Bøger af Tine Tjørnhøj-Thomsen

Dette er 7. udgave af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE, der for længst har skrevet sig ind som en klassiker inden for områderne forebyggelse og sundhedsfremme. Bogen har over en periode på 35 år fået status af et alment accepteret opslagsværk og er en foretrukken grundbog på en række professionsbacheloruddannelser samt på kandidatuddannelser som medicin,folkesundhedsvidenskab og sociologi. Siden den første udgave udkom i 1986, har værket behandlet centrale områder inden for forebyggelse og sundhedsfremme og har for hver ny udgave afspejlet den aktuelle udvikling inden for området og i samfundet som helhed.Forebyggelse og sundhedsfremme har i de senere år fået en stadig mere central rolle i sundhedsvæsenet. I dag er inddragelse af brugeren og dennes aktive rolle blevet endnu mere afgørende, ligesom klimalovgivning og de seneste ændringer i sundhedslovgivningen er nye vigtige tiltag. Derfor er der i denne udgave mere fokus på brugerinvolvering, udvikling af kompetencerog handlekraft, men også på individets egne værdier og præferencer. Mere generelt afspejler 7. udgave den nyeste udvikling i teori og praksis på tværs af sundhedsvæsenet, og der er gennemført et grundigt redaktionsarbejde for at forny bogen.Den praktiske virkelighed, hvor det forebyggende sundhedsarbejde udføres, udgør en rød tråd i samtlige udgaver af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE. Bogen rummer også en række teoretiske og metodiske kapitler, som giver læseren en solid forståelse af baggrunden for det praktiske arbejde. Denne kombination af teori og praksis gør bogen særdeles velegnet somlærebog for en bred målgruppe.

I denne tredje reviderede udgave af Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab beskriver seksten forskere forskellige folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der spænder fra interviews, diskursanalyse og antropologisk feltarbejde til statistiske metoder, spørgeskemaundersøgelser og registerstudier. Bogen henvender sig til dem, der står over for en folkesundhedsvidenskabelig forskningsopgave, og som ønsker hjælp i valget af metoder. Nye forskere og studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, fx sygepleje-, jordemoder-, ergo- og fysioterapeutuddannelserne, samt studerende på universitetsuddannelser i medicin, folkesundhedsvidenskab og andre sundhedsfaglige kandidat- og masteruddannelser vil kunne have glæde af bogen.

Teknologi i sundhedspraksis behandler teknologiens betydning i sundhedsvæsenet. Teknologi er ikke blot er et funktionelt værktøj, som sundhedsprofessionelle, patienter og borgere kan benytte sig af. Tværtimod er den med til at præge de beslutninger, der tages, og de handlinger, der udføres. Bogens målgruppe er en bred vifte af sundhedsprofessionelle både i undervisningssammenhæng og praksis.

"Dette er en bok til å bli klok av."Frode F. Jacobsen, Akademiske SygeplejerskerAntropologien er en videnskab af stigende betydning også for andre fagdiscipliner, som låner metode og teori fra antropologien. I denne bog gives de nyeste eksempler på antropologernes egen metodiske praksis fra formulering af et problem til dets teoretiske løsning. Gennem konkrete beskrivelser af antropologiske undersøgelser af fx en byggeplads i København, et hjerneforskningslaboratorium, en gruppe kvinder i Vietnam, soldater i Kosovo og hemmelige selskaber i Vestafrika m.m., kvalificeres det antropologiske feltarbejde, og antropologiens særlige vidensfelt indkredses. Bogen viser den nære sammenhæng mellem teori og praksis og er dermed også et bidrag til en diskussion af nogle videnskabelige grundlagsproblemer ved begyndelsen af det 21. århundrede. [] Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode[] er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens små 20 bidrag er skrevet af antropologer der hovedsageligt er tilknyttet danske universiteter.

Sundhedsantropologien – eller den medicinske antropologi som den også kaldes – beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvad gør den teknologiske udvikling ved vores forestilling om slægtskab og samhørighed? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Hvad er normalt og naturligt, og hvad gør vi for at hjælpe livet på rette vej? I Sundhedens veje undersøger bidragyderne blandt andet sociale relationer og kulturelle værdier, forestillinger om lidelse og velvære, forskellige sundhedspolitikkers konsekvenser og betydningen af de ressourcer, der er tilgængelige for folk, som søger behandling. Bogen giver en indføring i centrale teorier og begreber inden for sundhedsantropologien. Den bygger på både klassiske tekster og nyere dansk forskning, og der trækkes på empiriske eksempler fra hele verden, bl.a. Brasilien, Uganda, USA, Vietnam og Danmark. Sundhedens veje henvender sig til studerende og undervisere inden for antropologi, etnologi og alle grene af sundhedsfagene – sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, jordemødre, tandlæger o.l.

Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik.En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed.Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.

Sundhedsantropologien - eller den medicinske antropologi som den også kaldes - beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvad gør den teknologiske udvikling ved vores forestilling om slægtskab og samhørighed? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Hvad er normalt og naturligt, og hvad gør vi for at hjælpe livet på rette vej?I Sundhedens veje undersøger bidragyderne blandt andet sociale relationer og kulturelle værdier, forestillinger om lidelse og velvære, forskellige sundhedspolitikkers konsekvenser og betydningen af de ressourcer, der er tilgængelige for folk, som søger behandling.Bogen giver en indføring i centrale teorier og begreber inden for sundhedsantropologien. Den bygger på både klassiske tekster og nyere dansk forskning, og der trækkes på empiriske eksempler fra hele verden, bl.a. Brasilien, Uganda, USA, Vietnam og Danmark.Sundhedens veje henvender sig til studerende og undervisere inden for antropologi, etnologi og alle grene af sundhedsfagene - sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, jordemødre, tandlæger o.l.

Evidensbaseret medicin og klinisk forskningsmetode Bogen giver en oversigt over fagfeltet evidensbaseret medicin og en indføring i kritisk læsning af kliniske forskningsartikler.Evidensbaseret medicin har fokus på hvordan man kan identificere, opsummere og analysere kliniske studier – og klinisk forskningsmetode giver basis for at vurdere pålideligheden og anvendeligheden af de fundne studier. Udgangspunktet er typisk en undren hos en patient, en sundhedsprofessionel eller en sundhedspolitisk beslutningstager – og et forsøg på at finde svar i forskningslitteraturen.Bogen beskriver hvordan man: Formulerer et fokuseret klinisk spørgsmål Søger efter relevante kliniske studier i databaser over forskningslitteratur Vurderer risiko for systematiske fejl i de fundne studier Vurderer studiernes kliniske anvendelighed Vurderer den samlede evidens Bruger denne viden til at træffe beslutninger i klinisk praksisBogens første del introducerer fagområdet. Anden del beskriver de vigtigste typer af kliniske studier, fx randomiserede forsøg og systematiske oversigter. Tredje del omhandler springet fra klinisk forskning til klinisk praksis, fx udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer. Fjerde og afsluttende del beskriver tværgående emner, fx interessekonflikter og rapporteringsbias.Bogen indeholder også problemstillinger, som traditionelt ikke beskrives så fyldigt i bøger om evidensbaseret medicin. Det drejer sig fx om studier af observatørvariation, kvalitative interviewstudier og betydningen af forhåndstiltro for fortolkning af kliniske forskningsresultater. Dertil kommer kapitler om patientens valg, forskningsetik og ansvarlig forskningspraksis.Bogen er tænkt som lige relevant for studenten, der har brug for en lærebog, og den almene læser med sundhedsfaglig interesse eller baggrund, som har brug for en samlet oversigt eller en opslagsbog.Til bogen hører et supplerende digitalt ekstramateriale med quizzer, uddybende tekst og ekstra figurer. Quizmaterialet skaber gode muligheder for at teste sine evner inden for bogens område. Du skal være logget ind som bruger på munksgaard.dk for at kunne benytte dig fyldestgørende af quizmaterialet. Oprettelse som bruger er gratis. Du kan tilgå ekstramaterialet her.

Kombination af forskellige metoder i et samlet forskningsprojekt er blevet brugt i de fleste samfundsvidenskaber i mange år. Alligevel er det først inden for de seneste årtier, at der er opstået en egentlig diskussion af de grundlæggende principper for denne type kombinationer, som under ét kaldes mixed methods.Denne indføring præsenterer centrale principper og metoder i mixed methods og giver et hands on-værktøj til folk, der selv skal arbejde med kombination af metoder. Bogen indledes med et kapitel, der indkredser, hvad mixed methods består i, og er ellers bygget op omkring en række gennemgange af konkrete forskningsprojekter, hvor mixed methods er blevet anvendt. Eksemplerne sætter fokus på metodiske principper og kan virke som inspiration til andre projekter af samme type.Bogen er redigeret af Morten Frederiksen (AAU), Peter Gundelach (KU) og Rikke Skovgaard Nielsen (SBI).

In this book, 16 authors describe various public health research methods ranging from interviews, discourse analysis, hermeneutic analysis, historical and comparative studies, and anthropological field work to statistical methods, questionnaire surveys and register studies. The book opens with a chapter on different ways of understanding the role of theory and on the relationship between theory and method; a subsequent introductory chapter addresses the topic of qualitative and quantitative methods and epistemology. The book will be of interest to anyone who is about to embark on a public health and other research project or who is writing a thesis or a paper, and who is looking for help in the choice of methods. New researchers, Ph.D. students and undergraduate students of medicine, public health, nursing, occupational therapy and physiotherapy and students in other areas such as sociology, pedagogy, and anthropology, as well as students taking their master's degrees will benefit from this book.

