Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke
    af Margrethe Floryan
    425,95 - 486,95 kr.

    Vor Frue Kirke i København fremstår som et samlet værk tegnet af arkitekten C.F. Hansen og med udsmykning af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Bygningens stramme, antik-inspirerede former taler samme sprog som de monumentale, hvide marmorstatuer og -relieffer, og Kristus-statuen i apsis over alteret har i snart 200 år har haft hovedrollen – både i kirkerummet og i kirkens liturgi.I KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke bliver der sat fokus på begge dimensioner, det æstetiske og det liturgiske. Ud fra en tværfaglig tilgang analyserer og fortolker kunsthistorikeren Margrethe Floryan Kristus-statuen, dens fremtræden og betydning i samspillet med de øvrige knap 30 Thorvaldsen-skulpturer i Vor Frue Kirke og i forhold til kirkerummet som ramme om gudstjenesten.Bogen handler også om Vor Frue Kirkes tilblivelse, om Thorvaldsens forudsætninger og inspirationskilder og om hans andre kirkeværker. Med afsæt i Grundtvigs teologi og nugældende ritualpraksis argumenterer Margrethe Floryan for en æstetisk-liturgisk nytolkning af Thorvaldsens Kristus-statue.KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke er den første større bogudgivelse om Thorvaldsen som kirkekunstner.

  • - Om dem, der bliver, og dem, der rejser
    af Eva Gulløv & John Gylløv
    93,95 - 213,95 kr.

    Mange børn og unge uden for Danmarks store uddannelsesbyer bliver i løbet af deres opvækst gradvist overbevist om nødvendigheden af at forlade deres hjemegn. De rejser og forstærker dermed den fraflytningstendens, som mange lokalsamfund i provinsen er ramt af. Opvækst i provinsen sætter fokus på den skævhed mellem land og by, som præger det danske samfund, men den udforskes her fra en ny vinkel. Med udgangspunkt i børn og unges perspektiver går bogen tæt på de processer, der lærer børn at tvivle på de lokale muligheder. Baseret på et antropologisk feltarbejde på Tønderegnen viser forfatterne, hvordan daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser spiller en central rolle i denne proces.

  • - 1819
    af Bent Blüdnikow
    78,95 - 128,95 kr.

    ”Jødepak” og ”Jødefruentimmer”. Kristne danskere brugte ikke kammertonen over for jøder i 1819. Men det var ikke kun tonen, der var barsk. Også fysiske overfald på jøder og knuste ruder hørte til dagens uorden. Urolighederne har vi døbt Jødefejden. Her kæmpede danskere mod enevælde og for demokrati, men mest af alt handlede Jødefejden om retten til at være dansk. Kunne Danmark rumme jøder med slangekrøller, parykker og gefilte fisk? Det kunne landet, og jøderne blev integreret i løbet af 1800-tallet. Men fordomme om pengegriske jøder med krogede næser fyldte stadig meget og blev båret ind i det 20. århundrede. Her kulminerede århundreders afstandtagen med Holocaust, terror og jødehad.Deltag i den evigt aktuelle fejde om danskhed og mindretal med Bent Blüdnikow, redaktør og anmelder på Berlingske og tidligere seniorforsker ved Rigsarkivet.

  • - 1899
    af Lars Kjølhede Christensen
    78,95 - 128,95 kr.

    I foråret 1899 strejkede jyske snedkere for at få mere i løn, men arbejdsgiverne nægtede at give jyderne samme løn som fynske og sjællandske kolleger. Den lokale konflikt udviklede sig til at handle om retten til at lede og fordele arbejdet og fik arbejdsgiverne til at lockoute 40.000 arbejdere i hele landet. Borgerkrig kaldte arbejdsgiverne det, sultekrig råbte arbejderne. De 107 dages lockout rystede Danmark, inden arbejdsgivere og lønmodtagere i september 1899 indgik forlig. Nu skulle den stærkes ret ud, ind skulle medbestemmelse. Næsten lige siden har vi i skåltaler henført talt om den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler løn, ferie og barsel. Men måske er modellen ved at gå op i limningen på grund af Ryanair, Uber og EU.

  • - 1232
    af Carsten Porskrog Rasmussen
    78,95 - 113,95 kr.

    Forvirrende og fascinerende. Sådan er Sønderjyllands historie. Hele miseren begyndte i 1232, da kong Valdemar Sejr lovede landsdelen til sin søn Abel som hertugdømme. Så var der ro på bagsmækken, troede Valdemar. Det gik helt anderledes. Landsdelen blev hertugdømme i 600 år og voksede i den tid væk fra Danmark. Nok kom Sønderjylland tilbage til den danske konge i 1460, men det var stadig hertugdømme og noget for sig. Så den store nationale danmarkshistorie om et samlet rige passer Sønderjylland ikke ind i. I 1800-tallet kom danskere og tyskere op at slås om landsdelen. Kampen gjaldt også fortiden, for hvem havde historisk ret til området?Carsten Porskrog Rasmussen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, følger landsdelens historie og vigtige politiske begivenheder i næsten 600 år.

  • - 2011
    af Bo Fritzbøger
    78,95 - 128,95 kr.

    Skybrud og orkaner afløser ørkentør sommer. Vejret er vildt. Men har det ikke altid været det? Allerede i 1625 skrev præsten Anders Pedersen Perlestikker om katastrofale snebyger og stormflod. Han var sikker på, at det elendige vejr i 1600-tallet var menneskeskabt. Gud straffede jo syndere! Også i dag kan vind og vejr få os til at tabe pusten. Atmosfæren har vi påvirket i århundreder, og det gør klimaforandringer til en brandvarm sag. Forskere og FN's klimapanel ser nemlig det menneskeskabte klima som en trussel her og nu. Og vi lever allerede i en ny tid.

  • - 965
    af Lisbeth M. Imer
    78,95 - 80,95 kr.

    Danmarks dåbsattest i Jelling. Sådan kender vi runerne. Men runer handlede ikke kun om monumenter, kristendom og kongerige. Folk skrev også om krig, sex og sladder. Og runerne havde allerede 800 år på bagen, da Harald Blåtand satte sit gigantiske monument i 965. De latinske bogstaver kom ind i det danske rige med kristendommen, men nordboerne holdt fast i runerne, og det gør vi faktisk endnu. Tænk blot på symbolet for Bluetooth på mobiltelefoner. Vi bruger også runer til tatoveringer, på fodboldtrøjer og i tvserier, så de sidste runer er ikke ristet endnu. Lisbeth M. Imer, seniorforsker og runolog ved Nationalmuseet, læser skriften og fortæller, hvordan runer bruges og forstås kulturhistorisk – både dengang og nu.

  • - 1208
    af Lars Boje Mortensen
    78,95 - 128,95 kr.

    Omkring år 1208 satte Saxo det sidste punktum i sin kolossale krønike om det danske riges historie. 20 år tidligere havde ærkebiskop Absalon bedt ham skrive et værk, der kunne forherlige riget, bevise dets ælde og storhed og gøre landet berømt og beundret i al evighed. Da historien endelig var fortalt, fik værket ikke megen opmærksomhed. Kun med nød og næppe overlevede Saxos prægtige danmarkshistorie. Så bragede den til gengæld igennem. Først blev Saxo kongens og landets ejendom. Så blev han folkets store helt. Og i dag, 800 år efter at han lod pennen flyde, er Saxo på vej mod global berømmelse. Lars Boje Mortensen, professor og leder af Centre for Medieval Literature ved Syddansk Universitet, åbner den litterære og historiske bog for os og fortæller, hvordan så formfuldendt et monument kunne blive til så højt mod nord.

  • - 1219
    af Torben Kjersgaard Nielsen
    78,95 - 128,95 kr.

    Det er overalt. Det røde flag med det hvide kors. Det lille flag har haft stor betydning, siden det på en sommerdag i 1200-tallets Estland dalede ned fra himlen og sørgede for dansk sejr i korstogskrigen. Myten og erindringen sidder dybt i os, men Dannebrog er også virkelighed. Staten, kongen og adelen tog nemlig flaget til sig, inden det i 1800-tallet blev for folket. I dag kipper vi med flaget, straks der er det mindste at fejre, og vi viser det frem året rundt i butikker og på markeder. Som nationalt symbol signalerer Dannebrog enhed, fællesskab og identitet - og sætter følelser i brand. Torben Kjersgaard Nielsen, lektor i middelalderhistorie ved Aalborg Universitet, hejser flaget og fortæller om myten og om brug af Dannebrog siden dengang, himlen åbnede sig.

  • af Helle Rabøl Hansen
    71,95 - 136,95 kr.

    Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller på de sociale medier. Årsagerne skal findes i fællesskabet. Derfor må lærere se på kulturen i klassen, når de vil forebygge og forhindre mobning.

  • af Frans Ørsted Andersen
    71,95 - 128,95 kr.

    Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

  • af Ole Lauridsen
    71,95 - 128,95 kr.

    Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis.

  • af Bo Kristian Holm
    44,95 - 65,95 kr.

    Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sågar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er løgn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.

  • af Anders Albrechtslund
    44,95 - 65,95 kr.

    Glem alt om glidebaner hen imod og frygten for et overvågningssamfund. For det er her allerede. Endda mere omfattende end Big Brother kunne drømme om. Men ifølge Anders Albrechtslund, årvågen overvågningsovervåger ved Aarhus Universitet, kan vi slet ikke undvære overvågning. For takket være overvågning kan vi ikke bare styre og kontrollere os selv, men hele befolkninger. Vores samfund minder nærmest om fængsler, vi ikke kan undslippe. Heldigvis har vi ikke noget imod at dele hvert et skridt og andre intime detaljer med hinanden. Det er kun chefen, der ikke må kigge med.

  • af Christian Egander Skov
    160,95 - 331,95 kr.

    Det Konservative Folkeparti kan i år fejre deres 100-års jubilæum som parti. Og umiddelbart lever konservatismen i bedste velgående: Konservative debattører ytrer sig ivrigt i medierne, og konservatismen markerer sig i den politiske offentlighed. Men virkeligheden er en anden. Partiet er splittet og står reelt midt i en tillidskrise, ligesom mange iagttagere mener, at det har mistet politisk fodfæste. Det ser vi fx, når Søren Pape ønsker at give partiet en højredrejning, selvom det reelt kun er få år siden, at den tidligere partiformand vendte sig mod midten. Denne interne splittelse er dog langtfra ny. Allerede i mellemkrigstiden oplevede partiet stærke brydninger, tvivlede på de liberale værdier og var uenige om, hvilken vej de skulle gå. Konservatisme i mellemkrigstiden er historien om mellemkrigstidens splittelse hos de konservative. Om en tid, hvor der var modstridende holdninger til, hvad konservatisme skulle være, og hvor kimen blev lagt til den moderne konservatisme, vi kender i dag.

  • af Henrik Kragh Sørensen
    44,95 - 65,95 kr.

    1, 2, 3 og så videre i 1 uendelighed. Men så nemt er det bogstaveligt talt ikke at holde tal på tallene. Der er nemlig ikke bare 1 uendelighed i tallenes verden, men faktisk uendeligt mange uendeligheder. Alene tallene mellem 0 og 1 vil det være umuligt for de fleste mellem 0 og 100 at sætte tal på. Måske lige med undtagelse af Henrik Kragh Sørensen, 1 talnørd fra Aarhus Universitet. På side 6 kan han endda forudsige, at det tal, du tænker på, er 42. Men rolig nu, han kan ikke læse hver eneste tanke, du får; han er bare god til at regne den ud.

  • af Sofokles
    187,95 kr.

    Sofokles´ Antigone, som opførtes første gang i Athen for knap 2500 år siden , har ikke siden ophørt med at inspirere både ved løsning og opførelser, er bearbejdet af talrige dramatikere og instruktører og er stadig i sin problemstilling så aktuel som ved sin førsteopførelse. Og ingen bearbejdelser er bedre end originalen. Otto Steen Dues oversættelse er udarbejdet til opførelse, altså i bevidstheden om at replikkerne skal kunne stå uden nogen form for noter. Dues gengivelse af Sofokles´ mesterværk er mundret dansk, og det støv som unægtelig hviler over forgængernes oversættelser, er grundigt pustet væk. Den vil utvivlsomt vække betydelig opmærksomhed i den litterære verden og i lighed med hans øvrige værker få mange læsere.

  • af Peter C. Kjærgaard
    44,95 - 65,95 kr.

    Han er en del af din familie, ham på billedet. Ikke på den kedelige kerneagtige måde med fredagsslik og "Far til fire". Men som medlem af menneskehedens store familie. Alle os moderne mennesker er nemlig efterkommere af få tusinde fjerne slægtninge, der engang forlod Afrika og erobrede verden. Indimellem stødte de ind i en neandertaler eller en anden nu uddød menneskeart og overtog et par nyttige gener. Det var uheldigt. Ellers havde vi i dag ikke kunnet læse bogen om os selv af Peter C. Kjærgaard, dokumenteret menneskekender ved Aarhus Universitet.

  • - Et ustyrligt system
    af Gorm Harste
    93,95 - 168,95 kr.

    Den kan være kold, varm og hellig. Nogle gange opdeler vi tiden i før, efter og mellem, og på kloden er der altid et par stykker, der er ved at bryde ud. Vi taler naturligvis om krig, kun fire bogstaver og en stavelse, men det lille ord har både uhyrlige og ustyrlige konsekvenser."Krigen - et ustyrligt system" går bag om fænomenet og afdækker, hvordan krige altid kommer ud af kontrol, selvom alverdens magthavere hævder, at det går lige efter planen. Når de først er begyndt, er de ikke til at få afsluttet ─ antallet af civile ofre og soldater hjemsendt i ligposer er nemlig ikke afgørende. At ingen er i stand til at betale regningerne er det eneste, der kan sætte en bremse for krigens ustyrlige væsen. I analysen af ustyrligheden inddrages store analytikere som Carl von Clausewitz, og tilgangen er bred, for uden mangfoldighed i analysen misforstås og misbruges krigen.Undervejs stiller bogen skarpt på Hundredårskrigen: Den, der begyndte i 1914 med Første Verdenskrig. For ifølge forfatteren fortsatte den krig blot med et pusterum over i toeren og den kolde krig for at munde ud i nutidens utallige og asymmetriske konflikter mellem konventionelle hære, oprørsgrupper, terrorister og frihedskæmpere.

  • af Steen Thorbjørnsen
    160,95 - 358,95 kr.

    Mål- og integralteori har op igennem det 20. århundrede udviklet sig til at udgøre en væsentlig del af grundlaget for matematiske discipliner som f.eks. sandsynlighedsteori, statistik, matematisk fysik, funktionel-analyse og matematisk finansiering. Denne bog giver en stringent indføring i de grundlæggende elementer af mål- og integralteorien, og den kan således danne et solidt udgangspunkt for videregående studier inden for de netop nævnte matematiske discipliner."Grundlæggende mål- og integralteori" henvender sig som udgangspunkt til læsere med en matematisk baggrund svarende til et typisk første studieår på matematik-studiet ved et dansk universitet. Basale resultater og teknikker i forbindelse med grænseovergang og kontinuitet forventes således at være bekendte af læseren, men derudover opbygges teorien gennemgående fra bunden uden yderligere forudsætninger.

  • - fra Byzans til Per Kirkeby
    af Hans Jørgen Frederiksen
    115,95 kr.

    Du må ikke lave dig noget gudebillede, advarer Det Gamle Testamente: Du må ikke forveksle billeder med det levende eller det skabte med Skaberen. Påbuddet klinger skæbnesvangert op gennem den vestlige kulturhistorie, hvor blodige krige og intellektuelle disputter om, hvad billeder må, bør og kan, har sat sine voldsomme spor. Ikke desto mindre er der i kunsthistorien en perlerække af blændende værker, der udforsker billedets muligheder og berettigelse.I "Kunst & religion fra Byzans til Per Kirkeby" nyfortolker lektor i kunsthistorie Hans Jørgen Frederiksen billedets historie fra de byzantinske ikoner til det 20. århundredes avantgarde og billedsammenbrud. Mens han med den ene hånd udfolder et filosofisk billedsyn med inddragelse af bl.a. Biblen, Luther, Heidegger og Greenberg, leverer han med den anden detaljerede analyser af næsten 100 velkendte kunstværker - og fejer med overraskende fortolkninger vanetænkning om god og dårlig kunst af bordet.Fremstillingen giver desuden et bud på betydningen af universelle symboler som bjerget, klippehulen, træet og cirklen og krydses med udsyn til nutidig dansk kunst og kunstteori. En særlig rolle spiller Per Kirkebys arbejde med oldkristne-religiøse motiver og ikonografiske elementer, som væver sig ind og ud af bogens fortællinger. Resultatet er en nyfortolkning ikke kun af Kirkebys egne værker, men også af bogens mange andre billeder.

  • af Dorthe Berntsen
    44,95 - 65,95 kr.

