Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Torben Heinskou

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anette Søgaard Nielsen, Carsten René Jørgensen, Susan Hart, mfl.
    590,95 kr.

    Grundbog i psykiatri 2. udgave er væsentligt udvidet i forhold til første udgave fra 2010, og der er kommet nye kapitler til om autismespektrumforstyrrelser hos voksne, om oligofreni og en gennemgang af de psykopatologiske grundbegreber.Baggrund for bogenPsykisk sygdom influerer bredt på det enkelte menneskes forhold til sig selv og relationer til andre. Derfor anlægger Grundbog i psykiatri en biopsykosocial og udviklingspsykopatologisk vinkel på faget med fokus på personen bag sygdommen.Bogens indholdGrundbog i psykiatri 2. udgave giver en opdateret beskrivelse af psykiatrien med mennesket i centrum og med en bred videnskabelig tilgang. Alle psykiske lidelser i WHO´s diagnoseliste ICD-10 bliver gennemgået med fokus på årsagsforhold, forekomst, diagnostik og behandling, og der refereres desuden til diagnoserne i den nyeste udgave af den amerikanske diagnoseliste (DSM-5). Fremstillingen af de enkelte sygdomme og deres behandling er baseret på den nyeste forskning, og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser og behandlinger er evidensbaserede.Hvem kan have glæde af at læse bogen?Alle kapitler indeholder casemateriale, oversigtsbokse og resumé, hvilket gør bogen til en oplagt grund- og opslagsbog for medicin- og psykologistuderende samt andre studerende inden for social- og sundhedsfagene. Målgruppen er også professionelle med interesse for psykiatri, fx praktiserende læger, kliniske psykologer, psykiatriske sygeplejersker og psykiatere samt personale på bosteder og i socialforvaltninger.Om bogens redaktørerBogens to redaktører er Erik Simonsen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og forskningschef og ledende overlæge for Psykiatrien Region Sjælland, og professor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet Bo Møhl, der er cand.mag. og cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykoterapi. Begge har mere end 35 års klinisk erfaring fra psykiatrien. Alle kapitler er skrevet af førende eksperter i dansk psykiatri med klinisk og forskningsmæssig baggrund.

  • - En grundbog
    af Erik Lykke Mortensen, Bo Møhl, Torben Heinskou, mfl.
    628,95 kr.

    12-15 % af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse. De sociale og personlige omkostninger er betydelige for personerne selv og for deres omgivelser. Gruppen har høj selvmordsrisiko, forkortet levetid, svære problemer i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet og ender ofte på varige offentlige ydelser.Baggrund for bogenVores personlighed har stor betydning for vores risiko for at udvikle psykisk sygdom, hvad enten det drejer sig om vanskeligheder med følelsesregulering, impulsivitet, overdreven perfektionisme, udtalt bekymringstendens, mangelfuld evne til at indgå i tillidsfulde relationer og til at leve sig ind i andre andres følelser, svære aggressioner eller manglende målrettethed. Sådanne utilpassede personlighedstræk vil i kombination med ydre belastninger føre til depression, angsttilstande, spiseforstyrrelser, misbrug, psykoser og andre psykiske lidelser.Bogens indholdBogen samler den viden, vi har opnået om området gennem de seneste 25 års forskning. I bogen tages læseren med bag kulisserne i forståelsen af menneskets personlighed og sårbarhed, som skyldes evolutionen. Evolutionen har ført til udviklingen af det avancerede og komplicerede væsen, mennesket er på godt og ondt, og bogen gengiver bidrag fra alle relevante videnskabelige retninger, fra neurovidenskab til psykodynamik. Læseren får et indgående kendskab til sammenhængene mellem personlighed og psykisk sygdom, til klassifikation og differentialdiagnostik, og læseren bliver opdateret om de aktuelle behandlingsmuligheder for mennesker med personlighedsforstyrrelser.Hvem kan have glæde af at læse bogen?Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for eller arbejder med personlighedsforstyrrelser, både teoretikere, praktikere og studerende.Om bogens redaktørerBogens redaktører er professor ved Institut for Klinisk Medicin, København Universitet og forskningschef, ledende overlæge, Psykiatrien Region Sjælland Erik Simonsen og lektor Birgit Bork Mathiesen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Redaktørerne er henholdsvis formand og næstformand for IPTP (Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi), og begge har gennem forskning, undervisning, vejledning af ph.d.-studerende og klinisk arbejde betydelig erfaring i diagnostik og behandling af patienter, hvis personlighed udgør en væsentlig hindring for deres sociale funktionsevne og livskvalitet.