Antropologien har i mange år været centralt placeret i udviklingen og brugen af nye teorier og metoder inden for human- og samfundsvidenskaberne. I Viden om verden demonstrerer en række danske forskere, hvordan generel antropologisk viden bliver til gennem en analyse af konkrete sociale forhold. Viden om verden kompletterer den stærkt roste Ind i verden (2003) - også redigeret af Kirsten Hastrup - der viser, hvordan afsættet for den antropologiske viden er et konkret personligt engagement i andre menneskers liv i form af det etnografiske feltarbejde. I Viden om verden er tyngdepunktet forskudt fra metoden til resultaterne, og dermed fra det personlige engagement i felten til det almene vidensudbytte. Den proces, hvormed man kommer fra det empiriske materiale til en egentlig videnskabelig viden, er en analytisk proces. Bogen viser, hvordan denne foregår i praksis i et teoretisk ræsonnement over det konkrete empiriske materiale. Resultatet af analysen er en viden af almen karakter om f.eks. socialitet, solidaritet, handling, intentionalitet, modernitet - for blot at nævne enkelte overskrifter på bogens kapitler. Bogen afsluttes med en diskussion af selve det vidensbegreb, der driver den antropologiske forskning, og det vises, hvordan viden om verden også er en viden i verden - dvs. en virkningsfuld del af samfundet. Viden om verden er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens 20 bidrag er alle skrevet af antropologer tilknyttet danske universiteter og forskningsinstitutioner.

Omkring 250.000 danskere har mindst én gang i løbet af deres levetid været i behandling for en kræftsygdom. Flere og flere overlever en kræftsygdom og har et liv efter sygdommen. Kvaliteten af det liv afhænger i høj grad af, hvor gode vi bliver til i et integreret behandlingsperspektiv at opspore, identificere og om nødvendigt forebygge og behandle de enkelte kræftsygdommes senfølger. Som den første af sin art herhjemme præsenterer Kræft – senfølger og rehabilitering den viden, vi har på området. Kapitel for kapitel undersøges sammenhængen mellem en kræftsygdom og livet, efter at behandlingen er afsluttet. Hvordan hjælpes den enkelte bedst videre? Hvilken viden og erfaringer om kræftsygdom og senfølger skal i højere grad medtænkes af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og de øvrige sundhedsprofessionelle, der til hverdag har ansvaret for at behandle de næsten 40.000 danskere, der hvert år for første gang får stillet diagnosen kræft? I bogens første del beskriver en række kræftlæger de store kræftsygdomme. De formidler på baggrund af mange års erfaring med behandling og peger på senfølgerne af de forskellige sygdomme. I bogens anden del formidler en række eksperter inden for forskellige områder den viden, de har om en eller flere senfølger, og hvordan de kan forebygges og behandles. For eksempel viden om, hvad behandlingen konkret kan betyde for kroppens fysiske funktion, for den psykiske tilstand og for det sociale liv. Men også for parforhold, seksualliv og arbejde.I tredje del beskrives fire eksempler på rehabiliteringsforløb, sådan som de forløber i praksis­ – fire øjebliksbilleder fra rehabiliteringens praktiske virkelighed.Kræft – senfølger og rehabilitering henvender sig til sundhedsprofessionelle, der i deres daglige arbejde har fokus på rehabilitering af mennesker med en kræftsygdom, det være sig sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger. Bogen kan desuden læses af de mange patienter og deres pårørende, som søger en autoritativ kilde, der kan beskrive og oplyse om senfølger og rehabilitering.

Denne bog handler om de mange måder, hvorpå kultur påvirker mødet mellem sundhedsprofessionelle og mennesker med sundhedsudfordringer.I en travl klnisk hverdag konfronteres sundhedsprofessionelle med et utal af problemstillinger, hvoraf nogle er direkte afledt af kulturelle forskelligheder. Det kan være iblandt det sundhedsfaglige personale, i mødet med patienter og pårørende eller i form af politiske beslutninger, der former en bestemt kulturel omgangsform.Ved at forstår kultur som et dynamisk fænomen, der opstår i samspillet mellem mennesker, eksemplificerer bogen gennem teori og praksisnære cases, hvordan man som sundhedsprofessionel kan omgås sin egen og andres kultur mere reflekteret.Formålet med bogen er at styrke sundhedsprofessionelles evne til at træffe fagligt velbegrundede og menneskeligt indsigtsfulde beslutninger i kraft af et øget kendskab til sit eget og andres kulturelle ståsted. Når man som sundhedsprofessionel bliver bevidst om kulturens relevans for ens arbejdsområde, opøver man samtidig kompetencer inden for klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab, som sætter mennesket og ikke dets kulturelle baggrund i centrum.Med bidrag af:Hanne Bess Boelsbjerg, Salah El-Matari, Hanne Winther Fredriksen, Peter Hervik, Mathilde Meedom Hermansen, Carsten Juul Jensen, Mette Terp Høybye, Lamies Nassri, Dorthe S. Nielsen, Morten Sodemann og Tine Tjørnhøj-Thomsen.

Mellem mennesker stiller skarpt på den etiske dimension i kvalitativ forskning og spørgsmålet om, hvordan man på én gang kan forholde sig videnskabeligt og etisk til de mennesker, man studerer. Bogen er baseret på praktiske eksempler og viser gennemgående, at en etisk praksis ikke alene er mere ansvarlig over for de mennesker, der studeres. Den giver også anledning til en mere dybtgående forståelse.Mellem mennesker er skrevet som en grundbog i antropologi, men er særdeles relevant for alle studier, hvor kvalitative undersøgelser spiller en rolle.Kirsten Hastrup er professor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet.