Bøger udgivet af Escho/Sidste Århundrede

De tidligste eksempler på horror-fortællinger i dansk litteratur finder man hos den ellers så folkekære salmedigter B.S. Ingemann (1789-1862). Fra prosadebuten Fortællinger og Eventyr fra 1820 og til hans sidste bog Efterladte Eventyr og Fortællinger fra 1864 skriver han et væld af historier inspireret af især E.T.A. Hoffmans fantastiske og gotiske fortællinger. Det er gys midt i den idylliserende danske romantik. Åndeverdens dårekiste er den første samling, der er dedikeret udelukkende til denne ejendommelige side af Ingemanns forfatterskab. Her er intet emne for tabubelagt til at indgå. Alt i alt 17 fortællinger om labyrintiske mareridt, dobbeltgængere, kirkegårde, forbandede huse, okkulte ritualer, hemmelige rum, hallucinationer, mesmerisme, magnetisører, ligkogere, gravskændere, morderiske ægtemænd, varulve, levende døde, spøgelser, incest og nekrofili.Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) står centralt i den danske litteraturhistorie som salmedigteren, hvis Morgen- og Aftensange med Georg Brandes’ ord ”var uforgængelige”. Han skrev også flere historiske romaner, der i hans samtid var umådeligt populære og fortsatte med at være det op gennem det 20. århundrede. Måske er det derfor, hans gysere og fantastiske fortællinger er mere eller mindre oversete i dansk litteraturhistorie.

Det sukker så tungt udi skoven er et udvalg af Astrid Ehrencron-Kiddes (1871-1960), noveller om den synske Martin Willén, skrevet mellem 1909 og 1924. De foregår som oftest i de svenske skove i Värmland, hvor naturen, grusomme scener og særegne personskildringer er omdrejningspunkter. Stilen kan minde om en blanding af Selma Lagerlöf, en mere lavmælt Edgar Allan Poe og Karen Blixen, som fandt inspiration i Astrid Ehrencron-Kiddes værker. Ehrencron-Kidde har i eftertiden stået i skyggen af sin mand, forfatteren Harald Kidde (1878-1918). Men disse gotiske noveller viser hende med en skrift, som er hendes egen; poetisk, vemodig, grum og mærkværdigt gammeldags. Hendes Värmland er et tusmørkelandskab fuldt af mareridt, der bliver til virkelighed, og hvor grænsen mellem virkelighed og fantasi udviskes for novellernes gennemgående figur, den melankolske jurist Martin Willén, der drages mod sære og tragiske begivenheder. ”Det er især i de fire Bind om Martin Willén, at Fru Kidde har faaet al sit Sinds skumringsagtige og natlige Poesi til at blomstre. Hvor de dufter sødt og besværet, løndomsfuldt og dragende. Der er smaa Mesterværker imellem – af stemningsbevæget Skildringskunst.” Christian Rimestad ”I en sen Nattetime er det nervepirrende Læsning […] den hemmeligsfulde, neddæmpede Tone, Gispet, det standsede Aandedrag, den dragende Fantasi og Visionernes Kraft er oprindelige Evner og Anlæg i Astrid Ehrencron-Kiddes Talent.” Cai M. Woel

Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne i denne antologi, hvis ti tekster er optaget af det naturstridige, misdannede og sygelige. Denne type litteratur har aldrig været særlig ud­bredt i Danmark, men den blomstrede ikke de­sto mindre op i første del af det 20. århundrede.Vi har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920. De udgør det bedste fra en fragmenteret og relativt upåagtet litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig. Set på afstand udgør disse tekster en stort set glemt litterær strømning gemt bagved tidens publikumssucceser og avantgardens eksperimenter.Stilistisk varierer de fra det lavmælte og poetiske til det overspændte og feberhede, men alle opsøger de det aparte og groteske, og alle er de bundet sammen af en interesse for det, der bryder med menneskets almindelige, hverdagsagtige eksistens.Menneskekød: Grotesker 1910-1920 er med sin præsentation af denne strømning et forsøg på at nuancere og udbygge den historie, der normalt fortælles om dansk litteratur i perioden. Først og fremmest er antologien dog tænkt som en kilde til nye læseoplevelser.De fleste tekster i bogen har ikke været udgivet, siden de udkom første gang. Antologien indeholder blandt andet to noveller af Astrid Ehrencron-Kidde, der fik flotte anmeldelser, da Det sukker så tungt udi skoven udkom i Serie for grotesker i 2018.Indhold: Thorkil Barfod: ”Tandhjulet”Laurids Skands: ”Golgata-Studien”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Flammerne”Karin Michaëlis: ”Erasta”Laurids Skands: ”Menneskekød”Gustav Bauditz: ”Morfinguden”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Året før –”Johan Plesner: ”Nocturne”Carl Gandrup: ”Ene med Satan”Ingeborg Johansen: ”Tanker”

Fjorten tekster fra dansk og norsk litteratur er samlet i denne antologi. De stammer alle fra perioden mellem 1900 og 1910, hvor den overnaturlige uhygge og det groteske begyndte at manifestere sig som en mærkbar understrøm i de to landes fælles litterære landskab.Bogens sider befolkes af et righoldigt udvalg af bizarre skabninger fra genfærd og menneskeøgler over havfruer og døde guder til kannibalistiske katte, mens teksternes ophav strækker sig fra i dag totalt glemte skribenter til kanonforfattere, der lejlighedsvis udforskede det fantastiske og groteske. Også geografisk spænder fortællingerne vidt og byder på en rejse rundt i Europa – fra Danmark til Sverige og Norge og fra Island til Frankrig og Spanien.Perioden fra 1900 til 1910 er lige på kanten af modernitetens endegyldige indtog i Norden, og bogens fortællinger gennemløbes både af erindringen om folketroens gamle sagn og myter og af en gryende modernisme.Teksterne i bogen foregår i grænselandet mellem det virkelighedsnære og det overnaturlige og mytologiske. En mand bevæger sig gennem en giftig og regnvåd skov frem mod stedet, hvor den store gud Pan har lagt sig til at dø. En ond norsk olding har gemt en uhyggelige hemmelighed i gammel jernmine. En sindssyg gammel kone driver et herberg i en dyster storby, hvor både mørkets kræfter og hendes katte har frit spil. En desperat adelsmand i Paris opdager, at han kan dræbe alene ved hjælp af sit eget dybe, glødende had. En mand i Danmark taler i telefon med sin afdøde ven. En udhungret mand i Spanien forvandler sig til en menneskeøgle. Og i den sidste fortælling lægges hele verden øde af ragnarok. Vildsindet forfølger en relativt upåagtet grotesk litteraturhistorisk strømning i dansk og nordisk litteratur tilbage til det tyvende århundredes begyndelse. Udgivelsen viderefører det litteraturarkæologiske gravearbejde, som i 2017 resulterede i udgivelsen af antologien Menneskekød i Serie for grotesker. Indhold:Harald Kidde: ”Pan” Thit Jensen: ”Den lodne hånd”Sigurd Mathiesen: ”Den gamle grube”Holger Rygaard-Hansen: ”Rundjernet”Sten Drewsen: ”Hunger”Thomas Krag: ”Djævlebesættelse”Johannes V. Jensen: ”Vinternat”Sigurd Mathiesen: ”Jernkor­set”Thit Jensen: ”Spøgelset i bispereden”R. Jahn Nielsen: ”Et brev til en ven”L.C. Nielsen: ”Visioner II”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Marietta – Marietta!”Johannes V. Jensen: ”Kondignogen”Harald Kidde: ”Vidar”

Da novellesamlingen Unge sjæle udkom som Sigurd Mathiesens debut i 1903, blev forfatteren enstemmigt hyldet i hjemlandet Norge. Men kort efter var han stort set glemt, og resten af livet måtte han slås med fattigdom, alkoholisme og almindelig miskendthed.Selvom den forsvandt ud i glemslen straks efter udgivelsen, har Unge sjæle en særlig plads i nordisk litteraturhistorie som værket, der indvarslede modernismen i norsk litteratur. Bogen peger bagud mod skrækromantikere som Edgar Allan Poe og E.T.A. Hoffmann, men repræsenterer samtidig en vanartet og skævvreden tidlig modernisme a la Knut Hamsun og August Strindberg, ligesom novellesamlingen peger frem mod ekspressionismen, med en hakkende, hård syntaks og voldsomme stilistiske effekter.Helt moderne er også de tydelige homoerotiske undertoner, der går igen som et ledemotiv i novellerne. Måske er det denne udspændthed mellem det førmoderne og det moderne, som forhindrede Mathiesen i at få et gennembrud, men som får ham til at virke aktuel i dag, sammenlignet med mange af hans samtidige. Bogens syv noveller bevæger sig langt ind i sindets grænsetilstande: dødsangst og dødslængsel, febrilsk uro og mordlyst væver sig ind og ud af hinanden. I sit efterord kalder Dag Heede novellerne for ”besynderlige smittebærere af ek­sistenshad og radikal misantropi. De er depraverede, ondartede, uhyggeligt lakoniske beskeder om men­neskelig ondskab og gru”. Som hos den samtidige landsmand Edvard Munch er den virkelighed, vi møder hos Mathiesen, altid fremmedartet og urovækkende angstfuld.Sigurd Mathiesen (1871-1958), norsk forfatter opvokset i en velhavende købmandsfamilie i Larvik. Allerede fra sin tidlige ungdom ønskede Mathiesen at blive forfatter, og han fik ligesom den samtidige Knut Hamsun udgivet sin debut efter et udlandsophold i USA. Debuten, Unge sjæle fra 1903, sitrer af overspændte nerver og vanvidstilstande; en original og forkrøblet misvækst i samtidens sunde litterære flora.

Astrid Ehrencron Kiddes forfatterskab var stort set glemt, da novelleudvalget Det sukker så tungt udi skoven udkom i 2018. Bogen var det første nye udvalg af hendes noveller siden 1941. Det sukker så tungt udi skoven fik flotte anmeldelser og gav et uretfærdigt glemt forfatterskab et nyt publikum.Der hvor skyggerne faldt fortsætter genopdagelsen af en glemt og anderledes kvindelig stemme i dansk litteratur. Bogen indeholder som forgængeren både stemningsfulde, spøgelsesrislende gys og usædvanligt smukke naturbeskrivelser af de mægtige svenske skove, hvor historierne foregår; et tusmørkelandskab fuldt af mareridt, der bliver til virkelighed, og hvor grænsen mellem realitet og fantasi aldrig ligger helt fast.Deres gennemgående hovedperson er den synske Martin Willén, en melankolsk jurist, der igen og igen drages mod sære og tragiske begivenheder, som han forudser, men ikke kan forhindre.Stilen kan minde om en krydsning mellem Selma Lagerlöf, Karen Blixen og en mere afdæmpet Edgar Allan Poe, men Astrid Ehrencron-Kiddes musikalske sprog og den poetiske og tungsindige grundtone gør disse noveller til noget helt særligt, både gammeldags og dugfriske.Bogen indeholder både noveller fra Ehrencron-Kiddes bøger samt noveller, der aldrig før er udkommet i bogform. De blev i sin tid trykt i aviser og tidsskrifter og siden glemt – indtil nu, hvor de er blevet gravet frem efter et omfattende litteraturarkæologisk gravearbejde.Og novellerne passer som fod i hose med den opblomstring af interesse for gotisk og mærkværdig litteratur, der har været i Danmark de senere år.Astrid Margrethe Ehrencron-Kidde, født Ehrencron-Müller (1871-1960) måtte i en tidlig alder opgive sit ønske om at blive solopianist grundet en nervelidelse. Hun gav sig i stedet i kast med at skrive. Ehrencron-Kiddes hovedværk er fortællingerne om den synske sagfører Martin Willén og de mystiske og tragiske hændelser, han kommer ud for. Det er skæbnefortællinger om ensomhed, galskab og undergang, der har oplevet en renæssance efter udgivelsen af udvalget Det sukker så tungt udi skoven i 2018.

