Bøger udgivet af Arne Herløv Petersen

Synnøve Solbakken er en bondefortelling av Bjørnstjerne Bjørnson, utgitt i 1857. Den regnes som hans debut. Fortellingen ble først trykket i Illustreret Folkeblad og utgitt i bokform av Johan Dahl samme år.Hovedpersonene er Torbjørn Granliden og Synnøve Solbakken. Torbjørn bor på Granliden, som ligger i skyggen, og Synnøve Solbakken bor på Solbakken, der det alltid er sol. I Granlidslekten heter eldstesønnene Torbjørn og Sæmund, annenhver gang. Det går alltid bra med dem som heter Sæmund, og dårlig med dem som heter Torbjørn. Torbjørns far, Sæmund, prøver å stagge Torbjørns ville natur ved å være streng og sette Torbjørn i hardt fysisk arbeid. Boka handler om Torbjørns kamp for å få Synnøve Solbakken, hans reise fra skyggesiden til solsiden. Synnøve er også forelsket i Torbjørn, men hennes foreldre, først og fremst moren, syns ikke at Torbjørn er god nok for henne. Til slutt beviser Torbjørn at han har forandret seg ved å tilgi en mann som hadde knivstukket ham, så han nesten døde. Fortellingen slutter med at Torbjørn endelig står på Solbakken og ser over på Granliden.(Wikipedia)

Nordahl Griegs digte fra anden verdenskrig cirkulerede i illegale udgaver i Danmark og Norge og udkom i Reykjavik i 1943, før de endelig kunne udgives samlet i Oslo 1945. Her finder man nogle af Griegs smukkeste digte som "I dag står flaggstangen naken" og "Det er de beste som dør". Smerten og længselen er hjerteskærende, men altid forenet med glæde og stolthed. Grieg advarer mod enhver falsk krigsromantik - som i det lange digt om den menneskelige natur - og tilbøjeligheden til at opfatte den norske konge som en førerskikkelse. "Det er fjendens sprog", siger han. Krig er ikke en del af den menneskelige natur, siger Grieg til os. Krigen er en afvigelse, en perversitet. Det er muligt at skabe en verden med fred og fællesskab.

I 1927 rejste den 25-årige journalist Nordahl Grieg til Kina for avisen Tidens Tegn. Det var et år med store omvæltninger i Kina. En krigsherre havde erobret Peking, nationalisterne under Chiang Kai-shek var under indflydelse af Komintern-agenten Mikhail Borodin gået i forbund med kommunisterne, men brød alliancen det år og foranstaltede blodbad på de røde, der trak sig tilbage og samlede sig for at fortsætte med den store march.Nordahl Grieg bringer os lige ind i et Kina, hvor det er en selvfølge, at hvide mænd bærer tropehjelm og skal have 30 boys til at bære oppakningen, når de skal på nogle dages udflugt, så der kan blive dækket op med sølvtøj og damaskdug under åben himmel.Nordahl Grieg talte med en lang række af dem, der spillede vigtige roller i det indviklede spil, og disse interviews er ikke det mindst interessante ved bogen. Grieg talte med Chiang Kai-shek, Soong Ching-ling, Zhang Zuolin, Zhang Xueliang, Wellington Koo, Eugen Chen, Putnam Weale og den hemmelighedsfulde Mikhail Borodin.

Det var författarens andra diktsamling efter debuten Moln (1922) . Den innehåller bland annat dikterna Önskan ("Ack låt mig leva riktigt och riktigt dö en gång...") och Sköldmön ("Jag drömde om svärd i natt. Jag drömde om strid i natt...").

För trädets skull är en diktsamling av Karin Boye, utgiven 1935. Hennes mest berömda dikt "Ja, visst gör det ont när knoppar brister" finns i denna samling, som är mer modernistisk än Boyes tidigare, och där trädsymboliken återkommer många gånger. Boyes syn på språket som nära förbundet med det omedvetna och underjordiska som hon beskriver i essän Språket bortom logiken kommer till tydligt uttryck i dikterna. Diktsamlingen innehåller tolkningar av bland annat dikter av Goethe och Rainer Maria Rilke.

Et lille udvalg af Bjørnsons kendte sange og viser som "Løft dit hoved, du raske gut", "Undrer mig på, hvad jeg får at se over de høje fjælde" og "Ja, vi elsker dette landet".

Skuespil fra 1932 af Nordahl Grieg om pressens kynisme. En Atlanterhavsflyvning kan bruges, og ender den med død og ulykke, betyder det bare større salg.

Arne er en av Bjørnstjerne Bjørnsons bondefortellinger. Den er tilegnet Ole Bull. På tittelbladet til førsteutgaven står det 1858, men den kom ut først i 1859. Boka utmerker seg ved sin realistiske skildring av sjeleliv: sinn som går i vranglås, innestengthet, kommunikasjonsvansker, uklare lengsler, ja, samvittighetsnød.«Fortellingen er ikke så helstøpt som "Synnøve". Men "Arne" er på mange måter en rikere bok. Spennvidden er større. Her er «rystende scener av livet», som Bjørnson skriver til Clemens Petersen – først og fremst scenen da Nils skredder dør, den uhyggeligste variasjon av far-sønn-motivet i hele forfatterskapet.»[1]Hovedpersonen Arne Kampen er sønn av den arbeidsomme plassjenta Margit og en disharmonisk mesterdanser og spelemann som går under navnet Nils skrædder. Han er åpenbart en uforløst kunstner, en ubalansert fyr som kvinnene dras mot, svikefull, voldelig og mer og mer alkoholisert. Han blir til slutt invalid både fysisk og psykisk. (Sml. spelemannsmotivet i andre arbeider av Bjørnson, f.eks. i novellen Thrond). Arne er nær ved å gjøre seg til drapsmann for å forsvare moren mot faren. Farsarven er tung å bære. Arne har gode grunner for å lengte ut og vekk, men kjærligheten til moren, til arbeidet med å opparbeide Kampen (tidligere husmannsplass), og til Eli Bøen, jenta som forstår og tar vare på visene hans, fører til at han etter hvert finner sin livsoppgave på hjemlig grunn(Wikipedia)

Skuespillet «En ung mands kjærlighet» handler om en mann som trekkes mellom tre ulike kvinner.(Wikipedia)

Farmor och vår herre är en roman av Hjalmar Bergman och som utgavs i två delar första gången 1921.I TV-programmet Babel utnämndes den i april 2013 som en av endast fem böcker som borde ingå i en svensk litterär kanon.Temat är, liksom i boken Markurells i Wadköping, maktmänniskans tragedi. Den första delen berättar vad som hänt med den borgerliga familjen, släkten Borck, under de senaste 60 åren sett genom farmor Agnes Borcks ögon. Hon ser tillbaka på sitt liv och resonerar med Vår Herre, som sitter på sängkanten. I den andra delen skriver författaren om en dag. Det är farmors 75:e födelsedag, den dag då hon säljer den Borckska gården. Nästan hela släkten har skingrats och pengarna vill hon ge till sina barn och barnbarn. Skildringen sker genom släktens ögon och bl.a. ifrågasätts farmor Borcks förstånd.(Wikipedia)

Markurells i Wadköping är en roman av den svenske författaren Hjalmar Bergman från 1919. Markurells i Wadköping betraktas ofta som en komedi men har, i likhet med det mesta Bergman skrev, djupt tragiska undertoner.Markurells i Wadköping utspelar sig under loppet av en enda dag, den 6 juni 1913, den dag då studentexamen går av stapeln i Wadköping. Trots att handlingen alltså utspelas under en enda dag förekommer rikligt med återblickar och förklaringar kring de inblandade. Central i handlingen är den driftige men något grovhuggne värdshusvärden Markurell och dennes oro över att sonen Johan inte ska bli godkänd i sin examen. Den evigt påhittige Markurell planerar därför att helt fräckt muta skolans ledning med en middag och ett generöst stipendium till minne av sonens examen. Parallellt med detta skildras även Markurells affärsmässiga och privata relationer till den konkursmässige häradshövdingen Carl-Magnus de Lorche och dennes vackra hustru Elsa. Under dagen får dock Markurell reda på en hemlighet som skakar om honom rejält; sonen Johan är inte hans egen son utan Carl-Magnus de Lorches.(Wikipedia)

Petter Dass, 1647-1707, norsk præst og digter, søn af en skotsk forretningsmand, P.P. Dundas, og norsk mor. Efter studier i København blev han huskapellan 1673 efter kongelig tilgivelse for et uægteskabeligt forhold; i 1689 sognepræst på sin fødeegn i Alstahaug, Nordlands rigeste kald. Dass er især berømt for sit store epos Nordlands Trompet (færdigt 1696, først trykt 1739), en hyldest til den norske fiskerbonde, til hverdagslivets folk og fæ, fugle og fisk, i en fyndig folkelig stil, men med fuld beherskelse af barokkens kunstneriske virkemidler. "Vær hilset, I, Nordlands bebyggende Mænd/fra Verten i Huset til trælende Svend,/Vær hilset, I, Kofte-klæd Bønder!" Det topografisk maleriske værk fik stor brugsværdi ved sin vidensformidling og afsmittende talenærhed. Hans katekismesange Aandelige Tids-Fordriv og Evangelier sangviis, forfattet udi beqvemme Melodier, det første store protestantiske digterværk i Norge, var folkeopdragelse og -oplysning af reel virkning.

I Astarte (1931) avslöjas världen så cynisk som den är just då – just nu. Boyes analys är knivskarp. Och kniven biter än: fenomen och problem som vi brottas med i dag var alltså brännande redan för 80 år sedan.Astarte väver sin berättelse kring modeindustrin ur ett antal perspektiv som aldrig förlorat sin aktualitet: genusproblematik, kommersialism, konsumism, förljugen veckopress, globalisering, barnarbete, underbetalt arbete, miljöförstörelse, filmindustrin, prostitution och klassamhällets orättvisa, ibland subtila, hinder. Att läsa Astarte 2011 känns kusligt. Tråden löper illröd vidare, mot framtiden.Astarte var fruktbarhetsgudinna hos fenicierna. I Boyes roman är hon en förgylld skyltdocka, föremål för två (manliga) reklamexperters avancerat affärsmässiga filosoferande. Modedockan är den nya tidens gudinna (”Sekulariseringens triumf! Reklamens triumf!”). Skyltdockan har ingen själ, hon är berövad all individualitet, ett avskalat kön, och hon lockar fram betraktarens förälskelse i sig själv. Reklamexperterna nämner också ”de andra dockorna”, mannekängerna, och resonerar om hur de ska formas. Platta till höfterna lite: ”Så ser visserligen ingen kvinna ut... Men idealet bör ju alltid vara ouppnåeligt.”(Maria Ripenberg)

Kallocain er en fortids fremtidsroman af Karin Boye. Den udkom i 1940 og handler om tiden i dag, om et totalitært samfund, der styres ved hjælp af et sandhedsstof, Kallocain.Svensk Wikipedia skriver om bogen:Kallocain är en dagboksroman av den svenska författaren Karin Boye publicerad 1940. Den är både Boyes mest kända och sista publicerade roman, och är översatt till fler än tio olika språk. Den har inspirerat romanen Kall feber.Romanen innehåller inslag av både science fiction och dystopi, och beskriver ett framtida samhälle där individen tillhör staten, enbart har betydelse som en del i gruppen och ständigt övervakas. Den drar inspiration från samhällsutvecklingen i både Tyskland och Sovjetunionen innan andra världskriget. Trots det ständiga övervakandet och det stängda samhället beskriver romanen även djupa mänskliga känslor som kärlek och strävan efter frihet....Kallocain är en mörk skildring av ett samhälle där individen bara är ett kugghjul, viktig förvisso, men lätt att byta ut om det blir något ”fel” på det. Samhället är präglat av hjärntvätt, propaganda och övervakning – överallt finns elektroniska polisöron och varje hem har ett hembiträde vars uppgift också är att informera polisen om eventuellt avvikande beteende. Dessutom kan vem som helst ange den om man uppträder misstänkt. Barn skickas iväg till speciella uppfostringsläger redan som sjuåringar, och indoktrineras där till att bli goda, lojala medsoldater. Det tillhör goda, lojala medsoldaters plikt att ange andra som inte kvalificerar in i gruppen. Människor i allmänhet inte bara finner sig i kontrollen, utan tvärtom uppskattar de den höjda säkerheten de är övertygade om att kontrollen gett dem.Världsstaten - landet i boken - har på grund av krigshot från Universalstaten tvingat ner människorna under jord. Där lever de i olika "celler" Kemistäder, Skostäder och så vidare, men byggnationen sträcker sig nedåt som skydd mot faran. För att undvika spionage tillåts inte medborgarna i de olika cellerna att besöka varandra, och om familjer splittras är det för gott.Statens kontrollsystem fullbordas den dag kemisten Leo Kall uppfinner en drog, som uppkallas efter uppfinnaren, Kallocain. Detta serum får människor att avslöja sina innersta tankar, och är avsett att användas för att avslöja statsfientliga tankar.En natt invaderas Världsstaten av sin fiende och Kall blir fånge i Universalstaten, som liknar Världsstaten. Kall skriver i hemlighet ned sina minnen. Där reflekterar han även över att fångenskapen trots allt inte är mycket sämre än hans tidigare "frihet". Trots allt vägrar han sluta tro att hans Kallocain skall kunna hjälpa människor att skapa en ny, bättre värld.

"Flagget", der udkom som bog 1945, er en samling af Nordahl Griegs artikler, taler og radioreportager fra krigstiden. Grieg var en fremragende reporter. Få har som han kunnet skildre stemningen i London under blitzkrigen og sømændenes og flyvernes liv. Helt forrygende er skildringen af, hvordan Nordahæ Grieg sammen med nogle få andre transporterede hele den Norske Banks guldbeholdning til England - efter at have åbnet bankhvælvingen til gulden på en måde, Egon Olsen ville være stolt af. Grieg fortæller om ekspeditionens leder, der forsynede sig med et glas oliven og tildelte en oliven til dem, han syntes, havde gjort en særlig indsats og om hvordan hele guldtransporten med guld for det, der i dag ville være milliarder af kroner, blev stoppet af en britisk jernbanefunktionær, der ikke mente, at den udsendte mand fra Bank of England havde tilstrækkelig gyldig rejsehjemmel.

Karin Boye begik selvmord i 1941, 41 år gammel. Hendes efterladte digte udkom samme år med titlen "De sju dödssynderna". Samlingen er her suppleret med Hjalmar Gullbergs mindedigt "Död amazon".Den Store Danske Encyklopædi skriver om Karin Boye:Karin Boye, 1900-1941, svensk forfatter, central skikkelse i mellemkrigstidens svenske litteratur og kulturdebat. Hun var uddannet folkeskolelærer og fuldendte et universitetsstudium i klassiske og nordiske sprog og litteraturer.Karin Boye debuterede i 1922 med digtsamlingen Moln (Skyer), hvor det unge digterjeg søger sin gud, sin kraft og sit sprog i et brud med en traditionel kristen teologi og dens kvindesyn. I digtene danner antikkens hvide bjerge og doriske templer portal til længslen efter det nye menneske.Karin Boye sluttede sig til gruppen omkring det venstreradikale tidsskrift Clarté og blev inspireret af digterfilosoffen Friedrich Nietzsche og af Sigmund Freud.Tidsskriftet Spektrum blev senere platform for hendes kulturkritik. Her tryktes essayet "Språket bortom logiken" (1932), der skildrer poesien som et frigørende "underjordisk sprog".Hun fik sit gennembrud med digtsamlingen Härdarna (1927, Ildstederne), hvor Lucifer og Lilith er oprørets ledestjerner. Oprøret, kritikken og lidenskaben finder også udtryk i prosaen i den eksperimenterende, selvbiografiske roman Kris (1934) om en ung piges identitetskonflikt og fremtidsromanen Kallocain (1940, da. 1946), der med stærk samtidsappel skildrer den totalitære stats undertrykkelse af individet."Mægtigt er det spæde liv/ mere end jern" — skriver hun i et digt. Men livskraften er også ophav til angst, og længslen efter en frigjort kvindelighed resulterer i erotisk splittelse.Karin Boye valgte selv at slutte sit liv. I de efterladte digte, De sju dödssyndarna (1941), er døden mild, og mørke engle kender broen fra nattedyb til dagslys.

Nordahl Griegs essays om seks engelske digtere, der døde unge - Keats, Shelley og Byron fra det 19. århundrede - Brooke, Sorley og Owen fra første verdenskrig.Griegs essays er præget af stor følsomhed og indlevelse, og de bliver beriget af hans mesterlige oversættelser af prøver på de seks digteres poesi.

Dan Andersson, 1888-1920, svensk forfatter. En af svensk proletardigtnings pionérer, autodidakt. Både debutbogen Kolarhistorier (1914) og hans delvis selvbiografiske romaner De tre hemlösa (1918) og David Ramms arv (1919, da. samlet udg. under sidstnævnte titel 1943) blev læst eksistentielt af svensk arbejderungdom. Væsentligst er hans lyrik — fx Svarta ballader (1917) — der er påvirket af Kipling og spænder fra ødemarksdigte til sangbare viser. Den fattige, nordsvenske hjemegns natur og mennesker er et fremherskende motiv i forfatterskabet. Dan Andersson virkede en overgang som afholdsagitator, men det sociale måtte i hans sidste år vige for en uroligt søgende interesse for religiøs mystik. Han døde af gasforgiftning på et herberg i Stockholm.

Daniel Andersson (6. april 1888 i Dalarna – 16. september 1920 i Stockholm) var en svensk forfatter og poet. Han giftede sig 19. juni 1918 med lærerinden Olga Turesson, som var søster til troubadouren Gunnar Turesson. Han brugte nogle gange pseudonymet "Black Jim".Dan Andersson er i dag mest kendt for sine digte. Flere af hans digte har fået tilsat musik, og er blevet fremført af kendte visesangere. Blandt de mest kendte er Jungmann Jansson, Jag väntar, Spelmannen og Helgdagskväll i timmerkojan.Dan Andersson døde i 1920, bare 32 år gammel.Mange svenske rockmusikere har brugt tekster af Andersson, og sangen "Om Black Jim" af Joakim Thåström er en hyldest til ham. Den norske musiker Åge Aleksandersen udgav i oktober 2006 et album med tekster af Dan Andersson. Den danske sanger Peter Abrahamsen indspillede i 2008 Omkring tiggeren fra Luosa i egen nyoversættelse Bagved bjerget...bagved stjernerne. I 2009 indspillede Peter Abrahamsen tillige digtet "Et russ" igen i egen oversættelse med musik af Åge Aleksandersen- på dansk blev det til "En rus". I 2012 udgav Peter Abrahamsen CD'en "Vejen til Luossa" med 12 af Anderssons digte i egen oversættelse/gendigtning og med ny musik til en række af digtene. Resultatet kan læses på www.danandersson.dk. Musikanmelderen Torben Bille roste udgivelsen.(Wikipedia)

Krill er en samling noveller, der bevæger sig i mulighedernes grænseland - i verdener, hvor lindorme flyver rundt i villakvarterer, hvor neandertalerne er den dominerende menneskeart, og hvor mennesker forpupper sig og klækkes som noget andet.

"Vildskab og Lykkerus" rummer nogle af William Waagners bedste digte. Formen kan være traditonel, men indholdet er alt andet. Her er digte fra Lapland og en drøm om at være kirgiser. Waagner selv blev kaldt en "jysk orkan" med en kraft som "tre bersærkere" af Tom Kristensen, der efter nogles mening brugte Waagner som model til Steffen Steffensen i "Hærværk". Den pæne Jacob Paludan havnede i detentionen efter et drukorgie med Tom Kristensen og Waagner, Schade skrev et digt til Waagner, Waagner boede en overgang hos Hamsun, Sandemose skrev en karakteristik af ham, og han optræder endnu som manden med den flyvende kuffert i Poul Vads "Kattens anatomi". Henk van der Liet har skrevet en større artikel om Waagner i "Litteratur på stedet" (2013). Waagner var uregerlig, ofte hadefuld og misundelig og voldelig og gentagne gange i konflikt med loven, han var upålidelig og selvhævdende og drikfældig. Men han skrev nogle digte, der stadig holder.

Cai M. Woel skriver i sin litteraturhistorie, at William Waagners mor var af taterblod. og at han selv var ustadig og uordentlig. Waagner var født ved Holstebro og kom på seminarium, men kunne ikke tage sig sammen til at læse og blev i stedet møllebygger. Han debuterede som 18-årig og fik sit gennembrud med "Knøs og tøs" i 1921. Woel skriver: "Han blev yderst feteret, men hans ekscesser bragte ham flere gange på kant med straffeloven". I nogle år flakkede han med kone og børn rundt i Europa og levede af at sælge postkort. Senere skaffede hans velyndere ham et lille landbrug ved hjembyen Holstebro, men han døde som 42-årig af hjernebetændelse. I 1943 udgav Tom Kristensen et udvalg af hans digte under titlen "Tatersind". Waagners digte er af svingende kvalitet, men i de bedste af dem er der et sus af elskov og udlængsel, store drifter og vild længsel.

Christen Bundgaard skildrer i "Proletarer" (1907) landproletariatet - landarbejdere, tjenestepiger, vagabonder og indsatte på Fattiggårde. Det er en rystende historie - om druk, vold, vanrøgt og sult. Om at strejfe om som tigger, om politibrutalitet og selvmord. Uforglemmelig er skildringen af Ane, der bliver gravid uden rigtig at forstå, hvordan det er gået til, føder i dølgsmål på brændeloftet, i panik dræber sit barn og ubarmhjertigt udleveres til straf.Men der er også et håb. Romanen slutter med, at Anes bror Martin efter at have strejfet om som vagabond kommer til Tyskland, får arbejde og finder sin plads i den fremvoksende arbejderbevægelse.

Gendigtninger af lyrik - kinesiske digte fra Tang- og Song-dynastierne, japanske haiku og engelsk, amerikansk, russisk, tysk, svensk og afrikansk lyrik fra det 16. til det 20. århundrede. Blandt andre Shakespeare, Keats, Poe, Lermontov, Carroll, Hofmannsthal, Joyce, Millay, Brecht, Raberarivelo og Perec.

Marie Bregendahl arbejdede i mange år med "Holger Hauge og hans hustru", der skildrer Danmarks udvikling under Estrups diktatur - fra 1877 til 1901. Bind 1 omfatter romanværkets to første dele, der udspiller sig i 1877 og 1883."I 1877 køber det unge ægtepar Hauge den forsømte proprietærgård Harreborg, og dermed planter de en ny tid i sognets muld. Holger vil forandring og fremskridt, han er ungdommelig, begavet, dygtig og optændt af andelsbevægelsens ideer. Han er andelsøkonomiens, foreningernes, folkehøjskolernes, forsamlingshusenes og folkestyrets mand, men samtidig opfattes han som en fremmed i sognet. De lokale sladdermaskiner er klar med fordommene, da Kirstine indlægges med nyrebetændelse, og der kommer en yngre pige i huset på Harreborg, for Holger anses for at være et lumskt driftsmenneske:..Holger er ikke af gammel bondeæt og bærer ikke traditionens arvelod, men er tidligere løjtnant og forvalter. På den måde udgør Holger Hauge og Kræn Højgaard modsætninger, som navnene også antyder i det gamle bondebrugs højgård over for den dyrkede have. Holger skaber omstilling og indfører det moderne, så han er romanens tilsyneladende helteskikkelse, der erobrer den Thorsted'ske offentlighed og fører den ind i det moderne. Hans fremmedhed og mangel på forankring i de gamle traditioner udvikler sig imidlertid til dæmoniske modkræfter, fordi han ikke bare repræsenterer den ny tids foretagsomhed, men også dens individualisme og egoisme. Holger vil ikke bare den ny tids andelsbevægelse, han vil også i høj grad sig selv, hvorfor han i stigende grad gør andelsbevægelsen til en løftestang for sine personlige ambitioner. På den måde viser hans værk og liv sig efterhånden dybest set at være koncentreret om at tilfredsstille egne mål. Så Holger Hauge vinder nok livtaget med Kræn Højgaard og den tunge traditionskultur, men han taber samtidig på et andet plan det ideale sigte og dermed selve sagen, fordi den undervejs forandrer sig fra fællesskab til et individuelt projekt. Holger er altså ikke i stand til at forløse idealerne i det fællesskab, han er stedt i. Den fremmede Holger Hauge fører nok de nødvendige forandringer ind i sognet, men fremskridtet savner folkelig forankring. Derfor får projektet et tragisk forløb og en tragisk udgang, hvilket afspejles i ægteskabshistorien." (Dansk Litteraturs historie)

"Da Klaus drejede Jorden", der udkom i 1918 under pseudonymet Jørgen Verner, er en fantastisk historie om en femtenårig dansk dreng, der bliver så ked af salget af tropekolonien Vestindien i 1917, at han lægger en plan, der fører til at Jordaksen drejes, så Ækvator går på den anden led, ned gennem Grønland, der så bliver Danmarks tropekoloni. En kuriøs beretning fra en svunden tid, hvor man ikke tog det så tungt med store klimaændringer.

Gustav Wieds erindringsroman, hvor han optræder under navnet Gunnar Warberg. Her skildrer han blandt andet, hvordan han blev anklaget for usædelighed for novellen "De unge og de gamle" og idømt 14 dages simpelt fængsel.

Digte 1838 er den eneste bog, Emil Aarestrup fik udgivet i sin levetid. Den indeholder mange af hans mest kendte digte som "Kanefarten", "På sneen" og "Angst":Hold fastere omkring mig / med dine runde arme. /Hold fast, imens dit hjerte/ endnu har blod og varme.

Jeppe Aakjær, der i "Fra min bitte-tid" fortalte om sin tidlige barndom, fortæller her, hvordan en ung og vågen lærer ændrede hans liv ved at give ham mulighed for at komme på højskole. Aakjær kom også hurtigt ind i det politiske liv i provisorietårene, hvor Venstre og socialdemokraterne kæmpede sammen mod Estrups Højre-diktatur.

Edvard Søderberg var født i Pilestræde i København under fattige kår, hans far havde et mindre værtshus på Christianshavn, hvor Edvard som dreng ofte fik fortalt historier af de mange farverige gæster] Som voksen digter viede han sit liv til at beskrive byens fattige indbyggere. Han blev uddannet som lærer 1896, og var nogle år ansat som lærer i Ballerum nær Thisted, men vendte tilbage til København i 1903.Edvard Søderberg skrev en del socialrealistiske romaner, skuespil og digte, og skildrede med uhyggelig selvoplevet detaljerigdom forholdene for de fattige, fordrukne og arbejdsløse i Københavns slumkvarterer.Mest kendt blev digtsamlingen Gadens Digte 1900, der med lune og en del selvironi kærligt beskriver forfatterens egne trange kår, der trods forholdene afspejler et kærlighedsforhold til den by han bor i.(Wikipedia)