Bøger af Ulrich Horst Petersen

"Verdens frelse" er en meget morsom og meget alvorlig bog, ofte provokerende, under alle omstændigheder munter. I regeringen Løkke Rasmussens regeringsgrundlag står der, at Danmark er et kristent land. "Verdens frelse" er bestemt ikke skrevet for at påvise det absurde i en sådan påstand, men man kan næppe læse bogen uden at komme til den konklusion, at den er absurd. Bogen indledes med et indlæg af Jesus selv. Han overvejer, om han i sin tid gjorde det godt nok. Derefter følger en lang række monologer af mennesker og dyr. Mange af dem er kendetegnet af, at de, der udtaler sig – måske fordi det nu engang er Jesus, der har åbnet debatten – føler sig nødsaget til at ransage sig selv, deres fag, deres profession eller meninger for at komme til rette med, om verden står til at frelse – og hvordan, eller om den overhovedet har behov for det. Andre siger bare noget om, hvad der virkelig betyder eller har betydet noget for dem i deres liv. Bogen slutter med Jesus' kommentar til alle disse ytringer. Blandt andet fremgår det, at verden ikke synes at have ændret sig meget i forhold til hans problemstilling, da han var her for før­ste gang. Bogen rejser nogle teologiske spørgsmål - først og fremmest om en teologi (gudelære) overhovedet er mulig, når guden antages at leve stadigvæk, hvad Jesus jo må gøre, eftersom han genopstod. Men "Verdens frelse" handler ikke først og fremmest om teologi men om mennesker, deres billede af sig selv, sorger og lykke.

Ulrich Horst Petersen fik i sin ungdom Det danske Akademis ord for at have indført ideologikritikken i Danmark. Han må stadig siges at være både ideologi- og kulturkritiker men en af hans pointer er at i et demokrati kan man ikke øve kulturkritik uden at spørge hvem man selv er fordi kulturen er menneskeværk og man følgelig selv er en del af emnet. Denne dobbelthed indgår i Svinkeærinder. Bogen består af en række kortere og længere essays som tager udgangspunkt i forfatterens møder med verden: Hvor det store kommer til syne igennem detaljen - og hvor de ofte kendte og hverdagsagtige situationer udløser både overraskende og tankevækkende indsigter og refleksioner. Hvorfor har man aldrig selv lagt mærke til det før?

I flugten består af 68 stykker nogle kortere end andre nogle så lange som rigtige essays plejer at være. Nogle ræsonnerer kritisk over fænomener i tiden andre udtrykker bare noget forfatteren har mærket og bemærket. Bogen hedder som den hedder fordi Ulrich Horst Petersen ganske modsigelsesfuldt hele vejen har forsøgt at fastholde det flygtige i livet eller måske snarere udtrykke den stadige spænding mellem flygtighed og bestandighed der træder tydeligere frem når man bliver ældre og forstår at det virkelig gælder om at gribe tingene i flugten.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er forfatter og jurist med en årrække som tjenestemand i ministerierne skildret i erindringsbogen På vej til mig selv (1992). Hans mange essaysamlinger behandler især litterære og livsfilosofiske emner. De seneste fire er På tværs (2006) Svinkeærinder (2010) Overtid (2011) og Sidste år (2012).Ulrich Horst Petersen har modtaget en lang række priser for sine bøger bl.a. Georg Brandes-prisen og Drachmann-prisen.

