Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Der findes utallige ord for det, de fleste af os tænker på 24/7. Tre små bogstaver er dog nok og tåler gerne gentagelse. Sex, sex og mere sex, tak. Men hvorfor bliver vi gang på gang lokket væk fra dydens smalle sti? Vores biologi frister os naturligvis for at få forlænget menneskeheden. Men det forklarer ikke alt. Der er jo også kultur, magt og ja, kærlighed. - Måske ved vi ikke helt, hvorfor vi hopper i kanen med den ene frem for den anden? Det er vist på tide, at Ditte Trolle, sexolog ved Aarhus Universitet, løfter dynerne for vores hemmelige længsler.

Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag i Danmark. Samtidig indledtes et omfattende opgør med 'landssvigerne': værnemagere, østfront-kæmpere, tyskerpiger og folk, der havde taget regeringens påbud om samarbejde med tyskerne for bogstaveligt. Nogle blev dømt som landsforrædere. I mange andre sager blev anklagen frafaldet. Men uden for retssalene ventede befolkningens eget opgør i form af udstødelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund.På den forkerte side samler op på historien om landssvigerne og deres skæbne. Hvordan klarede disse mennesker sig både under opgøret, men også efter stormen havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til at være på den tabende side og at blive sat uden for samfundets normale rammer? Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for æresoprejsning til omdrejningspunktet i deres liv. I alle tilfælde fik deres valg afgørende betydning for både deres eget og deres efterkommeres liv.Bogen belyser gennem seks landssvigeres personlige historier, hvordan forholdet mellem landssvigere og den almindelige befolkning har udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag og diskuterer, hvor vellykket den danske model var i sammenligning med andre landes retsopgør.

Don Quixote, for nogle gal, for andre genial, ser ikke verden, som den er, men som den burde være ifølge hans ridderidealer. Fulgt af sin væbner Sancho drager don Quixote ud på sin gode hest Rozinante for at rette uret, forsvare jomfruer i nød og bekæmpe troldmænd og onde riddere. Imellem hans drabelige dueller fletter der sig en lang række kærlighedshistorier, den ene mere moderne end den anden. De handler om forførelse, bedrag og forelskelse, kvinder, der løber hjemmefra, hvem de vil giftes med, for det middelalderlige aftaleægteskab er i opbrud.Folk, som don Quixote møder på sin vej, går efterhånden ind på hans gale idéer og begynder endda at iscenesætte omgivelserne, så de passer ind i hans ridderunivers. I Don Quixote, den mest læste bog ved siden af Biblen, udfoldes litteraturhistoriens største kamp mellem to epoker og to slags romaner: ridderbogen og den moderne roman.Rigmor Kappel Schmidts oversættelse er en nyoversættelse af dette hovedværk - den første roman - i europæisk litteratur.

De umulige børn og det ordentlige menneske handler om etniske minoritetsbørns identitetserfaringer i den danske folkeskole. Den viser, at de etniske minoritetsbørn - stik imod skolens og lærernes intentioner om integration - oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Børnene føler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsætninger, og at de etniske minoritetsbørn laver ballade og er dårlige elever, hvorimod danske børn opfører sig pænt og er dygtige elever. Men hvorfor bliver nationale og religiøse identiteter så vigtige i folkeskolen? Og hvorfor ender især muslimske drenge i kategorien som skolens ballademagere?Disse spørgsmål besvarer bogen gennem en analyse af skoleinstitutionen og børns identitetsopbygning omkring fællesskaber og kulturelle former. Her bliver det tydeligt, hvordan den danske folkeskoles ideal om "det ordentlige menneske" bringer begreberne om køn, nationaliteter og religion ind i samspillet mellem børn og lærere på en måde, som ikke fremmer integration.

