Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Julie er en historisk person. Født 1836, død i 1911 på plejehjemmet Alders hvile i Bergen, Hun efterlod sig ingenting, ingen familie, intet skriftligt.De små spor efter hende, i annoncer o.l. hvor hun har udbudt sin arbejdskraft, fortæller, at hun har tjent i de ”fineste” huse i Bergen som husjomfru. Har haft mange tjenere under sig og har indtaget måltiderne ved herskabets borde. Og hun har erfaret med en resigneret selvfølgelighed, hvor stor afstand der er mellem klasserne i samfundet. Hun kender livet igennem sin egen plads uden dog at acceptere, at sådan er verden. Udover King James Version – den engelske bibel, trykt 1762, som hendes far hjemkøbte, læser hun helst Arbejdet. Hoem har digtet et kvindeliv frem fra beskedne historiske fakta. Et kvindeliv fra før velfærdssamfundet tog over. Han har skåret igennem ideologi og klicher og skabt et troværdig fascinerende portræt af en kvinde og viser, hvordan tidens spændetrøje og tilfældige afgørelser får livsvarige konsekvenser. Et liv fuld af drømme om kærlighed, der aldrig går i opfyldelse, men alligevel fuld af mening.
Denne samling af litterære stjerneskud indeholder oversættelser af korte tekster, sange og digte fra verdenslitteraturens skatkammer, tekster som fra Hugo Hørlych Karlsens ungdom og til nu har kaldt på ham for at blive oversat til dansk. Hver tekst har været som en magisk, strålende streg, der sprang frem på livets og litte-raturens himmel. Med en eksistentiel, naturforbundet og en social betydningsrigdom af sjælden egenart fremstod hver og en af teksterne som poesiens blå blomst.De ældste tekster er klassisk kinesiske sange fra 1000 år f.v.t., de nyeste er tyske digte fra 1950’erne, og der imellem er der sentenser og poetiske tekster fra de mellemliggende århundreder fra Kina, Tyskland, Østrig, England, Italien, Japan.Et mindre udvalg af oversættelserne i Stjerneskud har været bragt i poesimagasinet Hvedekorn:
Decembers veje er mangfoldige. De bliver lyst op, nogen steder, og spændingen stiger måneden igennem, frem mod kulminationen, juleaften med dens budskab og glade samvær.Men December er fuld af bump på vejen, og det er som om, tilværelsen står i et særligt skarpt perspektiv.Vi ser hvem vi er, og nogen gyser.Måske ser vi, hvad vi vil med vores liv og hinanden. Men er det nu rigtigt, for muligvis sidder der nisser rundt om i Vendsyssel, hvilket fremgår af fortællingen Nisserne fra Strandby. Per Gammelgaard skrev i slut-80-erne Decembers grønne mørke. Nu er han aktuel med julefortællingerne fra de nordjyske udkanter.
Højskolesangbogen er et monument over den folkelige sang, men samtidig er det ofte blevet påpeget, at redaktionen af den, hvilke sange man kan finde deri - er ganske elitær. Hvordan hænger det sammen?Dette spørgsmål satte professor emeritus og tidligere rektor for Aarhus Universitet Henning Lehmann sig for at undersøge, i første omgang ved en analyse af udvalget af fremmedsprogede sange, der findes i de fem udgaver fra 15. til 19. udgave.”Siden fangedes jeg af de trends og tendenser, der har bestemt udvalget (og fravalget) af sange – inden for så forskellige genrer som dansk pop, nutidige danske salmer, hjemstavnssange og globalt orienterede tekster.” siger Henning Lehmann. Og hvor er så Grundtvig eller fædre- landspoeten Carl Ploug? Ploug er helt forsvundet og Grundtvig kraftig beskåret.Henning Lehmanns kulturanalyse af den danske sang og dens vilkår i en tid, hvor danskhed og dansk kultur angribes fra flere kanter, er en nyttig understregning af, hvilke kræfter der styrer kulturudviklingen.
