dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger af Vita Andersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Vita Andersen
    153,00 kr.

    Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk udgives nu i ét samlet bind og med forord af Olga Ravn. Vita Andersens gennembrudsbøger har klassikerstatus og rummer en kvindelig erfaring, som er lige aktuel nu som dengang.Vita Andersen brød enestående igennem med debutdigtene Tryghedsnarkomaner i 1977. Ikke alene solgte digtsamlingen over 100.000 eksemplarer, den skildrede en kvindelig erfaring, som ikke var set i litteraturen før, og titlen blev et begreb i det danske sprog.Den hudløse skildring af den moderne kvinde, og af længslen efter kærlighed og bekræftelse, der dulmes gennem sex eller overforbrug, talte til en hel generation. Med Hold kæft og vær smuk udfoldede Vita Andersen disse temaer i novelleform, og har siden gjort det til det strømførende lag i sit forfatterskab.Dengang som i dag er Vita Andersen en usædvanlig stærk stemme i dansk litteratur med sin på en gang sårbare og sylespidse prosa, båret af en stærk autenticitet.

  • af Vita Andersen
    73,95 - 153,00 kr.

    Moren ville være forfatter. Pigen kunne blive vækket midt om natten, så mor og datter sammen kunne drukne sig i havnen. For der var kommet et nyt afslag fra et forlag. Allerede som toårig kom pigen for første gang på børnehjem. I de følgende år er hun skiftevis hos sin psykisk ustabile mor, hos tanter og onkler, i vildfremmede menneskers varetægt, på forskellige institutioner og børnehjem. Indigo er en forfatters kamp for på én gang at huske og skrive om en kaotisk barndom. Her er det barnet, der forsøger at huske, og forfatteren, der modstræbende dykker ned i erindringens mørke og møder fortrængte og glemte dæmoner. Indigo blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Pressen skriver: »Den 75-årige Vita Andersen skriver sig dybt overbevisende igennem en håbløs barndom.« ***** – Jyllands-Posten »Det er hjerteskærende og tankevækkende, og det vil fremkalde identifikation og barndomserindringer hos enhver læser … Vita Andersens ultraenkle prosa er stærk, fordi den rammer følelsen og sansningen rent.« **** – Politiken »Indigo er hjerteskærende erindringsfragmenter fra en ustabil barndom. Virkeligheden bliver et flimrende hulter-til-bulter af sansninger og tankespring – og det fortællende jeg opløses for øjnene af læseren … Uden Vita Andersen ville verden være en meget speciel forfatter fattigere.« – Information »Skriften og forfattersubjektet synes trods en klar trodsighed og modstandstrang underlagt og determineret af barndommen. Det giver værket en appellerende anspændthed og et sympatisk udtryk af håbløshed.« **** – Berlingske »Det er en vedkommende og nødvendig beretning om en barndom, der ikke just var blød og god.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Som i sit øvrige forfatterskab kredser Vita Andersen her om svigt, savn, identitet og kærlighed. Og hun gør det godt. Romanen hænger sammen både indholdsmæssigt og sprogligt, og de mange og gentagne svigt … fremstår ekstra grusomme, fordi de bliver set gennem et håbefuldt og lidt naivt barns øjne.« – Bibliotekernes Lektørudtalelse

  • af Vita Andersen
    44,94 kr.

    En roman i to parallelle spor. Amandas barndom og voksenliv. I barndommen bliver hun fjernet fra hjemmet og kommer på børnehjem og i familiepleje. En ensom og kuldslået opvækst, der gør hende til en følsom overlever. Som voksen bliver hun gift med Thomas, der har en helt anden baggrund i det københavnske jetset. Deres forgudede lille datter, Laura, skal have al den varme og kærlighed, Amanda ikke selv fik. Men der er hårde modspillere, bl.a. Thomas’ ekskone, en skandaleomsust skuespiller, og hendes datter med Thomas, Louise, som skal bo hos sin far og hader og bekæmper Amanda med alle midler. Et spring til siden og Amanda kan fældes.

  • af Vita Andersen
    44,94 kr.

    Lille Anna må hver dag kæmpe for at få kærlighed fra sin mor og far, og hun gør det med en fantasi og en viljestyrke, der burde kunne bringe himlen ned på jorden og deres kærlighed tilbage.Hva’for en hånd vil du ha’ er en mesterlig og hjertegribende bog, der i al sin enkle storhed fortæller, hvor meget håb, kærlighed, smerte og ondskab, der ligger i forholdet mellem mænd, kvinder og børn; dér ligger kilden til den største lykke, et menneske kan føle, og til den største ulykke. Vita Andersen formår at skildre barnets verden og de voksnes håbløse virkelighed med hudløs sanselighed og vældig kunstnerisk nerve.

  • - 12 noveller
    af Vita Andersen
    44,94 kr.

    Tolv noveller om barndom, arbejde, kærlighed og ensomhed. Bogen udkom første gang i 1978, samme år blev Vita Andersen kåret til årets forfatter og modtog De gyldne Laurbær.

  • af Vita Andersen
    54,99 kr.

    ”Hendes tidligere erfaringer har vist / at det giver bedst resultat / med det enkle og ukomplicerede / en mands følelser er så indviklede / at der ikke er plads til begges.”Køn er definerende. Med kønnet følger en forventning, en hel forståelse af verden og en hel verdens forståelse af, hvem man er. Køn er en medspiller og en modspiller. Køn er den moderne kvinde i det mandsdominerede samfund. Køn er kærligheden, spillet, tabet og splittelsen.Vita Andersen skriver råt og direkte om kønnenes verden.Med uddrag fra: Næste kærlighed eller Laila og de andre, Hold kæft og vær smuk og TryghedsnarkomanerBogen udkommer i Gyldendals Kolibri-serie, der er bøger om stærke emner skrevet af store forfattere. Kolibrien hører til blandt verdens mindste fugle, og bøgerne i serien er da også mindre end de fleste bøger. Serienavnet er altså både et nik til formatet og samtidig til Gyldendals historie, hvor forlaget igennem tiden lejlighedsvis har benyttet fuglenavne til sine kendte bogserier - Uglen, Spætten og Bekkasinen. Og forlagets logo er en trane.

  • af Vita Andersen
    44,94 kr.

    Vita Andersens berømte debut-digtsamling fra 1977. En række fortællende digte om kvinder som ofre for mands- og varesamfundets rollespil i en blanding af råhed og ømhed, letsindighed og depression.

  • af Vita Andersen
    44,94 - 73,95 kr.

    Claire er kunstfotograf og har for år tilbage haft flere succesfulde udstillinger. Nu arbejder hun hos en reklamefotograf, men drømmer om at kunne leve af sine billeder. Claires datter, Zarah, er blevet teenager, og Claires nye mand, Adam, er flyttet ind. Claire og Adam elsker hinanden, og Zarah forguder sin papfar. Måske elsker hun ham endda lidt for meget. Claire har vanskeligt ved at navigere i teenagesindets kaotiske univers og svært ved, at Adam og Zarah tilbringer så meget tid sammen.  På den anden side af gaden lever Laura i et voldeligt forhold med Simon. Af og til ringer naboerne til politiet; men Simon kommer hurtigt tilbage, og Laura trives ikke på krisecentrene. Ved et tilfælde bliver Claire vidne til et voldeligt optrin mellem Laura og Simon. Hun fotograferer episoden fra sit vindue. Alt imens fundamentet under hendes egen tilværelse langsomt skrider, bliver hun besat af at afdække Lauras liv. To stærke kvinders veje krydses. 

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.