Der var engang, hvor de fleste sværgede til solide måltider med sovs, kartofler og masser af kød som forudsætning for livskraft og styrke. ”Fleisch macht Fleisch”, sagde tyskerne, og danskerne fulgte trop. Derfor havde mange herhjemme også svært ved at tage den uortodokse læge og ernæringsekspert Mikkel Hindhede (1862-1945) seriøst, da han i 1906 fremsatte sine radikale ideer om danskernes madvaner.Som barn af et nøjsomt vestjysk bondehjem vidste han af egen erfaring, at selv en hårdt arbejdende mand kunne leve udmærket på en simpel kost af groft brød, grønsager og grød. Det var tilmed meget billigere. Han foreslog mindre kød, sukker og hvidt mel; han foreslog endda, at man spiste sine havregryn rå, og blev til grin i det ganske land. Men Hindhede har fået ret i næsten alle sine synspunkter, og i dag vender kostpyramiden faktisk den vej, han i sin tid anbefalede. Sagen er ikke længere bøf, hverken af klima- eller sundhedshensyn. Til gengæld er det hipt at hoppe på cyklen, som Hindhede også yndede som én af de første i Danmark.Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost følger over et halvt århundrede Hindhedes arbejde for at forbedre folkesundheden. Med inspiration fra den livsreformbevægelse, som skyllede ind over Vesten fra omkring 1890, ydede Hindhede en pionerindsats for det, han selv beskrev som livslykke gennem livsstil og ernæring. Sideløbende hører vi om alle de kollegiale kontroverser, Hindhedes syn på alkohol, spørgsmålet om smør eller margarine, cykelløbet mellem Bøffen og Bananen og om Hindhedes gennemslagskraft og betydning i samtid og nutid.

BØJNING OG BYGNING handler om hvordan vi sætter ord sammen ud fra bestemte regler og på den måde skaber mening ved hjælp af sprogets separate bygningsdele. Bogen fortæller fx hvordan forskellige ordklasser som substantiver, verber og adjektiver arbejder sammen. De bøjes efter tal, tid eller grad, ligesom hver ordklasse indtager bestemte pladser for at sætninger kan blive forståelige. Men sætningernes opbygning og udseende forandrer sig afhængig af tid, sted og socialklasse; det samme gælder også ordenes udtale. Derfor tages det danske sprogs dialekter og sociolekter også under behandling. Bogen beskriver og eksemplificerer det danske sprogs skiftende bøjning og bygning ud fra et bredt udvalg af kilder – lige fra Christian 4.s håndskrevne breve til lydoptagelser af moderne talesprog.

Evolutionens menneske – menneskets evolution præsenterer videnskabens bud på oprindelsen og udviklingen af mennesket. De seneste 150 år har forskere søgt efter sandheden om det første menneske. Men med syv millioner års forløb og op mod en million medlemmer af homolinjen, kan man kun opstille sandsynlige forløb. Evolutionens menneske – menneskets evolution. Aben der blev verdens herre fortæller viden­skabens fremstilling af, hvordan naturen skabte mennesket, og hvordan mennesket skabte kulturen. Kortlægningen af menneskets udvikling vanskeliggøres af, at evolutionshistorien ændrer sig, når nye ting dukker op. Når man fx i Marokko finder anatomisk moderne mennesker, rykker man menneskets oprindelse tusindvis af kilometer – og hundredetusinder af år. Bogen er delt op i to hovedsektioner: Evolutionens menneske behandler bl.a. menneskets evolution, udvandringen fra Afrika, befolkning af verden, tobenet gang, hjernen og fødekanalens udvikling, tabet af pelsen, bevidsthedens oprindelse og kannibalisme.Menneskets evolution behandler temaer som socialiteten, sproget, agerbruget og tøjet, beherskelse af ilden og tæmning af hunden.Bogen er skrevet i et alment forståeligt sprog og henvender sig bredt til interesserede i evolutionshistorie.