Runa Havs veninde Charlotte beder hende om støtte og hjælp i sin sorgproces, som hun kalder det. Det har Runa aldrig prøvet før. Det plejer at være hende, der skal hjælpes, fordi hun sidder i sin rullestol. Men støtteopgaven bliver interessant og fører hende til helsecentret X-hale, ledet af den karismatiske Dr. Charles og hans folk. Og det bliver ganske snart en sag for Runa, hvor udånding genvinder sin oprindelige betydning.Helselægen bliver fundet – myrdet. Hvad er der sket? Og hvor er hans tekop?Og hvad er der mon sket på helsecentret X-hale. Tilsyneladende handler det hverken om penge eller jalousi, men hva så?Iben Danielsens bøger om Runa Hav er en original fornyelse af den danske hygge-krimi, skrev pressen.
En konsekvens af de seneste årtiers ensidige satsning på kompetencer og teknokratisk ufornuft i skolen er, at spørgsmålet om dannelse i nærmest gammeldags forstand i dag igen står centralt i diskussionen om skolens formål.Thi modernisterne og tilpasningspædagogikken har fejlet, og vi oplever i dag en fremmedgørende ligegyldighed i forhold til skole og undervisning. Fokus har været for snævert og instrumentelt, og har ikke kunnet løse grundskolens brede dannelsesopgave.Martin A. Hansen, som var lærer, vidste, at livet er flerstrenget, og det tager hans overvejelser om skolen og dens formål netop højde for.Til barnets bedste – Martin A. Hansen og skolen i dag er opdelt i to dele. I første del gengives tekster af Martin A. Hansen, mens teksterne i bogens anden del, skrevet af Martin A Hansen kendere, bl.a. professor Niels Gunder Hansen. aktualiserer Martin A. Hansens skoletanker i dialog med væsentlige problemstillinger, som knytter sig til skolen, som den er i dag.Per Schulz Jørgensen har skrevet et stærkt forord, det sidste han overhovedet skrev.Bogen er illustreret med Marin A. Hansens skitser, malerier m.v.
Billedet af Rusland i medier, hos politikere, i bøger osv. er næsten entydigt. Rusland er en fjende, som vi skal bekæmpe, spænde ben for, chikanere, fordi landet under præsident Putins ledelse angiveligt truer ikke bare sine naboer militært, men også vores demokratiske livsform. Derfor har vesten indført sanktioner og lagt stort set al kontakt mellem Rusland og vestlige lande på is. Rusland har angiveligt sat sig på tværs af ’vores’ noble bestræbelser på at etablere et demokratisk, frit og åbent globalt system. Rusland bærer alene ansvaret for den nye kolde krig med tilsvarende oprustning. Så vidt denne opfattelse. Bogen Rusland på tværs kritiserer dette forsimplede billede af både Rusland og Vesten. Forfatteren giver et historisk rids af Ruslands historie, hvor han bl.a. viser, at Vestens negative syn på Rusland langt fra er nyt. Historien om Ruslands opgør med sovjettiden fortjener en mere nuanceret beskrivelse end man ofte ser, og vestens opfattelse af tiden under Putin fortjener i høj grad at blive korrigeret for ikke at fremstå totalitært. Bogen er en grundbog. En introduktion til Rusland, uomgængelig, med 36 sider illustrationer.Jens Jørgen Nielsen har været Politikens korrespondent i Moskva, for mange år siden. Han er forsker og underviser på CBS. Han optræder i TV- og radio, når man på de statskontrollerede medier en gang imellem tillader sig at informere alsidigt, på tværs.
Hvis man ikke vidste bedre, så kunne mordet på Olof Palme let fremstilles som en krimi. Og det er præcis, hvad Paul Smith har gjort. I tre bøger opklarede han for efterhånden mange år siden Palmemordet, og selvom den svenske mordkommission egentlig var kommet frem til det samme, så tav man. I bogen rekonstruerer Smith minutiøst morderens færden og genskaber suverænt begivenheder, der i 1986 førte til, at Olof Palme efter at have været i biografen med sin kone, Lisbeth, blev skudt af en tilsyneladende gal mand. Altså statsministermordet som krimi, skrevet af den mand i verden, der sammen med den nu nedlagte mordkommission, ved allermest om Palmemordet i februar 1986. Alt er rekonstrueret ned til allermindste detalje. Illustreret. Bogen er illustreret.
Tiden er 1937 til 1946. I det lille samfund langt ude mod vest er stationsbyen centrum, men naturen og blæsten spiller med og holder styr på de stærke kræfter: kærlighed og had, skam og skyld, begær, bedrag og nysgerrighed. Her er styr på rangordenen, de fine, de mindre fine og nederst daglejerne. Her er også styr på kvindelivet, defineret af mandsret og traditioner, af børnefødsler og fællesskabets normer.I det lille samfund møder vi skrædderen og hans kone, deres datter Thea og hendes drømme om uddannelse og selvstændighed, vi møder knaphulsslåerske frk. Jensen og hendes kamp for kvindens ret, storbonden og hans kone, deres datter Sidsel og hendes møde med kærligheden, ydmygelsen og bedraget, doktor Bork, hans frue og tre sønner, Mille kogekone, brugsuddeleren og ikke at forglemme Ruth fra ”Centralen”, der sammen med sladderkonerne fra Kirkebakken får det lille samfund til at hænge sammen. Alt er tilsyneladende, som det plejer at være, da tyskerne pludselig står i landet, så går det til gengæld stærkt, og hvordan klarer det lille samfund mon den ”modernisering” der finder sted i årene, der fulgte? Og efter besættelsen, ”når der kommer en båd med bananer”, hvad sker der mon så i det lille samfund ude mod vest? Elsebeth Dissing har skrevet en seriøs ”folkekomedie” fuld af humor, underfundighed – og dyb alvor.
Vikingetidens kvinder er i såvel samtidens som vores egen moderne historieskrivning alt for ofte blevet totalt overset. Ved at dykke ned i arkæologiske og skriftlige kilder fra perioden, er det lykkedes Lars Christian Nørbach at tegne et troværdigt og forskningsbaseret billede af vikingetidens kvinder. Vi præsenteres for kvindernes livsvilkår gennem forskellige perioder af livet – som barn, giftemoden eller husfrue. Ligesom deres roller som trælle, arbejdskvinder, vølver eller friller beskrives levende.Kilderne viser, at man i beskrivelsen af kvindernes vilkår i vikingetiden må skelne mellem denne og gudernes verden. De ting, som kvinder kunne udføre hinsides, var langt fra mulige i denne verden. I gudernes verden kæmpede kvinderne på slagmarken og var de mandlige guders ligeværdige. I den virkelige verden formåede kun få at sætte sig ud over familiens og dens mandlige overhoveds beslutningskraft. Med periodens arkæologiske fund og litteratur som grundlag giver bogen læseren et nuanceret indblik i livsvilkårene for vikingetidens kvinder. Fornemt illustreret.Lars Christian Nørbach er arkæolog og direktør for Nordjyske Museer, der blandt andet omfatter de væsentlige vikingetids-museer Lindholm Høje og Fyrkat.
Romanens historiske ramme er ungdomsoprøret i 1968 og det efterfølgende studenteroprør på Århus Universitet, som Jens, der er idéhistoriestuderende ved Johannes Sløks institut, oplever på nær hold. Romanen handler om Jens’ vej ud af en livskrise, der først og fremmes har rod i et voldsomt generationsopgør vendt mod slægtens kristne tro. Jens kæmper sig vej til en rationalistisk, ateistisk forståelse af tilværelsen, som han dog følelsesmæssigt ikke magter. Den afgørende vending sker, da han møder Jette. Gennem hende finder Jens sig hjemme i sin nye naturalistiske livsforståelse. For Jens’ bedste ven, Morten, går bevægelsen den modsatte vej: Fra at have været rationalist og ateist finder han sig selv som kristen. Jens og Jette bruger mange kræfter på at finde deres vej i forhold til tidens idémæssige strømninger – verden er nok absurd, og og studenterrevolte og rødstrømpebevægelse gør det ikke meget nemmere. Jorden gynger stadig. Romanen udspiller sig i Århus midtby og på den jyske vestkyst ved Vedersø Klit.
