Udsalget slutter om
Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Cobolt

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Den sorte kimono
    af Thom Roep
    197,95 kr.

    Troldmandsbørnene Christian, Pif og Kirstine er blevet sendt til udlandet for at lære troldddomskunst. Men deres fædre savner dem forfærdeligt, så de har bedt Gammelpot om at hente dem hjem.Gammelpot har hentet Christian i det iskolde Sibirien og er nu sammen med ham på vej i isskibet mod Japan, hvor Pif befinder sig hos den forfinede fru Yoshima. Japan er et meget fremmedartet land, og der er mange drager – også en, der hærger bønderne i en landsby. Gammelpot vil gerne hjælpe de fattige indbyggere, men dragen er så stor og ildspyende, at han får mareridt om den!Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller om de forskelle, der er på drager i Europa, Kina og Japan, og om at albummet Den sorte kimoni blev udsat for censur, da det udkom første gang!

  • af Liv Strömquist
    197,95 kr.

    Vidste du, at Melania Trump er indbegrebet af en tyr, det mest modstandsdygtige stjernetegn af alle? Eller at Boris Johnson er tvilling, stjernetegnenes selskabspapegøje? Og ved du overhovedet, hvilket stjernetegn der er så betagende og fascinerende, at vi slet ikke bemærker, at vi bliver fucket med?Liv Strömquist er tilbage og guider dig nu til, hvilke stjernetegn, der udstråler power couple, og hvem du nok ikke skal swipe til højre på. Med skarp satire og hensynsløs humor forklarer Strömquist en række kendte og historiske personers handlinger og skæbner ud fra deres stjernetegn: psykoanalysens pioner Sabina Spielrein, rapperen Flavor Flav og Thomas Thwaites, den britiske designer, der opgav alt for at leve som en ged i de schweiziske alper, er blot nogle få eksempler.Velkommen til en astrologibog for selv dem, der hader astrologi!Lille spejl på væggen der (2021), Den er der ikke (2020), I’m Every Woman (2019) og den prisvindende Kundskabens frugt (2015) er tidligere udkommet på dansk.Pressen om Liv Strömquists andre udgivelser★ ★ ★ ★ ★ ★ i ELLE til Kundskabens frugt: "... man griner, mens man bliver klogere, indigneret og får lyst til at tage denne del af kvindekroppen tilbage. Nu. Og ikke mindst at give bogen her til alle kvinder mellem 12 og 92." ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ i Politiken til Kundskabens frugt: "Byder på ikke så få øjenåbnere ... morsom og skønt sarkastisk-pædagogisk pragt præsentation." ❤ ❤ ❤ ❤ i Politiken til I'm Every Woman: "At få dette andet blik på historien er virkelig livgivende og tankevækkende (...) og det er på høje tid med noget tilbagebetaling ved kønskasse 1."Weekendavisen om Lille spejl på væggen der: "Underholdende og dybsindig tegneserie ... begavet tegneseriekunst."

  • - Asterix i Alperne
    af René Goscinny
    157,95 kr.

    Guvernøren Corpus Bombastus mistænkes for at berige sig på Roms bekostning, og Cæsar sender den regelrette kvæstor Summa Summarum ud for at undersøge sagen – men den svigagtige guvernør forgifter ham!Miraculix får nys om det, men for at fremstille en helbredende mikstur har han brug for den sjældne blomst edelweiss – og de mest effektive vokser på de højeste bjergtinder i Alperne.Asterix og Obelix kommer på en mildt sagt usædvanlig mission og er snart omgivet af kukure, bankhemmeligheder, alpehorn, smeltet ost og øresønderrivende helvetisk jodlen.Om serien Asterix har været udgivet i albumform på dansk siden 1969, men de klassiske album har ikke været tilgængelige i mange år. Fra 2021 udgiver Forlaget Cobolt dem på ny alle sammen i Per Dås klassiske og prisbelønnede oversættelse og med teknisk optimeret streg og farvelægning. Fire album genudgives hvert år.Samtidig udgiver Forlaget Cobolt også hele serien i luksussamlebind under titlen Den store Asterix med to album i hver foruden et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tilblivelsen af tegneserien, sjove detaljer, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere.

  • af Thomas Bugge
    197,95 kr.

    Velkommen til livet som forælder.Har du nogensinde haft lyst til at bytte plads med din baby? Bare at blive kørt rundt i byen, madet og rost for, hvor flot din lort er? Så er det her lige en bog for dig.”Det er skarp satire og absurd komik, som man slet ikke kan få nok af.”Pingprisen 2023Thomas Bugge modtog Pingprisen 2023 for bedste danske nettegneserie. Fars kamp er en udsøgt samling af Bugges instagramstriber om livet som ny far og alt, hvad der deraf følger.

  • af Juan Dias Canales & Juanjo Guarnido
    222,95 kr.

    Den sympatiske privatdetektiv John Blacksad efterforsker bygherren Solomon, der er ved at opføre en spektakulær bro i New York, men hvis imperium tilsyneladende bygger på et bjerg af lig.Et af dem er teaterdirektøren Iris Allens, og da Solomon får den nysgerrige reporter Weekly hængt op på mordet, sætter Blacksad i et kapløb med tiden alt ind på at få renset og frikendt sin gode ven, samtidig med at han forsøger at bringe byggematadoren til fald.Han genoptager forbindelsen til sin kærlighed Alma, hvis rolle i den spegede affære muligvis kan få afgørende betydning.Efter i årene 2000-2013 at have skabt fem i dag klassiske album om privatdetektiven John Blacksad vender den spanske forfatter Juan Díaz Canales og hans landsmand tegneren Juanjo Guarnido tilbage til deres hårdkogte og kulørte zoomorfe film noir-dyreepos henlagt til 1950’ernes USA. Denne gang med to sammenhængende album, hvoraf dette er det andet.Blacksad har vundet en lang række internationale priser og er oversat til næsten tredive sprog. De fem oprindelige album er nu genudgivet i Blacksad – Det store samlebind på mere end 300 sider i stort format, som ud over pentalogien også indeholder to små ekstra historier og et bonuskapitel med et udvalg af Juanjo Guarnidos skitser til serien.

  • af Jean-Luc Fromental & José-Louis Bocquet
    337,95 kr.

    I New York skal kaptajn Blake holde tale i Forenede Nationer foran otte hundrede delegerede I verdensfredens tjeneste. Kort forinden vandaliserer en ukendt mand den berømte Horus-stele i den ægyptiske samling på Metropolitan Museum, før han arresteres af politiet.En efterladt inskription på stelen får FBI til at opsøge Francis Blake og Philip Mortimer, og de kender manden udmærket, for det er Olrik – som tilsyneladende er hensunket i en katatonisk tilstand og har mistet hukommelsen. I et kapløb med tiden må kaptajn Blake og professor Mortimer forsøge at trænge til bunds i de mystiske omstændigheder, for alt tyder på, at en alvorlig trussel hænger over FN’s fredskonference, som skal åbne næste dag …Den 70-årige franske tegneserieskaber Floc’h – en af de ypperste ligne claire-tegnere og Blake og Mortimer-connaisseurer – har efter et skræddersyet manuskript af José-Louis Bocquet og Jean-Luc Fromental skabt et enestående retroagtigt, mesterligt kulørt og spektakulært album med de ikoniske figurer, som her for første gang besøger New York.

  • - Gemsen og kometen
    af Di Gregorio
    182,95 kr.

    Højere oppe end bjergene er der kun stjernerne!Sarah, Cassiopeia og Lucille besøger deres far, som i sit observatorium venter på, at en komet skal passere forbi. Men da hans teleskop går i stykker, kalder arbejdet, så de tre søstre må tage alene på udflugt. Og inde i skoven er der noget, der rører på sig … eller rettere sagt springer fra sten til sten. Et mystisk rim bliver starten på en besynderlig skattejagt for søstrene Gyldenhjerte, men også starten på en voksende følelse af, at de mangler noget. For hvad gemmer der sig blandt Pyrenæernes fortryllede skove og snedækkede stier? Og kan deres far nogensinde give slip på stjernerne?

  • af Pénélope Bagieu
    197,95 kr.

    En kat ved navn Røgsky. En mor og en søster. Skiskole, manglende bryster og venskab. Paris og London. Sorg, kærlighed og deja-vu. Alt sammen er lag i Pénélope Bagieus historie. Med 15 personlige fortællinger giver den franske tegner og forfatter et indblik i de oplevelser - og det mod, der har gjort hende til den, hun er i dag.

  • af Liv Strömquist
    197,95 kr.

    Vi lever i en tid besat af fysisk skønhed. Hvordan vi ser ud på billeder, optager hele tiden mere og mere plads i vores bevidsthed – vi følger andres liv og fortæller om vores eget gennem billeder. Alle har altid et kamera ved hånden, vi er alle blevet voyeurer, men den vi især betragter, er os selv.Ved hjælp af filosofiske og sociologiske teorier analyserer Liv Strömquist i Lille spejl på væggen der en række historiske kvinder, hvis liv har været styret af deres udseende. Som ingen anden er Strömquist i stand til at sætte fingeren på samtidens ømme punkter. Det er rendyrket satire; sjovt, indsigtsfuldt – og alt andet end smigrende.Den er der ikke (2020), I’m Every Woman (2019) og Kundskabens frugt (2015) er tidligere udkommet på dansk. Kundskabens frugt udkommer i tredje oplag.Til oktober udkommer Liv Strömquists Astrologi og Strömquist er i den anledning inviteret til København af Bogforum.

  • af Kid Toussaint
    197,95 kr.

    Ella er fanget i sin egen underbevidsthed. Blondie, Grøn, Brun, Lilla og Lyserød. Hver personlighed har sin egen skjulte verden, men hvor er Blå? Personligheden, der både lyver, snyder og stjæler, har taget kontrollen over Ellas liv i den virkelige verden. Kan Ella finde en vej tilbage, inden Blå ødelægger alt?Note: Der står bind 1 på forsiden.

  • - Isskibet
    af Thom Roep
    197,95 kr.

    Troldmandsbørnene Christian, Pif og Kirstine er blevet sendt til udlandet for at lære troldddomskunst. Men deres fædre savner dem forfærdeligt, så de har bedt Gammelpot om at hente dem hjem.Gennem skabet med de tusind døre er Gammelpot nu nået til Sibiriens iskolde og snedækkede landskab, hvor Christian befinder sig hos troldmanden Ivanovitsj. Snart bliver de øjenvidner til et sandt eventyr fyldt med troldmænd, fidusmagere, verdens hurtigste løber, en mesterlig bueskytte, en magtsyg hofmarskal, en kejser – og en vaskeægte prinsesse.Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller om, hvordan inspirationen til historien i Sibirien kom fra et russisk folkeeventyr via en nærmest magisk engelsk dukkefilm – og hvordan tegneren Piet Wijn faktisk selv engang var i Rusland, hvor han blev arresteret, fordi han ikke kunne læse russisk!Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Oven i købet i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind.Pressen skrev om de nye udgaver af Gammelpot:»Stærkt underholdende ... har alt, hvad et klassisk eventyr skal rumme ... En tidløs perle.« ****** – Nummer9»Mesterligt værk« ***** – Serieland »Frisk og klar til at levere underholdning til nutidens tegneserielæsende børn.« **** – Nordjyske»Tegningerne er mildt sagt fremragende og fremstår lige så levende, varme og eventyrlige nu, som de gjorde, da serien var ny. En vidunderlig børnetegneserie ... Ud over de fine tegninger rummer fortællingen en del humoristiske indslag, som både kan nydes af børnene og den voksne (op)læser.« – DBC lektør

  • af Ralf König
    247,95 kr.

    Selv en cowboy kan have brug for en pause. For Lucky Luke betyder det fri fra forbryderjagt og en tjans som kvæghyrde i en naturskøn dal. På den frodige slette græsser fem friskimporterede schweiziske malkekøer – kendt for deres fede mælk, der er perfekt til fremstilling af chokolade. Som hjælper har han den fåmælte Bud fra byen Straight Gulch. Da de to mænd er alene i vildmarken, åbner Bud sit hjerte for Lucky Luke og fortæller sin livshistorie om forbudt kærlighed.Tyske Ralf König er kendt for sine humoristiske tegneserier og har altid været en stor fan af Lucky Luke. I dette hyldestalbum til cowboyen møder vi både velkendte figurer som Calamity Jane og Daltonbrødrene samt helt nye ansigter som Buffalo Bitch og Sitting Butch.

  • - Illustreret filmbog
    af Olivier Gay
    197,95 kr.

    Vi skriver anno L (år 50) før Kristus. Langt, langt væk fra den velkendte landsby i Gallien er kejserinden af Kina blevet taget til fange efter et kup sat i værk af den nederdrægtige Deng Tsin Qin. Kejserindens eneste barn, prinsesse Yn Di, undslipper med hjælp fra sin trofaste livvagt, Lu Sing, og Fallitis, den fønikiske købmand Simonis’ nevø – og sammen flygter de til de ukueliges by for at bede de gæve gallere om at rejse med til Kina … Asterix, Obelix og Idefix opfylder naturligvis ønsket og begiver sig ud på en lang rejse til ”dragens rige”, som Kina også kaldes. Til deres overraskelse møder de i det fjerne land ingen ringere end deres yndlingsfjende, selveste Julius Cæsar! En illustreret bog baseret på Guillaume Canets film ”Asterix & Obelix i dragens rige”, der får dansk biografpremiere 9. februar 2023 og er en original historie skrevet af Julien Hervé, Philippe Mechelen og Guillaume Canet baseret på René Goscinnys og Albert Uderzos figurer og univers. Filmens rollebesætning er femstjernet med blandt andre Guillaume Canet som Asterix, Gilles Lellouche som Obelix, Vincent Cassel som Julius Cæsar, Marion Cotillard som Kleopatra, Pierre Richard som Miraculix, Jérôme Commandeur som Majestix – og Zlatan Ibrahimovic som den romerske centurion Antivirus. Det er den femte live-actionfilm med Asterix og Obelix og den første, der er baseret på en helt ny og original historie. Med et budget på mere end en halv milliard kroner er det en af de dyreste franske film, der nogen sinde er produceret. Den illustrerede bog er tegnet af Fabrice Tarrin, kendt for blandt andet Splint & Co.-albummene “Katakomberne under Champignac” og “Splint i Sovjetunionen”.

