Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Vivi Nielsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Gaver og opgaver
    af Inger Thormann, Hanne Warming, Niels Peter Rygaard, mfl.
    398,95 kr.

    Plejefamilier i Danmark udfører et fantastisk arbejde for en stor del af de 10.000 udsatte børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet. De engagerer sig og giver barnet den tryghed og støtte, der skal til, for at det kan udvikle tryghed, selvværd, få en god skolegang og på sigt klare sig godt i livet. Samtidig kan det være en stor udfordring at blive plejefamilie: Man fortsætter med at være en helt almindelig familie og bliver pludselig også en ”offentlig” familie, hvor lovgivning og samarbejde med forvaltning og forældre sætter rammerne.Plejefamilie - Gaver og opgaver kan bruges af plejeforældre som et opslagsværk, hvor man kan hente viden om de forskellige former for plejeforhold og blive klogere på hverdagens arbejde. Med de mange bidrag fra erfarne forskere, praktikere og plejefamilier kan bogen læses af professionelle, forskere og lovgivere samt anbragte børn og unge og deres forældre. Sproget er klart og enkelt.Vi håber, at vi med denne bog har givet flere familier lyst til at blive plejefamilie, og at nuværende plejefamilier vil få glæde af de forskellige perspektiver på livet som plejefamilie. Både de mange gaver, man får som plejefamilie, når man tager et nyt barn ind i familien, og de mange opgaver, som følger med.

  • - Uniteandwrite og Dansk Kvindesamfund
    af Vivi Nielsen, La Fronte Piatta, Ragna Aamand, mfl.
    44,95 kr.

    Op gennem de sidste 150 år har der med jævne mellemrum været ligestillingsmæssigt momentum. Kvinder har fået ret og lov til at tage en uddannelse, kvinder har fået stemmeret, kvinder har fået ret til lovlig abort. Fortsæt selv listen. Der var fremdrift, dagsordener blev skubbet. Indimellem snurrede motoren i tomgang; så bakgear; så frem igen.Skrivefællesskabet Uniteandwrite søsatte sammen med Dansk Kvindesamfund i marts 2021 en skrivekonkurrence for fællesskabets dygtige forfattere, hvor kønspolitik, kvinders rettigheder og ligestilling var omdrejningspunkterne. Ud af de mange indsendte digte, noveller og essays blev ti af dem udvalgt, og de blev samlet i denne antologi.Denne samling enormt talentfulde skribenter og forfattere har præsteret en række tekster, der rammer en bred vifte af genrer og skriveformer, og som formår at fange mange forskellige indtryk, udtryk og fortolkninger af kønsdebatten og det kønnede. Det er vigtigt med forskellige stemmer, samtaler og diskussioner for at holde det ligestillingsmæssige momentum i gang. Med antologien her holder vi bålet i gang i denne vigtige diskussion.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.