Efter udgivelsen af debutromanen En kritisk Tid i 1897 navngav anmelderne Jakob Hansen (1868-1909) ”Rædselsrealisten”. Han er i litteraturhistorien oftest beskrevet som både sensymbolist og – i kraft af sin baggrund – en form for arbejderforfatter. I dette udvalg er målet dog i stedet at sætte fokus på de sære og groteske sider af Hansens forfatterskab. Han var særligt inspireret af Edgar Allan Poe, men modsat de fleste andre af Poes disciple placerede Hansen altid sine fortællinger i en konkret virkelighed. Måske fordi virkeligheden forekom ham rædselsvækkende nok i sig selv. Jakob Hansen blev efter sin tidlige død glemt. Hvis han overhovedet blev husket, var det som ven af Martin Andersen Nexø. Dette udvalg peger på ham som en særegen forfatter, der skildrer moralsk fordærv med et kynisk blik. Udvalget samler Jakob Hansens debut En kritisk Tid og syv udvalgte noveller, heriblandt den aldrig før udsendte “Tabu”, som efter Hansens død blev fundet blandt hans efterladte papirer. ”på dansk findes [ikke] en mere rå og modbydelig Kadaverstank end den, der driver som en tyk Em over denne Skildring.” - Stubbekøbing Avis, 16.9.1897 ”Han var og forblev en ener. Han kom for tidligt. Hans kunst er en torso, men det hænder, at det ufuldendte arbejde fortæller mere om livets dybder og besvær, end den mere fuldendte form er i stand til det. Når man én gang har set, hvor lidenskabeligt livet og døden brydes i denne kunst, er det svært at glemme den.”- Julius Bomholt ”Poes mørke psykologisk betingede rædselsrealisme slår ud flere steder i Jakob Hansens forfatterskab. Men hans dekadente stiltræk modsvares (…) af en vitalistisk livsfilosofi og social indignation.” - Henrik Wivel, Dansk litteraturs historie, 2006-2009

En vaskeægte kultroman; glemt i dansk litteraturhistorie, men med et lille, men dedikeret publikum i ind- og især udland. Romanen er lige dele bizar gotik, detektivroman og -parodi, metafiktion og avantgardelitteratur, glemt og forbløffende moderne og fyldt med mere eller mindre gakkede teorier om telepati, hypnose, personlighedsspaltning og mennesket som løgvækst.Romanen begynder på en parisisk galeanstalt, hvor psykiateren dr. Renard de Montpensier udfører hypnotiske seancer med menneskeløget Kzradock. Herfra udvikler begivenhederne sig i et manisk tempo med mord, en puma, et hallucinerende biografpublikum og revolte på galeanstalten. Fra Paris bevæger romanen sig til Brighton, hvor de Montpensier må konfronteres med den mystiske lady Florence og deres fælles spøgelsesbarn, en døvstum hund, et personlighedsspaltet skelet, en skalperet detektiv og en mand, der måske er Kzradock, som styres af en manipulerende bændelorm, før han lærer menneskeløgets lektie.Menneskeløget Kzradock er en udknaldet roman, der konstant afmonterer sig selv og stiller spørgsmålstegn ved sandheden. Bogen fik ingen stor modtagelse i Danmark, men den tyske oversættelse fra 1912 vakte begejstring hos de tysk-jødiske filosoffer Walter Benjamin og Gershom Scholem, der så romanen som grundlag for en tvivlens metafysik. Romanen er genudgivet på tysk i 1987 og udgivet på engelsk i 2010 og 2017, men er aldrig før genudgivet på dansk.“i Dag ulæselig” –Cai M. Woel, Dansk Litteraturhistorie 1900-1950”Bogen unddrager sig ethvert normalt æstetisk Synspunkt. […] Hvad Forfatterens Hensigt har været med at skrive den, er helt uforstaaeligt. […] Denne Bog er mildest talt et besynderligt og højst bizart Indfald.” –Julius Clausen, Berlingske Tidende 1910”En lille novelle […] vil ryste ham helt ind til rødderne af hans stamtræ. Den hedder Die Menschenzwiebel Kzradock oder der frühlingsfrische Methusalem.” –Walter Benjamin”Denne bog er meget stor og taler et mægtigt sprog […]. [E]n detektivroman uden pointe, hvis begyndelse og ende ligger i menneskets uudsigeligt dæmoniske […]. Denne bogs […] kunstneriske enhed ryster moralen, for dens enhed er avlet af det dæmoniskes love.” –Gershom Scholem