  • - på mere arbejde under overfladerne
    af Steen Visholm, Torben Heinskou, Ulla Charlotte Beck, mfl.
    438,95 kr.

    Psykodynamisk organisationspsykologi er en naturlig tilvækst og udvidelse af den første bog om feltet. Bind II indeholder nye tilgange til at forstå og udvikle organisatoriske relationer imellem de mennesker, som udgør og skaber organisationen. Bogen er inddelt i fem temaer: Grupper og organisationer, hvor fokus er på følelser, kultur, mindfulness, negativ formåen og mobning. Ledelse, hvor postmoderne ledelsesmetoder bringes frem, beskrives og analyseres i forhold til selvstyrende grupper, mentalisering, teamorienteret ledelse og kønsperspektivet på ledelse.  Konsulentperspektivet, som beskæftiger sig med coaching og psykodynamisk konsulentarbejde.  Arbejdskonferencer, som omhandler erfaringer fra udvikling af arbejdskonferencer samt forskning på området. Refleksioner, som beskæftiger sig med perspektiver på dokumentationsarbejde samt en psykodynamisk belysning af magt.     Bogen er skrevet til ledere, mellemledere og konsulenter, som arbejder med ledelse, grupper og dynamiske processer i virksomheder. Bogen kan med fordel også indgå som pensum på relevante videregående uddannelser.   Torben Heinskou er overlæge og speciallæge i psykiatri. Steen Visholm er cand.psych., ph.d., lektor ved RUC, uddannelsesleder for Masteruddannelse i Organisationspsykologi ved RUC.    Bogens øvrige forfattere er psykologer, læger eller samfundsfagligt uddannede og arbejder alle med organisatoriske problemstillinger som ledere, konsulenter og undervisere i organisationspsykologi.

  • - på arbejde under overfladen
    af Steen Visholm, Torben Heinskou, Ulla Charlotte Beck, mfl.
    364,94 kr.

    Organisationerne er under forandring. De formelle, rollebaserede og hierarkiske relationer i de traditionelle organisationer er under afvikling. I en moderne organisationskultur, hvor samarbejdsrelationer er personliggjorte, fleksible og netværksbaserede, eksponeres og investeres den enkelte medarbejders personlighed og følelser i langt højere grad end tidligere. Når organisationer er under pres, pibler forsvarsmekanismerne frem i arbejdet, og hvis de ubevidste processer ikke undersøges, vil de ofte vise sig destruktive. Psykodynamisk organisationspsykologi introducerer med afsæt i en dansk virkelighed et sæt af begreber og teorier, der beskriver de ubevidste psykologiske og gruppedynamiske processer, der udspiller sig under overfladen i organisationer. Målet er at ledere, mellemledere, konsulenter og andre nøglepersoner i virksomheder, private som offentlige, får redskaberne til at forstå de vanskelige processer og arbejde under overfladen. Bogens teoretiske grundlag er dels The Tavistock Institute of Human Relations’ sammentænkning af psykoanalysen og den åbne systemteori, dels gruppeanalyse og den systemiske tradition. I bogens første del udfoldes det teoretiske grundlag for den psykodynamisk organisationspsykologi. De bevidste og ubevidste forestillinger, der er associeret til arbejdslivet og disses organisationer præsenteres. I anden del redegøres for to organisationspsykologiske organisationer; dels tavistockkonferencen, dels den organisationspsykologiske uddannelse OPU i København. I bogens tredje del beskrives en række erfaringer og anvendelsesområder, der demonstrerer, hvordan den psykodynamiske organisationspsykologi kan gennemføres i praksis. Til sidst introduceres kompleksitets- og kaosteori i relation til den psykodynamiske organisationsforståelse, delvis som en udfordring af traditionelle opfattelser af organisationer. Redaktørerne og bogens forfattere er psykologer, læger eller samfundsfagligt uddannede, og arbejder alle med organisatoriske problemstillinger som ledere, konsulenter og undervisere i organisations-psykologi.

  • - Symptomer, undersøgelse og behandling
    af Torben Heinskou, Bent Rosenbaum, Poul Videbech, mfl.
    357,95 kr.

    Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en sygdom, der kan opstå efter alvorlige livs- eller sikkerhedstruende oplevelser. En del af den danske befolkning får PTSD på baggrund af fx vold, seksuelle overgreb, trafikulykker og i forbindelse med deltagelse i krig. Nogle søger behandling i den offentlige psykiatri, mens andre behandles i den private sektor af psykiatere, psykologer og psykoterapeuter.Der er en stadigt voksende palet af behandlingsmuligheder til PTSD, og det kan som behandler være svært at vide, hvad forskellen er på de forskellige metoder, og hvilken man bør vælge ud fra hensyn til traumets art og evidens for effekt af behandlingen.Bogen henvender sig til alle behandlere, der arbejder med PTSD. I hovedparten af bogens kapitler præsenteres de fremherskende psykoterapeutiske tilgange, herunder kognitiv adfærdsterapi, prolonged exposure, EMDR, somatic experiencing og psykodynamisk terapi. Bogen dækker desuden symptombillede, udredning, vurdering af komorbiditet, medicinsk behandling og mindre etablerede behandlingsmetoder som mindfulness, yoga og internetbaseret behandling.Bogen er skrevet af førende danske klinikere og forskere på området og giver en solid og klinisk relevant indføring i emnet.

  • - på dynamisk grundlag
    af Torben Schjødt, Torben Heinskou, Bent Rosenbaum, mfl.
    328,95 kr.

    Ligesom et indkøbscenter på enhver måde søges indrettet og organiseret med henblik på at sælge flest mulige varer, søges den miljøterapeutiske institution på enhver måde indrettet og organiseret med henblik på at hjælpe patienterne med at forbedre deres aktuelle psykiske tilstand. Forfatternes teoretiske udgangspunkt er psykodynamisk, og de mener således, at såvel psykisk sundhed som psykisk lidelse er tæt forbundet med menneskets tidligste oplevelser af tilknytning, relation og samspil. Miljøterapiens hovedopgave er at møde patienten, hvor han er, og at skabe en organisation med et terapeutisk miljø, hvor patienten kan få nye relationelle erfaringer og dermed gives mulighed for udvikling. Miljøterapien indeholder både et relationelt og et organisationspsykologisk aspekt, og i bogens første del beskrives det, hvordan disse to aspekter sammen og hver for sig spiller en væsentlig rolle i det miljø, der omgiver patienten. Bogens andel del omhandler de mere praktiske elementer i det miljøterapeutiske arbejde og indeholder bl.a. kapitler om kontaktpersonfunktionen og supervision. Bogens tredje del beskæftiger sig med miljøterapi i forhold til forskellige patientgrupper, såsom personlighedsforstyrrede patienter, psykotiske patienter og patienter med anden etnisk baggrund. Bogen henvender sig til alle faggrupper, der er involveret i det miljøterapeutiske arbejde i psykiatrien, dvs. læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere, og til alle, der gennemgår en miljøterapeutisk uddannelse.

  • - på dynamisk grundlag
    af Torben Schjødt, Torben Heinskou, Bent Rosenbaum, mfl.
    162,95 kr.

    Ligesom et indkøbscenter på enhver måde søges indrettet og organiseret med henblik på at sælge flest mulige varer, søges den miljøterapeutiske institution på enhver måde indrettet og organiseret med henblik på at hjælpe patienterne med at forbedre deres aktuelle psykiske tilstand.Forfatternes teoretiske udgangspunkt er psykodynamisk, og de mener således, at såvel psykisk sundhed som psykisk lidelse er tæt forbundet med menneskets tidligste oplevelser af tilknytning, relation og samspil. Miljøterapiens hovedopgave er at møde patienten, hvor han er, og at skabe en organisation med et terapeutisk miljø, hvor patienten kan få nye relationelle erfaringer og dermed gives mulighed for udvikling.Miljøterapien indeholder både et relationelt og et organisationspsykologisk aspekt, og i bogens første del beskrives det, hvordan disse to aspekter sammen og hver for sig spiller en væsentlig rolle i det miljø, der omgiver patienten. Bogens andel del omhandler de mere praktiske elementer i det miljøterapeutiske arbejde og indeholder bl.a. kapitler om kontaktpersonfunktionen og supervision. Bogens tredje del beskæftiger sig med miljøterapi i forhold til forskellige patientgrupper, såsom personlighedsforstyrrede patienter, psykotiske patienter og patienter med anden etnisk baggrund.Bogen henvender sig til alle faggrupper, der er involveret i det miljøterapeutiske arbejde i psykiatrien, dvs. læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere, og til alle, der gennemgår en miljøterapeutisk uddannelse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.