Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Steen Visholm

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - på mere arbejde under overfladerne
    af Steen Visholm, Torben Heinskou, Ulla Charlotte Beck, mfl.
    438,95 kr.

    Psykodynamisk organisationspsykologi er en naturlig tilvækst og udvidelse af den første bog om feltet. Bind II indeholder nye tilgange til at forstå og udvikle organisatoriske relationer imellem de mennesker, som udgør og skaber organisationen. Bogen er inddelt i fem temaer: Grupper og organisationer, hvor fokus er på følelser, kultur, mindfulness, negativ formåen og mobning. Ledelse, hvor postmoderne ledelsesmetoder bringes frem, beskrives og analyseres i forhold til selvstyrende grupper, mentalisering, teamorienteret ledelse og kønsperspektivet på ledelse.  Konsulentperspektivet, som beskæftiger sig med coaching og psykodynamisk konsulentarbejde.  Arbejdskonferencer, som omhandler erfaringer fra udvikling af arbejdskonferencer samt forskning på området. Refleksioner, som beskæftiger sig med perspektiver på dokumentationsarbejde samt en psykodynamisk belysning af magt.     Bogen er skrevet til ledere, mellemledere og konsulenter, som arbejder med ledelse, grupper og dynamiske processer i virksomheder. Bogen kan med fordel også indgå som pensum på relevante videregående uddannelser.   Torben Heinskou er overlæge og speciallæge i psykiatri. Steen Visholm er cand.psych., ph.d., lektor ved RUC, uddannelsesleder for Masteruddannelse i Organisationspsykologi ved RUC.    Bogens øvrige forfattere er psykologer, læger eller samfundsfagligt uddannede og arbejder alle med organisatoriske problemstillinger som ledere, konsulenter og undervisere i organisationspsykologi.

  • - på arbejde under overfladen
    af Steen Visholm, Torben Heinskou, Ulla Charlotte Beck, mfl.
    364,94 kr.

    Organisationerne er under forandring. De formelle, rollebaserede og hierarkiske relationer i de traditionelle organisationer er under afvikling. I en moderne organisationskultur, hvor samarbejdsrelationer er personliggjorte, fleksible og netværksbaserede, eksponeres og investeres den enkelte medarbejders personlighed og følelser i langt højere grad end tidligere. Når organisationer er under pres, pibler forsvarsmekanismerne frem i arbejdet, og hvis de ubevidste processer ikke undersøges, vil de ofte vise sig destruktive. Psykodynamisk organisationspsykologi introducerer med afsæt i en dansk virkelighed et sæt af begreber og teorier, der beskriver de ubevidste psykologiske og gruppedynamiske processer, der udspiller sig under overfladen i organisationer. Målet er at ledere, mellemledere, konsulenter og andre nøglepersoner i virksomheder, private som offentlige, får redskaberne til at forstå de vanskelige processer og arbejde under overfladen. Bogens teoretiske grundlag er dels The Tavistock Institute of Human Relations’ sammentænkning af psykoanalysen og den åbne systemteori, dels gruppeanalyse og den systemiske tradition. I bogens første del udfoldes det teoretiske grundlag for den psykodynamisk organisationspsykologi. De bevidste og ubevidste forestillinger, der er associeret til arbejdslivet og disses organisationer præsenteres. I anden del redegøres for to organisationspsykologiske organisationer; dels tavistockkonferencen, dels den organisationspsykologiske uddannelse OPU i København. I bogens tredje del beskrives en række erfaringer og anvendelsesområder, der demonstrerer, hvordan den psykodynamiske organisationspsykologi kan gennemføres i praksis. Til sidst introduceres kompleksitets- og kaosteori i relation til den psykodynamiske organisationsforståelse, delvis som en udfordring af traditionelle opfattelser af organisationer. Redaktørerne og bogens forfattere er psykologer, læger eller samfundsfagligt uddannede, og arbejder alle med organisatoriske problemstillinger som ledere, konsulenter og undervisere i organisations-psykologi.

  • - om åben og skjult familiedynamik i organisationer
    af Steen Visholm
    288,95 kr.

    Trods mange forbindelser mellem familie og arbejdsliv glimrer familien ved sit fravær i organisationslitteraturen. Vores adfærd i familien og på arbejdspladsen har imidlertid dybe rødder i familiens dynamik: alliancer, rivalisering, generationsskifte, omsorg, dominans, tradition, fornyelse etc. Med den nyere psykoanalytiske litteratur om søskenderelationer er den psykodynamiske familieforståelse blevet mere hel, nuanceret og præcis. I denne bog gøres denne udvidede forståelse tilgængelig for organisationspsykologien. Bogen demonstrerer gennem teori og eksempler, hvordan en familiedynamisk forståelse ofte kan forklare og bidrage til at opløse fænomener i organisationer, der på ubehagelig og underlig vis stiller sig i vejen for opgaveløsning og arbejdsglæde. Blandt de centrale emner er forandringsledelse, mellemledere og topledere, selvstyrende grupper, fusion, innovation, kreativitet og misundelse, demokrati, massebevægelse, tyranni, marked og panik.Bogens henvender sig til ledere og konsulenter og til deltagere på videregående uddannelser og efteruddannelser, hvor organisationspsykologi er et vigtigt område.   Steen Visholm er cand.psych., ph.d., professor (MSO) i gruppe- og organisationspsykologi ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC.

  • af Klaus Nielsen, Lars Qvortrup, Jørgen Gleerup, mfl.
    283,95 kr.

    Ledelse og læring - i organisationer ser læring som omdrejningspunkt for moderne organisationer, der skal ledes under et vilkår af foranderlighed. I bogen bliver ledelse ikke belyst som endnu en ”bindestregs-ledelse”, men som refleksioner af en række muligheder for at lede kultur, relationer, medarbejdere, forandringsprocesser, evaluering, beslutninger mv. hvor læring er en grundbetingelse. Vilkår for ledelse i den private og offentlige sektor ligner hinanden mere og mere selv om der naturligvis stadig er afgørende forskelle. Bogens afsæt er, at ligheder er mere markante end forskelle. Bogens kapitler fokuserer derfor på ledelse som generelt fænomen - og det nævnes eksplicit når fx ledelse i den offentlige sektor i kapitlet er gældende. Ledelse i det offentlige har tradition for at spejle sig i den private sektors billede; med åbning i denne bogs kapitler lægges der op til, at inspirationen også kan gå den modsatte vej. Bogens målgruppe er ledelsesstuderende og folk der navigerer i ledelsespraksis; derved henvender den sig til ledelsesstudier på diplom- og masterniveau samt til ledere, der ønsker at kvalificere deres ledelsespraksis gennem et teoretisk perspektiv. Bogen er redigeret af Frode Boye Andersen, Cand. pæd.pæd., lektor ved JCVU. Lise Hounsgaard, adjunkt, Ph.d., Enheden for sygeplejeforskning, SDU. Birgit Ryberg, Cand. pæd. psych, Ph.d.. lektor ved JCVU. Erik Elgaard Sørensen, ph.d., postdoc. i klinisk sygepleje Forskningens hus Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.

  • - The Hidden Forces that Shape the Workplace
    af Steen Visholm
    366,95 - 1.467,95 kr.

  • af Ole Andkjær Olsen
    488,95 kr.

  • af Steen Visholm, Christian Bason, Claus Elmholdt, mfl.
    427,95 kr.

    Vilde problemer vækker i stigende grad nysgerrigheden i en lang række sammenhænge og blandt politikere, forskere, undervisere og ledere. Og det er ikke så mærkeligt, at interessen for begrebet vilde problemer er vokset voldsomt de senere år, hvor det kan synes, som om vi står over for en lang række problemer, det ene mere uoverstigeligt og uløseligt end det andet – klimakrise, inklusion, trivsel etc. Men hvad kendetegner de problemer, vi står med, hvad er det, der gør, at nogle af dem tilsyneladende ikke bliver løst, og hvad taler vi egentlig om, når vi taler om vilde problemer? For der er ikke konsensus om begrebets betydning.De vilde problemer er bl.a. kendetegnet ved komplekse og uklare årsagssammenhænge, de er svært kategoriserbare og forsøg på at løse dem skaber ofte nye problemer. Men vi har behov for flere nuancer og vinkler på den måde, hvorpå vi adresserer de permanente og gensidigt forbundne kriser, og på, hvordan vi kan forstå vilde problemer.Denne antologi præsenterer forskellige måder at anskue fænomenet og begrebet vilde problemer på. Den er skrevet af forskere, ledere og konsulenter, der alle giver deres bud på, hvordan vilde problemer kan forstås, hvad det kan bruges til, og hvad vi skal være opmærksomme på. Gennem forskellige perspektiver er ambitionen at udfordre, forstyrre, provokere, inspirere og kvalificere, hvad vilde problemer kan handle om.Bogen henvender sig til ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor og til studerende på diplom- og masteruddannelser i ledelse. Desuden vil bogen kunne anvendes på mellemlange eller lange videregående uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse.

  • af Jørgen Gleerup, Steen Visholm, Kenneth J. Gergen, mfl.
    344,95 kr.

    'Glæd dig til bogen [...] Kapitlerne viser, hvordan noget kan og bør gøres anderledes, og de inspirerer til nye handlinger. Det må være essensen af en nyfortolkning af kritikbegrebet, som denne bog inspirerer til at udvikle.' - Professor Lene Tanggaard Det er sund fornuft at forholde sig kritisk til sig selv og til sine omgivelser. Der kan være brug for at gå nye veje, og det kan være nødvendigt at se egne og andres antagelser og handlinger efter i sømmene. At forholde sig refleksivt og kritisk - at kunne gå distancen i moderne ledelse - det er essensen ved den kritiske leder. Hensigten med denne antologis 11 artikler er at tilbyde ledere og andre interesserede i såvel private som offentlige virksomheder indblik i, hvordan man kan være en kritisk leder. De internationale og danske bidrag tilbyder en bred vifte af forståelser af det at være en kritisk leder. Artiklerne forholder sig kritisk til de klassiske ledelsesidealer og opfordrer i stedet til, at ledere og ledelse gribes langt mere refleksivt og kritisk an, end der måske har været tradition for. Målgruppen er ledere og derudover studerende på forskellige ledelsesuddannelser herunder diplom- og masteruddannelser i ledelse. Bogen er redigeret af Karsten Mellon, lektor ved University College Sjælland, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet og ekstern lektor ved Syddansk Universitet. Desuden har han en cand.mag. i pædagogik, en master i organisationspsykologi og en diplom i ledelse.

  • af Stig Broström, Henning Salling Olesen, Steen Visholm, mfl.
    284,95 kr.

    Den overordnede ambition med denne bog er at give lærer- og pædagogstuderende såvel som professionelle i det pædagogiske fag forskellige perspektiver på fænomenet læring og 'ikke-læring'. Bogens fokus, og som titlen skal indikere, er rettet mod spørgsmålene om, hvorfor og hvordan det til tider forekommer, at børns læring i visse situationer af den professionelle opfattes hindret eller som fordrejet, begrænset, hæmmet, udeblevet, upræcis eller utilstrækkelig på anden måde, hvilket er mindst lige så relevant at afdække som at søge at forstå, hvad der rent faktisk medfører læring. Dette må derfor ses som to sider af samme sag. Antologiens første ni artikler er skrevet af henholdsvis professorer fra universiteter, lektorer fra professionshøjskoler (UC'ere) og praktiserende psykologer. Desuden bidrager en norsk postdoc som medforfatter på en artikel. Den sidste og tiende artikel er et eksklusivt bidrag fra den anerkendte tyske biografiforsker og professor Peter Alheit.

  • - forelskelse, krise, terapi
    af Steen Visholm & Poula Jakobsen
    188,95 kr.

    -

  • af Klaus Nielsen, Lars Qvortrup, Jørgen Gleerup, mfl.
    183,95 kr.

    Ledelse og læring - i organisationer ser læring som omdrejningspunkt for moderne organisationer, der skal ledes under et vilkår af foranderlighed. I bogen bliver ledelse ikke belyst som endnu en "bindestregs-ledelse", men som refleksioner af en række muligheder for at lede kultur, relationer, medarbejdere, forandringsprocesser, evaluering, beslutninger mv. hvor læring er en grundbetingelse. Vilkår for ledelse i den private og offentlige sektor ligner hinanden mere og mere selv om der naturligvis stadig er afgørende forskelle. Bogens afsæt er, at ligheder er mere markante end forskelle. Bogens kapitler fokuserer derfor på ledelse som generelt fænomen - og det nævnes eksplicit når fx ledelse i den offentlige sektor i kapitlet er gældende. Ledelse i det offentlige har tradition for at spejle sig i den private sektors billede; med åbning i denne bogs kapitler lægges der op til, at inspirationen også kan gå den modsatte vej. Bogens målgruppe er ledelsesstuderende og folk der navigerer i ledelsespraksis; derved henvender den sig til ledelsesstudier på diplom- og masterniveau samt til ledere, der ønsker at kvalificere deres ledelsespraksis gennem et teoretisk perspektiv. Bogen er redigeret af Frode Boye Andersen, Cand. pæd.pæd., lektor ved JCVU. Lise Hounsgaard, adjunkt, Ph.d., Enheden for sygeplejeforskning, SDU. Birgit Ryberg, Cand. pæd. psych, Ph.d.. lektor ved JCVU. Erik Elgaard Sørensen, ph.d., postdoc. i klinisk sygepleje Forskningens hus Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.