Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Gyldendal

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En guide til kriser og nødsituationer
    af Mette Mortensen
    72,95 - 137,95 kr.

    Krisebevidstheden i Danmark er blevet større hos mange, fordi verden har været ramt af en global pandemi, der er krig tæt på kontinentet og grundet politiske uroligheder i flere lande. Men hvad ville du gøre, hvis strømmen går eller varmen forsvinder? Hvor længe vil du kunne klare dig i isoleret i eget hjem? I Prepperens håndbog fortæller friluftsvejleder Mette Mortensen, kendt fra DR1-programmet Alene i Vildmarken, hvad det vil sige at være prepper. Bogen er en guide til at kunne klare sig selv i kortere og længere tid og rummer vigtige råd og lister, så man kan tage de fornødne forholdsregler i tilfælde af, at Danmark bliver ramt af en krise eller nødsituation, der f.eks. sætter strømforsyningen ud af spil. Det handler ikke om at være katastrofefokuseret, men om almindelig sund fornuft. Og med en ganske lille indsats kan vi hver og især gøre en stor forskel.

  • - Bag om rekordsalget af et industriklenodie
    af Jesper Kongskov
    43,95 kr.

    Natten til den 10. januar 2011 var det danske industriklenodie Danisco tophistorie på Wall Street Journals netavis: Den amerikanske megakoncern Dupont ville købe den danske enzym- og ingrediensvirksomhed for over 30 mia. kr. En gigantisk virksomhedshandel, også set med udenlandske briller. Daniscos bestyrelse anbefalede aktionærerne at tage imod tilbuddet, men i stedet startede en nervepirrende magtkamp mellem aktionærer og bejler.Dette er historien om de hemmelige møder mellem magtfulde, danske og internationale investorer med skjulte dagsordener, der afgjorde Daniscos fremtid. Det er historien om mangelfuld dansk lovgivning. Det er også beretningen om en bemærkelsesværdig transformation af en gammel, dansk virksomhed. Og så er det fortællingen om Tom Knutzen. I bogen løftes sløret for hans tanker før, under og efter Danmarkshistoriens største industrielle virksomhedssalg.

  • af Corina Bomann
    144,95 - 227,95 kr.

    Berlin, 1926. Er verden klar til en ung kvinde med store drømme?Den unge Sophia Krohn er gravid, men barnets far vil ikke kendes ved hende. Samtidig har hendes familie vendt hende ryggen, og drømmen om en lysende karriere inden for kemi synes knust.Men skæbnen fører hende fra Berlins dystre gader til Paris' funklende boulevarder, hvor en uventet mulighed venter. Den legendariske Helena Rubinstein bliver betaget af Sophias særlige karisma og revolutionerende cremer. Hun tilbyder Sophia en unik chance på én hjerteknusende betingelse: at Sophia sværger at forblive ugift i et helt årti, og det netop som en ny flamme har tændt en gnist i hende.I en verden, hvor ambitioner kræver personlige ofre, bliver Sophia udfordret til det yderste. For hendes rejse er mere end bare en søgen efter kærlighed – den er opfyldelsen af en livsdrøm.

  • - Hvordan vi får kvalitet i arbejdet og energi til livet med hjernepauser
    af Pia Hauge
    144,95 - 221,95 kr.

    HJERNEPAUSER er en veldokumenteret kur mod træthed, stress, mangel på energi og svigtende koncentrationsevne. Nyeste forskning viser, at pauser i arbejdstiden gør mennesker mere effektive – og kvaliteten af arbejdet bliver højere. Hjernepauser er lovlig hjernedoping, helt gratis og uden bivirkninger. Men i en verden, hvor tempoet er højt, er pausen forsvundet ud af mange menneskers liv. I PAUSE POWER udfolder Pia Hauge pausens glemte kvaliteter med afsæt i hjerneforskning og pauseeksperimenter fra små og store danske arbejdspladser. Bogen indeholder masser af hverdagseksempler samt en konkret guide til effektive pauser på jobbet og efter fyraften. I bogen får du:¦ Inspiration til et bæredygtigt arbejdsliv og privatliv¦ Trin for trin-guides til ledere og medarbejdere¦ Cases fra danske virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, der allerede brugerhjernepauser til at løfte produktivitet, innovation og arbejdsglæde

  • - Beretninger fra 25 unge voksne med skilte forældre
    af Emilie Stein Thorsen
    72,95 - 181,95 kr.

