Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I Den vigtige vrede skriver Pernille Melsted om at lære sin vrede at kende og bruge den konstruktivt, forsvarligt og voksent. Så man kan sætte sunde grænser, sige fra uden frygt, nej uden skam og passe på sig selv og ikke tie. Samtidig med at man kan give udtryk for ens følelser uden at råbe, true, nedgøre eller krænke.Vrede er ikke en fejlindstilling, en defekt, eller en følelse, vi kunne have undgået at få med i pakken, hvis vi var et bedre eller mere heldigt menneske. Vrede hører med til det at være et helt menneske med et sundt, komplet følelsesregister. Alle normale mennesker med en puls mærker ofte vrede. Det er en essentiel følelse, vi hverken kan – eller skal – undgå. Det vi skal undgå, er, at vreden enten bliver destruktiv, eller vi omvendt undertrykker, fornægter, lægger låg på eller sluger vreden. Det er let at få øje på aggresion mod andre, men vi er ofte ikke bevidste om konsekvenserne af tilbageholdt vrede, der kan komme til udtryk som passiv agressivitet.Den vigtige vrede lægger op til refleksion over, hvordan vi har det med vores egen vrede, og hvilket vredesmønster vi har, og bogen indeholder en række øvelser i bl.a. at give udtryk for behov og grænsesætning.
Løs sjove, hyggelige opgaver, og kom i julestemning med Astrid Lindgrens kendte og elskede karakterer.Find æbler i farfars stue, løs en snedig julesudoku, og hjælp Lotte gennem snelabyrinten.I midten af bogen er der et fint ark med klistermærker.En oplagt adventsgave.
Drømmer du om en køkkenhave med friske grøntsager både forår, sommer, efterår og vinter? I Dyrk grøntsager året rundt tager Yen Frydensberg Egebak læserne med ind i sit haveunivers og fortæller, hvordan man med enkle metoder, i både baljer, højbede og landbohaver, kan dyrke og høste sine egne friske grøntsager hele året.Dyrk grøntsager året rundt er et overflødighedshorn af viden og personlige beretninger formidlet med en detaljeringsgrad, der tydeligt reflekterer Yen Frydensberg Egebaks store erfaring med økologisk havebrug.Bogen er en køkkenhavealmanak, der indeholder praktiske guides og konkrete tips til, hvordan man nemt, og med naturlige virkemidler, kan være selvforsynende med en bred variation af friske grøntsager selv i januar og februar. Desuden er der en komplet såkalender, så du som haveejer på ethvert tidspunkt af året trygt kan kaste dig ud i dine egne køkkenhaveeventyr, ligesom der også er dyrkningsvejledning til grøntsager fra mere eksotiske breddegrader.Alt i alt er Dyrk grøntsager året rundt en bog for enhver eksisterende eller kommende køkkenhaveentusiast.
Camilla træffer et af de store livsvalg, da hun siger op som børnehavepædagog for i stedet at blive handicaphjælper. Efter i årevis at have givet omsorg til mange børn med store og små udfordringer og vist hensyn til deres forældre er hun blevet træt. Hun responderer på en stillingsannonce på "verdens nemmeste job". Den kendte forfatter Mathilde har en fysisk funktionsnedsættelse og søger en hjælper til at køre hende til kulturelle aktiviteter, assistere med husligt arbejde og sætte hår. ?Men det job, der umiddelbart lyder som et både inspirerende og mere roligt arbejdsliv for Camilla, viser sig hurtigt at udfordre hende på uventede måder?"Varme hænder" er en tour de force ind i menneskets dybeste afkroge, både når det handler om at skabe sig et meningsfuldt liv, at håndtere begrænsninger og forstå at opretholde et værdigt liv med og uden handikap. Og det er et sjældent og nuanceret indblik i de dilemmaer, der er forbundet med at være omsorgsperson.
