Bøger af Ulrik Langen

Natten og nattemørket har altid været forbundet med ondskab, død og sex. Det Gamle Testamente indledes ligefrem med fortællingen om, hvordan mørke blev adskilt fra lys, og hvordan nat blev adskilt fra dag, og denne opdeling har på afgørende punkter præget menneskers tankegang, fx i forestillingen om en Oplysningstid.Natten og dens livsverden er blevet den glemte halvdel af den menneskelige erfaring – på trods af, at menneskene helt frem til omkring 1900 tilbragte adskillige af deres vågne timer i hel- eller halvmørke.Pragtudgivelsen Nattens gerninger trodser tabuerne og beretter om tiden mellem skumring og daggry i Danmark i perioden fra 1500-tallet og helt frem til, at den ydre og indre oplysning indskrænkede natten til et minimum.Med historikerne Ulrik Langen og Poul Duedahl i spidsen fortæller bogens forfattere om, hvordan natten åbnede sig for et tætpakket mylder af liv præget af frigjortheden fra statens og kirkens overopsyn. Nattens lediggang blev anvendt til alt det, der netop ikke tålte dagslys, og gjorde det muligt for mænd og kvinder at slå sig løs af indsnørede sociale konventioner og handle mere lystbetonet, drikke, ryge, elske og myrde i ly af mørket. Natten rummede sine helt egne værdier, myter, ritualer, fjendebilleder, heltefortællinger og artefakter, som man kommer nærmere ved i bogens kapitler at tage udgangspunkt i natlige begreber så som Døden, Djævelen, Nattesædet,Prostitutionen, Tyven og Søvnen.

"GROV KONFÆKT - Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73"I selvsamme år, som Søren Gyldendal grundlagde sit forlag, afskaffede den egentlige magthaver i Danmark på det tidspunkt, den fra Tyskland indvandrede læge J.F. Struensee, censuren og indførte trykkefriheden.Det kom ikke til at gå stille af: Der begyndte at udkomme et væld af pamfletter, hvori alverdens aktuelle emner blev taget op, politik, lavsforhold, sædelighed, kongen, dronningen forholdene ved hoffet, alt kunne skrives, alt kunne gøres til gengæld for en pamflet. Det gav på meget, meget kort tid anledning til en helt ny og ukendt offentlighed.Her blev der ikke lagt fingre imellem: Der blev skrevet med store bogstaver, der blev hånet og injurieret, skældsord, krænkelser og fornærmelser stod på siderne og fløj gennem luften på en måde, som ikke giver internettet noget efter: Titlens ”grov Konfækt” er taget ud af denne sammenhæng: ”Grove Folk skal have grov Konfækt”, og det er der dækning for: Det fik de.Det er disse pamfletter, der er emnet for dette kæmpeværk, som dækker en spændende periode i danmarkshistorien.

I Hundemordet i Vimmelskaftet bevæger vi os blandt falskspillere, svindlere, tiggere, soldater og prostituerede i 1700-tallets København. Gennem en række episoder får vi indblik i, hvordan ære, vold, fællesskaber og hierarkier skabte rammerne for københavnernes liv i den indelukkede by. Mens kongefamilien boede i majestætisk pragt midt i byen, mens adelsfolk, rige handelsmænd og deres familier kunne trække sig tilbage til deres palæer og borgerhuse var virkeligheden en anden rundt omkring i de københavnske gader, hvor stanken, larmen og trængslen kunne gøre livet til en prøvelse for alle de almindelige mennesker, der levede i byen. Hundemordet i Vimmelskaftet er en anderledes og medrivende historiefortælling om København, københavnerne og det leben, vi normalt ikke hører om.

Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

Trådte mennesket ud af mørket med oplysningen, eller trådte det ved siden af? Er oplysningens projekt for længst forældet, er det stadig i gang, eller er det i virkeligheden knap nok begyndt?Store spørgsmål vendes og besvares her i lyset af knap så omfattende, men dog vigtige emner: hvordan en friere forfatning eller en idé som velfærd opstår, om læringsmål altid har været så bindende som i nutidens pædagogik, om forholdet mellem vores identitet som køn eller bare menneske var bedre i balance før end nu, om digterne spillede en mere fremtrædende rolle i oplysningstidens samfund, om jura og religion kom i ligevægt, eller om man kan aflæse ideologi af en have. Og for resten: Hvem lagde grunden for den nordiske model?1700-tals svar på 2000-tals spørgsmål ledsages i bogen af billeder fra Christiansfeld – med eksempler på funktionalisme i 1700-tallets arkitektur og design.

Med en ordre, der udgik fra den enevældige Christian den 7.s pen under indflydelse af livlægen Struensee, blev ordet pludselig sat fri i det dansk-norske rige i september 1770. Fra den ene dag til den anden ophørte al forhåndscensur på tryksager.Den idealistiske tanke, typisk for oplysningstiden, var, at den frie debat skulle skabe rum for ”Sandheds upartiske undersøgning”. Det gjorde den også, men Trykkefriheden, som årene 1770-1773 kaldes, lokkede derudover en underskov af skribenter frem i lyset, som udnyttede, at alt nu kunne siges – og det blev det, somme tider så groft, vulgært og fantasifuldt, at det ville imponere en internettroll.Trykkefrihedsskrifterne har indtil for nylig været for kulørte til at beskæftige seriøse historikere og litterater, men her lægges de frem og fremmaner et levende billede af københavnerne i en kort, vild og eksperimenterende tid.Tre vilde år er et kort uddrag af storværket Grov Konfækt og introducerer de vigtigste emner og skribenter fra trykkefrihedstiden.

De fleste har hørt historien om tyveriet og omsmeltningen af guldhornene i 1802. Men hvem var den mand, der så kynisk destruerede de enestående oldtidslevn blot for at berige sig? Manden hed Niels Heydenreich og var søn af en fordrukken degn i Jylland. Da forældrene bliver skilt, går det helt galt for familien. Moren stifter stor gæld og må sammen med børnene flygte fra hjemegnen. For at redde familien begynder Niels at trykke falske pengesedler, men bliver afsløret og havner i tugthuset på Christianshavn. Her lærer han sig selv at arbejde med guld, og efter løsladelsen nedsætter han sig som guldsmed i København. Men så begynder det igen at gå galt for Heydenreich. Ulrik Langens Tyven er en medrivende beretning om guld, pantelånere, fængsler, falskmøntnere, opfindere, ære, selviscenesættelse og meget andet, der er med til at tegne billedet af danmarkshistoriens mest berømte tyv. Samtidig er det en skildring af en enestående skæbne i Guldalderens København, skrevet af en af Danmarks mest kendte, anerkendte og læste nutidige historikere.

Mod slutningen af 1700-tallet begynder enevælden med Kronprins Frederik i spidsen at slå hårdere ned på kritikere af styret. Skribenter som P.A. Heiberg og Malthe Conrad Bruun landsforvises. Men under de kendte intellektuelle findes også en undergrund af almindelige borgere, der ytrer deres utilfredshed. Nogle af dem kommer gruelig galt af sted. Det Sorteste Hjerte er en dramatisk og tragisk historie om en porcelænshandler i København, der knuses af enevælden og mister alt, fordi han vover at sige sin mening

De fleste kender historien om dronning Caroline Mathilde og hendes affære med livlægen Struensee. En historie, der endte med Struensees henrettelse og dronningens landsforvisning. Men hvor meget kender vi egentlig til kong Christian 7., der var tredjehjul i dramaet? Med denne bog kommer vi for første gang tæt på den højt begavede og slagfærdige konge, hvis liv gik fra blændende fremtrædender og store forventninger til ensomhed og angst.

Fokus 2 – fra oplysningstid til europæisk integration er den nye og opdaterede udgave af de to bøger Fokus 2 – fra oplysningstid til imperialisme og Fokus 3 – fra verdenskrig til velfærd.Bogen har desuden fået tilføjet kapitlet "Introduktion til historie" (fra Fokus 1) med et nyskrevet afsnit om skriftlige opgaver i historie med fokus på informationssøgning, kildekritik og formidling.Kapitlerne "Menneskerettigheder" og "Globalisering" er taget ud, og alle kapitler fra perioden 1914 til i dag er blevet revideret af forfatterne, der blandt andet behandler emner som ”Brexit”, konflikten i Ukraine og krigen i Syrien og IS i denne nye udgave. Nogle af kapitlerne har fået tilføjet nye kildetekster og også billedsiden er revideret.