Bøger udgivet af Det Grønlandske Selskab

Martin Ghislers erindringer giver både indblik i geologernes arbejde i felten i Grønland og indsigt i de ofte konfliktfyldte aspekter, der opstår i krydsfeltet mellem forskning og politik.Martin Ghisler kom ti år gammel til Danmark som søn af en schweizisk diplomat og i 1966 blev han cand.scient. i geologi fra Københavns Universitet. Hans første geologiske ekspedition gik til Grønland, og det blev starten på et langt og spændende arbejdsliv med geologien i Grønland i centrum.Han var den første til at påvise forekomsten af rubiner ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset). Som direktør først for Grønlands Geologiske Undersøgelse og senere GEUS, De nationale geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, spillede Ghisler en central rolle i etableringen af den struktur og det samarbejde, der i dag finder sted mellem Danmark og Grønland inden for dette område. Og som topembedsmand ledsagede Ghisler skiftende danske ministre på rejser i Grønland, hvor ikke kun problematikken omkring retten til at udnytte landets råstoffer var i fokus, men også de synlige konsekvenser af klimaforandringerne, som blev et stadigt mere aktuelt problem.Martin Ghisler (f. 1940) blev i 1966 cand.scient. i geologi og geografi fra Københavns Universitet, hvor han efterfølgende var ansat som amanuensis og lektor i 17 år med forskning fokuseret på mineralske råstoffer i Grønland. Han blev i 1984 direktør for Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og i 1999 adm. direktør for Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).Siden pensioneringen i 2007 har han været emeritus på GEUS som kurator for mineralsamlingerne, og skrevet debatindlæg og publikationer samt holdt foredrag om grønlandske smykkesten.Martin Ghisler har deltaget i ca. 40 ekspeditioner og rejser til Grønland.

Grønlandsbilleder fotograferet af Harald Johansen, som i 1916 rejste til Grønland sammen med Jens Jepsen. De to sønderjyder var rømmet fra tysk krigstjeneste og arbejdede tre år i kryolitminen i Ivigtut. Herfra kunne de først vende hjem i 1919 - et halvt år efter at 1. Verdenskrig var afsluttet. Bogen skildrer i tekst og billeder det arbejds- og fritidsliv, som Harald og Jens oplevede i den barske grønlandske verden fjernt fra hjemlandet og verdenskrigen: Den lange farefulde rejse til Ivigtut, Arsuk Fjord med dens skibe, mennesker, kryolitten og bruddet, den storslåede grønlandske natur, oplevelser på ekskursioner samt jagt- og sejlture langs kysten til bl.a. nordboruinerne - i et fællesskab med kammeraterne.Billederne afspejler det lille industrisamfund i Ivigtut med dets mennesker og omgivelser for 100 år siden, set gennem en samling unikke fotografier. Fra Haralds originale optagelser fik Jens kopieret en serie lysbilleder. Haralds hjem brændte og dermed hans negativer og billedalbum - dog ikke alle viste det sig senere. Resten af samlingen blev genopdaget i 2018. Billederne udgives her samlet for første gang.

Biografi i to bind (bind 1: 392 sider og bind 2: 290 sider) Både som videnskabsmand og som embedsmand kom H.J. Rink (1819-93) til at sætte sit præg på Grønland i anden halvdel af 1800-tallet - og Grønland til at præge hele hans liv. I 1848, hvor Grønland var en god forretning for Danmark, rejste han derop for at undersøge mineralforekomster. I stedet blev han grebet af landets særprægede og storslåede geografi og af beundring over indbyggerne og deres evne til at skabe sig en tilværelse under de ekstreme livsbetingelser i det kolde land. Men det var også en livsform, han oplevede som skrøbelig og måske truet som følge af den europæiske påvirkning. Som embedsmand i landet og direktør for Kgl. Grønlandske Handel satte han sig som mål at gengive grønlænderne deres selvbestemmelse og bevare og styrke deres oprindelige kultur og samtidig give dem mulighed for at udvikle sig i en ny tid og åbne landet mod verden omkring dem. Biografien om Rink- udsendt i 200-året for hans fødsel - bygger på omfattende research i dokumenter og breve. Den er samtidig et stykke grønlandshistorie, der hidtil kun har været sporadisk fortalt.

Biografi i to bind. Både som videnskabsmand og som embedsmand kom H.J. Rink (1819-93) til at sætte sit præg på Grønland i anden halvdel af 1800-tallet - og Grønland til at præge hele hans liv. I 1848, hvor Grønland var en god forretning for Danmark, rejste han derop for at undersøge mineralforekomster. I stedet blev han grebet af landets særprægede og storslåede geografi og af beundring over indbyggerne og deres evne til at skabe sig en tilværelse under de ekstreme livsbetingelser i det kolde land. Men det var også en livsform, han oplevede som skrøbelig og måske truet som følge af den europæiske påvirkning. Som embedsmand i landet og direktør for Kgl. Grønlandske Handel satte han sig som mål at gengive grønlænderne deres selvbestemmelse og bevare og styrke deres oprindelige kultur og samtidig give dem mulighed for at udvikle sig i en ny tid og åbne landet mod verden omkring dem. Biografien om Rink- udsendt i 200-året for hans fødsel - bygger på omfattende research i dokumenter og breve. Den er samtidig et stykke grønlandshistorie, der hidtil kun har været sporadisk fortalt.

