dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger af Søs Marie Serup

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Historien om Dansk Folkeparti
    af Mikkel Faurholdt & Søs Marie Serup
    158,95 - 178,95 kr.

    Dansk Folkeparti er den største succes i dansk politisk historie. På ruinerne af Fremskridtspartiet klatrede en tidligere hjemmehjælper og hendes håndgangne mænd mod magten og de øverste tinder på rekordtid. Partiet har i et kvart århundrede styret, hvad vi taler om. Indflydelsen rækker ud over partiet selv og langt ind i fremtidens Danmark. Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Co. var fra starten kernen i DF-familien, men magten er væk, og festen er forbi. Mere end hver femte dansker satte kryds ved liste O, og Kjærsgaard blev kronet som formand for Folketinget, inden det hele kollapsede. Beretningen om Dansk Folkeparti handler om livet bag de lukkede døre på Christiansborg og er den dramatiske og fascinerende historie om brusende sejre, fatale strategiske fejl og et nederlag af episke dimensioner. Det er også historien om en kvindes smuldrende livsværk og om det første opgør nogensinde i egne rækker. Efter Skaberen kom Taberen. Spørgsmålet er nu: Er der en Frelser tilstede?SØS MARIE SERUP er tidl. pressechef for Venstre på Christiansborg (2005-07), særlig rådgiver i Finansministeriet 2007-09, særlig rådgiver i Statsministeriet 2009-10, Chef for Venstres Center for Politik og Kommunikation 2010-11. Forfatter til ”Da kvinder tog magten” (2018). Nu politisk kommentator på bl.a. TV2 NEWS og rådgiver i eget bureau, By Serup. MIKKEL FAURHOLDT er tidl. pressechef for Venstre på Christiansborg (2001-05 og igen i 2011), særlig rådgiver i Finansministeriet 2005-07 og tidl. kommunikationschef i TvDanmark og Sjælsø Gruppen A/S. Medforfatter til ”NINN – Historien om Erik Ninn-Hansen” (1994) og forfatter til ”Det Konservative Blodbad” (2000). Tidl. journalist ved bl.a. Jyllands-Posten og B.T. Nu lobbyist og rådgiver i eget bureau, Faurholdt Kommunikation.

  • af Søs Marie Serup
    248,95 kr.

    I dag taler man om fjerdebølge feminister, hvis kamp synes individualiseret og frigjort fra ønsket om magt. Sådan er det formentlig, fordi de er vokset op med, at en kvinde kan være både statsminister, udenrigsminister, forsvarsminister, dronning, formand for Folketinget og sågar kan komme hjem fra krig i en kiste. Men de moderne feministers kamp er en overbygning til en kamp, som blev kæmpet - og vundet - af en anden generation af kvinder, der var unge i 60’erne og 70’erne. Det er kvinder som Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Grethe Fenger Møller, Marianne Jelved, Pia Kjærsgaard. Disse kvinder, og en håndfuld til, har præget dansk politik de seneste 30-40 år, og de fleste danskere husker deres stemmer og ansigter, selv om mange af dem nu er gået på pension. De har det til fælles, at de for alvor bankede hul igennem - ikke til glasloftet, men til betonmuren - til magtens centrum. I dag er de omkring 70 år, men de husker endnu, hvordan de måtte kæmpe for at få indflydelse og få mændene til at lytte. Bogen er et tematisk værk baseret på lange interviews, som samlet beskriver de prøvelser, de mødte, da de var unge, og de løsninger de fandt. Godt nok kæmpede de ikke sammen, men ofte mod hinanden, men summen af deres personlige, omkostningsfulde og indædte kampe åbnede porten for de generationer af kvinder, som fulgte efter. Det er altså historien om modstand, men også om succes. Og om, hvordan de oplevede magten. Hvad oplevede de på deres vej, hvad tænkte de, hvordan påvirkede det dem. Hjalp de hinanden? Hvad tænkte de om hinandens indsats? Og hvad tænker de om magten i dag. Fik de ændret den - eller blot adgangen til den? Kæmpede de nogle forkerte kampe? Og hvilke var de rigtige og de afgørende?

  • af Jeppe Bundsgaard, Per Schultz Jørgensen, Rune Lykkeberg, mfl.
    64,94 kr.

    Emma Gad var i sin samtid en kendt dramatiker og journalist. Men i dag er hendes navn uløseligt forbundet med "Takt og Tone", som er udkommet i utallige oplag siden 1918. I anledning af 100-året for bogens udgivelse har en række kendte danskere forholdt sig til Emma Gads gamle tekst og vurderet den ud fra en nutidig kontekst.Bogen er redigeret af historiker Pia Fris Laneth og tidl. kulturminister Jytte Hilden. Bidragyderne er: Pia Fris Laneth, Anna von Sperling, Anne Sophia Mygind Hermansen, Per Schultz Jørgensen, Olav Hesseldahl, Rushy Rashid Højbjerg, Juliane Schmeltzer Dybkjær, Mads Roke Clausen, Morten Münster, Jeppe Bundsgaard, Søs Marie Serup, Rune Lykkeberg, Ole Hartling og Karen Vallgårda.Anna von Sperling (1973) er journalist ved dagbladet Information. Kandidat i internationale udviklingsstudier og geografi. Bosiddende i et familiekollektiv på Amager med sin søn, Erik, på fem år.Anne Sophia Mygind Hermansen (1972) er debat- og kulturredaktør vedBerlingske Tidende. Uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og idéhistorie.Tidligere blandt andet ansat som kommunikationskonsulent hos ATP og PenSam og fra 2007 til 2014 pressechef i Alm. Brand.Per Schultz Jørgensen (1933) er cand.psych. og dr.phil. Tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Medlem af Børnerådet siden 1994, formand 1998-2001. Forfatter til bøger og artikler om børn, barndom og familieliv, senest Robuste børn i 2017.Olav Hesseldahl (1985) er cand.mag. i filosofi, medstifter af Ungdomsbureauet og Ungdommens Folkemøde, hvor han er ansvarlig for indholdet. Tidligere vært ved Radio24syv.Rushy Rashid Højbjerg (1968) er journalist og vært på Rushys Roulettepå Radio24syv. Har skrevet selvbiografiske bøger om sin pakistanskeindvandrerfamilie og kultursammenstødet i sit ægteskab med en dansk mand. Hun varetager flere tillidshverv, blandt andet som bestyrelsesformand for Ideer for Livet Fonden, Skandia.Juliane Schmeltzer Dybkjær (1989) arbejder med digital kommunikation iAarstiderne A/S og er uddannet retoriker og cand.it.Mads Roke Clausen (1968) er uddannet cand.scient.adm. og forsker i organisationskultur som ph.d.-fellow ved Roskilde Universitet. Formand forFrivilligrådet. Tidligere har han haft ministerielle ansættelser og været direktør i Mødrehjælpen.Morten Münster (1980) rådgiver organisationer om, hvordan de kan implementere adfærdsdesign i ledelse, salg marketing og kommunikation. Forfatter til to bøger om adfærd, Personlig Indflydelse og Jytte fra marketing er desværre gået for i dag. Desuden fast skribent på dagbladet Børsen.Jeppe Bundsgaard (1970) er professor i fagdidaktik og it ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet. Uddannet cand.mag. i dansk, filosofi og datalogi. Forfatter til flere bøger, senest Digital dannelse i 2017.Søs Marie Serup Laybourn (1974) er rådgiver inden for strategi, kommunikation og public affairs og virker som politisk kommentator for blandt andet TV2 NEWS. Uddannet cand.mag. i engelsk og medievidenskab. Har haft ansættelse på Christiansborg for Venstre, i Finansministeriet samt Statsministeriet.Rune Lykkeberg (1974) er chefredaktør på Information. Har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og været skribent på månedsbladet Press og Information. Fra 2012 til 2016 kulturredaktør på Politiken. Modtog i 2009 Georg Brandes-prisen for bogen Kampen om sandhederne.Ole Hartling (1946) er dr.med. og overlæge i nuklearmedicin på Vejle Sygehus. Tidligere bestyrelsesformand for Institut for menneskerettigheder og formand for Det Etiske Råd. Modtog Rosenkjærprisen i 2007 for sin klare formidling af etiske problemstillinger.Karen Vallgårda (1980) er ph.d. og lektor i historie på Saxo-Instituttet vedKøbenhavns Universitet. Hun har udgivet flere bøger og videnskabelige artikler om moderne politisk kulturhistorie og modtaget priser for sin forskning, herunder Einar Hansens Forskningspris i 2016.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.