag begrebet ”fornøden dristighed” ligger den filosofi, at vil man vinde i krig, så kræver det en aggressiv og offensiv holdning. Skibschefen skal balancere ansvaret for skib og mandskab op mod gennemførelsen af den pålagte ordre, og Søværnets historie har mange eksempler på situationer, hvor skibschefer, befalingsmænd eller gaster har udvist en fornøden dristighed.Flådens historie har dog også eksempler på det modsatte, og Med Fornøden Dristighed samler 12 af disse dramatiske beretninger. Fra linjeskibet Dannebrogs eksplosion i Køge Bugt i 1710 over krigen 1864 til 1. og 2. Verdenskrig og vor tids indsatser for at redde søfolk i nød. Hermed føjes flere spændende historier til beretningerne om flådens virke i Søren Nørbys tidligere bog Hverken ubesindig eller frygtsom.

Samling af beretninger fra de danske ubåde 1909 - 1999. Erindringer fra dem, der sejlede med bådene krydret med avisartikler, boguddrag og officielle rapporter. Giver et godt indblik i livet om bord i den danske flådes ubåde. Udarbejdet i samarbejde med medlemmerne af Dansk Ubådsforening. Samlet, redigeret og delvist illustreret af Søren Nørby.