Efter 25 års tro tjeneste er Holger Lehn endelig blevet forfremmet til kontorchef i Huset, det ministerium han har arbejdet i, siden han var ung og havde store forhåbninger til sit liv. Nu, hvor han endelig har opnået en eftertragtet stilling, kigger han på sit liv som familiefar og offentligt ansat og rynker på næsen. Var det virkelig det her, han ville opnå?"I Husets tjeneste" er en bidende satire over livet som offentligt ansat i et ministerium, hvor det aldrig helt står klart, hvad man egentlig skal forestille af lave. Bogen er oprindeligt udgivet i 1983.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Dødslejets tid er ikke de sorgløses, håbendes tid der er så fortravlet som aldrig før. Med sine sidste kræfter synes den døende magtesløst at sætte sig op mod den forbiilende nutid, der raser fremad mod årtusindskiftet, som om den er angst for at komme for sent til det."Ulrich Horst Petersen ser tilbage på sin mors liv og død og på sin tid sammen med hende. I bogen kredser han om døden og dens uforklarlige væsen, om fortiden, der gemmer på minder om mennesker, der for længst har forladt os, og om nutiden, der ofte først giver mening, når også den er blevet fortid.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Da han kom hjem, stod hans far i døren med en mine, som om han havde krav på at vide, hvor han havde været. Bing var på sammenbruddets rand. Han orkede ikke at skændes med faderen. Mekanisk begyndte han at klæde sig af og tage nattøjet på, mens han lod faderen snakke. Det gjorde alligevel ingen forskel. Da han slukkede lyset, frygtede han, at faderen skulle hoppe op i sengen til ham og fortsætte sin snak der, men det skete ikke."Til trods for at Bing har en høj stilling i et ministerium, er hans far altid skuffet og sur. Bing spørger tit sig selv, hvordan man griber det an, når man vil have en af sine forældre på plejehjem, men han kan ikke tage sig sammen til at finde ud af det. Arbejdet i ministeriet er lige så grotesk og absurd som faderens endeløse talestrøm, og Bing nærmer sig afgrundens rand med sneglefart uden at være i stand til at dreje af.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Ser man det under ét, bæres det af – og udtrykker – to hovedtemaer: Et fortabelsestema og et ophøjelsestema. Det, han stræber efter, er temaernes forening i ét og samme værk, i én og samme persons skikkelse. Det var en lyst og last at skrive, og den, han skrev om, skulle have begge dele.""Den standhaftige tinsoldat" er et langt essay om den legendariske tyske forfatter Thomas Mann. Ulrich Horst Petersen inddrager en lang række interviews af Thomas Mann samt uddrag fra forfatterens værker og sætter hans tanker i relief til skæbneåret 1991, hvor essayet udkom, og Europa og ikke mindst Tysklands fremtid tegnede sig så lyst.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"På et hotel i Kishinev mistede jeg hukommelsen.Vi havde kørt i bus hele dagen og besøgte et landbrugskollektiv, en lægestation, en tekstilfabrik og et sygehus. Det havde alt sammen været som den første dag, vi kom, med fly fra Moskva, Aerofolt indenrigs, men forsinket, fordi der var nogle officerer med der ville af i Odessa, skønt flyet ikke gik dertil. Altså tog vi et sving ud over Sortehavet og gik ned i Odessa, man protesterede ikke over for uniformer i 1970, i Bresjnev-æraen, og ankom til Kishinev, da det var blevet mørkt."Ulrich Horst Petersen deler ud af minder fra en lang række rejser som embedsmand, privatperson og forfatter. Han fortæller om absurde oplevelser i det sovjetiske Moldova, om flytningen fra det trygge, civiliserede Frederiksberg til Andalusiens ensomme bjerge, og hvordan det er at være dansker i den store verden."Lysets skygge" er oprindeligt udgivet i 1998.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Det næste er, at jeg er hjemme igen, men dermed ophører gåden ikke, for jeg ved ikke, hvordan det gik til. Fandt jeg selv hjem, eller blev jeg fundet? Så min bror eller en legekammerat mig stige op og køre bort i lastbilen, og skyndte han sig hjem og sagde det, eller var jeg alene og bemærkede ingen det? Kunne jeg faktisk være forsvundet og aldrig dukket op igen?"Ulrich Horst Petersen deler ud af erindringsglimt fra sit spændende liv og tager os blandt andet med tilbage til besættelsestiden, hvor han som søn af en af de ledende danske nazister, aldrig helt var i sikkerhed. I dag ser han tilbage på sine tidlige minder og spørger sig selv, hvad af det der er erindringer, og hvad der er noget, han efterfølgende har bildt sig selv ind for at få oplevelserne til at give mening.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Da vi passerer kulturpaladset – en af disse ubeskriveligt forlorne østeuropæiske kransekager der synes direkte fløjet ind fra Moskva og plantet her – er der anbragt en mægtig Pepsi-dåse oven på det. Synet er befriende: det var hvad der var i det! Andet var det ikke. Men også tankevækkende: er det hvad vi har at byde på vestfra: en dåse oven på en kransekage?"I erindringsbogen "Loyal forræder" fortæller Ulrich Horst Petersen om sine oplevelser fra oktober 1993 til oktober 1994. Bogen beskriver både hans rejser i de nyåbnede tidligere Sovjetrepublikker og den kontrast, de stod i til Vesteuropa, om konferencer rundt om i Europa og om hans egen flytning fra det pulserende Frederiksberg til de fredfyldte andalusiske bjerge.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Jeg så ikke mig selv som noget som helst og drømte hverken om det ene eller det andet. At blive stor – kunne jeg slet ikke forestille mig, og følgelig fyldte tanken mig med rædsel, fuld af ubestandighed og varsler om altings flygtighed som den var. Jeg forstod umiddelbart havfruen, der ville have menneskeben at gå på for at blive som dem, men hvorfor måtte jeg græde over hendes skæbne, når jeg dog også var et menneske med ben som alle andre og gik rundt mellem dem?"I "På vej til mig selv" gør Ulrich Horst Petersen status over, hvordan han er blevet den, han er, og hvilke prøvelser vi som mennesker må gå igennem for at finde os selv. Med selvironi og skarpsindighed tager han os med tilbage til barndommens drømme eller mangel på samme, fortæller om erfaringer, der har skubbet ham i den ene eller den anden retning, og oplevelser, der har formet ham som den, han er.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Den største fare for danskerne er danskerne – hverken EF, Tyskland eller flygtningene. Sygdomme har det med at ramme organismer, der er modtagelse for dem, og ingen kan nære så grænseløs foragt for danskere som danskere, og ingen kan smigre danskere så uhæmmet som danskere – blandt andet fordi ingen går så meget op i danskere som danskere."Ulrich Horst Petersens essays fra 1991 handler om danskerne og deres syn på sig selv. Om de begivenheder, der optog danskerne i starten af 1990’erne, men som ofte ikke optog særligt mange andre end danskerne selv. Bogen kommer blandt andet omkring Tamilsagen, diskussionen om EF-medlemskabet og Blekingegadesagen.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Realiteten var, at det store flertal af mennesker måtte antages at være imod al denne vold, men at den ikke blot var der alligevel, men blev værre og værre. Jeg kunne i hvert fald ikke udelukke, at der fandtes flere mennesker, end jeg troede, der var enige med mig, skønt de ikke vidste det og hvorfor. Hvis det var tilfældet, kunne det give mening at skrive.Ulrich Horst Petersen spørger sig selv, hvorfor vold på film, i kunst og æstetik i det hele taget synes at fylde mere og mere. Hvad er det, der er så fascinerende ved den? Er den skadelig, når den bare ses på film og i kunst? Hvad gør den ved de unge, som lader til at være så fascinerede af den? Og er det i virkeligheden bare ham selv, der er blevet gammel og forstokket?Bogen er oprindeligt udgivet i 1997.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

"Mellemtiden er skyggernes uanselige tid, der danner baggrund for tidens fylde – som en ubetydelig biperson i en roman sætter en betydelig hovedperson i relief, og generalpausens stumme tale fremhæver al den stilhed, musikken fylder til bristepunket.Mellemtiden er den moderne tid, hvori vi venter, at tingene skal ske – og slår tiden ihjel med andre ting.Men i mellemtiden sker det hele."Ulrich Horst Petersens essays fra 1986 tager både pulsen på midten af fattigfirserne og slutfasen af den kolde krig, men beskæftiger sig også med almengyldige emner, der vedrører mennesker, uanset hvilken tid eller sted de lever i. Essaysne er fulde af eftertænksomhed, finurligheder og strejf af humor.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

ODIN I NABOLAGET består af en række korte og lidt længere prosastykker, der alle har epidemiens år 2020 – som forfatteren kalder et uår – til fælles. Nogle essaystykker står alene og taler for sig selv, andre taler med andre om fælles emner som børn, kunst, sprog, politik og epidemien, der isolerede forfatteren, som så mange andre. Men derfor at tro, at en epidemi bringer os nærmere hinanden, ville være at antage, at sygdom kan udrette, hvad vi ikke kan af os selv. Det nægter Odin i nabolaget at tro på.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er forfatter og jurist med en årrække som tjenestemand i ministerierne, skildret i 'Fra Slotsholmen'. Hans mange essaysamlinger – cirka en per år siden 2005 – behandler især litterære og livsfilosofiske emner. Seneste udgivelse er essaybogen 'Enten – og eller' (2020). Horst Petersen har modtaget en række priser for sine værker, bl.a. Georg Brandes-prisen, Drachmann-prisen og Henri Nathansens Mindelegat.

