Bøger af Stig Hjarvard

Medialisering har vundet frem som et centralt begreb til forståelse af mediernes samspil med kultur og samfund. På samme måde som ’globalisering’ og ’individualisering’ er vigtige begreber til at forstå moderne samfund, er ’medialisering’ blevet en begrebsmæssig ramme til at forstå, hvordan både massemedier og digitale netværksmedier er blevet en integreret del af kulturelle praksisser og samfundsinstitutioners virke.Medialiseringen er en af det moderne samfunds centrale dynamikker, men hvor fx globaliseringen og individualiseringen længe har været på dagsordenen i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, er forskning i medialiseringen af kultur og samfund først for alvor ved etablere sig i den internationale forskning i disse år. Denne bog bidrager til at udvikle dette teoretiske og analytiske perspektiv i en dansk sammenhæng.Bogen er opbygget således, at der først gives en grundig indføring i medialiseringsteorien og medialiseringsbegrebets nuancer og forskellige inspirationskilder. Dernæst udfoldes og diskuteres teorien i en række konkrete analyser af forskellige samfundsmæssige og kulturelle områder: idræt, børns leg, forældreskab, religion, politik, konflikter samt frivillighedsorganisationers arbejde.Bogens målgruppe er undervisere og studerende på videregående uddannelser ved medie- og kommunikationsuddannelser.

Medierne omtales ofte som den fjerde statsmagt: en kulegravende, demo­kratisk institution, der holder politikere og magthavere under opsyn.Men relationen mellem politik, medier og samfund er i praksis mere kompleks. Medierne ansporer magthaverne til at holde sig på måtten; men politikere, interesseorganisationer og andre magtfulde institutioner søger samtidig i høj grad at styre mediedagsordenen. Desuden er medie­dækningen præget af, hvad der falder i offentlighedens smag. Endelig er spørgsmålet, hvad vi overhovedet forstår ved en medieoffentlighed i en virkelighed præget af sociale medier, hvor privatpersoner i vidt omfang genererer medieindholdet og kommunikerer om politik og samfundsfor­hold på nye måder.Medier politik og samfund giver en indføring i mediernes samfundsmæs­sige betydning igennem i en række nedslag: Det danske mediesystem Medialiseringen af politik og samfund Demokrati og offentlighed Partierne og medierne Nyhedsdækning og politik Valgkampe og medier Framing og politisk holdningsdannelse Politisk deltagelse og viden Interesseorganisationer og medier Politisk aktivisme Politiske skandaler Nye medier og offentlighedRedigeret af Thomas Olesen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Professor Stig Hjarvard har foretaget den hidtil mest omfattende analyse i dansk sammenhæng af mediernes samlede betydning for kultur- og samfundsudviklingen. Bogen henvender sig til bredt til studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag samt til folk med en generel interesse for medierne.

I mere end 20 år havde DR's TV-Avisen monopol på nyhedsformidling i dansk tv, men i 1988 var det slut. Monopolet blev brudt, og konkurrencen på tv-nyheder var en realitet. På kun få år opnåede TV2's Nyhederne at blive det mest sete nyhedsprogram; men også andre kanaler meldte sig i kampen om at få andel i danskernes nyhedsforbrug.  Tv-nyheder i konkurrence præsenterer den første samlede analyse af, hvad der er sket med tv-nyhedsformidlingen, siden der kom konkurrence i dansk tv. Gennem en omfattende analyse af udviklingen i tv-nyhedernes form og indhold påvises det, hvordan nyhedsjournalistikken har ændret karakter på en række afgørende områder. Traditionelt politisk og økonomisk stof har måttet give plads for "blødere" politiske emner og rent underholdende stof. Fortælleformen er blevet mere dynamisk, brugen af kilder har ændret sig, og journalistens rolle er blevet en anden.  Hvor nyhedsformidlingen tidligere var styret af en politisk pålagt forpligtelse til at informere borgeren om samfundet, påvirkes nyhedernes form og indhold i stigende grad af en hensyntagen til seerne som forbrugere. Det traditionelle væsentlighedskriterium har fået konkurrence fra kravet om nærhed. Hvad der er væsentligt at fortælle i nyhederne, afgøres i stigende omfang af, hvad redaktionen antager, den individuelle forbruger finder interessant.  Tv-mediet er ikke længere formidler af andre politiske og kulturelle institutioners virke, men er blevet en selvstændig medieinstitution. Medieinstitutionens egen logik, serviceringen af kunderne, påvirker den måde, hvorpå den offentlige samtale føres. Forandringerne i nyhedernes form og indhold skal ses som et led i denne dybtgående forandring af tv-journalistikken og dens relation til finansieringskilder, politikere, kilder og publikum.

Tv og internet har en central plads i danskernes medieforbrug, men forbruget varierer afhængig af målgrupper, genrer og typer af indhold. Med kvantitative målinger af seertal og webtrafik kan vi få et detaljeret indblik i, hvordan danskernes medieforbrug er sammensat.Denne bog giver en praktisk indføring i de to vigtigste, danske analyseredskaber: TNS Gallups TV-Meter og Gemius' webtrafikmåling. Bogen introducerer til en række centrale begreber som rating, frekvens og dækning, ligesom spørgsmål om fejlkilder og statistisk usikkerhed behandles.Gennem eksemplariske analyser demonstrerer Stig Hjarvard og Rasmus Helles, hvordan man kan foretage sine egne analyser af danskernes tv-sening og besøg på websider. Bogen er rigt illustreret.

Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber.Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab.Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund.Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.

Gudstro er et nøgleemne, når det gælder om at forstå, hvor danskernes religiøsitet er på vej hen i det 21. århundrede.Danskernes gudstro er blevet mere synlig og mangfoldig. Forfatterne til denne antologi sætter i en række artikler en sonde ned i hovednerven på den religion, der i det 21. århundredes Danmark igen er kommet på dagsordenen. Bogen belyser gudstroens former og indhold empirisk og perspektiverer dem teoretisk. Undervejs behandles alt fra præsten til ateisten, fra de unge muslimer til tidens nyåndelige og fra elever i folkeskolen til den almindelige danske medieforbruger. For studerende og forskere, der ved seminarier og universiteter beskæftiger sig med danskernes nutids-religion, vil bogen være et must. Men også den voksende skare af lægfolk, der gerne vil vide mere om de religiøse sider af livet og verdenen, vil i denne tværfaglige belysning af danskernes religion og gudstro finde værdifuld oplysning.Gudstro i Danmark udspringer af Københavns Universitets forskningsprojekt Religion i det 21. århundrede, men er skrevet sådan, at alle med interesse for emnet kan være med.