Ny udgave med nyt omslag og forord af Lea Korsgaard.Mellem 1942 og 1945 var den østrigske professor i neurologi og psykiatri Viktor Frankl (1905-1997) indespærret i flere forskellige kz-lejre. Han overlevede, mens hans forældre, bror og gravide kone blev udryddet af nazisterne.I sine erindringer argumenterer han for, at selvom vi ikke kan undgå smerte i livet, kan vi selv vælge, hvordan vi håndterer den, finder mening i den og derfra bevæger os fremad med fornyet forståelse af livet.På baggrund af egne og andres erfaringer fra tiden i Kz-lejrene udviklede Frankl sin berømte logoterapi, hvis omdrejningspunkt er ideen om, at den primære drivkraft i livet ikke er nydelse, men jagten på og forståelsen af, hvad vi finder meningsfuldt.På tidspunktet for Viktor Frankls død i 1994 havde Menneskets søgen efter mening solgt mere end 10 millioner eksemplarer på 24 sprog, bogen og er på listen over de ti mest betydningsfulde bøger i Amerika.
14. juni 2024 venter et gensyn med de skønne karakterer fra Ternet Ninja-universet, når Anders Matthesen afslutter trilogien om den lille, ternede hævnerånd.Børn og voksne får masser af action, sjov, spas, latterfremkaldende dialoger og fede plot-twists. Vi møder igen Aske, Sune, Jørn, Sirene og selvfølgelig T.N. Onkel Stewart, han dukker som altid op de mest usandsynlige steder. Og der er også nye karakterer med. Ligesom Anders Matthesen har overraskelser i ærmet - bl.a. afsløres det, hvem Askes biologiske far er.Animationsfilmen Ternet Ninja 3 får biografpremiere i 2025. Bogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen, der også er medinstruktør på animationsfilmene.
'Vi vil ha' wienerbrød, vi vil ha' wienerbrød!' råber de to små bakterietrolde, som bor i Jens' hule tand. De elsker sukker og søde sager og prøver at få Jens til at glemme tandbørsten. De er nemlig meget bange for den store, stride børste… Thorbjørn Egners klassiker om Karius og Baktus blev første gang udgivet i Danmark i 1958, og bogen har siden været at finde på hylden i børneværelset hos flere generationer.Lydbogen er lystigt indlæst af to af Danmarks mest folkekære skuespillere. Man kan nærmest se Dirch Passer og Ove Sprogø for sig, når de folder sig ud som de små muntre men plagsomme tandtrolde i denne klassiske indlæsning af Karius og Baktus.
Digteren Thomas og hans hustru, Rebecca, vælger efter en årrække i København at bosætte sig i et hus på en lille ø i Danmark sammen med deres søn, Hugo. Rebecca følger en drøm om fællesskab og iværksætteri. Thomas følger kærligheden. Sammen har de en drøm om en friere barndom for deres søn.Men integrationen i det nye samfund bliver mere vanskelig end forventet, og sprækkerne ind til tidligere tiders hierarki og magtudøvelse på øen toner langsomt frem. Romanen INSULA er en sitrende skildring af, hvor på en gang eventyrligt og udfordrende det kan være at flytte ind i et lille isoleret samfund.
En stor portion grøntsager, en blender og et tryk. Det er det enkle koncept bag Professorens grønne energigrød, og det kan vise sig at blive en af de bedste investeringer, du kan gøre i din sundhed. Hvorfor bliver du klogere på i denne bog. I Professorens grønne energigrød får du indblik i videnskaben bag dit forunderlige mikrobiom. Du lærer, hvorfor det er afgørende at tilføre dine tarmbakterier den rigtige næring, så de kan give dig den bedste beskyttelse mod sygdom og medvirke til et sundt og energifyldt liv. Du får også en praktisk anvisning til at komme i gang med den grønne energigrød samt hjælp til at få det gjort, selv om du normalt ikke har meget tid om morgenen. Og så finder du 16 energifyldte recepter på den grønne energigrød, der følger de skiftende sæsoner. Det tager kort tid hver dag, men det kan blive en livsforandrende vane.
Stine Hoelgaard Johansen giver i ”Strik tern” designs og opskrifter videre, som alle har det til fælles, at de har tern som inspiration. Teknikkerne er forskellige – bl.a. den specielle retstrik i striber med efterfølgende vævning, som giver indtryk af et lækkert stykke tekstil med flot vævet struktur. Eller ganske enkelt simpel glatstrik i striber hvor der afsluttes med at hækle lodrette striber, for på den måde at frembringe tern. Stine har desuden designet flere helt nye mønstre ud fra den gamle teknik tofarvet rib, kendt fra Fair Isle strik, og sammensat disse til en bred vifte af lækre puder, skønne farverige sweatre og t-shirts. Alle teknikker, som egner sig til en lang række designs til både beklædning accessoires og boligtekstiler. En inspirerende bog hvor der lægges op til brug af farver og at afprøve og eksperimentere med nye teknikker.
En høvding er alt det modsatte af, hvad mange ledere er i dag: lyttende, empatisk, opmærksom på forskellige behov og den, der holder sammen på det hele. Antropologerne Christian Groes og Dennis Nørmark giver deres bud på, hvordan en leder bliver en, der er værd at følge som en høvding.Dårlig ledelse er den største udfordring i danskernes arbejdsliv. Historier om mobning, magtmisbrug, mistrivsel, krænkelser og tyrannisk adfærd står i kø. Ledere lader stå til og tillader en kaotisk eller utryg arbejdskultur, eller de skaber den selv.For at vende skuden skal lederen blive mere modig og bruge sin magt med respekt for fællesskabet. Hun skal – lige som en høvding – være et forbillede og kunne indgyde både tryghed og begejstring.Både medarbejdere og ledere skal være med. For som medarbejder har man selv et ansvar for at skabe den arbejdsplads, man drømmer om. Man må selv sige fra, når chefen skaber et uudholdeligt arbejdsmiljø, og være medskaber af de bedste rammer for indflydelse og forandringer. Det handler om, at ledere i virkeligheden skal vælges af deres ansatte. Måske helt konkret. Magt er noget, man gør sig fortjent til. Det er ikke noget, man tager.Bogen markerer en revolution i måden, vi tænker om ledelse og magt på – i organisationer, virksomheder, politik og foreninger. En leder skal altid være til for fællesskabets bedste og ikke omvendt.
Historien om den unge bankassistent Josef K., der bliver arresteret uden nogensinde at få at vide hvorfor. Under den ydmygende retssag nedbrydes hans selvrespekt og modstandskraft, og til sidst dømmes han til døden. "Det 20. århundredes hovedværk." - Weeekendavisen.
Som barn ventede han på, at nogen skulle give ham noget at sørge over. Han fantaserede om at blive skilsmissebarn, at få offerets blege, men smukke glød. Det skete bare ikke. Nu er han voksen, hans far er lige død af kræft, og han havde troet, at sorgen ville virke forløsende. At den ville slå ham ud og fylde ham med smukke og stærke følelser. Men sorgen er ikke andet end en lille myg i øret, og i stedet trænger noget andet sig på: Hans mor er pludselig blevet sin egen.Gustav Valdemar Stranges forfatterdebut, "Til alle dem der vil forlade mig", er ballader om savn. Om at bære på en ulige familiehistorie, på en skam, der ikke er ens egen, og på lyster, der lever i det skjulte.
En nybagt honningkagemand på honningkagemændfabrikken glæder sig til at komme i cellofan og blive sendt ud i den vide verden.Men før han kommer så langt, ser han noget rædselsvækkende ... En af bagersvendene tager en tilfældig honningkagemand fra bagepladen! Og brækker en arm og et ben af! Og æder dem! Og så ryger resten ind i bagersvendens mund! Honningkagemanden der ville se den vide verden er en historie om ikke at blive spist selvom man er spiselig.
Mira og vennerne skal holde sleepover i sommerhuset. Det er megahyggeligt, indtil de hører en mærkelig lyd udenfor. Hvad gemmer sig i mørket? Og kan man egentlig tale med dem, der ikke er her mere? Gunnar og Louis synes i hvert fald, man skal prøve.Derhjemme har Liva gået rundt med en hemmelighed. En af den slags som kræver en god ven. Venner er nemlig uundværlige, når det hele brænder på. MIRA er en tegneserie om venskaber, familieliv og om at blive stor med hundrede kilometer i timen.Masser af skønne illustrationer af Rasmus Bregnhøi
Storsalen er pyntet op med kæmpemæssige grantræer, og der er lagt op til hyggelige aftener i Gryffindors opholdsstue, hvor Harry Potter og hans venner rister skumfiduser og andre lækkerier i pejsen. Det bliver en juleferie fuld af varme, venskab, dejlig julemad og magiske overraskelser, som Harry aldrig vil glemme.Her får du den hjertevarmende historie om Harry Potters første jul på Hogwarts - og hans første rigtig gode jul nogensinde - direkte fra 12. kapitel i J.K. Rowlings Harry Potter og De Vises Sten. Billedbogen er illustreret med strålende julestemning af Ziyi Gao, så hele familien kan læse med.Billedbogen er det yngre barns første introduktion til Harry Potter-universet og ideel, hvis man endnu ikke er klar til at kaste sig ud i den fulde serie om Harry Potter.
TO ADSKILTE KLOKKER, EN MYSTISK DOMMEDAGSPROFETI OG ET SKÆBNESVANGERT FORRÆDERITyskerne invaderer Norge, og Astrid Hekne slutter sig til modstandsbevægelsen. Hun har arvet kampgejsten fra sin bedstemor, der engang forudsagde den unge præst fra Butangens død. Her ved livets afslutning – under en dristig sabotageaktion – finder Kai Schweigaard i Astrid den medsammensvorne, han altid har ledt efter.Skrabenatten er en episk roman om et bygdesamfund og et Norge på vej ind i krig, om slægters gang og forræderi, og en aldrende præst fanget af profetien om sin egen død. En ny generation på Hekne har arvet deres forfædres besættelser og fornemmer, at Heknevævens varsler snart vil gå i opfyldelse, blandt andet profetien om Skrabenatten – dommedagen, som ifølge gammel bygdetro bliver den sidste dag i verden, som vi kender den.
Nam Sook blev i 1975 fløjet fra Sydkorea til Danmark sammen med 10 andre børn. I lufthavnen stod hendes adoptivforældre sammen med de andre forældrepar og så deres børn blive født ud af et fly. Nam Sook fik ved ankomsten navnet Eva, og hendes kommende veninde, Min Kim, der også var med på flyet, blev navngivet Gull-Mai. Familierne besøgte hinanden én gang om året, og de to piger blev pennevenner. Da Eva var 12 år, mistede de kontakten, og de genså først hinanden 30 år senere. Da Gull-Mai fortæller om sin voldsomt svære opvækst, bliver Eva ramt af én eneste følelse: Hun må skrive en bog om at vokse op som adopteret i Danmark.Romanen MIN KIM undersøger, hvad der sker med et barn, når det bliver adskilt fra sin familie og sat ind i en ny. Når fortællingen om ens liv pludselig bryder sammen og for evigt ændres. Gennem romanens breve, samtaler og rejser spejles Gull-Mais og Evas opvækst. De to kvinders virkeligheder fletter sig sammen til en fortælling om myters sammenbrud, om slægtskabets betydning og om, hvordan man omskaber sin identitet ved selv at bestemme, hvordan historien fortælles.
I Pastaens Italien tager Thomas Harder og David Fischer læseren med på en gastronomisk rejse fra Dolomitterne i nord til de solbeskinnede kyster i syd. Undervejs præsenterer de en lang række pastaopskrifter, som er knyttet til de forskellige egne eller byer og fortæller om, hvordan retterne og de forskellige pastatyper hænger sammen med Italiens mangfoldighed af landskaber, klimaer og religiøse og verdslige traditioner samt med den store historie om Italien og de mange lokale, men ikke af den grund små, historier, som landet er fuldt af. Pastaens Italien er en kogebog med smukt illustrerede opskrifter og kulturhistoriske tekster, der udforsker landets pastatradition. Harder og Fischer forklarer nogle af de besynderlige navne, som mange opskrifter er udstyret med og forsøger at spore oprindelsen af de kendte retter. De giver også gode råd og udtaler deres uforgribelige meninger om, hvordan man bør tilberede og spise pasta. Opdag hemmelighederne bag en god pastadej, perfekt al dente-kogning, lær de autentiske saucer at kende og udforsk variationerne af de mange pastaformer, der har beriget italienske middagsborde i århundreder. Buon appetito
Det er aften, da Édouard bliver ringet op af sin mor, Monique. Han er 28 år gammel og befinder sig i Athen. Hun græder, og det er kun tredje eller fjerde gang i hele hans liv, at han hører hende græde. Hun fortæller, at den mand, hun bor sammen med nu, opfører sig på præcis samme måde som Édouards far, som hun for snart mange år siden flygtede fra: Han drikker, ydmyger hende, kalder hende de værst tænkelige ting. Hun troede, at hun havde vundet friheden, men er nu fanget i fortiden.Fra sit ophold i Athen sætter Édouard alt ind på at hjælpe hende med at flygte på ny. Han får hende indlogeret i sin tomme lejlighed i Paris, ringes dagligt sammen med hende, guider hende igennem dagene og forsøger at holde hende væk fra tilbagefaldet. Sammen med den søster, som han ikke har haft kontakt med siden sin romandebut, hvori han hudfletter deres families fortid, finder han et hus til hende i den landsby, hvor søsteren nu bor med sine børn. "Monique flygter" er en rørende, medrivende og intim beretning om et undertrykt menneskes flugt og forvandling. Det er en roman om forholdet mellem en mor og en søn, der på trods af deres fælles histories tunge vægt formår at genfinde hinanden. Og ikke mindst er det en roman om frihedens pris: Om hvad den frihed, Édouard nu endelig kan give sin mor, har kostet dem begge.
ET TRAGISK MORD. ET AFGØRENDE SVIGT. ET ENDELIGT OPGØRDet er højsommer og usædvanligt smukt vejr på Isle of Lewis ud for Skotlands kyst, da nogle badende børn finder et stærkt forslået kvindelig for foden af klipperne ved Black Loch. Den døde kvinde er en kendt tv-personlighed på øen, men kun få ved, at hun har haft en affære med en gift mand, og at vidner har set de to i et voldsomt opgør natten inden hendes død. Politiet finder hurtigt frem til manden, arresterer ham og sigter ham for mord.Det er ti år siden, efterforskeren Fin Macleod har sat sine ben på Isle of Lewis. Han arbejder med cyberkriminalitet i Glasgow, et arbejde, der langsomt er ved at forstene hans sjæl, indtil den dag han modtager et opkald med en nyhed, der tvinger ham tilbage til fødeøen. Det er Fins søn, politiet har arresteret, og han må nu desperat og mod alle odds forsøge at bevise sønnens uskyld. Kan en gammel og dybt begravet hemmelighed være nøglen til opklaringen af mordet? Og vil Fin afsløre den for at redde sin søn? "Hvidhuset" er efterfølgeren til den skotske forfatter Peter Mays Lewis-trilogi, der består af "Sorthuset" (2022), "Lewismanden" (2023) og "Skakbrikkerne" (2023).
Magnus Ranstorp, en af Sveriges førende eksperter i terrorisme og voldelig ekstremisme, er kort før den 7. oktober 2023 i Israel for at deltage i en konference om sikkerhedssituationen i regionen. Flere højtstående politikere deltager. Der er fuldt fokus på Hizbollah. Hamas nævnes overhovedet ikke. Et par uger senere er katastrofen et faktum, og Hamas chokerer Israel og hele verden med sin brutale terror.I Hamas giver Magnus Ranstorp en dybdegående og personlig analyse af bevægelsens historie. Han møder nogle af organisationens højest placerede ledere og kaster nyt lys over Hamas’ drivkræfter: fra rødderne i Gaza til den voldsomme fremvækst som en af de mest indflydelsesrige og kontroversielle aktører i Mellemøsten.
Alt, hvad Hella Joof ved om livet – eller er i tvivl om - står i dette vidt facetterede livsleksikon om alt fra kort pandehår og værtindesex til følelsesosmose, patriarkatet og undergangsalder.Hun er fra "Den Gamle Ordning" (DGO), os, der samler maskerne op i vores strikketøj, har lommeletter i tasken og højlydt siger "pyt".Men har vi fra DGO bidt tænderne for meget sammen? Har vi også mistet noget i vores indædte insisteren på ikke at ville være ofre? Har vores børn udviklet for blodfyldte krænkelsestentakler (Det vi fra DGO kalder pikhud over hele kroppen)? Eller har de ret i, at vi har groet hårdt væv rundt om såret i hjertet? Glemte vi os selv og vores sommerfuglestøv på vejen? Kan det gendannes?I "Joof Doktrinen" kalder Hella Joof til møde under det store baobabtræ og håber på at vække empatien generationerne imellem og skabe nye livsforstærkende forbindelser i en polariseret verden.Men hvad siger Gud?
Titlen 'De små synger' er en charmerende bog skrevet af den anerkendte forfatter Gunnar Nyborg-Jensen. Denne bog, der er udgivet i 2000, er en skattekiste af melodier og sange, der sætter en ære i at fremhæve den skønhed og uskyld, der ligger i børns stemmer. Bogen falder ind under genren musik og er en skøn samling af børnesange, der vil glæde både børn og voksne. 'De små synger' er mere end bare en bog; det er en oplevelse, der binder generationer sammen gennem kraften i musik og sang. Udgivet af Gyldendal, en af de mest respekterede forlag i Danmark, er denne bog et must for enhver familie, der ønsker at videregive traditionen med børnesange fra generation til generation. Dyk ned i 'De små synger' og lad melodierne fylde dit hjem med glæde og latter.
Den mest omfattende danske håndbog om insekter og leddyr nogensinde. Danmarks insekter er en ægte felthåndbog, der er bygget nemt og overskueligt op, så den er en stor hjælp til bestemmelse af de forskellige arter. Bogen beskriver mere end 1200 arter med illustrationer og oplysninger om såvel størrelse, findetid, levested, hyppighed og andre karakteristika. For yderligere at hjælpe i bestemmelsen er bogen forsynet med en nøgle til de forskellige insektordener. Bogen indeholder desuden afsnit om leddyrenes opbygning og levevis, indsamling, præparering og konservering samt et omfattende register. Bogens ca. 1500 tegninger er tegnet af tre af Danmarks absolut førende inden for illustration af naturens planter og dyr. Alle oplysninger er udarbejdet og kontrolleret af specialister inden for de enkelte grupper.
A.S. Madsens oversættelse af KORANEN. Vers for vers med den arabiske og danske tekst side om side. Oversættelsen er direkte og ufortolket. Fortolkningen foregår i noterne. KORANEN udgives af Islams Ahmadiyya Bevægelse i Danmark. 1. udgave af Koranen med dansk oversættelse udkom i 1967 og var i 39 år den eneste danske udgave af Koranen. Dette er 5. udgave af bogen. A.S. Madsen blev internationalt kendt på sin oversættelse.
Peter Loft, der tidligere var departementschef i Skatteministeriet, giver her sit bud på, hvorfor det danske skattesystem er skruet sammen, som det er. Loft fortæller om de skatter og afgifter, vi betaler, og gør rede for hvorfor skatteopkrævningen virker så uoverskuelig og kompliceret. Med Lofts bog bliver man klogere på skat og får indblik i, at der måske er en grund til, at det er så indviklet.
Et gammelt ord siger, at hvis du kan tænke det, kan det lade sig gøre. Det er det budskab klinisk psykolog Gill Edward formidler i sin bog ”Livet er en gave”.Hun er på linje med andre af tidens spirituelle forfattere, nemlig Hicks med Abrahams lære og Chopra og Sheldrake. Med sin solide psykologiske baggrund har hun godt fat i, hvilke forhindringer og tilbagefald de fleste møder i arbejdet med at omlægge deres tankemønstre til mere positive baner og tro på, at deres drømme er realiserbare.Det er Edwards store kvalitet, at hun møder læseren i hverdagen med de udfordringer alle i større eller mindre omfang kender til. Hendes kombination af spiritualitet og psykologi er grundstofferne i et jordnært og tilgængeligt værktøj til at tage styringen i eget liv og gøre sig klart, hvad det egentlig er, man vil. Hendes fire hovedpointer er: Se livet som en gave Forstå loven om tiltrækning Mærk, når du er i flow Praktiser betingelsesløs kærlighed.Gill Edwards er engelsk og erfaren underviser på workshops samt forfatter til flere bøger.
EN UFORGLEMMELIG KÆRLIGHEDSHISTORIE OM BESÆTTELSE; SVIGT OG JAGTEN PÅ LYKKE …Endnu en gang forfører Lucinda Riley sine læsere med en tryllebindende fortælling i to tidsspor. Den unge, rødhårede skønhed Leah vokser op i et simpelt, men hjertevarmt hjem i Yorkshire. Hendes liv ændrer sig imidlertid drastisk, da hendes smukke ydre en dag bliver bemærket, og inden længe lever hun et liv som feteret fotomodel i Milano, London og New York. Men selv om Leah bevæger sig i det internationale jetset, har fortiden ikke sluppet sit tag i hende. Mørke kræfter kaster skygger over hendes liv. Kan hun gøre sig fri af fortiden og vinde kampen om at vælge frit, også når det gælder kærligheden …?I "Den skjulte skønhed" tager bestsellerforfatteren Lucinda Riley os med fra et krigshærget Europa i 1940’erne til det internationale jetsets glamourøse liv i nutidens New York. Den skjulte skønhed er hendes 25. roman på dansk, og hendes bøger er solgt i knap 1,5 millioner eksemplarer alene i Danmark.
En helt ny serie.En ny ikonisk detektivduo.En ny række gådefulde mord ...Steve Wheeler holder af livet som pensionist. Efter mange år ved politiet efterforsker han nu mindre sager om forsvundne kæledyr, og han foretrækker sine faste rutiner som quizaftener på pubben og at være hjemme med sin kat. Han er færdig med eventyr, og han har overladt adrenalinsuset til sin svigerdatter, Amy.Amy Wheeler elsker sit travle liv og mener, at adrenalin er godt for sjælen. Hun arbejder som livvagt, og hver dag er fuld af risici og farer. Hendes nuværende opgave er at passe på den verdensberømte forfatter Rosie D’Antonio på en fjerntliggende ø, hvilket skulle have været let og ligetil.Men da Amy pludselig står med et lig og en stor pose penge, sender hun et nødkald til den person, hun stoler mest på. Sin svigerfar. Han kommer hende til undsætning, og så følger et hæsblæsende kapløb rundt i verden med en morder i hælene ... Pressen skrev om bøgerne i serien Torsdagsmordklubben:”En guddommeligt vittigt underspillet stil.”***** – Jyllands-Posten”Vittig, rørende og skøn puslespilskrimi.”– Vild med krimi”Lige til at lægge på natbordet”**** – Politiken”Man klukler konstant”**** – Jyllands-Posten”Morsom og underholdende”**** – Bogrummet”Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!”– Bogblogger.dk”En gribende læseoplevelse”– Sunday Times”En af årets bedste bøger”– Daily Express”En morsom og gribende fortælling”– Daily Telegraph”En af årets herligste romaner”– Daily Mirror
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.