Bøger af Trille Frodelund Lykke

Den mest udbredte samtale i danske organisationer er MUS-samtalen.MUS-samtalen placerer sig i et spændingsfelt af potentielt modstridende organisatoriske interesser: fra individuel trivsel og kompetenceudvikling over fagligt samarbejde til den store fortælling om vision eller kerneopgave. MUS-samtalen er en kompleks sag, som kræver et grundigt forarbejde. Når MUS-samtalen fungerer godt, udgør den et vigtigt pitstop, hvor leder og medarbejder sammen styrker medarbejderens bidrag og tilhør til organisationen. Samtidig giver samtalen mulighed for at tydeliggøre organisationens strategiske udvikling og forankring. Men MUS-samtalen er mange steder stivnet i tomme, årlige ritualer, som ikke længere giver mening. I denne bog viser forfatterne, hvordan man kan revitalisere MUS-samtalen ved at koble den til organisatoriske mål og indsatser. Derved bliver den en værdiskabende og meningsfuld samtale for både medarbejder og leder. Bogen er relevant for ledere, der har ansvar for at afholde medarbejderudviklingssamtaler og for HR-professionelle med udviklingsansvar for MUS-koncepter. Bogen henvender sig også til medarbejdere, der aktivt ønsker at afklare forventninger og få indflydelse på MUS-samtalen. "Bogen kan klart anbefales til alle ledere, der afholder MUS-samtaler samt til HR-konsulenter, HR-partnere og alle med interesse for nærværende ledelse.“ – Lotte Bøgh Andersen, leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig ledelse og professor på AU og VIVE "Bogen tilbyder en vigtig og vital genfødsel af MUS som det organisatoriske samlingspunkt, alle arbejdspladser og medarbejdere har brug for." – Gitte Grønkær Svendsen, rådgiver og programleder i DM Bidragydere til bogen:- Trille Frodelund Lykke, erhvervspsykolog, partner i New Stories. - Hanne V. Moltke, cand.mag., partner i New Stories. - Asbjørn Molly, cand.mag., ledelses- og organisationskonsulent, ekstern lektor ved AAU. - Ida Gamborg Nielsen, master i relationel ledelse, kaospilot, partner i New Stories.- Stine Reintoft, autoriseret psykolog, konsulent og supervisor. - Joachim Langagergaard, cand.scient.pol., partner i Musskema.dk. - Tove Krebs Lange, illustrator.

Organisationer, der har været igennem fyringer eller store omlægninger, har ofte travlt med at tage sig af dem, der er afskediget. Men hvad med de medarbejdere, der er tilbage i organisationen? Typisk kæmper de med at finde arbejdsglæden og mangler hjælp til at genorientere sig i en organisation, der skal løbe hurtigere og arbejde mere effektivt. LEDELSE EFTER FYRINGER handler om, hvordan organisationer håndterer tabet af kolleger, genfinder mål og retning og reorganiserer arbejdsprocesser og arbejdsfællesskaber, så de tilbageværende medarbejdere kan løfte organisationen videre. Bogen henvender sig til ledere, HR-afdelinger, tillids-og arbejdsmiljørepræsentanter og konsulenter. ”Med tidens tendens til at lægge sit fokus så mange forkerte steder, er det glædeligt, at nogen endelig retter luppen mod en voksende gruppe af medarbejdere i det moderne arbejdsliv. Det er en vigtig bog med et vigtigt budskab og et seriøst bud på, hvad man kan og bør stille op med alle de efterladte.” – Alexandra Krautwald, stifter af Composing A/S,forfatter og blogger på Dagbladet Børsen ”Bogen beskriver praksisnært, hvordan vi som ledere kan være i det krydsfelt, hvor vi på den ene side skal anerkende alle parter i forandringerne, samtidig med at vi fastholder fokus på målet med tilpasningerne og udviklingen af et fortsat attraktivt arbejdsliv for de ansatte, som skal drive organisationen videre efter nedskæringerne.” – Randi Faldt, sektorchef og Lene Skov, TeamlederHR, IT og Digitalisering, Lolland Kommune ”Ledelsesmæssigt fokus på tiden efter fyringer er et helt afgørende konkurrenceparameter for alle virksomheder, som opererer i stadigt mere omskiftelige markeder.” – Niels Grøn Seirup, Underdirektør, DI

Sammenhængskraft, opgaveløsning og trivsel på den hybride arbejdsplads.At hjemmearbejde og dermed den hybride arbejdsplads i større omfang end tidligere er kommet for at blive, er der næppe nogen tvivl om. De fleste organisationer har i dag indrettet sig hybridt i en eller anden grad med fleksibilitet i arbejdstiden og fx hjemmearbejde eller arbejde hos kunder eller på rejser. Mange steder sker det helt smidigt og problemfrit, men indimellem kan den hybride struktur udfordre fællesskabet og gøre opgaveløsningen vanskeligere.Som leder kan man let føle sig klemt i de nye krav og arbejdsvilkår. Hvordan arbejder man med motivation og trivsel, når man ikke kan se medarbejderne direkte i øjnene eller være i dialog med hele arbejdsfællesskabet på samme tid? Hvordan får man organisationens strategiske fokus til at træde tydeligt frem, når kommunikationen foregår ad kanaler, som man ikke nødvendigvis har erfaring med? Det er spørgsmål som disse, denne bog adresserer.Hybrid ledelse – samarbejde på tværs af tid og sted giver kyndig vejledning i at få det bedste ud af den hybride arbejdsplads. Det er en bog til ledere, HR-afdelinger – og alle andre, som skal få samarbejde og opgaveløsning til at fungere i et hybridt arbejdsfællesskab.

Ledelse i Morgen - tidsskrift for pædagogisk ledelse bidrager med viden og metoder til brug for den pædagogiske ledelses daglige drift og udviklingsarbejde. Det gør vi gennem et netværk af nationale og internationale bidragydere med stor viden om og erfaring med de centrale opgaver inden for det pædagogiske uddannelsesfelt.

April-nummeret af Ledelse i Morgen, har fokus på FGU-uddannelserne og tilbyder redskaber til, hvordan man kan arbejde med de opgaver og udfordringer, der ligger i uddannelsesformen. Du kan bl.a. læse en ærlig beskrivelse af de erfaringer, direktøren for FGU Midt-Vest har gjort sig i løbet af de første år på posten, hvordan man holder fokus på kerneopgaven – elevernes læring og trivsel – og arbejder konkret ud fra denne, og om hvordan man som leder kan håndtere og navigere i de mange paradokser, der karakteriserer uddannelsen.

Kantinedame-økonomi: Hvorfor det gør lige så ondt at føle sig fattig som at være fattigAf Keith PayneDenne artikel ser nærmere på, hvordan ulighed former og påvirker vores verden. Kan vi få en bedre forståelse for, hvad der ligger bag ulighedens ideologiske skillelinjer, og hvad følelsen af ulighed egentlig gør ved os som individer og som samfund, bliver det nemmere for at os at sætte ind over for den.Lighed gennem uddannelse: En kompliceret ledelsesmæssig opgaveAf Niels PlougDenne artikel ser på, hvilken rolle både familie og samfund spiller i forhold til at give alle børn og unge muligheden for at få en ungdomsuddannelse. Trods de bedste intentioner hos politikere, undervisere og ledere om det modsatte er uddannelse i Danmark nemlig stadig i for høj grad forbeholdt dem, der har veluddannede forældre.Tør vi stoppe seksuelle overgreb på børn? Tør vi lade være?Af Christine KvistEn af de sværeste uligheder at få øje på i vores samfund er seksuelle overgreb på børn. Denne artikel beskriver de udfordringer og problematikker, det fører med sig at sætte fokus på seksuelle overgreb, og vejleder i, hvad du som leder helt konkret kan gøre for at stoppe seksuelle overgreb på børn.”Fortiden er skrevet ind i kroppen”: Om social ulighed i sundhedAf Signild VallgårdaDenne artikel kommer med bud på, hvor vi som samfund og individer kan sætte ind og skabe mere lighed i sundhed. For hvad gør vi ved, at nogle samfundsgrupper med ringere levevilkår har større sygelighed og dødelighed? En indsats over for børn i skoler og daginstitutioner kunne være det, der gør en forskel.Den psykologiske kontrakt i MUS-samtalenAf Asbjørn Molly og Trille Frodelund LykkeDenne artikel udfolder begrebet ”den psykologiske kontrakt” og argumentere for, hvorfor den er et fundamentalt element i den gode MUSpraksis. For hvorfor ikke bruge MUS-samtalen til at opdatere den gensidige forpligtelse mellem leder og medarbejder: Hvad er det, vi kan og skal forvente af hinanden for at lykkes bedst muligt med at bidrage til organisations virke?

Denne udgave af tidsskriftet Ledelse i Morgen indeholder:Karakterræs eller perfekthedskultur?Af Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA University CollegePerformancekultur og ledelseAf Lars BluhmeDenne artikel beskriver, hvordan man på Odder Gymnasium har arbejdet med at begrænse præstationskulturen blandt de studerende. Det har man bl.a. gjort ved at arbejde med karakterfri klasser på hver årgang og med en mindset- og læringskultur, der lærer eleverne at have fokus på processen frem for karakterer eller præstationen.Fejl bedre!Af Claus HolmI denne artikel beskrives vigtigheden ad en åben kommunikation omkring fejl. Artiklen argumenterer for, at skolens lærer og ledere går forrest i opbygningen af en "fejl-bedre-kultur" og samtidig anerkender fejlagtig viden. Elevernes opfattelse af, hvordan læreren forholder sig til fejl, er nemlig vigtig, og derfor skal fejl italesættes som en mulighed for at lære.Den pædagogiske evaluering: Performancemålinger, trivsel og skoleledelseAf Karen E. AndreasenDenne artikel sætter fokus på den centrale rolle, trivsels- og kvalitetsrapporter spiller for udviklingen af den pædagogiske praksis i skolen. Lederen har stor indflydelse på, hvordan sådanne processer forløber, og opmærksomhed i forhold til, at vurderingerne nu også bruges på en måde, der fører det intenderede sted hen, er derfor vigtig.Præstationskultur og karakterfrihed: En ændring i undervisningen. og evalueringspraksis kan være et middel til forandringAf Peter-Christian BrøndumDenne artikel beskriver Øregår gymnasiums projekt om karakterfrihed og de refleksioner, den pædagogiske ledelse har gjort dig i forbindelse med at ændre den vanlige pædagogiske praksis. Derudover sætter artiklen fokus på, hvordan man skaber medejerskab for projektet hos lærergruppen, og tre bærende pædagogiske principper for lærerens arbejde med de karakterfri klasser fremhæves. Dine tre afgørende greb til den gode MUSAf Trille Frodelung Lykke, Stine Reintoft, Ida Gamborg Nielsen, hanne V. Moltke og Asbjørn MollyFor ledere kan det være svært at få hånd om den årlige MUS-samtale, som mange steder praktiseres på måder, der giver næring til den udbredte forestilling om, at MUS'en er spild af tid. I denne artikel får du tre greb til at holde MUS-samtaler, der giver mening og skaber værdi.