Allerede de græske myter udfordrede teknikken: Ikaros fløj med sine voksvinger for tæt på solen og måtte lade livet, mens Prometheus blev idømt en smertelig straf for at have givet ilden til mennesket. Og spørgsmålet om teknikken, som myterne kredser om, er evigt aktuelt: Hvad stiller vi op, når teknikken på én gang byder sig til som den sikre løsning på alverdens problemer og samtidig truer hele vor eksistens med åndelig og fysisk udslettelse?Spørgsmålet om teknikken er også navnet på Martin Heideggers berømte foredrag fra 1953, der sikrede teknikken en plads i den humanistiske forskning. 60-året for Heideggers foredrag er således en ideel anledning til at minde om, at spørgsmålet om teknikken langtfra har nået efterlønsalderen. Tværtimod: Nye spørgsmål trænger sig på.I Nye spørgsmål om teknikken stiller 22 forfattere således en række spørgsmål, der kommer vidt omkring teknikken. Forfatterne har baggrund i mange forskellige fag og stiller spørsmål om alt fra robotsæler, apps og videoovervågning til tænkning, kunst og tid. Bogen tilbyder ingen lette svar, men for et øjeblik skaber spørgsmålene et tiltrængt ophold, en tænkepause, et tankereservat, midt i tidens innovationsiver.

Fotografen Aage Fredslund Andersen flyttede til Aarhus i 1932 og fandt fluks sit kamera frem. Det kom der mange tusinde billeder af byens liv ud af – arbejdere i fuld gang med dagens dont, legende børn, fiskere på havnen, cyklister, badegæster, ekspedienter, torvehandlende. Takket være hans fotografiske indsats er hverdagslivet i 1930’ernes Aarhus usædvanlig godt dokumenteret, og dermed får vi tillige et unikt indblik i industrialiseringens store årti i Danmark. Da Aarhus blev moderne viser 252 fotografier fra Fredslund Andersens store produktion, genskabt med de farver, fotografen så gennem kameraets linse, og bogen fortæller om motiverne og det samfund, der var. Midt i det forgangne er meget genkendeligt. Det er på samme tid nostalgisk og hjemligt.Fotograf og tv-redigeringstekniker Arne Kjær Hansen har udvalgt og farvelagt billederne. Han har tidligere udgivet Det gamle Aarhus i farver (2019). Søren Hein Rasmussen er historiker og har lavet bogens tekster. Han har blandt andet skrevet Dødens store billedbog (2020).

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

For 400 år siden havde Djævelen frit spil i Danmark. Dommedag var nær, og trolddom kunne være allevegne. Henover blot fem år blev 60% af samtlige danske trolddomssager ført. I snart sagt alle byer fyldte lugten af brændt menneskekød luften. Processerne spredte sig som ringe i vandet, bl.a. fordi de anklagede under tortur angav medskyldige i nabosognet. Forbandelserne ramte både vejret, kvæget, mandens potens og kvindens fertilitet. Én adelskvinde mistede ikke mindre end 15 børn, fordi hun var blevet forhekset. Forsamlingen af troldfolk generede ikke kun bønderne ude i landsognene – de kunne ramme selv de allerøverste i riget med deres onde vilje.Louise Nyholm Kallestrup, lektor på Syddansk Universitet, fremmaner historien om troldfolk og trolddomsforfølgelser ved at gå helt tæt på en håndfuld danske sager.

De danske heder er skabt af menneskets brug og misbrug. Og de fleste former for påvirkninger kan følges tusinder af år tilbage. Men konsekvenserne af menneskers påvirkning af hederne er langt sværere at forudsige. Gennem et langt arbejdsliv har biologen Hans Jørgen Degn betragtet og undersøgt de danske heder. Det har ført til en omfattende viden om hedernes udvikling og tilstand, som her præsenteres i en samlet fortælling om deres fremtid. Bogen fortæller en nøgtern og alligevel passioneret historie om et stykke dansk natur- og kulturarv, der er i fare for at forsvinde. For blot 100 år siden var hederne vidtstrakte og mangfoldige, og forfatteren følger hedernes forandring op til i dag og ser på de danske heders nuværende tilstand, deres beskyttelse, naturpleje og fremtid. Naturligvis dokumenteret med et væld af inspirerende fotografier af naturen og landskabet.

Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.Heidi Vad Jønsson, lektor i velfærdshistorie ved Syddansk Universitet, følger det politiske spor fra vugge til grav og fortæller om indvandringen i den danske velfærdsstat.

Hannah Arendt er en af det 20. århundredes store politiske tænkere. Hovedværkerne "Det totalitære samfundssystems oprindelse", "Menneskets vilkår" og "Eichmann i Jerusalem" er centrale skrifter i den politiske filosofi og behandler vigtige emner som totalitarisme, menneskelig handling og ondskab.Derfor er Arendts ganske vist få og sporadiske ─ men ikke mindre vigtige ─ tanker om pædagogikken også en smule oversete. Og ikke nok med det: De fleste pædagogiske fortolkere af Arendt læser "med" Arendt "mod" Arendt i stedet for at følge Arendts tænkning om skole og opdragelse til ende.Det forsøger dette lille skrift at råde bod på. Arendts tanker om pædagogikken udgør nemlig et væsentligt alternativ til de tanker om pædagogik, der er fremherskende i dag, og giver et nyt perspektiv på pædagogikken. Bogen argumenterer bl.a. for, at man med ideerne om læringssamfundet og konkurrencestaten helt glemmer at drage omsorg for barnets frihed. Vores iver efter resultater er snarere et snærende bånd ─ en totalitær invasion af barndommen ─ end en omsorg for barnets begyndelser.

Simon Spies og Dynelarsen kan få enhver til at spidse øren. Her blev der lavet storytelling, længe før begrebet blev opfundet. En fyrstelig pels eller et par jyske træsko, men ikke skyggen af diskrete nålestribede jakkesæt. Det kastede en uendelig strøm af skandaløse historier af sig, hvis reklameværdi aldrig ville kunne overgås af noget reklamebureau.Disse grundlæggeres dristighed sporer Rigmor Kappel Schmidt i Storytelling tilbage til den altid kampberedte don Quixote og frem til særegne folk som Peter Aalbæk og Lars von Trier. Ditlev Engel rejser sig for at give vindmøllerne luft under vingerne, Christian Stadil sætter hummel-striberne på himmelflugt, mens Stine Bosse går i brechen for et Kongeligt Teater forladt af sin mæcen.Den skjulte formel er: Skad ikke andre, sæt dig selv på spil og kæmp mod vinden selv. Så opstår de tusind historier helt af sig selv.

Når vi prøver at forstå den kinesiske kultur historisk og aktuelt, er vi henvist til at betjene os af begreber, der dybest set er uløseligt forbundet med den vestlige civilisations historie. Begreber som "religion" og "filosofi" har ikke umiddelbart noget direkte modstykke i den kinesiske kulturs historie. Kan man nærme sig disse emner på en måde, som respekterer den kinesiske kontekst og de fundamentale kategorier, som den historisk har udmøntet sig i?Det er Klaus Bo Nielsens projekt med denne bog at male på så stort et lærred, at der er plads til den "kinesiske vinkel". En historisk organiseret fremstilling af de kinesiske religioner, fra oldtid til i dag, sættes ind i en større sammenhæng af kosmologi, livsanskuelse og tænkning, for bedre at kunne rumme den kinesiske kulturs egne fundamentale kategorier og kompleksitet.Med afsæt i en præsentation af kinesisk kosmologi og arkaisk religion giver bogen en grundig fremstilling af de tre store "skoler" i den kinesiske kulturs historie: kongfuzianisme, daoisme (taoisme) og buddhisme. Men er der tale om "filosofi" eller "religion"? Begge dele; både kongfuzianismen og daoismen kan sammenlignes med store flodsystemer, hvor strømmen undertiden deler sig i flere løb, for siden at flyde sammen igen. Det er traditioner, som har givet afsæt både til en tænkning, der ligger nærmest den vestlige kategori "filosofi", og til forestillinger, der nærmere ligner "religion".Kinesisk religion og livsanskuelse er struktureret på en måde, som giver god plads til denne kompleksitet. Bogen afrundes med en fremstilling af moderne folkereligion, som den praktiseres i dag.

Målet med bogen er at fortælle om sproget - hvordan det er bygget op, og hvordan det bruges. Om lyd og skrift, ord og udsagn. Om historien bagved, om sproget i samfundet, om det videnskabelige studium af sproget. Sproget er et stykke værktøj, det fineste og mest komplicerede, vi har. Alligevel håndterer vi det med stor behændighed, blot fordi vi er vokset op med det. Det er det, der er mirakuløst.Bogen er skrevet for den almindelige sproginteresserede læser, og eksemplerne er hovedsagelig danske, selv om der undervejs også, til orientering og sammenligning, henvises til andre sprog. UNIVERS vil hvert år præsentere nye titler, hvori førende forskere vil præsentere deres forskningsfelt under en bred overskrift. Bøgerne bliver relativt lettilgængelige og vil først og fremmest henvende sig til velorienterede personer uden for det enkelte forskningsområde - eller med en fremtid inden for det.UNIVERS bygger på en tro på, at topforskerens faglige overblik og specialviden er den rigtige basis for at skrive om bredere emner og sætte et personligt præg på fremstillingen. Bøgerne bliver altså personlige, men ikke polemiske; de skal kunne læses med udbytte om fem eller ti år, selvom diskussionerne i forskningsmiljøet har flyttet sig.UNIVERS er et forsøg på at genopvække eller stimulere en tradition for dannelse, dvs. for bred tværfaglig indsigt, der kan danne udgangspunkt for kvalificerede diskussioner om samfundsforhold og udviklingen.

Jeg havde lyst til at skrive en uopdragen bog: hverken en nyttig guide til litteraturen eller en regelret videnskabelig afhandling. Men en bog som var en frigørelse fra alt, hvad jeg hidtil havde skrevet. Det blev til "Stedssans" - en bog som begyndte med mig selv og mit emne: steder. Jeg tog til Brasilien for at finde ud af, hvordan steder bliver til - og opdagede, at de opstår, når vores følelser, sanser og tanker afgrænser en lokalitet fra det store øde og forskelsløse intet.Mit kompas var litteraturen, men i en anden udgave, større og videre, end jeg før har studeret den. Ikke bare digte som i min bog om digt og rytme, men alle genrer. Ikke ét forfatterskab som mit portræt af Henrik Nordbrandt, men mange. Ikke bare dansk litteratur som i min disputats om Sophus Claussen, men verdenslitteratur. Og ikke bare litteratur, men også alt det der ligger uden for litteraturen."Stedssans" lod mig forene tre af de ting, jeg holder mest af: at læse, skrive og rejse. Bogen blev til på en rejse, hvor jeg ikke kunne trække mig selv fra: Jeg lærte, at steder ikke kun er hjemstavn, tryghed og herfra-min-verden-går - de er altid under ombygning. Ligesom identiteten. For denne bog har Dan Ringgaard fået tildelt Georg Brandes-prisen.

Sødt, salt og syndigt. Mad er en hovedingrediens i livet, og måltidet er et af de mest elskede motiver i billedkunsten. Siden antikken har kunstnere haft det daglige brød på menuen. Men de udstiller ikke kun grøntsager og østers. De udstiller også synd, renhed og fordærv. I Måltidet som stilleben. Fra offergave til fastfoodobjekt præsenterer kunsthistoriker Lise Bek måltidsstillebenet og undersøger de forestillinger, man i årtusinder har gjort sig om mad. Hun følger motivet gennem kunsthistorien frem til i dag og afdækker dets mange moralske, politiske og religiøse betydninger. Undervejs udforsker hun blandt andet den kristne middelalders symboltænkning, modreformationens mystik og modernismens madkamp. Og hun viser, hvordan de ofte simple anretninger udfordrer kunstens traditionelle grænser som popkunst og kvindekamp, mens de til stadighed forfører – og bedrager – den sultne beskuer.

Der findes mange forskellige slags forskere. Biologer, teologer og litterater for blot at nævne et par stykker. De studerer vidt forskellige genstande og problemer. Men til deres undersøgelser bruger de alle en form for metode til at afgrænse og definere den måde, de udfører deres forskning på: enten den traditionelle kvantitative metode eller den kvalitative. De to metoder medfører to vidt forskellige tilgange til forskernes materiale.Siden 1980'erne har det typisk været forskere inden for humaniora og de mellemlange uddannelser, der har benyttet sig af den kvalitative metode. Deres emne kræver ofte mere indlevelse, end den kvantitative metode kan tilbyde. I de seneste år har den imidlertid også vundet indpas i de tidligere højborge for kvantitativ forskning som sundheds- og samfundsvidenskab. Men spørgsmålet er, om den kvalitative metode i den proces nu er begyndt at ligne den kvantitative, som den ellers opstod som et alternativ til?

Det siges, at hvis noget er for smukt, bliver guderne misundelige, og det gælder i høj grad Budapest, for guderne har udgydt deres misundelige rasen i fuldt mål over min fødeby, så det er et under, at den ikke blot stadig eksisterer, men at den på mange måder er endnu smukkere end nogensinde før.Péter Eszterház, citat fra bogens intro

For snart hundrede år siden blev der ved en arkæologisk udgravning på Herjolfsnæs i Grønland gjort et sensationelt fund af tekstiler. Dette fund blev dengang betegnet som den største tekstil-historiske begivenhed i Europa. Heroppe højt mod nord havde man fulgt den europæiske mode ligesom tilfældet var sydpå i Europa. Med Herjolfsnæsfundet kunne man se velbevarede eksempler på middelalderens dragter, og se hvordan børn og voksne gik klædt for 8-900 år siden. Denne bog er en praktisk, og længe ventet bog for alle som vil sy sin egen nordbodragt. Boen indeholder snitmønstre af alle fundne hele dragter, hætter og strømper fra Herjolfsnæs, tegnet af Lilli Frandsen. Af praktisk information, skriver væver Anna Nørgård om spinning af tråd, farvning, væveteknikker, tilskæring og syning. Bogen kommer også i en engelsk udgave.

Magtanalyser fokuserer ofte på magt og indflydelse i det politiske system. I denne bog analyseres magt iderimod, som den udspiller sig i det konkrete møde mellem administrative systemer og den enekelte borger. Bogen består af en række analyser af magt i mødet mellem personalegrupper og deres klienter inden for kommunale socialforvaltninger og institutioner.Et nøgletema i analyserne er de mange forskellige former for magt, som går ud over den myndighedsudøvelse og de beføjelser, som det socialpolitiske personlae er tillagt i lovgivningen. I mange konkrete møder mellem system og klient er afgørelser og behandling præget af former for disciplinering, der er baseret på moralske vurderinger, forestillinger om "det normale" og kunstige klassifikationer, der ikke har meget at gøre med klienternes egen problemsituation.

DANSK SPROGHISTORIE 1-6 følger det danske sprogs udvikling fra de ældste runeindskrifter til nutidens digitale tekster. I værkets seks bind beretter sprogforskere og andre eksperter om hvordan udtalen, retskrivningen, grammatikken og ordenes betydning har ændret sig gennem historien. Forfatterne fortæller også om hvordan man taler dansk i fx Island og EU og engang talte det på Guldkysten, ligesom de undersøger hvad der sker når andre sprog som latin, engelsk og tyrkisk dukker op inden for landets egne grænser. dansk sproghistorie 1-6 kommer hele vejen rundt om sprog i Danmark og dansk i verden – før og nu – og kortlægger den afgørende betydning sproget har for kultur og identitet.DANSK SPROGHISTORIE 1-6 består af følgende bind:- Dansk tager form. Dansk Sproghistorie 1- Ord for ord for ord. Dansk Sproghistorie 2- Bøjning og bygning. Dansk Sproghistorie 3- Dansk i brug. Dansk Sproghistorie 4- Dansk i samspil. Dansk Sproghistorie 5- Forfatternes dansk. Dansk Sproghistorie 6