    Kan man nå at have otte papsøskende i løbet af en barndom? Kan man dele en dværghamster i to? Og har man lov til at blive en lille smule træt af papfar nummer fire? Generation 7/7 er tanker og barndomserindringer fra Emilie Stein Thorsen og 25 andre skilsmissebørn fra 90’erne. Nogen var skilsmissebørn, før de kunne tale, andre blev det først, efter de var konfirmerede. Men fælles for dem alle er, at de er blevet gode til at navigere i de voksnes følelser og konflikter i familiekonstellationer med både højt til loftet, stort humoristisk potentiale og total forvirring.”De fleste er bekendte med forskellige variationer af 9/5, 10/4 og 12/2. For nogen ligner det talkoder. For os er det systematikken i vores barndom.” - Uddrag fra bogen”Skilsmisselivet var besværligt, både praktisk og følelsesmæssigt. Det gjaldt om at være omstillingsparat og passe ind og til tider følte jeg mig som den midterste firkant i et kludetæppe.” - Uddrag fra bogen

  • - Danskernes kolde krig
    af Rasmus Mariager
    115,95 - 317,95 kr.

    I Sjælekampen tager Rasmus Mariager læserne med på en levende rejse igennem de årtier, hvor den kolde krig gennemsyrede danskernes liv. Den kolde krig var en konfrontation mellem to imperier - det totalitære sovjetiske og det liberale amerikanske - og den formede det liv, danskerne levede. Så igennem hele bogen løber spørgsmålet, hvad den kolde krig betød for Danmark og danskerne.Sjælekampens rigt illustrerede fortælling handler om det liv, danskerne levede. Det er fortællingen om kulturkampe og tidsånd, hverdagsliv og velfærdssamfund, fremtidsfrygt, overvågning og retssikkerhed, aktivisme og stedfortræderkonflikter, sikkerhedspolitik og idépolitik.

  • af Walther Rebernik
    115,95 - 227,95 kr.

    Baggårdsadvokaten Jan Rose er renset for alle anklager efter de skæbnesvangre oplevelser med Satans Datter. Efter løsladelsen fra Nyborg Statsfængsel er Jan kommet på benene igen og har genoplivet sin gamle advokatvirksomhed. Men friheden bliver pludselig en skrøbelig illusion, da en række makabre filmoptagelser bliver sendt til hans gamle ven, stationsleder Flemming Jørgensen. En ukendt morder med en dæmonisk maske filmer en række rituelle drab, der synes at have en forbindelse til Flemmings fortid. Og da Flemming forsvinder sporløst, bliver Jan igen trukket ned i mørket. I et kapløb mod tiden må han navigere gennem et farligt spind af løgne, forræderi og dødbringende hemmeligheder. Men mens han graver dybere, begynder spørgsmålene at tårne sig op: Hvem kan han stole på? Har han været offer for et forræderi, der stikker dybere end nogensinde før? "Guds bøddel" er andet bind i Walter Reberniks actionmættede og anmelderroste thrillerserie om den københavnske shawarma-advokat Jan Rose.

  • af Walther Rebernik
    122,95 - 212,95 kr.

    Da en berygtet, iskold menneskesmugler, der går under navnet ”Hollænderen”, brutalt bliver skudt ned foran Københavns Byret, hvirvles forsvarsadvokaten Jan Rose ind i sit livs drama, kun fordi han befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.Det er længe gået ned ad bakke for Jan Rose, men det skal vise sig, at det kan blive meget værre. Da han vågner op i en beskidt, sort varevogn, stirrer han ind i et par forunderligt blå øjne, der tilhører en internationalt eftersøgt terrorist. Jan Rose må ryste selvmedlidenhedens tømmermænd af sig og kæmpe med alt, hvad han har for at overleve.Actionthrilleren "Satans datter" af advokat og forfatter Walther Rebernik er første bind i en planlagt trilogi om forsvarsadvokaten Jan Rose. Krimien foregår over nogle få nervepirrende og meget varme sommerdage i et København, hvor Priden trues af islamistisk terror, og en international menneskehandlerorganisation lægger beslag på politiets kræfter. I centrum står Jan Rose, der er havnet i både politiets og i menneskesmuglernes søgelys, men får hjælp fra en helt uventet kant, da han kastes ud i en kamp på liv og død.

  • af Martin A. Hansen
    72,95 kr.

    I slutningen af 1940'erne bestilte Danmarks Radio en roman til oplæsning. Martin A. Hansen sagde først nej, men gav sig alligevel til sidst. Det blev til romanen "Løgneren". Hvert kapitel skulle have en nogenlunde bestemt længde, så radioen kunne fylde tyve minutter ud af sendetiden. Det tvang Martin A. Hansen til at arbejde på en anden måde, end han normalt brugte, og han fik ikke megen tid til at rette i teksten. Løgneren blev læst op i radioen hver uge af skuespilleren Poul Kern, men Martin A. Hansen havde så store besværligheder med teksten, at han kun lige nåede at aflevere teksten til skuespilleren et par dage før udsendelsen. Når han i radioen hørte sin tekst blive læst op, anede han ikke, hvordan han skulle komme videre til næste uge. Det var et helt uhørt pres, der blev lagt på ham, men bogen blev færdig. Der sad hundredtusinder ved højttalerne over hele landet for at lytte til Løgneren – historien om læreren Johannes Vig på den lille ø Sandø, hans ensomhed, hans forelskelser i den rige gårdmandskone og den unge pige, som havde været hans elev. En historie om et menneske, der lever så ensomt, at det næsten måtte være umuligt. Efter udsendelsen i radioen blev bogen trykt, og den blev den største salgssucces i Danmark nogensinde. Siden blev bogen filmatiseret i 1970 med bl.a. Frits Helmuth, Ann-Mari Max Hansen og Vigga Bro.

  • - Et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand
    af Finn Mortensen & Thomas Larsen
    72,95 - 73,95 kr.

    Mærsk Mc-Kinney Møller er en ener i dansk erhvervsliv. Han har opnået enorme resultater, ført sin virksomhed op i den globale superliga og har i årtier været et ikon for danske topledere.,Trods det faktum, at han i årtier har raget op, har han konsekvent foretrukket at leve en diskret og tilbagetrukket tilværelse, og de færreste kender den store erhvervsmand. ,Med denne bog får læserne et unikt indblik i en stærk personlighed - en lederskikkelse med et usædvanligt forretningstalent, en vilje af stål og med en livslang pligtfølelse af at skulle forvalte arven fra faderen, A.P. Møller så godt som menneskeligt muligt. Bogens 12 samtaler og kapitler giver læseren et levende og nuanceret indtryk af det dedikerede, magtfulde og ansvarsfulde, men også indlevende og humoristiske menneske. ”Han er ikke kun det pligtopfyldende, strenge, ordentlige ansvarsfulde menneske,” siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla om faderen. "Thomas Larsen og Finn Mortensen har begået et gribende, helstøbt portræt som skiller sig positivt ud fra mængden af tidligere A.P. Møller Mærsk bøger. Bogen er en ægte page turner.Primært fordi der bag deltagernes agtelse og hengivenhed anes kritiske og dermed menneskelige, nuancer." Berlingske Tidende (23.10.08)Læs hele anmeldelsen her. Jyllands-Posten skrev: "Mærsk Mc-Kinney Møller er blandt de bedste bøger om Danmarks største erhvervsmand." (22.10.08) Bogen om Mærsk er et fremragende, mærkeligt bevægende portræt af en stædig mand og hans livsværk. (Kristeligt Dagblad, 23.10.08) Du kan også høre et lille uddrag (som mp3-fil).   Du kan også købe selve bogen her. Klik på hæftet eller indbundet  for at købe den i hæftet eller indbundet udgave.

  • af Ken Follett
    177,95 - 307,95 kr.

    Lysets våben foregår i den lille fiktive by Kingsbridge i slutningen af det 18. århundrede og følger flere familier og mennesker, hvis liv bliver vendt på hovedet af industrialiseringen og alle de nye maskiner og den mekanik, der påvirker erhvervslivet og dagligdagen. Det fører til opgør, strejker, voldelig modstand og tvangsrekruttering til militæret.Den industrielle revolutions stridigheder og brutalitet intensiveres af en 23 år lang krig mellem Storbritannien og Frankrig – en krig, der når sit klimaks i slaget ved Waterloo.Pressen skriver: ”Topklasseunderholdning fra engelsk histories uudtømmelige skatkammer.”– Politiken om Aftentid og morgengry”En detaljerig fortælling om en voldsom tid.”– Femina om Aftentid og morgengry”Formidabel at lade sig opsluge af.”– Kristeligt Dagblad om Aftentid og morgengry

  • af Veronica Henry
    115,95 - 197,95 kr.

    Fordi … Paris er altid en god idé!For mange år siden efterlod Juliet et lille stykke af sit hjerte i Paris. Nu, hvor hun er separeret fra sin mand, og børnene er fløjet fra reden, er det på tide at få det tilbage!Hun tager sin røde yndlingslæbestift på, booker en hyggelig loftslejlighed nær Notre-Dame og hopper på det første tog ud af London.Da Juliet ankommer til Gare du Nord, strømmer minderne om travle fortovscaféer, vin på hyggelige barer, levende lys og en særlig flot fyr med et funklende blik tilbage.Men i over to årtier har Juliet gemt på en hemmelighed, og snart indser hun, at hun umuligt kan bevæge sig fremad uden først at se tilbage.Noget tyder på, at tiden i Paris vil ændre alt ...Pressen skriver: ”Wow, det er ikke ofte, jeg får lyst til at give 6 stjerner ud af 5 til en bog, men sådan har jeg det med denne.”– Goodreads”OMG, jeg var helt vild med denne bog. Fyldt med seværdigheder, dufte og atmosfæren i Paris.”– Goodreads”Smukt skrevet, vidunderlige karakterer, som jeg ville elske at møde i det virkelige liv. Jeg føler, at jeg lige har tilbragt et par skønne timer i Paris.”– Goodreads”Jeg vidste, at jeg havde noget helt særligt i vente, da jeg begyndte at læse. Der er noget helt magisk over den måde, Veronica Henry skriver på."– Goodreads

  • af Ole Lund Kirkegaard
    43,95 - 137,95 kr.

    Fortællingen om Toppers og Viggos genvordigheder med næsehornet Otto, der først er en tegning på tapetet, men pludselig træder frem og bliver spillevende. Og hvem har sådan plads til at have et helt levende og meget sultent næsehorn boende hos sig? Illustreret i farver.Læs mere om forfatteren, Ole Lund Kirkegaard.

  • af Carsten Jensen
    72,95 - 151,95 kr.

    Marstal, en flække på en ø i Østersøen, et fjernt sted i en lille nation.En historie om mod, hensynsløshed, vold, lidenskab og tab.I 1800-tallet bliver Marstal hjemsted for nye generationer af mænd, der drevet af udlængsel sætter sig for at krydse verdenshavene. Det er mænd, der lever i et evigt opgør: med havet, med hinanden og med de kvinder, de elsker, men først og fremmest med deres egne mørke sider.Havet kræver sin pris af mænd som den fandenivoldske Laurids, der efter et tabt søslag aldrig bliver den samme igen. Og sønnen Albert, der på Stillehavet leder efter sin forsvundne far, men i stedet kommer hjem med et skrumpehoved. Og Knud Erik, som med hovedet fuldt af Alberts skrøner bliver stillet over for et moralsk umuligt valg i Anden Verdenskrig. Også familierne bliver havets ofre; de fædreløse børn, de druknedes enker - og Klara, Marstals dødsengel.Fra Newfoundlands klippekyster til Samoas plantager, fra Tasmaniens lyssky barer til det nordlige Ruslands ødemark er Vi, de druknede en episk beretning om fire generationer af mænd fra Marstal, deres længsel efter fjerne horisonter og kampen for at vende hjem.

  • - Den hårde kerne
    af Peter Øvig Knudsen
    72,95 - 117,95 kr.