    Glemmer du, så husker ... erindringsforsker Dorthe Berntsen ved Aarhus Universitet dig på, at erindring er menneskets x-faktor, den helt unikke evne, der gør os i stand til at knytte bånd, føle ansvar, frygt og taknemmelighed. Var det ikke for erindring, ville vores identitet blafre i vinden, ethvert samfund falde fra hinanden og vores familie og venner være reduceret til tilfældige fremmede. Uden erindring ville 11. september blot være en dag i kalenderen, og ingen ville gide at uploade et eneste foto på Facebook. Vi er vores erindring - husk det nu.

  • - Kompetence i en professionel sammenhæng
    af Bjarne Wahlgren & Vibe Aarkrog
    93,95 kr.

    Hvordan skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Det er professionsuddannelsernes vigtigste spørgsmål, og transfer er nøglebegrebet, der knytter sig hertil.Transfer betyder 'anvendelse af viden og kunnen lært i én sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng'.Bogen er den første samlede indføring i transfer på dansk. Kommende pædagoger, lærere , sygeplejersker, jordemødre, socialrådgivere, offentlige forvaltere og andre studerende ved en professionshøjskole får her en introduktion til videnskaben om det at handle kompetent og professionelt. Bogen er relevant både i grunduddannelserne og i efteruddannelserne.Transfer kan anvendes som et praksis-filosofikum. Den giver en systematisk indsigt til den studerende, der spørger: Hvordan kan teoretisk viden bruges til at reflektere over handlinger i situationer, der passer til min fremtidige arbejdsplads?

  • af Carl Von Clausewitz
    94,95 kr.

    Skal baggrunden for krig søges i de sorteste og hemmeligste afkroge af menneskets sjæl? Eller er krig resultatet af en rationel forfølgelse af klart definerede politiske mål? Indblik i menneskers mod, kækhed, dristighed, frygt, men også moralske kræfter og militære fornuft er alt sammen vigtige elementer i Carl von Clausewitz' klassiske afhandling Om krig - uden sammenligning den vestlige histories mest indflydelsesrige analyse af krigens væsen og logik.Den preussiske generalmajor Clausewitz var selv med i krigene mod Napoleon, og hans skelsættende tanker om militær teori og praksis har påvirket generationer af statsmænd, intellektuelle, soldater og hellige krigere; Om krig har haft vidt forskellige læsere som Otto von Bismarck, Karl Marx, Michel Foucault og nogle af vor tids terrorister fra al-Qaeda.I denne nyudgivelse af Clausewitz har Mogens Chrom Jacobsen oversat værkets centrale dele. I sin introduktion reflekterer idehistoriker Mikkel Thorup bl.a. over den berømte tese, at krig blot er politikkens fortsættelse med andre midler, og han viser, at Clausewitz er uomgængelig, hvis man vil forstå det 21. århundredes krige i Irak og Afghanistan.

  • - Uledsagede tyske flygtningebørn i Danmark 1945 - 1949
    af Kirsten Lylloff
    97,95 kr.

    Historien om Danmarks og danskernes rolle i 2. verdenskrig er i disse år ved at blive skrevet om. En af de nye historikere er Kirsten Lylloff, som har skrevet ph.d.-afhandling om, hvad der skete med de 250.000 tyske flygtninge, som ankom til Danmark på fire måneder i 1945. Med fokus på de uledsagede tyske flygtningebørn dokumenterer hun her, hvorfor denne flygtningeinvasion må betegnes som den største danske humanitære katastrofe i nyere tid.Tyskerne var i en elendig forfatning, da de ankom; men danskerne var på det tidspunkt så hadefulde mod alt tysk, at man ikke så dem som mennesker i nød, men som fjender, og det blev regnet som 'unational optræden' at hjælpe dem. I 1945 døde i Danmark over 13.000 flygtninge, heraf 7.000 børn under 5 år.Denne afhandling beskæftiger sig med de ca. 10.000 uledsagede børn blandt flygtningene. Behandlingen af disse børn var hård og uden indføling fra den øverste politiske ledelse. Børnene blev totalt isoleret med pigtråd og bevæbnede vagter, og dermed hindredes den empati for børnene, som måske var opstået, hvis 'almindelige' danskere efter 1945 havde fået lejlighed til at se deres usle forhold.

  • - Den relative virkelighed
    af Ulrik Uggerhøj
    93,95 - 213,95 kr.

    Tidsmaskiner danner grundlag for mange af de store biografsucceser gennem de senere årtier - f.eks. Stargate, Tilbage til fremtiden og Terminator. Men er tidsrejser ren science fiction? Nej, er svaret i Tid - Den relative virkelighed, de er ikke bare mulige, men uundgåelige, for faktisk rejser vi en smule i tiden, hver gang vi bevæger os.På baggrund af Einsteins relativitetsteori og eksperimental­fysikkens nyeste resultater gennemgår bogen mulighederne for små og store rejser frem og tilbage i tiden. Principperne bag forskellige typer tidsmaskiner - fra ormehuller til warpdrive - bliver lagt frem og diskuteret.At tiden kan forkortes og forlænges, og at vi måske kan bevæge os baglæns i den, rejser en række kontroversielle og filosofiske spørgsmål: Kan vi påvirke vores egen fortid eller måske ligefrem forhindre, at vi selv bliver født? Har vi besøgende fra andre tidsaldre gående omkring os? Kommer årsag altid før virkning?Tid er skrevet af Ulrik Uggerhøj, der er lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og tilknyttet det fælleseuropæiske forskningscenter CERN ved Genève.

  • - En engel gik forbi
    af Dorthe Jørgensen
    93,95 - 228,95 kr.

    Hvorfor spilde tiden på skønhed i en verden fuld af problemer? Med dette provokerende spørgsmål indleder filosof og idéhistoriker Dorthe Jørgensen sin undersøgelse af, hvad skønhed er, og hvordan den kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Hun fortæller ikke bare om, hvad kunstnere og tænkere forstår ved skønhed. Hun undersøger også, hvilke skønhedsforståelser, der findes inden for f.eks. natur- og sundhedsvidenskab, organisationsteori, teologi, pædagogik og marketing. Dorthe Jørgensen argumenterer for, at skønhed er meget mere, end vi som regel tror. Skønhedserfaringer er ikke bare sanselige oplevelser af lækre former. De kan åbne verden på en måde, så vi fornemmer dimensioner, vi i almindelighed blot overser. Skønhedsfilosofien sætter vor forståelse af os selv og verden i perspektiv. Den giver stof til overvejelser over, om vi lever, som vi har bedst af, og tænker, som vi bedst kan.

  • - Teori, forskning og praksis
    af Bjarne Bruun Jensen, Monica Carlsson & Venka Simovska
    145,95 kr.

    Sundhed er en ressource til vækst og udvikling både for den enkelte og samfundet og er derfor et højt prioriteret politisk område. Den politiske opmærksomhed har ført til, at vi i hverdagen ofte møder krav om at tage ansvar og beslutninger i komplekse sundhedsmæssige sager.Sundhedspædagogik er et væsentligt redskab, når målet er at udvikle forskellige gruppers kompetencer, så de kan varetage og fremme egen og andres sundhed. Sundhedspædagogik spiller også en væsentlig rolle i samarbejdet mellem professionelle og forskellige grupper af mennesker som fx børn, unge, ældre, patientgrupper og socialt udsatte.Bogen præsenterer forskningsbaserede og praksisrelevante perspektiver på sundhedspædagogik. Den henvender sig til forskere, studerende og professionelle, der arbejder med uddannelse, udvikling, evaluering og forskning inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme.

  • - 1945
    af John Jensen
    128,95 kr.

    Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i foråret 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder – på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne rejse over grænsen i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge.

  • af Rikke Malmros
    93,95 - 187,95 kr.

    Bønder og leding i valdemartidens Danmark handler om Valdemar den Stores betydelige lovgivning efter Rygens erobring i 1168. Som følge af nye love blev den overleverede bondeledingsflåde erstattet af en rytterhær med højadelige riddere og lavadelige herremænd. Denne militære omordning havde en dybtgående virkning på samfundet. For fremtiden skulle bønderne betale ledingsskat, og mens betydelige kongelige indtægter blev privatiserede, blev godsejernes mulighed for at nyordne deres jordejendomme uden hensyn til fæsterne lettet betydeligt. Vikingetidens bonde- og høvdingesamfund måtte endegyldigt vige for middelalderen. Bogen slutter sig til den tidligere bog: Vikingernes syn på Militær og Samfund og danner afslutningen på Rikke Malmros' samlede værk om bønder, leding og samfund fra vikingetid til højmiddelalder.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.