Bøger af Stefan Iversen

Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.

Retorik er en gammel disciplin med rødder i antikken, men det er også et moderne kommunikationsfag, der undersøger, hvordan tekster i bred forstand fungerer i konkrete situationer. Retorikkens aktualitet er en ny grundbog, skrevet af yngre, nordiske retorikforskere. Bogen giver en oversigt over moderne retorisk teori og metode og bringer eksempler på genre- og publikumsanalyse, samtale- og argumentationsanalyse, komparativ retorik, billedretorik og politisk retorik. Hvert kapitel rummer både en præsentation af forskningsfeltet og en udfoldet analyse af konkrete eksempler, hentet fra centrale retoriske områder som fx politiske taler og diskussioner, kulturdebatten, tv-interview, prædikener og juridiske krydsforhør. Målet er at vise bredden og mulighederne i brugen af retorisk kritik som praktisk og analytisk disciplin. Retorikkens aktualitet er siden udgivelsen af første udgave blevet en klassiker på sit område. Bogen er skrevet som grundbog til de retoriske studier, men har også fundet anvendelse inden for en lang række studier og i undervisningssammenhænge, hvor retorikken og dens metoder indgår. Denne nye udgave er gennemrevideret og opdateret med den nyeste viden på området. Marie Lund Klujeff er ph.d. og lektor i retorik på Aarhus Universitet. Hanne Roer er ph.d. og lektor i retorik på Københavns Universitet.

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.

Retorik og metode handler om de måder, hvorpå man undersøger retorisk kommunikation. Vores fælles samtaler forandrer sig hastigt i disse år, og den stigende kompleksitet kalder på nye, tidssvarende tilgange.Bogen består af 12 kapitler, der hver præsenterer og diskuterer en aktuel metode. Blandt de metoder, der behandles, er digital tekstanalyse, tænkehøjt-læsning, interviewstudier, aktionsforskning, etnografisk feltarbejde, digital issue mapping og nærlæsning. Kapitlerne placerer metoden historisk, fremlægger dens vigtigste antagelser og greb og anvender den til at undersøge et nyere materiale.Retorik og metode er skrevet af skandinaviske retorikforskere og giver læseren en samlet fremstilling af metoder til arbejdet med retorisk kommunikation.

I forlængelse af udgivelsen af Johannes V. Jensens samlede digte, som udkom i 2006, udgives nu et opfølgende bind, der behandler fortolkningsmæssige og filologiske forhold i digterens lyriske produktion.

Spøgelser, gengangere, galninge og lystmordere befolker Johannes V. Jensens forfatterskab. De lever i geografiske, sociale og mentale udkanter, og de lever i mærkværdige hybridgenrer, hvor udefinerbare og besværgende stemmer taler på måder, som ryster fortællingernes personer og læseren. Noget taler, som burde tie. Det opleves som uhyggeligt. Johannes V. Jensens tidlige tekster fra tiden omkring år 1900 sætter sig i struben og giver et kropsligt ubehag. De er på én gang underligt dragende og frastødende. Den uhyggelige fortælling. Unaturlig narratologi og Johannes V. Jensens tidlige forfatterskab undersøger de grænseerfaringer, der hjemsøger Jensens fortællinger, i forsøget på at forstå, hvordan de både handler om og spreder en særlig form for uhygge. Bogen fører læseren ind i Jensens eksperimenterende, korte prosaformer såvel som i kanoniserede tekster som Kongens Fald og Madame D’Ora.

Narratologi er teorien om fortællinger. Forstået i snæver forstand hænger anrratotlogi sammen med den franske strukturalisme og med studiet af litterære teksters forløb, struktur og udsigelse. I dag anvendes narratologi som samlebetegnelse for et bredt felt af erkendelsesinteresser, hvor man arbejder videre med spørgsmål, som rejstes af den strukturalistiske narratologi, men stiller disse spørgsmål på nye måder og til et materiale, der rækker fra litterære fortællinger over tegneserier og film til ikke-fiktive fortællinger som biografier og historie-skrivning.Denne antologi præsenterer den klassiske narratologis grundtekster, belyser narratologiens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer de nyeste narratoligiske teorier. Spørgsmål som hvem taler? og hvorfor tales der? diskuteres i sammenhæng med spørgsmål om tid, fiktion og etik i oversættelser af Wayne C Booth, Franz K. Stanzel, Gérard Genette, Symour Chatman, Dorrit Cohn, Monika Fludernik, Brian Richardson, Monika Fludernik, Brian Richardson og James Phelan.

Johannes V. Jensens Kongens Fald har siden sin første udgivelse i 1900-1901 fascineret kritikere, forfatterkolleger og et bredere publikum. Romanens forskelligartede modtagelser er for længst blevet en del af dens fascinationskraft: fra samtidskritikkens opfattelse af værket som et usammenhængende og voldsforherligende venstrehåndarbejde over den danske modernismes ophøjelse af den til det sandeste, der er skrevet om det danske sind, til nyere tids kanonisering, popularisering og adaptation til teaterscener. I dette nummer af Passage præsenterer vi en række nye, friske læsninger af dette hovedværk i dansk litteratur. Kongens Fald undersøges fra forskellige vinkler – fra Johannes V. Jensens særlige evne til i det litterære sprog at lade en verden fremtræde for læseren over litteraturhistoriske problemstillinger vedrørende dekadence og vitalisme og den interessante modtagelse i Tyskland til tematiske undersøgelser af hadets betydning og stil og de atmosfæriske og affektive forhold i værket. Endelig undersøges de mange illustrationer, der igennem årene er blevet skabt til dette i både overført og bogstavelig forstand billeddannende mesterværk. Uden for tema bringer vi desuden en artikel om angst i Inger Christensens det.Nummerets temasektion viser, at Kongens Fald er en levende klassiker, der også i 2022 inspirerer dens læserne.

Retorik er en uundværlig kundskab. Ikke bare for politikeren med hang til let manipulation eller konfirmanden, der vil sige pænt tak for gaverne, men for os alle sammen. Retorisk viden om indhold, stil og struktur giver magt over vores tungemål, som ellers tilbyder så mange udtryksmuligheder, at det er til miste mælet over. Formuleringsevnen fejler dog ikke noget hos Stefan Iversen, tekstentusiast ved Aarhus Universitet, som ved, at kunsten at vælge de rette ord på rette sted kan hjælpe os med at træffe de bedste fælles beslutninger og sågar holde liv i demokratiet.

Dekonstruktion er nært knyttet til den franske tænker Jacques Derrida. I sine analyser af værker fra den vestlige filosofis kanon fokuserede Derrida på modsigelser i forholdet mellem en teksts udsagn og måden, hvorpå disse er formuleret. Derridas indsigter fik, bl.a. takket være Paul de Man, stor betydning for arbejdet med litteratur og litteraturteori i USA og siden i Europa. I dag har dekonstruktive indsigter betydning for fx etiske, politiske og køns- og genreteoretiske diskussioner. Denne antologi præsenterer den litterære dekonstruktions grundtekster, belyser dekonstruktionens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer nyere tekster af dekonstruktive teoretiskere. De teoretiske implikationer og den praktiske anvendelighed i litteraturstudiet diskuteres og demonstreres i oversættelser af Jacques Derrida, Paul De Man, Barbara Johnson, J. Hillis Miller, Geoffrey Bennington og Nicholas Royle.

Kan det betale sig at bruge tid på at undervise i litteratur - ja, overhovedet at læse og studere litteratur? Kan litteraturen noget særligt, og hvad er dens rolle og funktion i samfundet?Antologien "Why Study Literature?" er en bog til tiden, hvor 17 danske og udenlandske litterater forfølger litteraturens raison d'etre ved at fokusere på to helt grundlæggende spørgsmål: "Hvorfor læser vi litteratur?", og "hvorfor studerer vi litteratur?". Via analyser af litteratur i nye og gamle medier undersøger forfatterne litteraturens historiske, epistemologiske og institutionelle rolle, og de kan på et teoretisk velfunderet grundlag diskutere, hvilke konsekvenser og værdier, der ligger i at træde ind i litteraturens univers. Og hvorfor litteraturen - stik imod dommedagsprofetierne om dens død - faktisk stortrives i det multimediale samfund.