  • - Lucilles skat
    af Di Gregorio
    182,95 kr.

    Ved den smukke Atlanterhavskyst nyder Lucille stilheden og dyrelivet. Hun er på efterårsferiekoloni med sine søstre, Sarah og Cassiopeia. De keder sig vildt og kan overhovedet ikke se det vidunderlige i det øde område. Men på en dyster kirkegård finder de tre søstre alligevel sammen om en ny mission: En mystisk slægtning boede i området under 1. verdenskrig og forsvandt så sporløst. Hvad var hendes hemmelighed? Hvorfor ved man ingenting om hende? Var hun pirat? Eller måske smugler? Og endelig, hvad og hvor er skatten? Bind 3 i serien om Søstrene Gyldenhjerte. En tegneserieserie for børn. Bind 4 udkommer efteråret 2023.

  • af Kid Toussaint
    197,95 kr.

    Ella er en helt almindelig pige, men så alligevel slet ikke som alle de andre i klassen. Ella får hurtigt en gruppe søde venner, da hun starter på sin nye skole. Men ved de godt, at Ella ikke er alene? Hun er snarere fem... Fem farverige og ikke altid lige venlige personligheder. Hvem er Ella egentlig? Ella 1: De(n) nye er første bind i en trilogi og en del af Cobolts udgivelseslinje ’Tegneserier for børn og unge’.

  • - Otte timer i Berlin
    af Jean-Luc Fromental & José-Louis Bocquet
    247,95 kr.

    I foråret 1963 inviteres professor Mortimer af en gammel veninde til at deltage i en arkæologisk udgravning af den legendariske oldtidsby Arkaim i Uralbjergene i hjertet af det sovjetiske imperium. Men netop som han ankommer, gør man et uventet og makabert fund: syv kister med lig, hvis ansigtshud er fjernet. Imens deltager kaptajn Blake i en international konference i Schweiz mellem Vestmagternes efterretningstjenester med henblik på at forberede den tophemmelige Operation Prince i Berlin, men ender med at blive indblandet i en alvorlig automobilulykke med dødelig udgang. I den delte by Berlin bliver en vestlig agent skudt, da han forsøger at krydse muren mellem Øst- og Vestberlin. Han når kun at ytre et enkelt ord, før han udånder: Doppelgänger. Tilsyneladende er der ingen sammenhæng mellem disse begivenheder, men snart kommer både Blake og Mortimer til at tilbringe otte højdramatiske timer i Berlin, hvor de må krydse klinger med en machiavellistisk videnskabsmand, der vil sætte en helt ny verdensorden.

  • af Raina Telgemeier
    197,95 kr.

    Tre uger. To søstre. Én bil. Søstre, sidste bind af prisbelønnede Raina Telgemeiers autotrilogi om barndommens udfordringer, glæder og sorger, handler om splittelse. Splittelse mellem forældrene, mellem Raina og hendes søster, Amara, og i storfamilien generelt. Men Søstre er også en roadtegneserie om at kunne tilgive og komme videre i livet. Raina Telgemeier er et af flere forfatterskaber i Cobolts nye udgivelsesrække ’Tegneserier for børn og unge’.

  • - Kejserens gave – Asterix opdager Amerika
    af René Goscinny
    397,95 kr.

    Den store Asterix 11 indeholder de to klassiske historier Kejserens gave og Asterix opdager Amerika samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om, hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere. Asterix-historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem. Om Kejserens gave:Traditionelt får legionærer efter tyve års tro tjeneste en jordlod i afskedsgave – men for at lave sjov med drukkenbolten Spiritus Gravis forærer Cæsar ham i stedet den lille gallerby højt mod nord. Imidlertid ender ejerbeviset – som betaling for en værtshusregning – i hænderne på kroværten Orthopædix, der sammen med sin kone og datter møder glad og fro op hos gallerne og gør krav på byen. De bliver mødt med rungende latter, men Majestix får lidt ondt af Orthopædix og tilbyder ham at åbne et værthus i byen. Men snart opstår der gnidninger mellem gallerne – måske ville Orthopædix egentlig være en bedre høvding end Majestix? En hidsig valgkamp bryder ud, og midt i det hele dukker Spiritus Gravis op og vil have sin gave tilbage … og han allierer sig med romerne! Om Asterix opdager Amerika:En af ingredienserne i Miraculix’ trylledrik er fisk – men Hørmetix er udgået for frisk fisk, og derfor tilbyder Asterix og Obelix at tage på fisketur på havet. En voldsom storm fører dem imidlertid langt væk hjemmefra, og da de endelig kan gå i land på en kyst, møder de underlige dyr og et fjerprydet og bemalet folkefærd, som de antager for at være romerske lejesoldater – og som de har meget svært ved at kommunikere med. Da det fremmede folks høvding inisterer på at gifte sin datter bort til Obelix, tager Asterix og Obelix benene på nakken – blot for at støde ind i endnu et folkefærd, der antager de to gallere for at være vilde indfødte i en helt nyopdaget verden. Efter nye kommunikationsproblemer ender vores venner i et iskoldt og snedækket land, hvor de modtages af den balstyriske og hærdebrede Olmer Olmsøn hin Varsomme … Om serien:Den store Asterix er den ultimative luksusudgave af Goscinny og Uderzos populære tegneserie. Større format end nogen sinde før og i solid indbinding med stofryg, guldpræg og relieflak. Der udkommer fremover to nye bind af Den store Asterix hvert år.

  • af Yves Sente
    397,95 kr.

    Thorgals gamle fjende Kriss af Valnor er død, og Thorgal og Aaricia har taget hendes stumme søn, Aniel, der nu er omkring fem år gammel, til sig som deres egen. Deres kødelige og halvvoksne søn, Jolan, drager ud sammen med Mellemverdenens herre, Manthor, som har lovet ham en usædvanlig skæbne, hvis han kan løse en række prøver. Men fire andre unge mennesker viser sig at være stillet det samme i udsigt: drengene Arlac og Draye og pigerne Xia og Ingvild. De når frem til Manthors borg, efter at det lykkes Jolan at bestå den første prøve ved at betræde Indvielsens Tærskel. Aaricia chokeres over hos den skumle spåkone Mahara at få at vide, at Manthor og Kriss har samme far – den eminente troldmand Kahaniel, som ved trolddomskraft har sikret sig at blive genfødt i sin næste mandlige efterkommer … når barnet fylder ti år. Da Aniel samtidig bliver bortført, frygter Aaricia, at både han og Jolan er inddraget som brikker i et dødsensfarligt spil orkestreret af Den Røde Magis Broderskab. Thorgal må sætte alt ind på at genfinde Aniel … Thorgalkrøniken 10 indeholder de tre album Jeg, Jolan Thors malmskjold Slaget om Asgård Med spændende ekstramateriale om de enkelte albums tilblivelse og vikingernes univers. Thorgal er Europas største fantasytegneserie, skabt af forfatteren Jean Van Hamme og tegneren Grzegorz Rosinski. I Thorgalkrøniken genudgives den store, klassiske saga. Thorgalkrøniken 11 følger i 2023.

  • af Line Nordskjold
    197,95 kr.

    I Under livet er der mange valg at træffe, og mange udfordringer at løse. Heldigvis er der både en hjerne, et hjerte, en livmoder og en fisse til at styre det hele, men samarbejde kan være svært. For hvordan håndterer man den første menstruation? Kan man hele et knust hjerte? Hvordan fungerer sex? Og hvad med en fødsel? Hvordan er man forælder? Og hvad pokker er overgangsalderen? Under livet er en graphic novel om livets faser og om de modsatrettede følelser og impulser menneskelivet tumler rundt i. Under livet er et computerspil med ’Hjernen’, ’Hjertet’, ’Livmoderen’ og ’Fissen’ ved controlleren.

  • af Pierre Christin
    197,95 kr.

    I Tidsåbneren, det sidste ordinære album i serien, vender Linda og Valentin tilbage til Galaxity efter en lang mission, hvor de genfinder den forsvundne planet. Men de to unge rumtidsagenter bliver skuffet over metropolen, der er lige så teknokratisk som intetsigende. De foretager derfor et lille spring ind i fortiden og vender tilbage til en periode, de så ofte har besøgt: vores. Undervejs bliver de forvandlet til børn, og deres tidligere minder forsvinder. De forbereder sig nu på at udforske de steder, hvor de smukkeste historier om kosmos på en måde bliver født.I en alder af 83 år har Pierre Christin – der sammen med Jean-Claude Mézières i 1967 skabte Linda og Valentin – skrevet en ny historie, der føjer sig til den store saga, han egentlig på underfundig vis havde erklæret for afsluttet. Eftersom Mézières tog afsked med den jordiske verden i januar 2022, har Christin allieret sig med Virginie Augustin, der som den første kvindelige tegner kaster sig ud i rumtidens krinkelkroge.

  • - Profeten / Asterix på Korsika
    af René Goscinny
    397,95 kr.

    Den store Asterix 10 indeholder de to klassiske historier Profeten og Asterix på Korsika samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om, hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere. Asterix-historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem. Den store Asterix er den ultimative luksusudgave af Goscinny og Uderzos populære tegneserie. Større format end nogen sinde før og i solid indbinding med stofryg, guldpræg og relieflak. Der udkommer fremover to nye bind af Den store Asterix hvert år.

  • - Filmalbum
    af Studios Hergé & Greg
    197,95 kr.

    Tintin, Terry og kaptajn Haddock rejser til Syldavien for at besøge professor Tournesol, der opholder sig i et øde hus på bredden af en kunstig sø. I flyet møder de Dupond og Dupont, som er på hemmelig mission for at finde stjålne kunstgenstande. Kun med hjælp fra de to syldaviske børn Niko og Nusjka lykkes det vore venner at nå sikkert frem – men samtidig advarer børnene dem om, at der hviler en forbandelse over søen. Da Terry får færten af en mystisk frømand og en skjult grotte, bliver Tintin overbevist om, at der faktisk er noget meget mystisk ved søen. Tintin og hajsøen er en biograftegnefilm fra 1972 og kan altså fejre 50-års jubilæum i 2022. Filmen blev efterfølgende omformet til et tegneseriealbum, der udkom på dansk i 1973. Nu fås det for første gang i mange år igen. Historien er skrevet af tegneserieskaberen Greg, og illustrationerne i albummet består af filmbilleder, som Hergés tegnestue monterede med talebobler, så det hele samlet set fremstår som et tegneseriealbum.

  • - Implosion
    af Sylvain Runberg
    297,95 kr.

    Borgerkrigen er forbi, men Konføderationen står med det samme over for en ny trussel. Denne gang fra neuronomerne, gigantiske levende rumfartøjer, der af ukendt årsag er vendt tilbage efter mange hundrede års fravær. De vældige organismer fungerer som masseødelæggelsesvåben ved at sprænge sig selv i luften over Konføderationens byer, og i hundredvis har de nu placeret sig over strategiske mål på planeter i flere verdener, hvor de udgør en dødbringende trussel. Efter massakren i Stockholm er Caleb og Mezoke på flugt og på vej til den lovløse planet Tetsuam, legestue for galaksens kriminelle og det perfekte sted at veksle smuglergods til oplysninger. ”Implosion” er fjerde og sidste bind i serien. Rumstationen Orbital er på samme tid den konføderale magts centrum og en åbning mod andre rumtider. Den enorme stjerneplatform er også base for agenterne fra organisationen IDB, Det Interplanetariske Diplomatbureau, som forsøger at opretholde freden mellem verdenerne. En kontroversiel og historisk alliance opstår, da mennesket Caleb og sandjarren Mezoke optages i organisationen. De øvrige medlemmer opfatter i almindelighed menneskeracen som krigsliderlig og underudviklet, og indtil for nylig var jordboere og sandjarrer i krig med hinanden. ORBITAL er de seneste års største europæiske science fiction-succes inden for tegneserier og betragtes af mange som en moderne arvtager i space opera-genren efter Linda og Valentin. Pressen skrev om bind 1: “Emmer af den form for sci-fi-fantasy, der ikke kan undgå at fascinere og inspirere … Alle gamle Linda & Valentin-fans vil fryde sig.” - ***** Jyllands-Posten “Plot og tegninger spiller fint sammen … Efter et par sider var jeg totalt opslugt … Cobolt skal på ny have thumbs up for et fedt helstøbt album.” - ***** Serieland.dk “Spændende og fantasifuld på den dystopiske måde … Niveauet er højt.” - **** Politiken “Masser af idérigdom … Et virkelig flot tegnet album.” - **** Nummer9.dk “Lad det være sagt med det samme: Jeg er vild med ‘Orbital 1: Nærkontakt’! Jeg er vild med historien, jeg er vild med illustrationerne, og jeg er vild med, at der er yderligere seks bind at se frem til.” - Litteratursiden.dk “Kræs for alle de, der kan lide god science fiction.” - Kulturkapellet.dk

  • - Asterix i trøjen
    af René Goscinny
    167,95 kr.

    Obelix har fuldstændig mistet appetitten og ænser heller ikke de træer, han vælter på sin vej. Hvad er der dog galt? Jo, han er forelsket! I landsbyens skønne ungmø Lillefix. Men hun er allerede forlovet – med Tragicomix, som Cæsar har tvangsudskrevet til sin hær. Det kan Cæsar ikke være bekendt, mener Obelix, der beslutter at melde sig som frivillig legionær for at bringe Tragicomix hjem til Lillefix. Sammen med en broget skare frivillige legionærer – blandt andre en græker, en goter og en ægypter – må Asterix og Obelix helt til Nordafrika for at lede efter Tragicomix. Asterix har været udgivet i albumform på dansk siden 1969, men de klassiske album har ikke været tilgængelige i mange år. Fra 2021 udgiver Forlaget Cobolt dem på ny alle sammen i Per Dås klassiske og prisbelønnede oversættelse og med teknisk optimeret streg og farvelægning. Fire album genudgives hvert år. Samtidig udgiver Forlaget Cobolt også hele serien i luksussamlebind under titlen Den store Asterix med to album i hver foruden et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tilblivelsen af tegneserien, sjove detaljer, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere.

  • - Trusler mod Jorden
    af Roger Leloup
    397,95 kr.

    Yokos eventyr har vinger! Hun elsker at flyve, gerne mod himlens uendelighed i fantastiske maskiner, som ofte er konstrueret specielt til hende. Heldigvis er hun aldrig bange for at sætte sig ind i ny teknologi, når fortidens gåder skal løses eller fremtidige trusler mod menneskeheden skal afværges. Hvad enten hun indtager cockpittet i det elegante svævefly LS1, den statelige Heracles – forgængeren for vore dages jumbojet – den manøvredygtige Kolibri eller den sofistikerede og hemmelighedsfulde ”Zar”, formår hun at betjene dem kontrolleret og med omtanke, så hun og flyet i fællesskab forsvarer humane værdier og beskytter menneskehedens juvelskrin: Jorden. Temaet for dette ottende samlebind er … fly! Roger Leloup har haft en passion for flyvemaskiner, siden han var barn – og i de 15 år, han var ansat på Hergés tegnestue, før han skabte Yoko Tsuno, tegnede han samtlige fly i Tintin-historierne ... foruden masser af biler, motorcykler, tanks og kaptajn Haddocks kørestol! Det er med stor fornøjelse, han her har samlet tre album, der er fyldt med flyvemaskiner: Budskab til evigheden (hvori Yoko erfarer, at der svæver evige beskeder rundt i himlen) Kanonen fra Kra (hvori yoko får tilbudt en kolibris vinger for at forhindre en machiavellistisk plan) Den syvende kode (hvori Yoko genfinder Olga og hendes vodka – og sammen med en Zar og Rasputin får solbeskinnet selskab af Petrusjka) Tre af Yoko Tsunos klassiske eventyr, som ikke har kunnet fås i mange år. Endvidere indeholder bogen et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tegneseriens og de enkelte historiers tilblivelse, denne gang skrevet i en meget personlig stil af Roger Leloup selv – naturligvis med masser af skitser og modeller af fly foruden tekniske data for dem!Pressen skrev om de tidligere samlebind: “Som altid er tegningerne sublime.” ****** – Serieland “Nostalgisk fryd.” ***** – Berlingske “Forrygende flot med et væld af lækkert ekstramateriale.” ***** - Ekstra Bladet “Man overvældes af detaljeringsgraden og det enorme arbejde, der er lagt i hver enkelt tegning.” – nummer9.dk

  • - Mildørnens fjer
    af Carbone
    182,95 kr.

    Da Nola vil tilbage til sin egen verden, opdager hun til sin store skræk, at passagen er lukket. Fanget i Pandorien må hun finde ud af, hvad der er sket og hvordan hun kommer hjem igen. Det skal vise sig, at både nye og gamle venner og ikke mindst den vilde mildørn spiller en vigtig rolle i den sag.

  • - Den store Bombasto
    af Thom Roep
    197,95 kr.

    Cirkus Bombasto er i byen, og publikum morer sig kosteligt over forestillingen, for hypnotisøren Den store Bombasto kan få folk til at gøre de mest forbløffende ting.I løbet af natten forsvinder kommunekassen imidlertid sporløst – og da Gammelpot kommer til byen næste morgen, bliver han smidt i fængsel, anklaget for at have stjålet den! For at løse mysteriet og undslippe de falske anklager udtænker Gammelpot en usædvanlig snedig plan, som hans magiske vadsæk heldigvis kan hjælpe ham med at udføre. Indeholder også historien Den tyvagtige snemand – hvori Gammelpot ikke tror sine egne øjne, da han ser en levende snemand. Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller om skæggede tegneseriefigurer, herunder naturligvis Gammelpot, men også mange andre tegneseriefigurer med skæg. Og at ”Den store Bombasto” blev kåret til årets bedste tegneseriealbum for børn og unge i 1993. Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Ovenikøbet i en restaureret og nyfarvelagt udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind. Pressen skrev om de nye udgaver af Gammelpot: »Stærkt underholdende ... har alt, hvad et klassisk eventyr skal rumme ... En tidløs perle.« ******– Nummer9 »Mesterligt værk« ***** – Serieland »Frisk og klar til at levere underholdning til nutidens tegneserielæsende børn.« **** – Nordjyske »Tegningerne er mildt sagt fremragende og fremstår lige så levende, varme og eventyrlige nu, som de gjorde, da serien var ny. En vidunderlig børnetegneserie ... Ud over de fine tegninger rummer fortællingen en del humoristiske indslag, som både kan nydes af børnene og den voksne (op)læser.« – DBC lektør

  • af Yann
    177,95 kr.

    På vej hjem fra Ishavet støder Thorgal, Jolan og Ulv på et usædvanligt skib med en vanskabt dæmon og en forkommen skibbruden om bord. Det lader til at være et dårligt varsel, for derhjemme finder de samtlige landsbyboerne i trældom – også Aaricia, der ligesom alle andre virker helt forhekset og apatisk. Heldigvis får Ulv en hund til at fortælle, hvad der er hændt. Men der venter både Thorgal og Jolan store og skæbnesvangre indsigter og møder med fortid og fremtid. Ikke mindst da en ung kvinde begynder at vandre i Jolans sjæl. Thorgal 39 er starten på en ny cyklus og har taget den franske presse med storm: ”Efter to enkeltstående album er Neokora begyndelsen på en ny cyklus ... og hvilken glæde at genfinde både tragediennen Kriss af Valnor – og troldkvinden Slive, som vi ikke har set siden det tidlige album Den Frosne Ø. Vignauxs tegnearbejde er ulasteligt” - bd-best.com ”Manuskriptets styrke er formidabel, og som tegner er Vignaux en mesterlig arvtager efter Rosinski.” - 1001bd.com ”Yann udnytter den nederdrægtige figur Arisøn til fulde, og Neokora er et nøglealbum fyldt med nye og ikke-trivielle perspektiver. Med de overmåde realistiske tegninger løfter Vignaux kraftfuldt arven fra Rosinski i sin egen ret.” - ligneclaire.info ”Vignaux demonstrerer, at han mestrer de grafiske standarder, som Rosinski har defineret, og fortsætter på smukkeste vis hans værk. Ikke blot hvad angår udtryksfulde figurer, men også spektakilære scenerier og miljøer.” - auracan.com ”Det er fremragende, at Yann atter indgyder et element af science fiction i sagaen. Plottet holder rytmen og introducerer tvetydige personer, som Thorgal forholder sig til med samme dobbelthed. Hvad tegningerne angår, står det nu klart, at Vignaux vedligeholder Rosinskis fyrighed uden at være hans servile tjener.” - actuabd.com

  • - Den troløse tjener
    af Thom Roep
    197,95 kr.

    En gammel borgfrues tjener er meget afvisende, da Gammelpot under et frygteligt uvejr søger nattely på det afsidesliggende slot Kløverholm. Borgfruen er imidlertid begejstret for Gammelpots besøg og tilbyder ham at overnatte. Men i nattens løb smider tjeneren Gammelpot på porten og anklager ham for at have stjålet to guldlysestager og et kostbart ur. Bedre bliver det ikke, da Gammelpot bliver offer for en mystisk landevejsrøver. Hvem er egentlig de virkelige tyve og røvere? Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller om Lucas Adeby, der i en periode – efter at Piet Wijn var blevet ramt af en hjerneblødning – rentegnede Gammelpot. Adeby sad på tegnestue med den verdensberømte og Oscarvindene danske animator Børge Ring, som citeres for morsomme anekdoter om dagliglivet på tegnestuen. Thom Roep røber også, at hans naboers 11-årige søn – senere OL-medaljevinder i judo – stod model for en af figurerne i ”Den troløse tjener”, og hvorfor forsiden på den nye udgave af albummet ser anderledes ud end den gamle. Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Oven i købet i en restaureret og nyfarvelagt udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind. Pressen skrev om de nye udgaver af Gammelpot: »Stærkt underholdende ... har alt, hvad et klassisk eventyr skal rumme ... En tidløs perle.« ****** – Nummer9 »Mesterligt værk« *****– Serieland »Frisk og klar til at levere underholdning til nutidens tegneserielæsende børn.« **** – Nordjyske »Tegningerne er mildt sagt fremragende og fremstår lige så levende, varme og eventyrlige nu, som de gjorde, da serien var ny. En vidunderlig børnetegneserie ... Ud over de fine tegninger rummer fortællingen en del humoristiske indslag, som både kan nydes af børnene og den voksne (op)læser.« – DBC lektør

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.