dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger udgivet af Forlaget Apuleius Æsel

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Silvina Ocampo
    213,95 kr.

    Silvina Ocampo:(1903-1993) anses for at være en af Argentinas største kvindelige forfattere. Hun har udgivet digte og noveller og skrev i den for argentinsk litteratur så typiske fantastiske genre. Hun voksede op i en meget velhavende familie og blev gift med forfatteren Adolfo Bioy Casares. Parret var nære venner med Argentinas nok mest berømte forfatter Jorge Luis Borges, og de udgav sammen med ham en antologi over fantastisk litteratur. Cornelia foran spejlet: Denne novellesamling blev Silvina Ocampos sidste bog. Titelhistorien er en dramatiseret dialog, der foregår i et drømmeagtigt univers, hvor Cornelia fører en dialog med sit spejlbillede. I bogen er der også et par digte, og resten er noveller. Teksterne bærer præg af forfatterindens høje alder med refleksioner over liv og død. Der er mange tilbageblik til barndommen og ofte med en humoristisk vinkling.

  • af Franco Arminio
    173,95 kr.

    5 stikord: Italien, dødsøjeblikket, humor, angst, melankoli Om bogen: Postkort fra de døde består af 128 korte poetiske fortællinger, i hvilke de døde fortæller om det øjeblik de døde. Livet ses bagfra, fra afslutningen, og reduceres til få ting: et lys på kommoden, de første roser, en fødselsdagskage, syvkabalen, en grøn striktrøje. De er skrevet i en ironisk-melankolsk tone. Bogen er ud over på italiensk også udkommet på russisk. Om forfatteren: Franco Arminio (f. 1960) er fra byen Bisaccia i Syditalien. Han er forfatter til adskillige værker, som har gjort ham til en respekteret stemme på den skønlitterære scene i Italien. I 2009 vandt han Napoliprisen for sine studier af isolerede landsbyer og deres marginaliserede beboere.

  • af Martin Herbst
    278,95 kr.

    Om Den guddommelige komedie for alle:Dantes Guddommelige Komedie er et enestående spejl på vores komplicerede menneskelige tilværelse. I denne bog analyserer Martin Herbst Dantes rejse gennem Helvedet, Skærsilden og Paradiset med henblik på den almindelige læser. Bogen er en glimrende introduktion til et af de mest centrale værker i europæisk kulturhistorie og i højeste grad relevant i vores aktuelle og turbulente tidsalder.Martin Herbst (f. 1960) er forfatter, teolog, foredragsholder og rejseleder. Han holder jævnligt kurser om Dante og Den guddommelige komedie og er også rejseleder på kulturrejser til Dantes fødeby Firenze. Herbst er forfatter til Mit livs omvej (2009), en dramatisk rejse til Moon-bevægelsens indre, Sunde og syge fællesskaber (2013), Men ender det godt (2013), De syv glæder (2017), De syv dyder i går og i dag (2020.

  • af Christer Kihlman
    208,95 kr.

    Om Alle mine sønner:Bogen kan kaldes en selvbiografisk roman om den finlandssvenske forfatter Christer Kihlmans fascination af Juan, en ”taxi boy” han møder i Buenos Aires. Bogen handler om det stærke venskab, der opstår imellem dem. Kihlmans projekt bliver ifølge ham selv ”at skrive et menneske”, fordi bogen også kommer til at handle om Juans liv og hans vej til prostitutionen. En uhyre interessant og anderledes beretning fra første til sidste side. Christer Kihlman (1930-2021) anses for at være en af Finlands mest farverige og kontroversielle forfattere. Kihlmans bøger vakte altid opsigt, undertiden forargelse. Temaer der går igen i forfatterskabet er ægteskabskonflikter, alkoholisme og social uretfærdighed beskrevet med Kihlmans skarpe psykologiske blik. Romanen Dyre prins, 1975, er udkommet på dansk med titlen Mennesket der var tilfreds med sit liv, 1976 samt romanen Gerdt Bladhs undergång 1987, som udkom på dansk i 1988.

  • af Sara Mesa
    208,95 kr.

    5 stikord:Venskab voksen/teenager, fordomme, ensomhed, tabuemne, pædofili Om bogen:Måneansigt er en kort roman om et venskab mellem den 14-årige pige Casi og en mand på 54 år. De møder hinanden i en park. Begge to er enspændere eller outsidere. Hun bliver mobbet i skolen pga. sit tykke ansigt, og fordi hun ingen kæreste har. Han er begejstret for fugle og Nina Simone. I sin fortælling om dette umage pars venskab, som i omverdenens øjne er upassende, bevæger forfatteren Sara Mesa sig på grænsen til det tilladelige. Hun udforsker det politisk ukorrekte, men formår at holde balancen. Læseren bliver hele tiden konfronteret med nogle moralske overvejelser, der er aktuelle i dag.Bogen er allerede oversat til otte sprog og har fået meget fine anmeldelser. Om forfatteren: Sara Mesa (f. 1976) er en af Spaniens lovende nye forfattere. Hun har udgivet i alt otte bøger, både romaner og noveller, af hvilke flere er prisbelønnede. Hun foretrækker at skrive om det, der foregår bag kulisserne og giver sine læsere lejlighed til at reflektere over menneskelige særheder, over hvad der er normalt og unormalt. Hun får meget fine anmeldelser og hendes roman Cicatriz (Ar) blev af de store spanske aviser koret til en af året bedste bøger i 2015.

  • af Juan Marsé
    228,95 kr.

    Genre: skønlitteratur, roman (sp. titel: El amante bilingüe, 1990)Om romanen: En ulykkelig kærlighedshistorie om Juan Marés,der en dag finder sin kone, en smuk og rig kvinde fra det catalanske borgerskab, i seng med en anden mand. Han er håbløst forelsket i hende, og for at genvinde hende klæder han sig ud som en ”sortsmusket” sydspanier, som hun i det skjulte nærer en stor lidenskab for. Romanen er også en satire om den catalanske sprog-politik.Forfatter: Juan Marsé (f. 1933), en af Spaniens store forfattere. Modtog Spaniens modsvarighed til nobelprisen, el Premio Cervantes i 2008. På dansk er tidligereudkommet ”Den sorte jomfru” (forlaget Klim).

  • af Tomás Eloy Martines
    228,95 kr.

    Roman hvis handling udspiller sig under og efter Argentinas sidste diktatur 1976-1983. Emilia, datter af en magtfuld mand, der er rådgiver for militærregimet, møder på en bar i New Jersey sin stadig ligeså unge man, Simón, der forsvandt tredive år før, kort efter militærets magtovertagelse i Argentina. I alle de år, Simón har været forsvundet, har Emilia ledt efter ham forskellige steder i Latinamerika. Romanen er, som titlen antyder, inspireret af Skærsilden i Dantes Guddommelige komedie og kan tolkes på mange måder, bl.a. som en selverkendelsesproces. Tomás Eloy Martínez (1934-2010) var en af Argentinas store forfattere. Han skrev både journalistik og skønlitteratur. Hans udforskning af sit hjemlands historie og politiske forhold gav materiale til en lang række litterære værker om Argentina. I Danmark er tidligere udkommet Santa Evita og Tangosangeren af Martínez. Skærsild var inspireret af Martínez’ eksil i Venezuela og USA under militærdiktaturet.Stikord: Argentina, diktatur, forsvindinger, længsel og savn, Dante.

  • af saeko Matsushita & Christina Laforce
    208,95 kr.

    Lilly og den lådne kæmpe er en børnebog for 2 - 5-årige med tekst af Christina Laforce og smukke tegninger af japanske Saëko.Lilly er et lille spøgelse, der driller og laver narrestreger med andre børn og spøger rundt, men det er ikke altid lige sjovt at være et spøgelse, fordi alle går lige igennem hende. En dag finder Lilly en stor lodden kæmpe i haven, og så sker der ting og sager, der ændrer Lillys tilværelse. Stikord: Børnebog, spøgelse, ensomhed, omsorg, fællesskab.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.