Enten – og eller er som bogens undertitel siger en bog om ligevægt. Såvel dagbogslignende notater som længere essayistiske stykker om politik og kultur. Bag det hele ligger det grundlæggende spørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Et spørgsmål, som har optaget forfatteren lige fra begyndelsen – og som burde optage flere i demokratierne, hvis demokratiet skal have en fremtid. Men – der er to bøger i denne bog. I Mens vi venter tager Ulrich Horst Petersen udgangspunkt i den mærkelige sommer 2018. Mere konkret søger han svar på det spørgsmål, sidste sommer stillede ham: Hvad er det virkelige problem i jordens opvarmning og klimakatastrofen? De svar, han finder frem til, adskiller sig helt sikkert fra dem, man ellers får. Så hvis du selv søger svar på det spørgsmål, og måske selv har svært ved at forstå, hvordan en vidunderlig sommer kan være en katastrofe, er Mens vi venter nødvendig læsning – mens vi venter.

Rundt omkring består af 78 prosastykker nogle korte det korteste er på to ord andre længere. Mini-essays kan man kalde dem men forfatteren foretrækker stykker fordi han her som i sine seneste bøger nedbryder forskelle på genrer især forskellen på (ræsonnerende) prosa og poesi ligeså vel som på humor og alvor. Tonen i bogen er gennemgående munter og der er et præg af lethed uanset nogle af temaernes tyngde. Spredt rundt omkring er der stykker der bare fastholder en tilstand stemning eller situation: En café en fugl en belysning i en have børn der vinker til et tog osv. De er der fordi de er der: Fordi livet er til og vi er til i det. Men Rundt omkring rummer også en del gennemgående temaer som danner sammenhængen i bogen. Demokratiets tilstand og hvad det skal udvikle sig til er et af dem. Valget 2015 kommenteres bl.a. gennem analyser af de fire gamle partier. Herunder hører også et opgør med Søren Krarup og med hysteriet omkring ytringsfriheden og terror. Et andet tema er spændingen mellem utopi og det forhenværende. Herind i væves Vesteuropas fælles middelalder da Danmark var katolsk og den herskende ideologi den kristne utopi. Et tredje tema er forfatterens egen historie fra besættelsestiden til nu hvor han snart er 80 år.

I 72 prosastykker nogle kortere nogle længere følges årets gang fra nytår 2011 til nytår 2012. Mens tiden går går forfatterens tanker i mange retninger fra det aktuelt politiske og kulturelle til helt andre ting barndom alderdom kristendom sproget m.m. Men mange af de temaer der dukker op dukker op igen og mange af dem forenes til sidst i det lange slutstykke Min tid der går fra besættelsestiden 1940-1945 op til i dag og derfra ser ud i fremtiden og gør status for landet og demokratiet i landet.Således spejler bogens komposition årets gang: Nyt hver gang og samtidig en gentagelse af andre år fra nytår til nytår alt i en let ofte munter og eftertænksom tone. Ulrich Horst Petersen f. 1936 forfatter og jurist med en årrække som tjenestemand i ministerierne skildret i erindringsbogen På vej til mig selv (1992). Ud over et par romaner behandler forfatterskabet især litterære og livsfilosofiske emner i adskillige essaysamlinger. De seneste fire er Mens jeg husker det (2005) På tværs (2006) Svinkeærinder (2010) og Overtid (2011). Ulrich Horst Petersen har modtaget en lang række priser for sine bøger bl.a. Georg Brandes-prisen og Drachmann-prisen.Om Overtid skrev pressen bl.a.: Som analytiker er Horst Petersen dybdeborende. Han formår at kombinere lethed og dybde det personlige og det almene. At læse ham er en nydelse. Stilen er rolig og behersket: lidenskab brændt ind i en form. - Kristeligt Dagblad Ulrich Horst Petersens speciale er det åndfulde essay tit med hudløst personligt udgangspunkt men altid med langt perspektiv. Han kan den kunst som hans med-essayist Jacob Paludan kaldte at opleve det store på foranledning af det små. - Politiken

I den sidste tid består af 97 stykker nogle kortere end andre nogle så lange som små essays. Nogle ræsonnerer kritisk over fænomener i tiden andre udtrykker bare noget forfatteren har mærket og bemærket. Selv præsenterer Ulrich Horst Petersen sin bog sådan her: Uden for min dør ligger byen gammelkendt og ukendt på samme tid. Samme tid er i det hele taget byens tid ikke blot fordi der samtidig sker så meget i den men fordi fortiden lever videre i dens nutid og ændres med den. Her mødes og skilles kendt og ukendt før og nu ligesom i vores eget sind. I den sidste tid gik jeg rundt i dem begge byen og sindet og noterede mig hvad jeg stødte på.                                                                                 Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er forfatter og jurist med en årrække som tjenestemand i ministerierne skildret i erindringsbogen På vej til mig selv (1992). Hans mange essaysamlinger behandler især litterære og livsfilosofiske emner. De seneste fire er På tværs (2006) Svinkeærinder (2010) Overtid (2011) Sidste år (2012) og I flugten (2013). Ulrich Horst Petersen har modtaget en lang række priser for sine bøger bl.a. Georg Brandes-prisen og Drachmann-prisen.

Ulrich Horst Petersen er blevet kaldt Danmarks for tiden absolut bedste essayist – en genre der blander det personlige oplevelsesmateriale erindringer sanseindtryk osv. med videregående refleksioner af både politisk filosofisk og etisk karakter. Overtid ligger emnemæssigt i forlængelse af hans seneste essaysamling Svinkeærinder (2008) men er formelt meget forskellig fra den. Stykkerne – der er 75 – er kortere. De længere stykker kan kaldes mini-essays mens andre der blot fremstiller en personlig situation tanke eller forestilling tilstræber en afrundethed og hvilen i sig selv der kan minde om både prosadigtet og en kort-novelle. Overalt bestræber Horst Petersen sig på at forenkle nedtone og koncentrere sproget så at det taler for sig selv – selv om det det siger kan være nok så mærkværdigt. På en måde resumerer bogen i glimt alle de temaer forfatteren har beskæftiget sig med som forfatter og udgør også i så henseende en frugt af – overtid.   Ulrich Horst Petersen f. 1936 forfatter og jurist med en årrække som tjenestemand i ministerierne skildret i erindringsbogen På vej til mig selv (1992). Fra 2005 udkom essaysamlingerne Mens jeg husker det På tværs (2006) ) og –  i 2009 – Svinkeærinder. Ulrich Horst Petersen har modtaget en lang række priser for sine bøger bl.a. Georg Brandes-prisen og Drachmann-prisen.

De enkelte essays i Ulrich Horst Petersens nye essaysamling Mens jeg husker dethar tiden tilfælles. De er alle skrevet om ikke på samme tid så næsten: i en femårs periode fra 2001 til 2005. De handler også om tiden den tid vi lever i og tiden som historie som årsag til forandring og dermed til at vi må spørge hvad der er værd at huske hvad der er væsentligt og uvæsentligt: Vigtige spørgsmål til alle tider og især i en historieløs tid der kan bilde sig ind at tiden er løbet fra dem. Bogen indledes med en række korte nedtonede "glimt" af et opvækstmiljø for et halvt århundrede siden i en forstad til København og den slutter med en epilog hvori forfatteren går tur i verdenshistorien ud mod en åben fremtid. Imellem disse yderpunkter varieres tematikken i de forskellige essays. Statsministerens berømt-berygtede tale om besættelsestiden modstandskampen og samarbejdspolitikken analyseres og der drages sammenligninger fra Frankrig til den danske besættelsestid og det danske demokratis eksistenskamp i provisorieårene efter 1864. Ulrik Horst Petersen født 1936 er fagligt set cand. jur. men han er også forfatter til romaner essays og erindringsbøger. Senest udkom "Forsøgets tid. Essays 1997-2000" samt "Adam Oehlenschläger. Et essay" (2002). Ulrik Horst Petersen har modtaget flere priser for sine værker bl.a. Georg Brandes-prisen Chr. Wilster-prisen og Drachmann-prisen.

På tværs består af ni essays der skarpt og muntert spørger hvad det er for et samfund vi lever i og hvordan det står til med kulturen og os selv. Med udgangspunkt i grundlovens regler om de gamle autoriteter - kongehuset og kirken - ser Ulrich Horst Petersen på hvordan autoriteterne har ændret sig diskuterer værdier og kristendom og humanisme runder det Danmark der blev verdenskendt på grund af en dårlig vittighed - Muhammed-tegningerne - og er i hele vejen optaget af spørgsmålet: Hvordan holder vi sammen på det hele når vi bliver rigere og rigere?