Tomme stole i klasseværelset og færre legekammerater i skolegården afslører, at et stigende antal børn udebliver fra de danske skoler. Bag de synlige tegn på børnenes manglende fremmøde gemmer sig ofte mere alvorlige konsekvenser for deres skolegang og fremtid. Derfor er det vigtigt, at skolerne ved, hvad de kan gøre for at nedbringe fraværet.Fra fravær til fællesskab sætter fokus på de forhold i skolen, som har betydning for, om børn møder op i klasseværelset. Særligt venner, gode relationer til lærerne og ikke mindst motiverende undervisning gør en positiv forskel for deres glæde ved at gå i skole. Gennem tre elevers fortællinger om årsagerne til deres fravær bliver læseren klogere på deres ønsker til skolelivet og på, hvordan skoler og fagprofessionelle kan bringe dem og andre børn tilbage i skolens fællesskab.Bogen præsenterer både en teoretisk ramme om begrebet skolefravær og nogle praktiske og metodiske greb til, hvordan lærere og pædagoger kan forebygge fraværet, samarbejde med forældrene og hjælpe eleverne. Desuden indeholder bogen en række forslag til, hvordan skolens fagprofessionelle kan styrke elevers tilknytning til skolen og øge deres fremmøde.

Chaplins pind undersøger hvordan kunst bliver til, fra kunstnerens hånd og i hovedet på modtageren. Chaplins pind handler mest om litteratur, men også om anden kunst og om forholdet mellem kunst og kreativitet. Chaplins pind er vokset ud af mange års undervisning i kreativ skrivning, den udgør et refleksionsrum omkring det at skrive og læse. Chaplins pind består af 23 korte essays der tager fat i hver deres flig af skriveprocessen og af tilblivelsesprocesserne. Chaplins pind er selv et spor efter en skriveproces og en tilblivelsesproces. Chaplins pind handler om hvordan den andens bevidsthed i kunstværket overvælder os med sin rigdom.

Sort hår og brun hud er ikke ligegyldigt i skolen. Mange minoritetsetniske børn oplever uligheder, der begrænser deres muligheder i undervisningen og i livet. Derfor kan lærere gøre en forskel, når de taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

Det er ikke kun store bodybuildere, der er på steroider. Også helt almindelige unge mænd kombinerer styrke­træning i fitnesscentret med brug af doping. Motionsdoping handler om, hvordan og hvorfor især unge mænd tager anabole steroider for at få større muskelmasse – og den eftertragtede muskuløse krop. Bogen ønsker at forstå den moderne optagethed af den ideelle krop, undersøger koblingen mellem muskler, maskulinitet og identitet og beskriver de typer, der skyder genvej til en muskuløs krop ved at tage præstationsfremmende stoffer. Bogen er skrevet i et direkte og tilgængeligt sprog og bruger mange tekstbidder fra interviews med unge mænd, der bruger doping. Ved også at give plads til deres stemmer får læseren et indblik i fitnesskulturen, i hvad der kræves af livsstil for at opnå resultater, og hvad bagsiden af medaljen også er.

900.000. Så mange timers frivilligt arbejde udfører vi i Danmark – om dagen. Men de mange frivillige tænker ikke på tal, når de træner ungerne i den lokale fodboldklub, bygger en primitiv bivuak med spejderne eller hjælper flygtninge med sproget. For de frivillige handler det om fællesskabet, at skabe begejstring og gøre en forskel. For det er et kald at være frivillig, og det frivillige foreningsliv er unikt i Danmark. Det er her, vi uden at blinke nedbryder barrierer og lærer at forstå os selv og hinanden. Og heldigvis deler Preben Astrup i Frivillighed helt frivilligt ud af sin viden om frivillighedens væsen og fortæller, hvordan vores engagement binder os sammen – som samfund og som demokrati.