dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger af Torben Brostrøm

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Sene erindringer
    af Torben Brostrøm
    44,94 kr.

    Brostrøms vandring i de bøger, der har betydet utrolig meget for ham, tegner indirekte et selvportræt, for den litteratur, man finder genklang i, siger meget om én selv. I ca. 50 små kapitler, der kommer rundt om kanoniserede klassikere som fx Cervantes, dansk salmedigtning, modernisme og nordisk lyrik, præsenterer Brostrøm de læste bøger og fortæller samtidig, hvordan de har formet og ramt ham.Det er en bog, der vidner om et (89 år) langt liv med bøger, professionelt og privat. Brostrøm lever for og ånder gennem litteraturen, og hans formelle viden og følelsesmæssige engagement er uden sidestykke.

  • - En endnu levendes erindringer
    af Torben Brostrøm
    44,94 kr.

    Hovedtemaet er alderdom, men selvfølgelig, når det drejer sig om Torben Brostrøm, med konstante referencer til litteraturen, som har været det absolutte centrum i hans liv, arbejdsmæssigt og personligt. Forfattere som Johs. V. Jensen, Halfdan Rasmussen, J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg, Kirsten Thorup, Calvino, Rilke, Dostojevskij, Tolstoj, Proust, Voltaire, Emily Dickinson og Max Frisch har beskæftiget sig med alderdommens grundvilkår, dette at være nær en skillelinje for ikke at sige at stå i skellet mellem liv og død. Med erfaret kendskab til kødets skrøbelighed, til kirkegårde, sygdom og hospitaler ser man som meget gammel verden i et nyt lys, man sanser - i sin afmagt - mere intenst, fanger nuets åbenbaringer, sætter pris på kærligheden til de nære og skifter lange rejser ud med vandringer i nabolaget. "Ved kanten" er en personlig bog, der reflekterer over det at blive meget gammel.

  • - Om ikke at dø. En nærerindring
    af Torben Brostrøm
    44,94 kr.

    Denne lille erindringsbog, der udgives få uger før Brostrøms 80 års fødselsdag, er anderledes end de øvrige fire erindringsbøger. Dels tager den udgangspunkt i en nutidig, konkret begivenhed og spænder i tid kun over tre måneder, dels er den sprogligt anderledes: mere enkel, direkte, tæt på.Udgangspunktet er, at forfatteren pludselig får at vide, at han muligvis har lungecancer. Han kastes ud i den ene undersøgelse efter den anden og venter og venter på svar: Er det en dødsdom, der skal afsiges, eller klarer han frisag? Efter tre lange måneder, hvor han følelsesmæssigt har været hele registret igennem, ender han med den gode besked, at det er en bagatel, der kan ordnes ved en simpel kikkertoperation.Bogen er bygget op, så den næsten har krimiens spændingskurve, idet læseren hele vejen igennem holdes i uvidenhed om udfaldet, men undervejs, hvor man følger forfatterens færd gennem hospitalssystemet, bliver man paradoksalt nok stærkt oplivet! Det er en meget, meget livsbekræftende bog, for konfronteret med døden, virker livet - med alt hvad det indeholder af kunst, kærlighed og menneskeligt samvær - svært tillokkende.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.