Beretningen om Hans Hendrik og de to Hans Øer. Hans Ø bliver i denne bog bogstaveligt talt set både fra oven og fra siden. Forfatteren, Jan Løve, og bogens hovedperson, Hans Hendrik, har begge berejst store dele af Grønlands kyster; men overraskende har ingen af dem sat deres fødder på netop Hans Ø. Hans Hendrik har lagt navn til øen, og Jan Løve har gravet sig gennem alle kendte kilder, hvor Hans Hendrik og Hans Ø på nogen måde er omtalt. Resultatet er en gennemillustreret bog, hvor læseren følger Hans Hendrik fra ungdom til alderdom og introduceres til de mange forskellige ekspeditioner, hvori han deltog. Læseren får også forklaring på og baggrund for det fænomen, at to forskellige steder er opkaldt efter Hans Hendrik. Bogen henvender sig til alle i Grønland og Danmark, som interesserer sig for Grønlands historie og Rigsfællesskabets geografi.

Kultur & sprog Birgit Kleist Pedersen: Krig og verdenskrise i grønlandsk teater Peter Berliner: Sansede fællesskaber Rosannguaq Rossen: "Nuuk City" kanaliseres til den globale verden - grønlandske modeinfluencere på de sociale medier Malan Marnersdóttir: Færinger ser på Grønland - Grønland i færøsk litteratur Flemming A. J. Nielsen: Verbumtyper og diateser i grønlandsk - en skitse til syntaktisk karakteristik af grønlandske verber og en oversigt over det grønlandske diatesesystem Sundhed & sociale forhold Mia Anna-Lisa Freuchen Olsen & Tenna Jensen: Grønlands første alderdomslov fra 1926 - politiske opfattelser af ældre mennesker ved alderdomslovgivningens indførsel i Grønland Tine Aagaard: Rehabilitering eller et godt liv som gammel Helle Mougaard-Frederiksen & Lene Seibæk: Sundhedsprofessionelle perspektiver på patientinddragelse i det grønlandske sundhedsvæsen

Medrivende og humoristiske erindringer fra forfatterens barndom og ungdom fra slut-1940’erne til begyndelsen af 60’ernes Færingehavn og Godthåb i Grønland. Med nutidens øjne langt fra en rosenrød barndom. Det begyndte som livet i den geografiske udkant – og på en økonomiske kant, som ingen accepterer i dag. Næppe heller kommunens socialforvaltning.Født i 1944 i Casablanca. En flytning med længere stop i Danmark og på Færøerne, til Færingehavn og senere Godthåb med hjemmegående mor, efterhånden 2 søskende og en far, der som en voksen-tvilling til Emil fra Lønneberg altid var på udkik efter nye oplevelser. Livet var ikke spor kedeligt og langt fra forudsigeligt. Men selvstændighed gav det.

Swiss Alfred de Quervain and his three colleagues were the first ones to cross the mid Greenland Ice Sheet by dog sledge from a glacier north of Jakobshavn/Ilulissat in the direction of Ammassalik/Tasiilaq in 1912.As they approached the East Coast, they noted a completely unknown mountain range. According to their maps only crevasses in the Ice Sheet’s border zone were to be seen.The mountain area was given the name Schweizerland, and they drew a panorama of the mountain landscape from a distance of more than 100 km. They named 26 sites, but they could not site them on a map – there was none.The book also includes observations and data from the area noted by subsequent expeditions, and it has been possible to rediscover Alfred de Quervain’s mountains and plot them on a map by means of modern maps and observations made by the authors during their visits to the area.Based on the authors’ work, the Greenlandic Place Name Committee, Nunat Aqqinik Aalajangiisartut, has decided to authorize the majority of Alfred de Quervain’s names. The book is for all those interested in exploring Greenland and its history and geo­graphy, but also for alpinists and those interested in place name etymology.

Dette er den unge Henriettes beretning om hendes rejse til Grønland og livet ved et udsted i Nordgrønland i 1830´erne. Dagbogen giver et sjældent indblik i en ung, dansk kvindes møde med Grønland, et meget lille udstedssamfund og livet som udstedsbestyrerhustru langt væk fra familien i Danmark. Det er både en personlig beretning og en fortælling om kultur møder, der satte deres spor i både mennesker og sam fund i Grønland. Den foreliggende, transskriberede udgivelse er suppleret med oplysninger om steder, personer og hændelser baseret på en række utrykte kilder fra arkiverne i Nunatta Katersugaasivia Alla gaateqarfialu, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk.