Bøger udgivet af Forlaget Slagmark

Hannah Arendt skrev ”Vi flygtninge” som statsløs flygtning i 1943. Hun beskriver levende de menneskelige omkostninger og eksistentielle dilemmaer forbundet med livet på flugt. Det danner udgangspunkt for en original politisk analyse af integrationens paradokser, nationalstaternes hykleri og behovet for en ny politik, der kan rumme mennesker, som står uden for nationalstaterne. Hannah Arendt var en af det 20. århundredes vigtigste politiske tænkere og er bl.a. kendt som forfatter til Det totalitære samfundssystems oprindelse, Menneskets vilkår og Eichmann i Jerusalem. Bogen er forsynet med et efterord af Mikkel Flohr, der fortæller historien om Arendts flugt samt de politiske og filosofiske inspirationer og aspirationer, som kan aflæses i dette meget personlige essay.

"Venstrefløjens nye tænkere" er en introduktion til de mest centrale teoretikere på den nye venstrefløj. Bogen giver en samlet præsentation af den nutidige venstrefløjstænkning. Antologiens 10 kapitler giver en forståelse af nøglebegreberne hos Ernesto Laclau og Chantal Mouffe, Luc Boltanski og Ève Chiapello, Alain Badiou, Jacques Rancière, Slavoj Žižek, Judith Butler, Michael Hardt og Antonio Negri, Étienne Balibar, Jacques Derrida og Giorgio Agamben.Disse tænkere er uomgængelige for forståelsen af den nye venstrefløjsdiskussion af globalisering, køn, samfund, demokrati, racisme, kritik, biopolitik, kapitalisme og meget mere.

Den amerikanske revolution startede 'revolutionernes tidsalder', og den fortsætter med at sætte dybe spor i det aktuelle politiske landskab - især i USA, men også i Europa og resten af verden. I løbet af Den amerikanske revolution blev en lang række skelsættende tanker født om f.eks. politiske beslutningsprocesser, repræsentation, statens rolle og myndighed og mange flere, som siden har haft en enorm effekt på, hvordan vi grundlæggende set har tænkt, og stadig tænker, det politiske system. Bogen bringer oversættelser af 38 primærtekster i uddrag fra både før, under og efter revolutionen - heriblandt Uafhængighedserklæringen Giv mig frihed eller giv mig døden Øjenvidneberetning fra Boston Teselskabet Føderalist- og anti-føderalistbreve Bill of Rights samt den oprindelige version af Forfatningen i sin fulde længde. Bogen giver desuden en grunding indføring i den idéhistoriske baggrund for revolutionen samt en tidslinje over de vigtigste begivenheder.

Hvad er idéhistorie? er en bog for alle med interesse for idéhistorie og alle, der nogensinde har spekuleret over hvad det er. Spørgsmålet er blevet stillet både indenfor og udenfor fagsnævre, idéhistoriske kredse siden fagets begyndelse i 1920erne og i denne bog giver Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, sit bud. Betyder idéer egentlig noget? Hvem har idéer? Hvad kan idéhistorikere studere? Hvordan kan de gøre det? Og hvad er idéhistoriens rolle i dag? Alle disse spørgsmål udrulles over bogens sider og de er foranlediget af Thorups løbende diskussioner med kollegaer, studerende og foredragstilhørere. Bogen er en faghistorie for den alment interesserede læser, men giver også metodisk indsigt i faget. Gennem en skitsering af idéhistoriens historie fra den amerikanske idéhistoriker Arthur Lovejoy i 1920ernes USA over Johannes Sløk i 1960ernes Danmark og til nyere, globalt orienteret idéhistorie tegner Thorup et portræt af et fag, der tager historien alvorligt for at kunne forstå samtiden bedre. Bogen henvender sig således til alle fra den interesserede HTX-, STX-, HHX- eller højskoleelev over Folkeuniversitetskursisten til den fagligt specialiserede idéhistoriker. Hvad er idéhistorie? en bog for alle de, der gerne vil vide mere om idéhistorie og lære at stille nye spørgsmål til verdens sammenhænge.

1968 bød på en af det tyvende århundredes største omvæltninger. 1960’ernes og 1970’ernes sociale bevægelser udfordrede selve grundlaget for efterkrigstidens orden. Selvom arven fra ”det lange 1968” lever videre, misforstås og karikeres begivenheden dog ofte. I et forsøg på at undgå misforståelser og karikaturer og at forstå den vedvarende betydning af 1968 bedre udforsker denne bog æraens revolutionære ideer og praksisser ved at gå direkte til de tekster, bevægelserne selv producerede. Bogen samler og introducerer mere end 80 taler, manifester, øjenvidneberetninger, plakater med mere fra 12 forskellige lande. Bogen giver indblik i, hvordan kvindefrigørelsesbevægelsen, Black Power, anti-imperialismen, væbnet kamp, oprindelige folks bevægelser, modkulturen, miljøbevægelsen, militante arbejdere, homoseksuelles kampe og meget andet blev en del af det politiske landskab. Bogens kapitler gennemgår USA, Canada, Mexico, Japan, Vesttyskland, Danmark, Frankrig, Italien, Storbritannien, Nordirland, Jugoslavien og Tjekkoslovakiet.

Danmarks første professor i idéhistorie, Johannes Sløk (1916 – 2001) var kendt som umådeligt begavet, en forbilledlig formidler, en konfrontatorisk debattør og et uhyre sammensat menneske. I offentligheden var hans bøger højt feterede for deres indsigter og tilgængelighed, mens han på universitetet var kendt som en virtuos forelæser og til tider kværulantisk professor. Sløk selv, skrev vedholdende om vigtigheden af at forsøge at forstå en filosof eller forfatter gennem en læsning af det samlede forfatterskab – aldrig et enkelt værk. Han havde blik for, at en livsproduktion af tanker aldrig bevæger sig i en ret linje, men forgrener sig, forknudrer, og slår rødder et utal af steder. Han efterlod mere end 50 udgivelser og oversættelser, der ifølge ham selv alle kunne henføres til hans idéhistoriske treenighed om mennesket, verden og Gud. Denne antologi har til formål at præsentere forskellige perspektiver på Sløks tænkning og arbejde. Vi har bedt en række idéhistorikere, filosoffer og teologer om at skrive deres historie om Sløk som menneske og tænker. Det er der kommet en række meget forskellige og særdeles personlige artikler ud af. Det har aldrig være hensigten at lave et ensidigt hyldestskrift om Sløk. Noget han øjensynligt ville have modsat sig på det kraftigste. Samtlige bidragydere peger på kompleksiteten, kontroverserne, sammensatheden og paradokserne, der omgav Sløk som menneske og tænker. Det kan være svært at skille det ene fra det andet, men vi har bestræbt os på at fokusere på de idehistoriske og filosofiske kompleksiteter og ikke de menneskelige kontroverser, som også fyldte en stor del af hans liv. Vi har valgt at bibeholde de personlige præg og stilistiske udtryk som hver forfatter har præsenteret os for. Samlet set fremstår et billede af et menneske og en tænker, som den dag i dag giver anledning til granskning og forundring over de mange facetter og paradokser.

Tre forelæsninger i teoretisk filosofi af den italienske filosof Giorgio Agamben (f. 1942), der præsenterer centrale og aktuelle temaer i hans forfatterskab. I efterskrift sættes Agambens teorier i relation til andre filosoffer.