Bøger udgivet af Forlaget Atalante IVS

I det første bind af de Parallelle Liv præsenteres grundlæggerne, lovgiverne og formgiverne af henholdsvis Rom på den ene side og Athen og Sparta på den anden. Plutark dykker dybt ned i de mange myter, der omgiver skikkelser som Romulus og Theseus og giver et levende indblik i, hvordan man i starten af vores tidsregning håndterede alle disse modstridende og fantastiske beretninger. Senere med Solon og Publicola kommer vi på mere historisk grund, men stadig befinder vi os i en formativ periode, der illustrerer de religiøse og verdslige institutioner, Rom, Sparta og Athen er så berømte for. Titlen Parallelle Liv skal tages helt bogstavelig: Plutark sammenstiller en græker og en romer, og udpeger ligheder og forskelle. Plutark skriver altså ikke kun historiske biografier, der som perler på en snor tager os gennem den klassiske verdens historie, men forsøger også at udlede moralske og filosofiske pointer af livene. Dette bind indeholder oversættelser ved S. Tetens (1800—11), V. Ullmann (1876—90) og K. Hude (1909—32).

Tredje bind af Plutarks Parallelle Liv favner bredt i tid og rum, men særligt udspiller historierne sig i Sparta og Rom. I Sparta forsøger Agis og Kleomenes at genrejse byen efter den gamle model men i en helt forandret tid. Deres projekt lider skibbrud, ikke mindst på grund af Filopoimen, der uigenkaldeligt undertvinger Spartas magt. I Rom forsøger brødrene Tiberius og Gracchus at reformere og balancere republikken, efter den på kort tid er blevet en væsentlig magtfaktor i hele Middelhavet. Det lykkes dem ikke, og i Rom næres de problemer, der kommer til fuld udfoldelse i borgerkrigene. Titlen Parallelle Liv skal tages helt bogstavelig: Plutark sammenstiller en græker og en romer, og udpeger ligheder og forskelle. Plutark skriver altså ikke kun historiske biografier, der som perler på en snor tager os gennem den klassiske verdens historie, men forsøger også at udlede moralske og filosofiske pointer af livene. Dette bind indeholder oversættelser ved S. P. Cortsen (1878—1943), S. Tetens (1800—11), V. Ullmann (1876—90) og K. Hude (1909—32).

I femte og sidste bind af Plutarks Parallelle Liv er det store tema den sidste fase af de romerske borgerkrige. Cicero forsøger uden held at holde sammen på republikken, Brutus deltager i sammensværgelsen mod Cæsar, men bliver slået af Marcus Antonius, der også når at tage livet af Cicero, før han og Augustus deler riget i øst og vest. I sin østlige del lever han ødselt med Kleopatra, indtil det igen kommer til krig. Han taber søslaget ved Aktion, og herefter er Augustus enehersker. Parallelt hertil har vi Demosthenes’ kamp for Athensk uafhængighed fra Makedonien, den udsvævende krigsherre Demetrios og Platons ven, den idealistiske Dion fra Syrakus på Sicilien. Titlen Parallelle Liv skal tages helt bogstavelig: Plutark sammenstiller en græker og en romer, og udpeger ligheder og forskelle. Plutark skriver altså ikke kun historiske biografier, der som perler på en snor tager os gennem den klassiske verdens historie, men forsøger også at udlede moralske og filosofiske pointer af livene. Dette bind indeholder oversættelser ved K. Hude (1909—32).

Tredje bind af Plutarks Parallelle Liv favner bredt i tid og rum, men særligt udspiller historierne sig i Sparta og Rom. I Sparta forsøger Agis og Kleomenes at genrejse byen efter den gamle model men i en helt forandret tid. Deres projekt lider skibbrud, ikke mindst på grund af Filopoimen, der uigenkaldeligt undertvinger Spartas magt. I Rom forsøger brødrene Tiberius og Gracchus at reformere og balancere republikken, efter den på kort tid er blevet en væsentlig magtfaktor i hele Middelhavet. Det lykkes dem ikke, og i Rom næres de problemer, der kommer til fuld udfoldelse i borgerkrigene. Titlen Parallelle Liv skal tages helt bogstavelig: Plutark sammenstiller en græker og en romer, og udpeger ligheder og forskelle. Plutark skriver altså ikke kun historiske biografier, der som perler på en snor tager os gennem den klassiske verdens historie, men forsøger også at udlede moralske og filosofiske pointer af livene. Dette bind indeholder oversættelser ved S. P. Cortsen (1878—1943), S. Tetens (1800—11), V. Ullmann (1876—90) og K. Hude (1909—32).

I andet bind af de Parallelle Liv præsenteres et bredt udvalg romere og grækere. Beskrivelsen af Perikles er skildringen af Athens storhedstid, mens den af Alkibiades indrammer Athens nederlag i den Peloponnesiske Krig; Alkibiades og Coriolanus sidestilles hos Plutark som eksempler på impulsive landsforrædere, hvorimod Timoleon og Aemilius Paulus fremhæves som eksempler på besindighed og retfærdighed; Timoleon førte krig på Sicilien mod de lokale eneherskere og karthagerne, mens Marcellus erobrede Syrakus ved et angreb, hvorunder Arkimedes blev dræbt. Det myldrer i det hele taget med farverige og berømte bi- og hovedpersoner, og Plutark fortæller med sans for både saglige ekskurser og kulørte anekdoter. Titlen Parallelle Liv skal tages helt bogstavelig: Plutark sammenstiller en græker og en romer, og udpeger ligheder og forskelle. Plutark skriver altså ikke kun historiske biografier, der som perler på en snor tager os gennem den klassiske verdens historie, men forsøger også at udlede moralske og filosofiske pointer af livene. Dette bind indeholder oversættelser ved S. Tetens (1800—11), V. Ullmann (1876—90) og K. Hude (1909—32).

Thukydides’ Historie har haft enorm betydning for vestlig politisk og historisk tænkning. Fortællingen om de græske bystater under den peloponnesiske krig kan læses som fortællingen om, hvordan krig påvirker samfund, og hvordan borgerkrig ofte kun er et nederlag væk. Hvor Herodot beskriver sejren over en udefrakommende magt, fremstilles kampen mellem Sparta og Athen i al sin gru som et græsk opgør, hvor grækere slår grækere ihjel, og hvor realpolitik og folkestemning fører til massehenrettelser og folkeforflyttelser. Thukydides’ fremstilling af krigens hændelser har siden hen, særligt i den angelsaksiske verden, haft indflydelse på politisk og filosofisk tænkning, og står stadig som en central tekst for forståelsen af, hvordan konflikter udvikler sig. Oversat af M. Cl. Gertz 1897—98.

Georgica, oversat af Simon Meisling, er dels et digt om landbruget: et digt i fire dele, der giver råd til landmanden om såtider, høst og biavl, dels et yderst raffineret og forfinet skrift fra en digter, der fra et liv uden jord under neglene hæver landbruget fra det bogstavelig jordnære til en poetisk sfære, hvor det praktiske blander sig med det religiøse og mytologiske. Inspirationen går tilbage til det ældste græske digt, Hesiods Værker og Dage, og hellenismens bukolik, og Vergil viser fermt, hvordan intet materiale er for dagligdags til ikke at kunne forvandles til kunst.

Thukydides’ Historie har haft enorm betydning for vestlig politisk og historisk tænkning. Fortællingen om de græske bystater under den peloponnesiske krig kan læses som fortællingen om, hvordan krig påvirker samfund, og hvordan borgerkrig ofte kun er et nederlag væk. Hvor Herodot beskriver sejren over en udefrakommende magt, fremstilles kampen mellem Sparta og Athen i al sin gru som et græsk opgør, hvor grækere slår grækere ihjel, og hvor realpolitik og folkestemning fører til massehenrettelser og folkeforflyttelser. Thukydides’ fremstilling af krigens hændelser har siden hen, særligt i den angelsaksiske verden, haft indflydelse på politisk og filosofisk tænkning, og står stadig som en central tekst for forståelsen af, hvordan konflikter udvikler sig. Oversat af M. Cl. Gertz 1897—1902

Thukydides’ Historie har haft enorm betydning for vestlig politisk og historisk tænkning. Fortællingen om de græske bystater under den peloponnesiske krig kan læses som fortællingen om, hvordan krig påvirker samfund, og hvordan borgerkrig ofte kun er et nederlag væk. Hvor Herodot beskriver sejren over en udefrakommende magt, fremstilles kampen mellem Sparta og Athen i al sin gru som et græsk opgør, hvor grækere slår grækere ihjel, og hvor realpolitik og folkestemning fører til massehenrettelser og folkeforflyttelser. Thukydides’ fremstilling af krigens hændelser har siden hen, særligt i den angelsaksiske verden, haft indflydelse på politisk og filosofisk tænkning, og står stadig som en central tekst for forståelsen af, hvordan konflikter udvikler sig.Oversat af M. Cl. Gertz 1897—1902

Cicero er uden tvivl den i dag bedst kendte romerske forfatter. Hans formidling og behandling af græsk og romersk filosofi har haft enorm indflydelse på eftertidens opfattelse af antikkens tænkning, og hans taler og retoriske skrifter har en virkningshistorie, der ikke kan overvurderes.I denne bog præsenteres oversættelser i udvalg af Ciceros taler og filosofiske skrifter. Samlingen er et forsøg på at forstå Ciceros filosofiske tekst Scipios drøm, der indgår som en del af hans statsteoretiske overvejelser i Om Republikken. Dette gøres ved at sætte teksten i en større kontekst af Ciceros skrifter.Sebastian Maskell Andersen (f. 1979) er cand.mag. i latinsk middelalderfilologi fra Københavns Universitet og underviser på Helsingør Gymnasium og Folkeuniversitetet i København. Tidligere har han udgivet oversættelser af Velleius Paterculus og Seneca.Bogen er udgivet i samarbejde med Minlæring.dk

Senecas drama Thebaiden (også kendt som det noget misvisende Fønikerinderne), som her for første gang er oversat til dansk, udspiller sig i tiden efter Sofokles’ Kong Ødipus og lige før begivenhederne i Aischylos’ De Syv mod Theben. Ødipus, der har erkendt sin synd og revet øjnene ud på sig selv, har forladt Theben, men er endnu ikke undsluppet konflikten, der raser i den forbandede slægt. Det er et studium i ekstremt selvhad og magtsyge. Dramaet overholder ingen af de traditionelle konventioner og har en meget åben slutning, hvad har fået kritikere til at betragte det som ufærdigt. Ikke desto mindre er det spændende læsning, som med sit blodige billedsprog på én gang fascinerer og frastøder. Sebastian Maskell Andersen (f. 1979) har en cand. mag. i latinsk middelalderfilologi og underviser på Helsingør Gymnasium og Folkeuniversitet i København.

Martial digter fyndigt, spydigt og groft om livet som litterær lejesvend i kejsertidens Rom. Når han ikke behager kejseren, den så berygtede Domitian, eller brokker sig over at stå tidligt op og til rådighed for de rigmænd, han lever af, skriver han i sine epigrammer primært om sig selv og sine nærmeste omgivelser: venner, fjender og elskerinder. Dette er en genudgivelse af Axel Juels oversættelse fra 1945 med ajourført retstavning.

I denne bog oversættes for første gang til dansk et udvalg af Statius’ Silvae til dansk. Digtene stammer alle fra slutningen af det første århundrede og kredser om kejser Domitian, digterens velgørere og Statius’ hustru. Alt i alt giver digtene et enestående indblik i kulturlivet i en periode af Roms historie, der ellers er mest berygtet for eskapader og grusomhed. Digtene er ledsaget af en grundig introduktion til deres historiske og litterære kontekst, og udførlige kommentarer til indholdet. Der er altså tale om en bredt anvendelig bog, der tager læseren ved hånden og fører ham eller hende ind i Statius’ forunderlige univers. Morten Skou Andersen (f. 1980) er cand. mag. i latin, lektor ved Aurehøj Gymnasium og tidligere ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han er desuden sangskriver og har udgivet flere album alene og med sit band Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med.

I disse digte, oversat af Sigurd Müller, blandes myter med dagligdag og det guddommelige med det menneskelige. Fælles for troldkvinder, kykloper, hyrder og kvinder på ved til festival er følelserne: længsel, jalousi og usikkerhed. Theokrits (3. århundrede f.Kr.) små beskrivelser er lagt i munden på karaktererne selv, og gennem dem oplever man en verden, der er umiddelbart forståelig for en nutidig læser; det idylliserede og bukoliske inspirerede bl.a. Vergil og fik en enorm betydning for eftertidens billede af Grækenland som et både virkeligt og magisk sted.

Apollonios’ Argonautika, oversat af C. P. Christensen Schmidt, er en kilde til mange af de klassiske antikke myter, vi kender i dag, og så er den naturligvis forhistorien til en af de største klassiske tragedier — kærlighedshistorien der gik helt galt, nemlig forholdet mellem Medea og Jason. I digtet får vi udfoldet historien om troldkvinden Medea, der forråder sin familie og ved gudernes mellemkomst hjælper Jason med at erhverve sig det gyldne skind. I løbet af historien får vi samtidigt flere af de kendte myter bl.a. historien om Jasons kamp mod krigerne, der vokser frem af såede dragetænder, Medea og Jasons besøg hos troldkvinden Kirke og nogle af Herakles’ bedrifter.

Vi har for resten lige fået registreret en ny udgivelse hos jer, Nibelungekvadet ISBN 9788797014851, som jeg har følgende beskrivelse til:Nibelungekvadet finder sted i folkevandringstiden, hvor burgundere, hunner og nordboere optræder i middelalderlige gevandter og levevis. Den gamle fortælling om Sigfreds død er her blevet opdateret til middelalderens publikum, og resultatet er en høvisk ridderroman med turneringer, prøvelser og kirkegang kombineret med mere dystre elementer i form af trolddom og bedrag: dværgenes guld, dragens blod og Hagens og Krimhilds gensidige had, der fører dem med åbne øjne mod det endelige opgør. Dette er en genudgivelse af Chr. Fledelius’ forkortede oversættelse fra 1912. Fledelius udtog ca. 25% af de originale vers og erstattede dem med et resumé i et tillæg.

Xenofons Græske Historie eller Hellenika fortsætter, hvor Thukydides slap, på en så abrupt måde, at hans intention om værkets plads som en fortsættelse eller tilføjelse ikke er til at tage fejl af. Vi hører om Athens nederlag til Sparta i 404, om De Tredives diktatur og de mange og hurtige omslag for de græske bystater. Xenofon deltog ligesom Thukydid selv i det politiske og militære spil, og kom på grund af sin karriere som lejesoldat til at leve det meste af sit liv i landflygtighed fra sin hjemby, Athen. Hvor både Herodot og Thukydid har erklærede mål for deres historier, nemlig at fortælle henholdsvis om Perserkrigene og den Peloponnesiske Krig, er Hellenikas mål, især i bog III-VII, nærmere at skrive samtidshistorie. Fortællingen er kronologisk fremskridende med særlig vægt på vigtige perioder som f.eks. De Tredives regimente og større slag, men den strukturerede fremstilling, der er så vigtig for Thukydids værk er fraværende. Hos Xenofon finder vi kimen til en form for historieskrivning, der kom til at dominere senere, krøniken, der ofte udmærker sig med at skifte mellem det personlige og det upersonlige, og hvor hvert enkelt bidrag står i forlængelse af, men ikke nødvendigvis i relation til, det forrige. Oversat af M. Cl. Gertz 1902 og Frederik Weilbach 1937.