Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
1864 var en national, men også en folkelig katastrofe for Sønderjylland og Nordslesvig. Landet blev amputeret og grænsen rykket helt op til Kongeåen. Man skulle nu aflægge ed til kejseren og kunne tilmed risikere at komme i treårig preussisk militærtjeneste. Så hellere udvandre. Og det gjorde rigtig mange da også. Da en folkeafstemning om de besatte områders tilhørsforhold ikke var i sigte, skiftede man kurs, nu gjaldt det at holde modet oppe hos de dansksindede. Det var ikke helt let. I skolerne blev dansk fortrængt, og i 1888 blev dansk helt forbudt – også i frikvartererne. Det er baggrunden for den historiske roman om vandrelærerinden Henriette Gubi og optanten Knud.Henriette Gubi blev født 1856. Hun voksede op i et fattigt hjem med mange søskende, hvoraf de fleste døde som børn/unge. Hun var også selv svagelig, og som ca. 15årig fik hun fjernet det ene øje. Henriette begyndte i ungdomsårene at skrive digte, som hun sendte til avisen Dannevirke. Hun kom på højskole og på Zahles seminarium i København. Fra 1882-91 underviste hun i private hjem og på en lille skole ved Rejsby, indtil hun i 1890, af H. P. Hansen, blev opfordret til at blive vandrelærer. Hun boede rundt om på gårdene og underviste børnene i dansk, danmarkshistorie, bibelhistorie, geografi o.a., og hun vejledte forældrene, så de efter hendes afrejse kunne fortsætte undervisningen på egen hånd.I Men sko må jeg ha’ optræder en ung mand fra Sundeved, Knud Sørensen parallelt med Henriette.Da de første 6 år efter 1864 var gået, kunne sønderjyderne ikke længere optere ( dvs. søge om at bevare deres danske statsborgerskab og alligevel blive boende.) De unge mænd skulle derfor i preussisk militær når var fyldt 17 år. For at undgå dette udvandrede mange. Således også Knud. Men da forældrene ikke kunne undvære ham på gården, kom han hjem igen, og i 20 år levede han illegalt derhjemme. Et lille værksted med et klædeskab ,der førte ned til en gammel kartoffelkælder blev hans “hjem.” Han fik en håndfuld børn med forældrenes tjenestepige og forsøgte gentagne gange at komme ud af “Fangenskabet,” men i modsætning til Henriette der øvede aktiv modstand mod det preussiske styre, blev Knud mere og mere forknyt.Romanen følger Henriette og Knud fra 1864 til, Henriette Gubi dør i 1894. Henriette når således ikke at opleve genforeningen i 1920. Der er tidligere skrevet en biografi om Henriette Gubi.
De grusomme børnemord i Betlehem optager stadig sindene.Healerens fødsel for 33 år siden var årsagen til dem.
I 1926 fandt man på det kongelige Bibliotek en ukendt biografi af H. C. Andersen. Litteraturprofessor Hans Brix kaldte erindringerne for H. C. Andersens Levnedsbog. Ifølge Topsøe-Jensen er Erindringer en af de betydeligste og mærkeligste selvbiografier i dansk litteratur. Med historikeren Jens Jørgensens omfattende kommentarer til værket får Erindringer en ny dimension; med den ny viden underbygger Jens Jørgensen sin sensationelle teori om eventyrdigterens kongelige oprindelse og bidrager hermed til en nyvurdering af H. C. Andersens liv og forfatterskab.
Julie Rød er en ung pige på 18 år, der drømmer om en anden slags liv en forældrenes. I 1918 har hun fået arbejde hos købmand Fuglevik i Kristianssund, som tjenestepige og ekspeditrice. Julie glæder sig over livet, over at være ung med fremtiden foran sig. Måske vil hun søge ind på seminariet. Hun er begavet. Hun har mange muligheder.Så sker katastrofen. Den jævnalderende søster dør af den spanske syge, og Julie må flytte hjem for at overtage forpligtelser i hjemmet og på gården. Hvordan bliver hendes liv herefter? Herom handler Anne Karin Elstads Julie - en lydig pige. En historisk roman om Julie Rød, det tyvende århundrede og den moderne mentalitet.
Sjæl i flammer. Af Lars Muhl. Det gamle løsen »Vil du tænde, må du brænde« siger noget om dét at have et formål, skriver den danske rockmusiker Lars Muhl i forordet til denne hudløse og musikalske erindringsbog.Sjæl i flammer er først og fremmest en bog om at være anderledes og samtidig betale prisen for det. Det handler om et følsomt menneske, der i 1960´erne havde et klart formål: At følge musikkens vej. Og som ikke dengang erkendte, hvorhen vejen gik.Erindringsbogen har mange tonearter. Kompleks og fuld af modsætninger: bekendelser og kritik, piger og musik, stoffer og turnéer, frihed og tvangsafvænning, drømme og selvopgør: Muhl vs. Muhl. Gennem selvopgøret kommer vi tæt på Muhls brogede liv og på de op- og nedture, han har gennemgået musikalsk og menneskeligt.Bogen rummer på én gang sønderlemmende og nænsom kritik af musik- og ungdomskulturen, der kaster lange skygger ind over den musik og den kultur, Muhl har været en del af. En levende begravet kultur, er han tilbøjelig til at mene i dag. Ny udgave. Lars Muhl, født 1950 i Århus, er forfatter, komponist, sangskriver og sanger. Hele produktionen - især de nyere esoteriske titler Gral, Maria Magdalene, Seeren fra Andalusien og senest Det knuste hjertes visdom - kan ses som en erkendelsesrejse mod nye og højere former for erkendelse og liv.
I Slægten Laveran møder vi en række af Madsens personer fra hovedsædet i Århus. Der er dømt kriminalroman, skæmteroman, erindringsroman, roman-roman. Om ordet og fortællingen som vort livs brændstof.
En forunderlig og dyb roman om vores frygt. Frygt for at miste vores intellekt, vores seksualitet og en frygt for at skulle leve et liv som mere eller mindre selvskabte robotter. Da den tilsyneladende priviligerede Jost omsider kommer til bevidsthed efter at have tjent en af de mest betroede og avancerede maskiner, samfundet råder over, er det eneste, han længes efter, at se blomster, og det eneste, der betyder noget for ham, er en kat. På sin flugt fra det både avancerede og dybt primitive samfund, Jost befinder sig i, arbejder han i et bageri, hos en skrædder og blandt chauffører, der kører med delikatessebageriets kager. Men alle vegne er han en fremmed, og den galskab, der tilsyneladende hersker overalt, står han fuldstændig uforstående overfor, indtil han en dag igen sidder ved en datamaskine og forsøger at fjerne David Rafn fra magten.
Flo kommer fra frugtplantagen, hendes baggrund er naiv dansk middelklassekultur. Hormonalt, ideologisk og personligt er hun ude af balance, som det samfund hun lever i. Juba er fra Ishøj, men stammer fra sletten, han er kurdisk tyrk, og han er kommet til Danmark med sin far Ceffer og sin stedmor Odilla Ding Dong. Juba er smuk og helstøbt, som en kongetiger i spring over en å, men hans verden hænger ikke sammen. Der er for langt mellem imamens forskrifter og socialforvaltningens forordninger. Kan forskellene mellem de to harmoniseres?
Er lotto og tipning, quiz og Skrab eller Robinson og Fangerne på Fortet i virkeligheden de mest radikale former for samfundskritik i dagens Danmark? Det hævder Johannes Andersen i denne nye udgave af Hverdagens centrifuge. "Hverdagens centrifuge" er et forsøg på at tage tidens og hverdagens puls og rummer en omfattende og kritisk beskrivelse af den danske hverdag. En række indgående og detaljerede beskrivelser, som enhver vil kunne nikke genkendende til.
Når man læser nu afdøde historieprofessor, Christopher Lachs, Eliternes oprør og forræderiet mod demokratiet, får man hurtigt fornemmelsen af, at man her sidder med et værk, der rummer det mest gennemgribende opgør med de vestlige, humanistiske velfærdssamfund, som det overhovedet er muligt at forestille sig i dag.Hovedmotivet i værket er eliternes opgør med det fælles bedste.Selvom ethvert menneske med blot almindelig forstand er klar over, at vi i dag lever i en skrøbelig verden med begrænsede muligheder, så er det stadigvæk grænseløshedens evangelium, der prækes, mens fællesskabsbevarende traditioner bekæmpes. I fremskridtets navn!Yderst kontroversielt slutter Lach sit forfatterskab med den påstand, at et kultursamfund kan måles på, at det sætter grænser og opstiller forbud, og at det er i stand til med civiliserede midler at forsvare sit værdigrundlag.
Gennem en detaljeret og kyndig kritik af neoliberalismen og den internationale finansverden redegør Ross Jackson for, hvorledes den globale, økonomiske og politiske verdensorden fungerer, eller hvorfor den netop ikke fungerer. Jacksons bog tilbyder læseren den mest klarsynede beskrivelse af, hvorledes globaliseringen skaber sammenbrud og kriser og gør det umuligt at løse de reelle problemer, som globaliseringen har skabt, f.eks. klimaforandringer, beskadigede økosystemer og energiforsyningsproblemer. I bogens sidste del skitserer Jackson en strategi for en række udbryderstater, der vil give landene muighed for at genvinde kontrollen over deres økonomier og erstatte WTO, IMF, Verdensbanken med nye institutioner, der understøtter økologisk bæredygtighed og samtidig respekterer menneskerettighederne.
Roman fra Ukraine i tiden lige efter Sovjetunionens fald.God ven af liget er en sort, men alligevel humoristisk fortælling om et samfund, hvor det kommunistiske individ endelig er blevet frisat fra staten, men hvor resultatet er nogenlunde det samme, som hvis man sparkede krykkerne væk under en krøbling. I den ny samfundsorden er al moral tilsidesat, sorte penge styrer livets gang, og korruption er et nødvendigt redskab, hvis man vil overleve. Tolja lever en formålsløs tilværelse i et samfund, der ikke har brug for ham, og han tjener sine penge i tvivlsomme jobs, f.eks. som falsk vidne. Hans kone har heller ikke brug for ham - hun har fundet en anden. Overladt til sig selv deler Tolja nu sine vanskeligheder med sin moralsk anløbne ”ven” Dima. Da Tolja lader et ord falde om, at han gerne så sin kones nye kæreste ryddet af vejen, er Dima selvfølgelig mand for at få ordnet den sag. Da tiden kommer for at give oplysningerne om ofret til lejemorderen, vælger Tolja, i en tilstand af afmagt og panik, at give oplysninger om sig selv i stedet for om konens kæreste. At optræde som nr. 1 på lejemorderens hitliste indgyder ham paradoksalt nok noget af den livsgnist, han har manglet. Men da han genfinder troen på sig selv, er det naturligvis for sent at fortryde.Heldigvis overlever han det første forsøg fra lejemorderens side, og det giver Tolja mulighed for at beordre et nyt mord ...Andrej Kurkov (f. 1961) er født i Skt. Petersborg, Rusland, men bor nu i Ukraines hovedstad Kiev. Han har udgivet flere romaner og noveller. Der er tidligere udgivet en bog af ham på dansk, nemlig den roste Døden og en pingvin fra 2004.
Krimi er ikke nogen krimi, selv om der er masser af blod og vold! Peter Boes roman Krimi er en satirisk roman om misundelse, uretfærdighed og store forbrydelser. Om wannabees og krimidronninger, om vold og sex. Sidst men ikke mindst er det en sørgmunter fortælling om, hvor lidt der skal til, før moralen går i stykker, og verden bliver et tag-selv-bord for den skrupelløse. Sådan set er det en opdateret udgave af Dostojevskis store roman om forbrydelse og straf, Boe har skrevet, blot med masser af parodi og satire.
Robert er hjemme på leave efter en dramatisk episode i Helmand, der kostede hans bedste ven livet. 21 dage skal han have til at gå i København, 21 dage, der burde byde på glædelige gensyn. Men Robert slås med sorg over tabet af vennen og med skyldfølelse. Han befinder sig i en alvorlig identitetskrise. Et andet sted i København er Jenny. Hun har styr på livet og studierne og arbejder på livlinen som frivillig rådgiver, men under overfladen ligger fortidens spøgelser fra barndommens Vendsyssel på lur, og i den anden ende af røret er en soldat, hvis historie formår at røre hende.Det er langt fra den danske modstandskamp med dens heroiske skildringer - f.eks. efterkrigsfilmen Soldaten og Jenny - til Peter Bredahls psykologiske roman med samme titel om liv og skæbner i det lille krigsførende - og krigshærgede land - som er Peter Bredahls og vores.
Rygtet om Guds død er startskuddet til det moderne liv og grundlaget for moderniteten, skriver sognepræst og forfatter Søren Matthiesen. Tanken om Guds død kommer først for alvor kommer til at spille en rolle i og breder sig i det nittende århundrede, bl.a. som en konsekvens af tanken, at menneskers forestilling om virkeligheden kunne være et produkt af dets egen bevidsthed, og at GUD derfor døde – og dør! – hvis mennesker holder op med at tro … Søren Matthiesens bog leverer litterære analyser af 4 centrale skikkelser i opgøret, nemlig J.P. Jacobsen, Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Fjodor Dostojevskij.
Jørgens krig er fortællingen om den unge Jørgen Røjel, der under besættelsen ikke kunne lade være, men måtte blande sig. Beslutningen om at gå til modstand traf han, mens han gjorde tjeneste som underlæge på en minestryger. I roklubben lærte han Kronprins Frederik at kende, og på Amalienborg drøftede han en sen aften over en øl Danmarks situation med Kronprinsen: Samarbejde og pragmatisme eller modstand og idealisme? For Jørgen var der ikke noget valg. Og måske derfor blev han snart en af modstandsbevægelsen store skikkelser. Erik Knoths romanbiografi samler ikke blot Jørgen Røjels store indsats men giver en fin og spændende skildring af “de fem mørke år” under besættelsen og frem til befrielsen, hvor Røjel kom til at spille en leder- rolle i modstandsorganisationen Holger Danske.Erik KnothFødt 1946. Efter en karriere i det private erhvervsliv har Knoth været fuldtidsforfatter siden 2006, hvor han debuterede med SOS Wilhelm Gustloff. Siden er udkommet Eva Brauns hemmelighed, 2008 og Hvide rose, 2010. Mustard point - dokumentarisk roman om Hvidstengruppen udkom 2011 og betød et gennembrud.
En fantastisk spion- og røverroman, hvor læseren bevæger sig frit i tid og rum i en ”science fiction” fra Eddaens og Bibelens dage. Fra Atlantis – Helgoland – der trues af oversvømmelse, sejler en ekspedition til Egypten for at opspore et hemmeligt våben til beskyttelse mod alskens ulykker. Det er ikke småting, man kommer ud for undervejs: Forrygende orkaner og vulkanudbrud, blodtørstige krigere og egyptiske plager. De voldsomme optrin foregår delvis i kendte historiske rammer.Forfatteren røber et indgående kendskab til skiftende tidsaldre og kulturer.
Hovedpersonen Annelise Jankow er i London. På et kedeligt hotel, ved at lægge sig til at sove. Hun er matematiker og deltager i et symposium, hvor man næste dag skal diskutere årsagerne til at religion og anden overtro stadig spiller en stor rolle i verden. Annelise Jankow er et tilfreds menneske, strålende karriere på Matematisk Institut, gift med Peter, kontorchef i Finansministeriet. To velfungerende og stræbsomme sønner.Da hun vågner befinder hun sig stadig i sengen, men det er en anden seng, i et andet værelse, og en lille hyrdindefigur – Meisnerporcelæn – tiltaler hende med en grov stemme og beder hende følge med til receptionen. Det viser sig, hun befinder sig i helvede – selv mener hun, at hun er Disneyland, og at det hele er en drøm. ”Jeg er død,” siger hun og bliver belært om, at hun er i det hinsides. ”Der er ikke noget hinsides. Det er en nærdødsoplevelse,” siger Jankow.Efter at være blevet forhørt af mutanter i jakkesæt med odderansigter og efter at have gennemgået en række pinsler, skifter scenen, og hun befinder sig nu i ”Himlen” – en lokalitet hun heller ikke tror på.Niels Lindow (f. 1942) er uddannet fra Københavns Universitet og har i en årrække arbejdet som underviser på VUC. Størstedelen af sit arbejdsliv har han været systemudvikler i et velrenommeret IT-firma. Overraskelsen er Lindows debut som forfatter.
Slægtsromanen om Helvig Pedersdatter fra Thy - foregår i årene 1816 til 1838.Helvig er første bind i en romantrilogi. De to andre bind er Ud og hjem og Til deres dages ende.Helvig har fået en skæv start i livet som uægte barn af en ung gårdmandssøn og en tjenestepige, og læseren følger hende gennem mange prøvelser i hendes unge år.På baggrund af imponerende og meget omfattende studier i datidens kilder har forfatteren rekonstrueret mere end en spændende og tidstypisk pige- og kvindeskikkelse. En hel tids samfund, sogne og landsbyer har stået model, og mennesker genopstår for øjnene af læseren. Alle personer i bogen er hentet ud af arkiverne, af kirkebøgerne, og de har bibeholdt deres rigtige navne.Winni Østergaard har tidligere arbejdet som journalist og skrevet børneteater, men Helvig var hendes debut som romanforfatter.
Et sted i Pyrenæerne ligger et gammelt cistercienserkloster. Det er bygget i år 1100. I forbindelse med klosteret ligger et yndigt renæssanceslot. Stedet er privat eget og bruges blandt andet til afholdelser af konferencer. Emmy Torp, en moden og meget elegant dame, fra Nordsjælland er inviteret til en sådan konference. Hun er forfatter og hendes speciale er franske kætterreligioner. Konferencedeltagerne kommer fra hele Europa. Emnet for konferencen er de oldkristne fund i øvre Ægypten - Naghamadi-fundene! Konferencen får meget hurtigt et helt andet indhold, da flere af konferencedeltagerne bliver myrdet, og ligene bliver skamferet af uforklarlige bid. Det smukke gamle kloster ruger tilsyneladende over en hemmelighed, der er værd at dø for. Mystikken breder sig, og morderen skal åbenbart findes i egne rækker. Emmy Torp og den ældre kriminalkommissær Marc arbejder hektisk for at finde frem til morderen. Hvad er motivet og hemmeligheden bag mordene og ikke mindst, hvad er det for et aggressivt uhyre, der lusker rundt i klosterets gange ved midnatstid?Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har været præst i den danske folkekirke fra 1975 til hun blev pensioneret. Hun har beklædt adskillige tillidsposter, bl.a. har hun siddet i det daværende Radiorådet. På Hovedland har hun bl.a. udgivet den selvbiografiske roman Elisabeth (2000), Skyggeland (2001), Den sidste nordbo (2002) Krigsdøtre (2004) og Maria Magdalenes verdener (2008).
Ualmindelig velfortalt beretning fra romertiden om samtidens syn på Jesus.I Rom modtager Tiberius, der var kejser fra 14 f. Kr. – 37 e. Kr., en dag et brev fra kommandanten i Capernæum ved Geneserath sø. Han beretter om uforklarlige hændelser, som befolkningen er optaget af, en healer som udfører bemærkelssesværdige handlinger, bl.a. har han netop helbredt kejseren gode ven, som led af en grim sygdom.Kejseren, som selv lider af en alvorlig øjensygdom, bliver af gode grunde interesseret i, hvad der sker i Palæstina, og han sender skuespilforfatteren Publius Naso af sted. Også dennes hustru Clodia, der er i familile med digteren Ovid, drager af sted, men hun skal berette hjem til kejserens adoptivsøn, Caligula. Og så tager begivenhederne ellers fart.Her er magtspil, overfald, intriger, forsøg på giftmord, alt imens man kommer tættere og tættere på den mærkelige mand, hans gerninger og stærke greb om en stor del af befolkningen. Også de sidste dramatiske døgn med korsfæstelsen og opstandelsen er med.Bogen blev, da den først udkom modtaget med meget flotte anmeldelser. Et par år efter udgivelsen skrev Berlingske Tidendes Jan Hedegaard, at romanen ganske enkelt var fremragende, og at den fortjente verdensberømmelse.Erik Juul Clausen (f. 1927) er kendt for sine historiske fantasy-romaner, fx Borgen på Manhattan (2007) og Faraos øje (2004) og for sin trilogi om Danmark underbesættelsen Operahuset, Spillemandens krig og Høst 1943.En indfølende research og en journalistisk næse for den gode historie samt et legende, let og tilsyneladende ubesværet sprog er Juul Clausens varemærke.
Elvis og Cliff er de lysende stjerner på Franks himmel. Vi er i Ormslev ved Århus og 1960erne er godt i gang. Handelskrigen mellem købmanden og Brugsen raser. Brugsen går over til selvbetjening, og købmanden er sikker på at sejre. Kunderne foretrækker selvfølgelig personlig betjening. Frank starter OKR - Ormslev Købmandshandels Reklameradio, hvor reklamerne råbes ud i butikken mellem musiknumrene. Købmanden foretrækker Gustav Winkler og Birthe Wilke - så køber kunderne mere, men Frank spiller helst Elvis og Cliff. Men der er meget andet, der rører på sig i Ormslev. Der er fodbold i Snævret, og henne ved skolen tager frøken Varberg karbad bag kældervinduet. Frank vinder en sangkonkurrence, skifter navn til Frankie New og kommer på plakaten i Tivoli Friheden i Århus. Med stor succes. Indtil stemmen går i overgang. Måske kan en kastration give ham stemmen tilbage, mener Birger, der er praktisk begavet, men han skal heller ikke ind til Århus og have en realeksamen. For en realeksamen må man have for at komme frem i verden, når man er fra Ormslev. Per Gammelgaard har med stor humor og en god portion melankoli skildret sin opvækst i Ormslev lige udenfor Århus. Per Gammelgaard, f. 1948. Uddannet bibliotekar. Han debuterede i 1972 og siden er der udkommet digte, noveller og romaner fra hans hånd.
Næsten en hel dag af Sigurd Langs liv. Tilsyneladende sker der ingenting på de seks kvadratmeter i cellen i Aarhus Arrest, men under overfladen dirrer fængslet af nervøs foretagsomhed. Opfindsomheden er stor, hvad enten det gælder indsmugling af narko, studehandler under gårdturene eller hvordan man lettest udholder det monotone arbejde på værkstedet. Ordensmagten er hele tiden til stede, klar til at kropsvisitere og straffe de uregerlige. Søren Lyngbyes fortælling er baseret på selvsyn. Det er en underfundig, realistisk beretning, der giver et fantastisk indblik i den verden, der er lige under.Det bizarre og det anderledes liv er næsten naturligt i denne skildring fra et dansk fængsel, hvor Søren Lyngbye i de sidste 5 år har undervist de indsatte i kunst. Han har siddet som en flue på væggen og hørt fangerne prale af deres bedrifter. Men han har også lagt øre til fortvivlede, syge, vanvittige og helt normale beretninger. Råt veksler med usødet i den barske men også vanvittigt humoristiske fortælling fra fængslet, hvor kun de stærkeste og listigste overlever.Søren Lyngbye er uddannet billedkunstner fra både Det Jyske Kunstakademi og Akademia Sztuk Pieknych i Polen. Han arbejder i dag med udsmykning, kunstneriske show og undervisning. Søren Lyngbye har tilbragt lange perioder af sit liv rundt om i verden på jagt efter inspiration og oplevelser. Det smitter af på hans kunst og livsopfattelse og litterære arbejder. Der er ikke nogen dansk forfatter, der som Lyngbye formår at tviste det rablende uortodokse, geniale og gale med det forbløffende næsten over-normale. Søren Lyngbye har tidligere udgivet novellesamlingen Syv rejsende (1986) og romanerne Den sorte Madonna (1991) og Frejas tårer (2001).
En mand, der ikke husker andet, end at han aftenen forinden lå på sit dødsleje og at hans navn var Wolfgang Amadeus Mozart, vågner op i bizarre omgivelser: Der er musik, men intet orkester. Køretøjer, men ingen heste. Og lys, men ingen ild. Er han havnet i Helvedes forgård eller måske er det Paradis? Og vigtigst af alt; med hvilket formål? Lige så langsomt forstår han, Mozart, at han ikke længere befinder sig i år 1791, men derimod i 2006. Som en art levende anakronisme forsøger Mozart nu at finde sig til rette i det moderne Wien. Musikken bliver hans kompas, i forsøget på at begå sig i den så skræmmende, forandrede verden.Hr. Mozart vågner op er guddommelig underholdning. Et fantastisk, gådefuldt og tragikomisk spil med identiteter, hvor læseren til slut står tilbage med spørgsmålet om, hvilken tid, der i virkeligheden er den rette for et geni?Eva Baronsky (f. 1968) har studeret indretningsarkitektur og markedkommunikation og har bl.a. arbejdet som kommunikationsrådgiver. Hr. Mozart vågner op er hendes debutroman, og den er blevet en bestseller. Bogen blev overordentligt godt modtaget i den tyske presse, hvor den blev anmeldt både bredt og positivt.
Hvidsten Kro mellem Randers og Mariager var centrum for en modstandsgruppe, der opstod i marts 1943. Gruppen blev ledet af kroejer Marius Fiil, og opgaven var at modtage våben og sprængstoffer nedkastet fra engelske fly. Hvidstengruppen bestod af 15 mænd og kvinder, heriblandt kroejerens søn og svigersøn samt to af hans døtre. Som familien var fælles om at drive kroen, blev den også fælles om modstandsarbejdet. Og deres indsats blev et symbol på modstandskampen, som en folkelig dansk bevægelse i samarbejde med de allierede. Mustard Point er navnet eller rettere kodeordet for nedkastningsstedet. Erik Knoths roman er baseret på faktiske hændelser. Det er historien om jævne danskere midt i en mørk tid, om helt almindelige menneskers væmmelse over, hvad der skete i Danmark under besættelsen, og om deres store mod i en ualmindelig tid. Hvidstengruppen har i eftertiden fået en næsten mytisk glans. Det skyldes, at dens skæbne ramte usædvanlig hårdt ned i en enkelt familie og en lille lokalbefolkning, men nok også, at gruppens medlemmer fremtrådte som udtryk for en stærk og urdansk oprindelse. I centrum stod kroejer Marius Fiil, der i 1934 havde arvet Hvidsten Kro efter sin far. Ved siden af kristendommen betød den nationale arv og det folkelige Danmark umådelig meget for ham. Gruppens arbejde og skæbne var en medvirkende årsag til samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943, og tyskernes dom over dem førte til Folkestrejken i sommeren 1944.Udover at være et stykke vigtig danmarkshistorie, der vedrører os alle, er romanen om Hvidstengruppen et evigt aktuelt drama om at have mod til at sætte livet på spil, når frihedsidealer er truet. Og om et folk og et samfund, der rykker sammen, når basale rettigheder er trådt under fode. Mustard Point er Erik Knoths (f. 1946) fjerde historiske roman. På Hovedland er tidligere udkommet SOS Wilhelm Gustloff, Eva Brauns hemmelighed og Hvide Rose.
Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie.Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra,Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat.Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand?Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland.Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.
Den moderne livsform dyrker flere valg på bekostning af færre forpligtelser. Både i forhold til velfærdsstatens service, markedets forbrugsjagt og i forhold til en hverdag, hvor det at overskride grænser er en naturlig del af dagens orden. Resultatet er, at den moderne tilværelse mere og mere domineres af en barnagtighed, hvor alt ses ud fra eget perspektiv og egne behov, uden blik for det fælles. I De barnagtige - Rundt i den moderne uoverskuelighed viser Johannes Andersen, at der satses på en kultur, der går fra det svære til det lette, fra det komplekse til det simple og fra det langsomme til det hurtige. Det moderne individ bliver hurtigere til at træffe valg, men dårligere til at inddrage fællesskabet og fælles prioriteringer som perspektiv, både i forhold til sociale relationer, men også i forhold til økonomiske og politiske spørgsmål. I en tilværelse hvor man hele tiden skal træffe nye valg, kan det være svært at finde faste holdepunkter. Det moderne individ oplever i større udstrækning en uoverskuelighed, hvor kommunikation kan etablere en vis struktur på tingene. I dette samfund er det nødvendigt at bremse op og finde tilbage til ord og begreber for det fælles. Ifølge Johannes Andersen bliver vi nødt til at indse nødvendigheden i at skrue ned for markedet, for individualisme og jeg-perspektiver på tilværelsen til fordel for et mere voksent livsperspektiv. Johannes Andersen er samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet. Han har udgivet flere bøger om politik, demokrati, hverdagskultur og samfundsudvikling, bl.a. Hverdagens centrifuge – det daglige liv og den moderne livsform (1997) og Den politiske blender (2004).
Efter mange års adskillelse møder den unge fysiker Allesandra sin barndomskæreste for foden af Licancabur-vulkanen i Atacama-ørkenen i Chile. De to danske "super-forskere" er gæster på en storstilet arkæologisk ekspedition med det formål at finde og udgrave inka-mumier fra permafrosten omkring vulkantoppen.Ekspeditionens officielle dagsorden krakelerer imidlertid, da den støder på et gådefuldt Inka-smykke med et budskab, der ryster ekspeditionen og naturlovene, og fører de to danskere på sporet af en utrolig sandhed bag Inkarigets storhed og fald.
På foranledning af den berømte kirkehistoriker og arkæolog, teolog og frimurer, Friedrich Münter, nedsætter kronprins Frederik i maj 1807 den danske oldsagskommission med det formål at finde svar på, i hvilken tidsalder Danmark blev beboet og af hvilket folk. Men Friedrich Münter har en anden agenda. Han er medlem af en forbudt frimurerorden, kaldet illuminati, hvis erklærede formål er at tage magten over de europæiske nationer. Illuminati har af Vatikanet fået overdraget en bog nedskrevet af Anak Brødreordnen, en fra oldtidens forlængst forsvundet frimurerorden, der i efterladte epigrafer og monumenter har testementeret en dyrebar hemmelighed. Nu har Illuminati fundet den anden bog af Anak Brødreordnen og mangler kun at få den endelige byggesten til at afkode hemmeligheden. Den befinder sig i København, hjembragt fyrre år tidligere af den berømte opdagelsesrejsende, Carsten Niebuhr, da han i al hemmelighed forlod den oprindelige ekspedition og sejlede fra den arabiske halvø og over Rødehavet til den østafrikanske kyst for at stjæle et enstående oldtidsrelikvie fra det etiopiske folk. Illuminatiordnen sætter nu med Münter i spidsen alt ind på at få fingre i denne genstand, og da Napoleón truer kronprins Frederik sydfra, sender illuminatiordnen falske efterretninger til London og sikrer dermed en trussel mod kronprinsen, hvis ikke han udleverer hvad Illuminati vil have. Midt i denne strid står den unge skolemester, Sigurd Hjalte Brødmann. Han ønsker at indtræde i frimurerbevægelsen, men biskoppen over sjællandsstift, Nicolai Erdinger Balle, der visiterer Sigurds kristne skole, slår kløerne i ham og fortæller at frimurerne ikke er, hvad de udgiver sig for. Balle sætter Sigurd på sporet af hemmeligheden og den unge skolemester hvirvles ind i en frygtelig konspiration, der gælder hans lands fremtid.Peter W. Bredahl, født 1963, bosat og opvokset på Amager. Har læst historie på Københavns Universitet, lavet film til internettet om byrum og byplanlægning, skrevet noveller og essayes og spillet musik. Hovedland har tidligere udgivet Dannebrovalfarten (2008).
27 underfundige fortællinger fra en lille landsby.I udkanten af Danmark lever stadigvæk resterne af en gammel fortælletradition i de små samfund. Selvfølgelig har x-faktorerne og andre udslag af en tragi-komisk urban-kultur for længst fået foden indenfor, alligevel er der tegn på overlevelse. Folk dør eller flytter, men fortællingerne lever videre blandt de, der bliver tilbage.Claus Engstrøm har valgt den lille by Vrist vest for Lemvig som eksempel på et samfund, som er ved at gå til grunde som landsby. Kun få flytter til, bl.a. forfatteren, og det er længe siden at fraflytningen fra landsbyen har reduceret den til sommerferieby. Men her fortælles historierne stadig, når folk kommer sammen over en sild og en snaps, og der bliver grinet. Og det er netop meningen med det hele: Den forsonende latter eller i det mindste det forsonende smil.Claus Engstrøm har hørt næsten alle fortællingerne, og har skrevet ned. Han har givet fortællingerne deres egen stil, som enhver fortæller gør, kun et par stykker af fortællingerne er selvopfundne. Han fortæller ikke det hele, sådan gør man nemlig ikke ude vestpå. Den der lytter, fortæller med. Og sådan oplever læseren det også. Læseren bliver med-forfatter.Bogen byder på små muntre og humoristiske fortællinger om, hvordan postbuddet klippede damer på sin rute i gamle dage, om hvordan man holder fester i Vestjylland, om ham der snuppede rutebilen, mens chaufføren var ude efter post og kørte en tur i Klosterhede Plantage med passagererne, om en operasangerinde i Bonnet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.