    Blekingegadebanden fortsætter op gennem firserne med en stribe danmarkshistorisk store røverier som julekuppet i Daells Varehus og rullestolsrøveriet i Herlev. I samme periode overvåges gruppens medlemmer af efterretningstjenesten. Men hvorfor bliver de aldrig afsløret? I 1983 er kriminalpolitiet tæt på at opklare gruppens røveri mod en pengetransport i Lyngby. Men i al diskretion bliver efterforskningen stoppet fra højeste sted i Justitsministeriet. I de følgende år planlægger bandens hårde kerne at kidnappe en svensk milliardærsøn for at skaffe 300 millioner til palæstinenserne, mens de samtidig registrerer og overvåger Israel-støtter og topfolk i dansk erhvervsliv. Andet bind af Peter Øvigs dokumentariske beretning kulminerer med historien om den et år lange planlægning af bandens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades Postkontor i København i 1988. Røveriet følges minut for minut, til en ung politibetjent bliver ramt i hovedet af en vildsvinekugle fra et oversavet jagtgevær. Indlæst af Torben Thune. 

  • - A Game of Thrones/ 1
    af George R. R. Martin
    117,95 - 133,95 kr.

    Fra en mester inden for moderne fantasy kommer her en roman med en fantasikraft, der ikke ligner noget andet, man har læst. Med A Game of Thrones – KAMPEN OM TRONEN har George R.R. Martin skabt et mesterværk, der rummer alt det bedste, som genren har at byde på.  Mystik, intriger, romantik og eventyr fylder siderne i denne storslåede fortælling, der er første del af en stort anlagt serie.For lang tid siden, i tidernes morgen, bragte en overnaturlig begivenhed uorden i årstiderne. I et land, hvor somrene kan vare flere årtier og vintrene en menneskealder, er der uro i luften. Kulden er på vej tilbage, og i den store iskolde vildmark nord for Vinterborg er skumle kræfter ved at samle sig på den anden side af Muren, der beskytter kongeriget. Begivenhederne udspiller sig skiftevis i et goldt land med kulde og i et sommervarmt rige med overflod. Det er en fortælling om lorder og ladyer, soldater og troldmænd, snigmordere og bastarder, hvis veje krydses i en tid med grumme varsler. Der optræder en gådefuld krigerbande med sværd, der ikke er menneskeskabte, en stamme af barbariske vildlinge, der driver mænd til vanvid, en brutal ung drageprins, der sælger sin søster for at genvinde sin tabte trone, et barn, der rammes af en ulykke og svæver mellem liv og død, og en beslutsom kvinde, der begiver sig ud på en farefuld rejse for at beskytte alt det, hun har kært. I en broget verden med hemmelige planer og modplaner, tragedie og forræderi, sejr og nederlag, forbundsfæller og fjender er Starkernes skæbne uvis, efterhånden som begge sider bestræber sig på at vinde sejr i den farligste kamp: kampen om tronen. KAMPEN OM TRONEN er uforlignelig, hvad angår både spændvidde og udførelse, en læselimousine af de dejligt lange, som fanger læseren fra de første sider, fastholder ham og ender med at give ham lyst til at læse mere. 

  • af Søren Hammer & Lotte
    72,95 - 134,95 kr.

    En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd?   Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre - stærkere - kræfter synes at have anden dagsorden ...   SVINEHUNDE er første bind i en helt ny dansk krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.

  • af Astrid Lindgren
    43,95 - 133,95 kr.

    Danmarks bedste oplæser fornøjer børn og barnlige sjæle med oplæsning af en rigtig børnebogsklassiker - verdens stærkeste pige Pippi Langstrømpe.

  • af Hanne-Vibeke Holst
    72,95 - 132,95 kr.

    Linda Lykke Jakobsen, gennem tredive år gift med fhv. finansminister Gert Jakobsen, sidder alene i palævillaen på Frederiksberg og ser "Det historiske skred mod højre" på valgaftenen, december 2001. Blot et kort glimt af ægtefællen på skærmen er nok til, at hun kan gennemskue ham, der ellers er kendt som Socialdemokratiets bedst begavede og skarpeste ideolog. Hun kan se den tilintetgørende foragt, han betragter sin gamle allierede Per Vittrup med. Hun kan se, at han nu har besluttet sig for at vælte ham og selv gå efter formandsposten. Hun kan se det, for hun kender sin mand som et magtmenneske. Både mentalt og korporligt har han ydmyget hende i årevis ... Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en rå og alvorlig samtidsroman om magtens væsen i såvel det private som i det offentlige rum. "Hanne-Vibeke Holsts nye roman er et indlæg i samfundsdebatten, man ikke bare kan feje af bordet som gammeldags feminisme eller fortænkt fiktion. Dertil er temaet - vold mod kvinder - alt for virkeligt ... Hanne-Vibeke Holsts lidenskabelige forsvar for kvindekønnet i denne roman er kunstnerisk kontrolleret og tilmed har et skvæt sort humor og selvironi i sig ... Sådan. Kvindekønnet som kongemorder! Thelma og Louise kunne ikke have gjort det bedre ... Kongemordet er på sine kønspolitiske præmisser en fremragende roman. Svær at lægge fra sig. Ikke sådan lige til at glemme. Håber man."- Jens Andersen, Berlingske Tidende "Hanne-Vibeke Holst har skrevet endnu en effektiv fortælling om dansk politik mellem magtens mænd og kvinder, der elsker for meget ... Den scenisk anskuelige detailrealisme, afluringen af politiske manøvrer og mange vittigt skitserede bipersoner - herunder et par mandlige uden magtbrynde! - bidrager til, at man stryger lige igennem det spændende stof, serveret som klip mellem korte sekvenser med skiftende synsvinkler og stadige sideblikke til dagsaktuelle emner. Det er højst underholdende."- Søren Vinterberg, Politiken "Hanne-Vibeke Holst kan sit kram. Dygtigt forener hun romanens to hovedspor og vækker læserens nysgerrighed ... Holst leverer et underholdende og dristigt indspark i en nødvendig debat."- Vibeke Blaksteen, Kristeligt Dagblad "Hanne-Vibeke Holst vil analysere magtens psykologi på den politiske scene og i hjemmets kulisser - og det gør hun tæskegodt. Hun går virkelig i dybden ... vittig og indsigtsfuld politisk analyse i suspense-form. Som aktuel journalistisk litteratur er Kongemordet i en vægtklasse for sig. To-tre dages massiv underholdning i lænestolen ..."- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet "Wauw  der er sus over siderne! Hanne-Vibeke Holst er på hjemmebane og styrer fuldstændig overlegent fra først til sidst. Magtspil, kærlighedsaffærer og uldne politiske intriger kører derudad som en perfekt motorvejssammenfletning i myldretiden, da alle led finder ind i en nervepirrende rytme af fart, præcision og høj puls  Hun går målrettet efter de komplette persontegninger og konstruerer som alvidende fortæller med stor omhu en handlingsgang, hvor alle brikker falder på plads i et perfekt og sammenhængende mønster  hun beviser i al fald, at hun er en betydelig og fremragende samtidsskildrer, der uforfærdet myrder enhver hellig ko, hvis det er nødvendigt  Hun fortjener en fanfare, og den får hun så ubetinget herfra."- Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

  • af Ole Lund Kirkegaard
    43,95 - 133,95 kr.

    "Vores by er fuld af bøller og andre store dumme fyre, som ikke kan lade flinke drenge som mig og Jakob og et par stykker til at gå i fred." Sådan siger bogens lille bandit af en fortæller. Og han ved, hvad han snakker om: ikke mindst Orla Frø-Snapper, som vistnok engang har spist en levende frø, prøver på alle mulige måder at få ram på "Jakob og mig". Til sidst havner drengenes overmand med hensyn til gale streger dog i et omrejsende cirkus.Læs mere om forfatteren, Ole Lund Kirkegaard.

  • - Djengis Khan - Historiens største erobrer - Bind 4
    af Conn Iggulden
    72,95 kr.

    Djengis Khan er død, men legenden om ham, og det han har skabt, lever videre. Hans hær er samlet i Kara Kum for at sværge troskab til hans søn og arving Ogedai. Men striden om tronen i Sølvets rige er ikke afgjort. En borgerkrig er ved at bryde ud, og Ogedais bror Chagatai forsøger at tage magten ved et kup. Ogedai må tage en beslutning, der vil ændre historiens gang for altid ...SØLVETS RIGE er fjerde bind i Conn Igguldens medrivende romanserie om den mongolske fyrste Djengis Khan og hans efterkommere. Et familiedynasti, som i 1200-tallet skabte det største imperium, verden endnu har set - fra Stillehavet i øst til Donau i vest. Lydbogen er indlæst af Torsten Adler.

  • af Erlend Loe
    43,95 - 133,95 kr.

    En sørgmunter historie om en familiefar i eksistentiel krise. Doppler er en mand, der ikke bryder sig om nogen, og en dag mærker han, at han heller ikke bryder sig om sig selv. Han får nok af det hele og beslutter sig for at vende sin familie, job og venner ryggen og flytte ud i skoven. Væk fra trivielle spekulationer om nyt badeværelse og den evindelige kværnen fra sønnens videofilm. Nu vil han leve af det, han finder i skoven og kede sig så længe, at han bliver glad. Det var i hvert fald planen ...

  • - Med forord af Dorthe Nors
    af Johannes V. Jensen
    72,95 - 174,95 kr.

    Med forord af Dorthe Nors. Den unge bondesøn Mikkel Thøgersen kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold. Kåret til århundredets danske roman.

  • af Ole Lund Kirkegaard
    43,95 - 133,95 kr.

    Drengen Hodja bor i den idylliske lille by Pjort i landet Bulgislav. Hodja bryder sig bare ikke om idyl - han vil opleve noget. På et flyvende tæppe rejser han til hovedstaden, hvor tæppet bliver narret fra ham. Men Hodja er fast besluttet på at få sit tæppe tilbage.Læs mere om forfatteren, Ole Lund Kirkegaard.

  • af Jakob Ejersbo
    43,95 - 137,95 kr.

    Christian er søn af et dansk ægtepar, der bor og arbejder i Tanzania. Han føler sig meget overladt til sig selv, men bliver ven med Marcus, en sort dreng med en miserabel familiebaggrund, som arbejder for en svensk familie.Vi følger skiftevis de to drenge gennem de ofte meget intense og voldsomme oplevelser, den afrikanske virkelighed udsætter dem for, en verden fyldt med modsætninger og konflikter i alle generationer og alle miljøer, hvor enhver er sin egen lykkes smed, og hvor sex og sygdom, død og alkohol er allestedsnærværende og spiller de dominerende roller.De to drenges venskab vokser sig varmt og stærkt, men det går bedst, mens de er børn, og helt lykkeligt bliver det aldrig: Den hvide vil være sort, den sorte hvid -. Og efterhånden som de bliver ældre, vokser modsætningsforholdet mellem dem: ikke engang musikken kan mere holde dem sammen. De gensidige forventninger viser sig ikke at kunne honoreres.Christian bliver sendt til Danmark, hvor han skal bo hos slægtninge i Aalborg, men han kan ikke finde sig til rette og ender med at rejse tilbage til Afrika. Men heller ikke her føler han sig hjemme mere - han hverken kan eller vil leve op til den rolle, han som hvid skal påtage sig.

  • af Ruth Kvarnström-Jones
    115,95 - 227,95 kr.

    I begyndelsen af det 20. århundrede er det ikoniske Grand Hôtel i Stockholm centrum for overklassens fester og udskejelser. Hotellet er en af byens smukkeste perler, men det er i økonomiske vanskeligheder. Den respekterede og frygtede hotelejer Wilhelmina Skogh bliver derfor udpeget til at føre hotellet tilbage til dets storhedstid.Samtidig ankommer den unge Ottilia til storbyen for at arbejde på det glamourøse Grand Hôtel, som hun altid har drømt om. Men bag den glitrende facade knokler de hårdtarbejdende kvinder uden samme rettigheder og frihed som mændene. Intrigerne står i kø, utilfredsheden ulmer, og sammen med sine kvindelige kollegaer tager Ottilia kampen op mod uretfærdighed i en mandsdomineret verden.For der er nye tider på vej, og på Grand Hôtel kæmper kvinderne for retten til frihed – også i kærlighedslivet.

  • - download
    af Jørgen Leth
    73,95 kr.

    "Jeg går kun ind hos Giorgio Armani, når jeg vil noget bestemt. Ellers ville jeg sprænges af indre pres. Og når jeg er indenfor, så er jeg klar til at gå lige så rask til sagen, som stedets professionalisme og nøgternhed tilsiger mig. Jeg kommer ca. en gang hvert forår. Jeg ved, at jeg denne gang vil have en skjorte. Det er clean business, et afmålt ærinde."Cool, elegante, morsomme og selvudleverende historier fra et uperfekt liv med litteratur, film, sport, kvinder og rejser. Digteren, filminstruktøren, Tour de France-kommentatoren m.m.m. har skrevet en erindringsbog af de sjældne, som samtidig tegner et portræt af dansk kulturliv gennem de sidste 40 år.Her læser han selv højt med sin karakteristiske stemme, der giver historierne ekstra kød og blod."Et stykke levende kulturhistorie (...) Både som kunstner og som menneske har Leth levet livet som en æstetisk og sanselig rejseoplevelse." - Kim Skotte, PolitikenBogen fik Weekendavisens Litteraturpris 2006.

  • - Fortællingen om en familie
    af Camilla Stockmann & Janus Køster-Rasmussen
    72,95 - 197,95 kr.

    Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.

  • af Conn Iggulden
    72,95 kr.

    Gajus Julius bliver født som søn af en beskeden senator o. 100 f. Kr. og vokser op på et mindre landsted uden for Rom sammen med sin mor, den halvt vanvittige Aurelia, slaveforvalteren Tubruk og den forældreløse Marcus, som er hans fostbroder og bedste ven. At Marcus´ andet navn er Brutus - den mand, som skulle blive hovedkraften bag mordet på Cæsar - afsløres først senere. Drengenes fælles opvækst er præget af frihed, men også af voldelige sammenstød med andre, rigere sønner af de lokale patricierfamilier. Som tiårige får Gajus Julius og Marcus en lærer, den gamle gladiator Renius, som skal oplære dem i krigs- og kampkunst, hvilket han gør effektivt og iskoldt. Allerede få år efter står drengenes ildprøve, da en hær af undslupne slaver overfalder landstedet. Drengene deltager i de voldsomme kampe, og det lykkes at slå slavehæren tilbage, selv om Gajus Julius´ far ikke overlever. Gajus Julius må nu rejse til Rom for at søge beskyttelse hos sin rige og magtfulde onkel Marius, som er general og konsul. Marius introducerer ham til livet i og omkring det romerske senat, og Gajus Julius får sin debut på den politiske scene, som er præget af personlige fejder. Marius ligger i åben strid med folkeforføreren Sulla, og striden udvikler sig til en blodig borgerkrig, hvor Sulla belejrer Rom. Gajus Julius, som kort forinden har giftet sig med den skønne Cornelia, datter af Marius´ allierede Cinna, deltager på sin onkels side, og efter Sullas sejr må han drage i landflygtighed med Sullas dødsdom hængende over hovedet Lydbogen er indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen.

  • af J.R.R. Tolkien
    72,95 - 237,95 kr.

    Ny pragtudgave af Tolkiens klassiker om hobbitten Bilbo Sækker, der meget mod sin vilje bliver udpeget af troldmanden Gandalf til at ledsage tretten dværge på deres generobringstogt af dværgekongens herredømme og enorme skat, der nidkært vogtes af dragen Smaug. Det bliver en farefuld færd. Smukt illustreret med helsides farveillustrationer og sort-hvide stregtegninger af Alan Lee. "Det er vitterligt et eventyrenes eventyr." - Klaus Rothstein, Berlingske Tidende. Besøg Gyldendals hjemmeside for Tolkiens forfatterskab. Her kan du læse mere om bøgerne samt uddrag, læse om Tolkien selv, se nyheder, deltage i konkurrencer og debatforum m.m. www.tolkien.gyldendal.dk

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.