Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Stefan Hermann

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Thomas Illum Hansen, Per Fibæk Laursen, Helle Plauborg, mfl.
    452,95 kr.

    Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele:A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark.B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis.Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis.Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

  • af Leif Hermann, Torben Næsby, Stefan Hermann, mfl.
    357,95 kr.

    Antologien tager udgangspunkt i de klassiske pædagogiske teorier og inddrager den nyere pædagogiks sociale kontekst. Karl Marx og Friedrich Engles Émile Durkheim Michel Foucault Niklas Luhmann Pierre Bourdieu Jürgen Habermas Thomas Ziehe Anthony Giddens.Alle artikler er suppleret med litteraturlister med forslag til videre læsning.Pædagogik i sociologisk perspektiv henvender sig specielt til studerende på lærer- og pædagogseminarier.

  • af Mads P. Sørensen, Jørgen Dalberg-Larsen, Erik Albæk, mfl.
    608,95 kr.

    Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

  • af Stefan Hermann
    33,95 - 51,95 kr.

    Uddannelsesverdenen er en slagmark. Der udspiller sig en kamp om dannelsen, om formningen af fremtidens borger og de fællesskaber, de skal indgå i. På den ene side findes en position med politisk-administrative fremtidsteknikere. På den anden side en pædagogisk-konservativ længsel efter en tid, der aldrig har været. Kampen er intens, men parternes strid fordummer os frem for at gøre os klogere. Imens forpasser vi, argumenterer Stefan Hermann, muligheden for at diskutere, hvad der ville være bedst for vores uddannelsessystem og for de kommende generationer, der skal dannes i det. OM FORFATTEREN Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol. Han har tidligere bl.a. været vicedirektør på kunstmuseet ARKEN og chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Han er forfatter til flere bøger bl.a.: Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006 (2007); Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002); Fodbold set fra månen (red. sm.m. Morten Albæk, 2002); Godnathistorier: Syv originale godnathistorier til det 20. århundrede (red., 1999).

  • - Folkeskolen 1950-2006
    af Stefan Hermann
    226,95 kr.

    Magt & oplysning - Folkeskolen 1950-2006 er et grundigt historisk studie, der har til hensigt dels at åbne for magtkritiske beskrivelser af pædagogiske og politiske strømninger, som påkalder sig friheden og det hele menneske, dels at bidrage til at genrejse den oplysningstradition, der synes fortrængt i både den meget faglighedsorienterede skoleforståelse, som aktuelt gør sig gældende og i de foregående perioder, hvor pædagogiske nyskud har sejlet under forskellige mere eller mindre reformpædagogiske flag.

  • af Stefan Hermann
    119,95 - 168,95 kr.

    “Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold.I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet.Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

  • af Stefan Hermann
    148,95 kr.

    "Skole og uddannelse viser, hvad vi tror på – næsten som en art erstatningsreligion. Men spørgsmålene om formålet med skole og uddannelse kan kun besvares med en ordentlig kritik, en nysgerrig undersøgelse. Man kan på den ene side ikke undersøge, om skolens formål, om dannelsen, er truet ved alene at pande politikernes embedsmandssprog ned eller beklage nedskæringer og effektiviseringskrav. På den anden side duer det heller ikke at tro, at man kan undgå en dannelsesdiskussion, fordi man ikke ændrer formålet med fx folkeskolen eller de gymnasiale uddannelser."I det danske uddannelsessystem udspiller der sig en kamp om dannelsen og formningen af de børn og unge, der skal uddannes til at passe ind i samfundet som voksne. Men noget er gået galt. De stridende parters kamp fylder så meget, at der ikke er plads til den nødvendige diskussion om, hvad der vil være bedst for uddannelsessystemet og den generation af unge, der lige nu er ved at formes i det.Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol. Tidligere har han været chefkonsulent i Undervisningsministeriet og har udgivet en lang række bøger blandt andet om folkeskolens historie.

  • - Artikel fra tidsskriftet "Paideia 03 - maj 2012"
    af Stefan Hermann
    44,95 kr.

    Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

  • - Tema: Professionsudvikling i et vidensperspektiv
    af Lars Qvortrup, Stefan Hermann, Yngve Nordkvelle, mfl.
    193,95 kr.

    I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Professionaliseringens indre barrierer. Af Stefan Hermann.- Didaktikken, "profesjonen" og pedagogikken. Af Yngve Nordkvelle.- Læreruddannelsens lærebøger - den læringspsykologiske og den undervisningskommunikative position. Af Lars Qvortrup.- Professionens selvforståelse: Fra fri leg til organiseret leg. Af Ole Henrik Hansen.- Kommentar: Intervju med klasseromsforsker. Af Kirsti Klette.Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.