Bøger udgivet af Dafolo A/S

I gamle dage bestod literacy i at kunne læse og skrive. Literacy er afledt af ordet bogstav, dvs. at man, når man på engelsk er literate, mestrer en kulturs sprogkoder. I dag er literacy-begrebet blevet udvidet med multimodale tegn, kommunikation i nye formater og genrer (fx film og podcast) og forståelsen for, at samfundets repræsentationer af virkeligheden ikke nødvendigvis er sande. Internettet har forstærket behovet for at undervise i fake news og kildekritik. Sociale medier har nødvendiggjort, at man underviser i diskurser og ansigtsløs kommunikation.Denne bog handler om at undersøge, hvad teknologier er, kan og gør i vores samfund og især i skolen. Når vi bruger de tre verber, ’er’, ’kan’ og ’gør,’ skyldes det, at teknologier ikke er det, de gør. En mobiltelefon er egentlig bare en række kredsløb med processor, antenne, trykfølsom skærm, højtaler og mikrofon. Men det, den har gjort ved vores liv, har været radikalt. Telefonen kan nemlig mange ting, fx gå på nettet, skabe kommunikation over store afstande og fungere som tv, radio og opslagsværk. Og meget mere.For 20 år siden talte man om IT som noget fremmed, der skulle integreres i undervisningen. I dag er teknologier ikke længere noget ydre, der skal integreres – de er blevet en del af os selv. Enhver elev og lærer anvender en mobiltelefon mange gange om dagen, og i dag kan mange typer undervisning ikke klares uden skærm og internetadgang. Det er ikke mindst ambitionen med denne bog at blive klogere på, hvad teknologier er, kan og gør, når vi bruger IT i undervisningen.

Formålet med denne bog er at skabe en skole, hvor alle børn trives og glæder sig til at komme, for så kan de lære alt – eller næsten. Det kræver først og fremmest, at de har venner i skolen, og at de føler, at der er nogen, der glæder sig til at se dem i skolen hver dag. Det handler også om, at der er voksne, som børnene kan mærke, og som tydeligt viser, at de kan lide børnene – alle børnene.Vensomhed handler i bund og grund om at skabe en kultur, der fremmer venskaber, for alle børn skal have en ven – punktum!Pædagoger og lærere spiller en helt afgørende rolle i at sikre børns adgang til venskaber, trygge grupper og en følelse af samhørighed. Det er de voksne, som er med til at sikre, at børn har det godt med sig selv og med andre. Det er de voksne, der med deres stemme, kropssprog, forventninger og handlinger kan skabe grobund for en vensom, anerkendende og omsorgsfuld kultur.Opgaven er vigtig, for det har afgørende betydning for børnenes liv og fremtid. Og opgaven er mulig – det viser denne bog, hvor Anne Søgaard deler ud af sine mangeårige erfaringer med at hjælpe skoler og institutioner med at sætte vensomhed på dagsordenen.

Neuropsykologi i et neuropædagogisk perspektiv formidler, hvordan neuropsykologien kan forstås i en neuropædagogisk ramme med fokus på hjerne, krop og omverden. Forfatterne viser, hvordan viden og teorier fra neuropsykologien kan anvendes inden for det pædagogiske, social- og sundhedsfaglige og undervisningsfaglige felt.Neuropædagogikken præsenteres og anvendes i bogen som en forståelses- og refleksionsramme, der indkapsler forskellige perspektiver fra neuropsykologien. Med emner som sansning, emotioner, tilknytning, hukommelse, kommunikation og mentalisering styrkes den professionelles evne til nysgerrigt at se bag om adfærden hos barnet, eleven, patienten eller borgeren – og til at reflektere over, hvordan vi påvirker og påvirkes i samspillet med andre. Forfatterne er alle tilknyttet Neuropædagogisk Kompetencecenter ved University CollegeNordjylland, der er en del af pædagoguddannelsen på UCN. Med deres forskning, undervisning og praksiserfaring breder forfatterne sig over det relationsprofessionelle område. Anni Mortensen og Eva Maria Oberländer er bogens faglige redaktører.

Mange af os spillede computer i 1980’erne, kom på internettet i 1990’erne og de sociale medier i 2000’erne. Så hvorfor halter debatten om de digitale teknologier stadigvæk bagefter – hvorfor skaber den ofte mere forvirring end afklaring?I dag fletter de digitale teknologier og medier sig ind i stort set alle aspekter af vores liv – privat, på skolerne, på jobbet, i offentligheden og i den demokratiske samtale.Når vi udfordres af det digitale, efterspørger vi mere digital dannelse. Men hvad er det egentlig, vi skal dannes til? Hvad består relevant digital dannelse af i det 21. århundrede? Og hvad skal der til, for at børn, unge og voksne bliver digitalt dannede?Denne bog vender og drejer begrebet ’digital dannelse’. For: Hvis digital dannelse er svaret, hvad er så spørgsmålet?Stine Liv Johansen er ph.d. i medievidenskab, lektor i børns medier ved Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet og tidligere formand for Medierådet for Børn og Unge.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.

Denne bog handler om, hvordan man kan arbejde med børneperspektiver og udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbud med udgangspunkt i Børnemosaikker. Sammen med børnene laver de professionelle delundersøgelser, der sammensættes til en helhed. Deraf navnet Børnemosaikker. På baggrund af nyere forskning beskriver forfatteren, hvordan de professionelle kan gribe arbejdet med Børnemosaikker an, så det skaber reel forandring i dagtilbuddet og samtidig bliver en arena for professionel læring og udvikling. Bogen kommer rundt om alle aspekter af arbejdet med Børnemosaikker: • Hvordan interview, observation og analyse gribes an i praksis • Hvordan man som samskabende team systematisk kan udvikle en fælles praksis • Hvordan man med aktionslæring kan fastholde et fælles fokus i arbejdet med Børnemosaikker • Hvordan lederen kan rammesætte og facilitere teamets arbejde • Hvordan ressourcepersoner kan agere og hjælpe • Hvordan børnemosaikker kan udgøre en fælles platform i forældresamarbejdet. Den indeholder desuden 22 ideer til aktiviteter og forløb i arbejdet med Børnemosaikker. Bogen er henvendt til de professionelle i og omkring dagtilbud: det pædagogiske personale, ledere, ressourcepersoner, konsulenter og til studerende på fx pædagoguddannelsen.

Vi skal snakke med børn om den virkelighed, de er en del af – også når vi voksne har det svært. Bogen her inspirerer til god snak mellem børn og voksne om emner, som kan være følsomme. Den henvender sig til børn og voksne fra børnehaven til udskolingen, da den kan læses og bruges på mange måder. Teksten ved det grå ikon er skrevet for børn og unge, men den er også god at læse for voksne. Teksten med tonet baggrund er skrevet til de voksne, men store børn vil måske læse med. Børn sanser alt. Også det, som vi helst ville skåne dem for, når vi voksne selv har det svært indeni på grund af sorg, en psykisk lidelse, en kompliceret skilsmisse, alvorlig sygdom eller andre belastende livsomstændigheder. Tavshed om det smertefulde gør børnene usikre og planter følelser af skyld, skam og forkerthed. Bogen skaber en anledning til at tale sammen om det, der er svært. Og gennem ord og billeder kan barnet hjælpes til at sætte ord på sine følelser.

Denne bog handler om det pædagogiske tilsyn i dagplejen og tager udgangspunkt i den styrkelse af lovgivningen og de nye krav til tilsynet, der trådte i kraft den 1. januar 2022.Bogen har fokus på at omsætte og oversætte intentionen i den nye lovgivning til den kommunale tilsynspraksis på en måde, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem kontrol og udvikling som hinandens forudsætninger i et gensidigt berigende perspektiv.

Denne bog giver dig inspiration til, hvordan du som leder eller pædagogisk medarbejder i dagtilbud kan skabe bedre læringsmiljøer gennem evaluering og professionelt samarbejde. På den måde kan I både leve op til forventningerne i nyere lovgivning om den pædagogiske indsats og gøre en reel forskel i hverdagen i dagtilbuddet. Bogen indeholder blandt andet viden og redskaber til at forstå, etablere og fastholde en evalueringskultur, styrke jeres læringsmiljø og organisere et professionelt arbejds- og læringsfællesskab.

KRAP - metoder og redskaber tilbyder enkle og praksisnære værktøjer, der erfaringsmæssigt virker. Bogen er en praksisrelateret værktøjskasse, som knytter an til KRAP; - Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis.I denne reviderede 2. udgave af bogen er alle redskaber og skemaer fra den første udgave pudset af og opdateret, og der er kommet nye til, så bogen nu rummer 50 af de mest anvendelige og generelle KRAP - værktøjer og -metoder med beskrivelser af formål og anvendelse. Som noget nyt i denne udgave gives der forslag til, hvilke redskaber der supplerer hinanden, som derfor med fordel kan bruges sammen.Omdrejningspunktet i KRAP er de menneskelige processer og udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme, og netop derfor har KRAP så brede anvendelsesmuligheder inden for de pædagogiske, sociale, sundhedsfaglige, organisatoriske og psykologiske områder - kort sagt alle områder, hvor udvikling, læring og trivsel er i fokus.Med KRAP får den professionelle redskaber til at afdække muligheder, behov og forudsætninger for netop dette.Redskaberne i bogen retter sig både mod afdækning, forståelse og ændring og udvikling af menneskelige færdigheder, forståelser og strategier. Redskaberne kan skærpe fokus på retningen og fastholde fagligheden samt sikre dokumentation i arbejdet.Se indholdsfortegnelse og forord til bogen

KRAP, der står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, er en særlig tilgang, og dette er grundbogen, der klæder den professionelle på til at forstå menneskesynet og tankerne bag.KRAP er både et menneskesyn og en metodisk værktøjskasse, og omdrejningspunktet er udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme. Netop derfor har KRAP så brede anvendelsesmuligheder inden for de pædagogiske, sociale, sundhedsfaglige, organisatoriske og psykologiske områder, kort sagt alle områder, hvor udvikling, læring og trivsel er i fokus.Med denne grundbog beskrives KRAP-tilgangen, som den ser ud efter mere end 10 års anvendelse i forskellige kontekster. Her introduceres til de helt grundlæggende tanker og elementer i KRAP, som gennem cases og eksempler sættes i relation til praksis. Bogen beskriver elementer som mestring, motivation, kompetenceudvikling og færdighedstræning, samtaler med KRAP som stillads, målsætning, dokumentation og beskrivearbejde samt implementering af KRAP.

Ledelse i Morgen - tidsskrift for pædagogisk ledelse bidrager med viden og metoder til brug for den pædagogiske ledelses daglige drift og udviklingsarbejde. Det gør vi gennem et netværk af nationale og internationale bidragydere med stor viden om og erfaring med de centrale opgaver inden for det pædagogiske uddannelsesfelt.

Ledelse i Morgen - tidsskrift for pædagogisk ledelse bidrager med viden og metoder til brug for den pædagogiske ledelses daglige drift og udviklingsarbejde. Det gør vi gennem et netværk af nationale og internationale bidragydere med stor viden om og erfaring med de centrale opgaver inden for det pædagogiske uddannelsesfelt.

Lærerjobbet er et drømmejob for mange nyuddannede lærere, og de glæder sig til at starte i skolen, når de er færdige med deres ud­dannelse. Men i de første år som ny lærer oplever mange også, at det kan være en udfordring at finde sine ben i jobbet.Formålet med denne bog er at hjælpe nye lærere godt ind i skolens verden, så de nemmere finder sig til rette i lærerprofessionen. Bogen behandler en række typiske udfor­dringer, som nye lærere ofte oplever, og giver gode råd og tips til, hvordan man kan håndtere og ar­bejde med disse udfordringer. Bogen kan bl.a. bruges i forbindelse med overvejelser over spørgsmål som:hvordan man bevarer motivationen i jobbethvordan man klarer de mange nye og ofte svære opgaverhvordan man håndterer forældresamarbejdethvordan man arbejder med inklusionsudfordringerhvordan man får mest muligt ud af samarbejdet med kollegerne.Bogen henvender sig først og fremmest til nye lærere, men ledere, undervisere, kollegaer og mentorer i skoler, på professions­højskoler og i andre uddannelsesmæssige sammenhænge kan også have glæde af at læse med.

At lykkes med skoleudvikling handler i høj grad om at kunne forstå og agere i forhold til prak­sis. Denne bog handler om skoleudvikling, og hvordan man med udgangspunkt i praksis kan skabe en skole, hvor det er selvfølgeligt løbende at justere og forbedre undervisningen og skole­hverdagen, så alle elever på bedst mulig vis kan trives, lære og udvikle sig.Bogen præsenterer en indsigt i arbejdet med skoleudvikling, som gør det muligt at forstå, hvorfor skoleudviklingsprocesser nogle gange lykkes, og andre gange kan være uhyre vanskeli­ge. Samtidig bidrager den med aktuel viden om, hvordan man rent faktisk kan forstå disse udfor­dringer og ikke mindst handle i forhold til dem.

Denne bog giver en håndsrækning til at omsætte og oversætte intentionen i den nye lovgivning om det pædagogiske tilsyn til en styrket tilsynspraksis i egen kommunale kontekst.Præmissen for bogen er, at tilsynet må bevæge sig i spændingsfeltet mellem kontrol og udvikling, da de er hinandens forudsætninger i et gensidigt berigende samspil, der har til formål at højne kvaliteten i dagtilbuddet.

Børns relationer til pædagoger og til de andre børn i et dagtilbud er afgørende for deres trivsel, udvikling og læring. Derfor er det vigtigt, at pædagoger i dagtilbud har viden om relationers betydning, og hvad der fremmer gode relationer. Når denne viden suppleres med fælles refleksion over egen praksis i en personalegruppe, er der endnu bedre mulighed for at udvikle en stærk praksis, der understøtter gode relationer i dagtilbud. Bogen giver derfor inspiration til at arbejde målrettet med at forbedre relationer i dagtilbud, både via tilegnelse af viden og via inspiration til at reflektere sammen over egen praksis.

Har du brug for en håndsrækning til, hvordan du skal undervise ordblinde elever?Mangler du konkrete idéer og metoder til din praksis?Denne bog giver viden om, hvad du konkret gør, når du har en elev med ordblindhed. Du får forslag til redskaber og øvelser til undervisningen i fx stavning, læseforståelse og brugen af it-hjælpemidler. Bogen henvender sig til dansk- og støttelærere i 0.-10. klasse, men mange af værktøjerne har lige så stor relevans i andre fag.

Denne bog handler om, hvordan man som skoleleder kan arbejde med det personlige lederskab. Det personlige lederskab er tæt koblet til lederen som menneske, fordi personlige egenskaber, præferencer, personlighed, værdier og lederens etiske ståsted kommer til syne i de konkrete ledelseshandlinger – især i relationer og dermed i kontakten med de medarbejdere, som i skolekonteksten løser opgaven tæt på eleverne.Bogen bygger på tre grundlæggende antagelser: 1) at ledelse er et fag, og at det i vid udstrækning er muligt at tilegne sig de kvalifikationer, som er nødvendige for at indtage rollen som leder; 2) at ledelse er et personligt anliggende, og at hver leder udfylder rollen på sin helt unikke måde, hvilket giver rollen som fx afdelingsleder et helt særligt personligt udtryk, som er forskelligt fra afdelingsleder til afdelingsleder; 3) ledelse er et menneskeligt anliggende og afspejler det enkelte menneskes helt fundamentale overbevisninger og værdier.Målet er, at bogens temaer og refleksionsspørgsmål kan tilbyde nuværende og spirende skoleledere en mulighed for at finde deres egne pejlemærker og ståsted i jobbet som leder. At finde frem til en personlig meningsfuld ramme for ledelsesopgaven i en tid, hvor der er store forventninger fra højre og venstre til, hvad skolen og dermed ledelse og medarbejdere sammen skal kunne udrette.

Digitale redskaber er blevet en fast og uundgåelig del af de danske folkeskoler. Samtidig er skolens organisation under forandring, og digitaliseringen udfordrer skolen som et fysisk mødested. Denne bog handler om, hvordan digitalisering ændrer skoleledernes måde at tænke skolen på og deres praksis over for skolens faglige fællesskaber. Den tilbyder konkrete handlemuligheder for, hvordan man som skoleleder navigerer i digitale foran­dringsprocesser, og hvordan den digitale skole kan se ud.

Se eleven indefra hjælper os til at opfatte børns adfærd som kommunikation og til at forstå det, barnet fortæller gennem adfærden. Det står lysende klart for læseren, at børns grundlæggende behov er kontakt og samhørighed – det er aldrig konflikt og aggression. Den viden hjælper os til at bevare sympatien – også for de børn, der udfordrer allermest. Som lærer har man brug for at skabe tryg tilknytning til de børn, der udviser hjælpeløshed, har en omklamrende, afvisende, fjendtlig og ulydig adfærd. Altså dér, hvor det er allersværest at optræde professionelt. For det er også dér, behovet er allerstørst.Brandtzæg, Torsteinson og Øiestad skriver, så ingen er i tvivl – ”det, som uregulerede børn har allermest brug for, er regulerede voksne”. Skolens krav, forventninger og strukturer skal være tilpasset børns utrolige forskellighed, bl.a. deres varierende temperamenter.”

Denne bog henvender sig til pædagogisk personale i dagtilbud, der arbejder med børn, som har eller har haft langvarige, kroniske eller alvorlige fysiske sygdomme.Når et barn får konstateret en fysisk sygdom, medfører det en række udfordringer for både barnet, dets familie og for dagtilbuddet. Det pædagogiske personale skal ikke kun have viden om særlige symptomer og medicingivning, det må også have stor opmærksomhed på de psykiske og sociale udfordringer, som barnet kan opleve i dagtilbuddet.Bogen her giver en grundlæggende viden om de fysiske, psykiske og sociale udfordringer og viser, hvordan den pædagogiske hverdag kan tilrettelægges, så barnet får mulighed for at deltage i aktiviteter, være en del af børnefællesskaberne og udvikle en positiv selvforståelse på lige fod med andre børn.Hensigten med denne bog er med andre ord at bidrage med viden om, hvordan pædagogisk personale, børn og familier i samarbejde kan imødegå den udsathed, som en fysisk sygdom fører med sig, så børnene i stedet inkluderes i børnefællesskaberne.

Folkeskoleloven med kommentarer foreligger hermed i 18. udgave.Som i tidligere udgaver er kernen i bogen folkeskoleloven fra 1993 med senere ændringer. I forhold til 17. udgave indeholder bogen lovændringerne fra folketingsårene 2017-18 og 2018-19.Bogen, der er en uvurderlig kilde til forståelse af folkeskoleforhold, er især målrettet skoleledere, skolekonsulenter, tillidsrepræsentanter, kommunale og regionale skolemyndigheder samt skolebestyrelser.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artiklerDen allvarlige lärarbristen i Sverige – hur kunde detta hända och vad kan vi göra?Lærermangel i DanmarkDen aktuelle mangelen i TysklandData, årsaker, (nød)løsningerHjemmeundervisning under koronapandemien – et elevperspektivSärskilda undervisningsgrupper i grundskolans högstadiumSmåbørnspædagogik – historiske refleksioner med fokus på læringTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Temaerne, der tages op, er eksempelvis:Klasseledelse og læringsmiljøLæring, undervisning og fagdidaktiske udfordringerNationale testUndervisningsdifferentiering og tilpasset oplæringImplementering af nationale og lokaler strategier og initiativer i skolenBetydningen af køn, socio-økonomisk og kulturel baggrundPraksis i børnehavenTidsskriftet udkommer to gange årligt (maj og november).Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) (Høgskolen i Hedmark), RCIW - Research and Capability in Inclusion and Welfare (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

Velkommen til november-nummeret af Ledelse i Morgen, der denne gang sætter fokus på det vigtige emne inklusion og tilbyder konkrete tilgange og overvejelser omkring inklusionsarbejdet. Du kan bl.a. læse om, hvordan du kan arbejde med mellemformer ud fra en inspiration fra Nest pædagogikken, hvad du som leder skal være opmærksom på i implementeringen af co-teaching på din skole, og hvordan der skabes et stærkere samarbejde med PPR, og hvad samarbejdet helt konkret skal gå ud på.

Denne bog henvender sig til pædagogisk personale i dagtilbud, der arbejder med børn, som har eller har haft langvarige, kroniske eller alvorlige fysiske sygdomme. Når et barn får konstateret en fysisk sygdom, medfører det en række udfordringer for både barnet, dets familie og for dagtilbuddet. Det pædagogiske personale skal ikke kun have viden om særlige symptomer og medicingivning, det må også have stor opmærksomhed på de psykiske og sociale udfordringer, som barnet kan opleve i dagtilbuddet. Bogen her giver en grundlæggende viden om de fysiske, psykiske og sociale udfordringer og viser, hvordan den pædagogiske hverdag kan tilrettelægges, så barnet får mulighed for at deltage i aktiviteter, være en del af børnefællesskaberne og udvikle en positiv selvforståelse på lige fod med andre børn. Hensigten med denne bog er med andre ord at bidrage med viden om, hvordan pædagogisk personale, børn og familier i samarbejde kan imødegå den udsathed, som en fysisk sygdom fører med sig, så børnene i stedet inkluderes i børnefællesskaberne.

Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer formidler viden og erfaringer fra både forskning og praksis om, hvorfor hjemmelæringsmiljøer er en væsentlig del af det samlede forældresamarbejde, hvad begrebet dækker over i en professionel kontekst, og hvordan samarbejdet kan gribes an i praksis. Forældresamarbejde har traditionelt set haft fokus på de forældrerettede aktiviteter, der foregår i dagtilbuddet. Forskning viser imidlertid, at det gavner børnene, når samarbejdet udvides til også at omfatte børnenes læring derhjemme. Det handler ikke om at give forældrene lektier for eller blande sig i opdragelsen, men om at inddrage forældrene i børnenes udvikling og læring og vise, hvordan det også kan understøttes derhjemme. Det handler samtidig om at inddrage forældrenes værdifulde input i det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Bogens formål er at give nogle bud på, hvordan dagtilbud kan skabe et gensidigt, respektfuldt samarbejde med forældre om hjemmelæringsmiljøer på en måde, der hjælper til at fremme alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Bogen er redigeret af Stine Elverkilde med bidrag fra Brenda Taggart, Bodil Høyer Damsgaard, Betina Byriell Larsen, Maibritt Iversen, Kristina Avenstrup og Sine Hudecek, Suzanne Krogh og Søren Smidt samt Justin Markussen-Brown.

Feedback i pædagoguddannelsen giver inspiration til underviseres rammesætning af feedbackprocesser, så de udgør det bedst mulige stillads for de studerendes læring.Bogens første del beskæftiger sig med forskningsmæssige perspektiver på feedback og studerendes motivation i en uddannelseskontekst. Denne del danner en teoretisk ramme for praksiseksemplerne i antologiens anden del.Kapitlerne i andel del viser konkrete tilgange til, hvordan undervisere kan rammesætte feedback i forbindelse med vejledning, undervisning og andre studieaktiviteter. Bogen indeholder bidrag fra undervisere på alle pædagoguddannelser i Danmark, og de giver deres bud på inspirerende feedbackpraksis.Tilrettelæggelsen af feedbackprocesser griber ind i studieaktivitetsmodellens forskellige studie-, lærings- og undervisningsformer, og forfatterne relaterer derfor deres praksiseksempler til modellens kategorier.Antologien består af 11 kapitler, der tilsammen bidrager til et anvendelsesorienteret perspektiv på feedbackprocesser i pædagoguddannelsen

Tilknytning og dannelse hos børn i dagtilbud hænger nøje sammen. Dannelse beskrives som en dybere form for læring, hvor barnets grundlæggende opfattelse af sig selv og andre etableres, og hvor en tryg tilknytning er afgørende. For at lykkes med at skabe læringsmiljøer, der understøtter tilknytning og dannelse, må de fagprofessionelle stå på et fælles pædagogisk grundlag, der med afsæt i et fælles barnesyn skaber fælles sprog og retning i det pædagogiske arbejde. Med denne bog i hånden får du indblik i og konkrete redskaber til, hvordan man med neuropsykologisk afsæt kan kvalificere det fælles pædagogiske grundlag med dannelsen som hjørnesten. Du får desuden konkrete eksempler og cases, der viser, hvordan dette fælles grundlag kan omsættes til praksis i den pædagogiske hverdag. Alt sammen koblet til centrale punkter fra den styrkede læreplan.En vigtig pointe gennem bogen er, at det pædagogiske personale spiller en afgørende rolle i det samlede læringsmiljø. Derfor er arbejdet med den fagprofessionelles eget nervesystem og egen regulering en rød tråd gennem bogens kapitler med det formål at kunne ”have hjertet med” i relationen til både det enkelte barn og børnegruppen.Bogen kan anvendes til det strategiske arbejde både i det enkelte dagtilbud og på kommunalt niveau såvel som til arbejdet med de konkrete indsatser i den daglige praksis.Bogen er skrevet af Tea Thyrre Sørensen, som er selvstændig pædagogisk-psykologisk konsulent og supervisor, musikpædagog og efteruddannet inden for forskellige neuropsykologiske metoder og tilgange til arbejdet med børn og familier.

Når vi taler om udsathed i pædagogiske miljøer, er der ofte forskellige forståelser i spil. Denne antologi ser nærmere disse forståelser med det udgangspunkt, at udsathed ikke bor i den enkelte, men også kan opstå i mødet med daginstitutionen. Børns hverdagsliv og deltagelsesmuligheder er derfor betydningsfulde for at forstå specifikke udsathedsproblematikker og ikke mindst finde de pædagogiske handlerum.Bogens kapitler behandler aktuelle og væsentlige problemstillinger i den pædagogiske praksis, og der præsenteres forskellige vidensbaserede og forskningsforankrede bud på at forstå og arbejde med udsathed i daginstitutionen i relation til blandt andet kultur, leg, sprog, forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde.Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske uddannelser og til pædagogisk personale i praksis og alle andre, der er optaget af at forstå og skabe gode handlemuligheder i arbejdet med udsatte børn og udsatte miljøer.