Danmarks store humorist, multikunstneren Robert Storm Petersen (1882-1949) kendes af enhver – både som forfatter, maler, tegner og kabaretskuespiller. Men Storm var så meget mere. Hans humor kunne have et diskret bid og være satirisk, men lige så ofte var der både under- og overtoner af det tragiske, det tragikomiske.Det tragikomiske stod vel Storms hjerte nærmest, absolut. Det fremgår af de mange billeder med cirkusmotiver, som bogen rummer en række eksempler på. Storm følte sig i høj grad draget af cirkus- og klovneverdenens alternative univers, hvor grundværdierne er poesi, tragedie, humor, og hvor eventyret popper op. Med Poul Kragelunds Storm P. – klovn i livets cirkus er hovedvægten i tekst og billedudvalg lagt, så det tragikomiske udtryk kommer frem i lyset. Og der gives en lang række eksempler på, hvordan det tragikomiske er gedigen genvej til de eksistentielle problemstillinger, som cirkus- og klovneverdenen ( og vores fortumlede tid) rummer. Udover tegningerne, plakaterne, malerierne bringer bogens også et rigt udvalg af fotos af den slentrende anarkist og travle kunstner.
David Kempels bog om skævvridningen af Danmark starter med en international sammenligning af geografisk polarisering imellem storbyer og provinser i en række vestlige lande og konkluderer, at Danmark er blandt de mest centraliserede lande i Vesten.Hvordan er det kommet dertil? På trods af intentioner om at skabe et muntert, jævnt og virksomt liv, så synes en uønsket udvikling kun af fortsætte: København er en by, hvor det kan tage flere timer at parkere sin bil.Historisk set viser David Kempel, at Christian den fjerde efter sin tronbestigning i 1588 måtte konstatere, at hans hovedstad ikke kunne måle sig med de bedste europæiske storbyer. Og han satte i værk. Udover de berømte bygningsværker og de fejlslagne krige rummer historien om Christian 4. også en overraskelse: Ved at accelerere koncentrationen af militære, statslige og økonomiske institutioner i hovedstaden blev kongen tillige et symbol på udviklingen i den danske samfundsgeografi – frem til i dag. Enevælden blev født i København som en alliance imellem kongen og københavnske storborgere, officerer og embedsstanden. Med evige privilegier til byen stillet i udsigt af Chr. 4-tal og fornyet frem til i dag.Kempels bog belyser i en række nuancerede kapitler den faktiske udvikling med fyldigt statistisk materiale, og bogen henvender sig til planlæggere, fag- og lægfolk, der gerne vil forstå baggrunden for den dysfunktionelle udvikling.
I Iberia blues er James Lee Burkes kriminalassistent Dave Robicheaux på trods af alderen på (evig) fuldtid i Louisianas sumplande. Vi er i røgfyldte blues-barer, blandt religiøse fanatikere og blandt Hollywood-minglerer og ikke mindst i den allestedsnærværende bayou, der bugter sig gennem både fortællingen og Robicheaux’s eget liv.Det er 25 år siden, kriminalassistent Dave Robicheaux sidst så sin gamle ven Desmond Cormier, og Cormier er vendt tilbage til sin fødeegn for at indspille sin næste billion-dollar mesterværk. Under et besøg får Robicheaux fra Cormiers egen veranda øje på liget af en ung, sort kvinde, der på grusom vis er blevet bundet til et kors og smidt i vandet.Robicheaux får sin sag for. Ligene begynder at hobe sig op; både alderen, knæene og minderne gør mere og mere ondt, og snart ved Dave Robicheaux ikke, hvem han kan stole på og komme til bunds i perversiteterne.James Lee Burke kridter i Iberia blues hjemmebanen op og leverer et stykke Americana, en elegant spændingsroman, der både understreger USA's placering som et eksotisk tredjeverdens land og Burke som en fremragende fortæller.
Den kinesiske klassiker Den oprindelige vej er skrevet af kongen af Huainan, Liu An, 179-122 f.v.t. Bogens rummer universelle leve- og livsråd og handler om at undgå angst og splittelse og om vold mellem mennesker og krig mellem nationer. Gennem mytologiske fortællinger viser den, at de der bygger forsvarsmure op mod andre og til overmål bevæbner sig, tvinger andre til at invadere – for at værge for sig.Det lyder bekendt – unægteligt som formuleringer, der passer til den aktuelle situation. Centralt i teksten står levende skildringer af, hvordan mennesker og nationer kan modarbejde de kosmiske sammenhænge og skade sig selv og andre, naturen og samfundet. Men også modsat, hvordan mennesker kan handle i overensstemmelse med de kosmiske sammenhænge …Hugo Hørlych Karlsen har oversat, forsynet med bogen med et kort forord og med noter. Den oprindelige vej er samtidig udkommet som e-bog på forlaget NordØsten.
Hvad gør man, hvis man uden at ville det kommer i opposition til tidsånden?Villiam Aagard er gymnasielærer i fysik med femogtyveårsjubilæet lige om hjørnet, en kone ved skattevæsenet og en tyveårig datter, der har ladet sig sterilisere for ikke at ligge planeten til last. Livet flyder stille og roligt, indtil han en aften downloader en video fra Hubble-teleskopet, som tilsyneladende viser, at Jorden er flad.Først betragter Villiam det som en spøg eller en animationsfilm. Men da han kommer til at vise videoen for en klasse og samtidig bliver kontaktet af en gruppe estiske "flat earthers", er han pludselig udfordret. Gymnasiets ledelse, forældre og kolleger opfordrer Villiam til offentligt at afsværge sin falske tro, men han tøver. Episoder fra Nicolaus Kopernikus' liv fortælles parallelt med Villiams historie og viser, at videnskaben aldrig har været uafhængig af den omgivende kultur. Måske består forskellen mellem genialitet og galskab i, om man modarbejder tidsånden eller følger den.
Engang var Peter Sabroes navn på alles læber. Arbejdere og småfolk i by og på land lyttede til ham, når han talte om at organisere sig. Menige soldater vidste, at ham skulle de gå til, hvis de blev forfulgt af officererne. Børn, der var anbragt på opdragelsesanstalter, klagede til ham, når de blev straffet. Omvendt så arbejdsgivere, herremænd og embedsmænd – ja, hele den tids kreative klasse – på ham med væmmelse, også fordi han som regel overskred grænsen for det pæne og til(for)ladelige. Men uden Sabroe, uden hans aktioner og hans populistiske journalistisk havde velfærdssamfundet næppe fået den folkelige opbakning, som det rent faktisk fik.Bogen om Peter Sabroe skildrer hans liv, fra hattemagerlærling til rigsdagsmand, og tegner ikke blot et portræt af den folkelige og alsidige journalist, agitator og politiker. Den fortæller også glemte historier om Danmark fra provisorietiden over systemskiftet til Sabroes tid som succesrig redaktør af Kolding Socialdemokrat. Lige indtil hans tidlige død ved togkatastrofen i Bramming 1913. Bogen bygger ikke mindst på glemte beretninger i dagspressen, hvorved problemstillinger, som syntes glemt og borte viser sig friske og aktuelle. Illustreret med mange dokumentariske fotos. Bogen har forord af den afgående formand for Folketinget, Henrik Dam Kristensen.
I det litterære tidsskrift Heretica, som Ole Wivel i 1948 udgav sammen med vennerne Thorkild Bjørnvig og Bjørn Poulsen på Wivels Forlag, tolkede han efterkrigstidens grundstemning af frygt og angst for, hvad en moderne materialisme kunne resultere i. Efter krigens rædsler med det totale værdisammenbrud in mente, ville han markere et trodsigt håb, der kunne udspringe af digtningen og forstærkes gennem brug af kristne symboler. I mødet med billedkunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen, forfatteren Martin A. Hansen, filosoffen K. E. Løgstrup og religionshistorikeren Wilhelm Grønbech udviklede Wivel en platform i tidsskriftet – og en særlig kristendomsforståelse. Den er, som man kan aflæse det i hans digte, udogmatisk, konfessionsløs og i stigende grad kirkekritisk.Som fuglespor i sne handler herom: Gennem digte, essays og artikler afsøger og analyserer Ole Juul Wivels særlige kristendomssyn og kirkekritik. Det er en læsning og en tolkning af Ole Wivels lyrik, som ikke blot har spillet en stor rolle for forfatteren, men også for en generation af søgende.
Bøgerne om Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela har gjort Henrik Tarp kendt i bredere kredse, ligesom han har skrevet vandrebogen om hærvejen.Nu har Henrik Tarp sammen med sin hustru, Vivi taget turen rundt om Møn. Camønoen viser sig at være en større ø, end man umiddelbart ville tro. Dagsmarcherne er alle mellem 15-20 km pr. dag, Hele turen er beregnet til at tage 8-9 dage, men kan klares på mindre. Men hvorfor skulle man det. Der er overnatningsmuligheder alle vegne, men turen kan også foretages på mere primitiv vis i shelters eller telt.Bogen er velforsynet med kort og angivelse af seværdigheder. På vandringen kommer man forbi typiske danske landskaber, den største turistattraktion Møns Klint med Danmarks længste trapper. Konstant ser man bronzealderhøje. Eller berømmede middelalderkirker med kalkmalerier som Elmelunde Kirke og Fanefjord Kirke. Turen fører en både langs vandet, gennem skove og bølgende kornmarker.
Som læser kan man let komme til at misunde bondedrengen fra Fyn den intellektuelle rigdom, han i sin karriere har formået at indhøste, og meget af den skylder han netop opvæksten i det vakte, indre missionske og grundtvigianske miljø, han er rundet af.Viggo Mortensens erindringer hare en gennemgående humoristisk grundtone.Et sted under beskrivelsen af barne- og ungdomslivet hedder det betegnende, at han så at sige er blevet ”sparket op af mulden.”, men at han blev holdt til bogen gjorde ham åndeligt vakt, deraf titlen: På jorden under himlen.Bogen er opbygget over de felter, hvor Viggo Mortensen har ydet en særlig indsats: Teologi, kirke og ”det folkelige.” Man får i bogens første halvdel af bogen et meget levende indblik i det stimulerende og frugtbare miljø, der herskede på det teologiske fakultet på Aarhus Universitet, mens de store Århus teologer satte tonen. Men senere i fremstillingen lægges vægten i højere grad på de ”globale” erfaringer, som Viggo Mortensen gør som direktør for Det lutherske Verdensforbund. Senere bliver han både ordineret præst og professor ved Aarhus Universitet.Bogen munder ud i en række overvejelser over fremtiden for kirken, og spørgsmålet stilles, om vi mon befinder os i en radikal forandringsproces, der kunne indikere et mere dramatisk religionsskifte. Bogen er gennemillustreret.
Det er ikke hver dag, en af landets profilerede advokater springer ud og debuterer som romanforfatter. Det er ikke desto mindre, hvad Georg Lett gør med kærlighedsromanen En uendelig affære.Roland er pensioneret juraprofessor med speciale i menneskerettigheder. Han lever et afslappet liv sammen med kæresten Vibeke, da han en dag modtager en opfordring om at komme til begravelse. Hans ungdomskærlighed, som han ingen forbindelse har haft med i over 50 år, er død. Og mailen er fra hendes søn.I starten af 1960’erne var Roland i tiden efter gymnasiet på et års kostskoleophold i Nantes. Det blev på mange et kulturchok for ham. Han havde ingen erfaringer med piger, men håbede naturligvis på et eventyr. Da hans ønske går i opfyldelse, føres han ud i et uoverskueligt forløb og mister kontrollen over begivenhederne.I Frankrig bliver han konfronteret med sin tid i Frankrig og sin forelskelse, og gradvist må han ændre sin opfattelse af, hvad der skete den gang.
John Samuel Reinholt vokser op i et strengt jiddisch/jødisk samfund i lille-Polen, det vil sige Vestukraine, i slutningen af 1700-tallet, men selv om verden gennemrystes af voldsomme forandringer i slutningen af 1700-tallet, vender vores helt ryggen til det meste og bruger hele livet i en evig søgen efter lykken og et personligt ståsted.Han rejser rundt i Europa, og på en tur over Atlanten til Surinam opdager han det voldske og forløjede i plantage- og slaveejernes liv. Han returnerer skyndsomt til Tyskland, hvor han indfanges af Herrnhuterne, som får ham overbevist om, at ”de glade pietister” – har fundet lykken og meningen med livet. Da han alligevel ikke passer ind i de konforme herrnhutiske samfund, bliver han sendt til den nye herrnhuter-by Christiansfeld, i Danmark.Her indser Johan, at han som frafalden jøde, frihedssøgende idealist ikke passer ind nogen steder. I Christiansfeld gælder det om at skabe sit eget liv på egne, dvs. på brødremenighedens betingelser. Og mod slutningen af sit liv tvinges han til at skrive en levnedsbeskrivelse, der passer ind i brødrenes livstolkning.Det er den levnedsbeskrivelse af Johan Samuel Reinholt, Claus Reinholdt Hebor har fundet i Brødremenighedens arkiver, og som han tolker og digter over i romanen om tip-tip oldefaren fra Lille-Polen og Christiansfeld.
Lars Holmgaard Jørgensen voksede op i Hammer Bakker, på åndssvageanstalten Vodskov i Hammer Bakker. Det har han skrevet en fortryllende roman om. Om sit liv med familien og de åndsvage i bakkerne.Bøgeskovene i Bakkerne skjuler diskret Anstaltens seksogtyve rødstensbyggede afdelinger, og hvis en intetanende fremmed besøger Vodskov nedenfor Bakkerne, vil hun eller han ikke opdage, at et stykke hjerteskærende danmarkshistorie gemmer sig lige nord for den tværgående Tingvej i udkanten af bakkerne.De eksilerede blev betegnet som åndssvage, og åndssvaghed dækkede en bred palet af betydninger gennem anstaltens knap halvfjerds aktive år. Nogle var svagt begavede, andre var promiskuøse, andre igen kriminelle – alle var de til besvær. Samtidens medicinske tænkning var præget af eugenik og tilsagde, at disse afvigende mennesker skulle afsondres, og samfundet skulle sikre sig, at de ikke formerede sig.I disse omgivelser vokser Carit op. I det lille mini-hus, som hans far har bygget. Plastikhuset kalder de det, for glas var for dyrt. Carit måtte ikke have noget med åndsvage at gøre, så det har han. Meget. Og han får venner, som det mest går ilde for.Mig og Øhavet i Bakkerne er selvbiografi bygget på oplevelser i spændingsfeltet mellem en autentisk verden og drengens oplevelser.
Jeppe Aakjærs fortællinger er næsten alle skrevet i årene omkring og efter år 1900. Oprindelig blev de skrevet til de mange foreningsblade og magasiner, som organiserede befolkningen – her landarbejdere, husmænd, men også arbejdsmænd og stuepiger. Og så blev fortællingerne ikke mindst bragt i de mange almanakbøger, der hvert år udkom i god tid inden jul. Og selv om Aakjærs fortællinger alle har et socialt sigte og i grunden er skrap sovs til flæskestegen, så fremstår de – ikke mindst i dag – også hyggelige. De foregår i de gode gamle dage, hvor der virkelig ikke var så meget at råbe hurra for. Men flere af titlerne emner af sentimentalitet – “Da lampen tændtes”, “Mens pølsen koger,” “Landstrygerens juleaften”, “Julebagning” – men det er de ikke. De er blot velskrevne, morsomme og folkelige.Jeppe Aakjær (1866-1930) var om nogen dansk forfatter moderne, selv om han i dag fremstår som gammeldags. Han var nomineret til Nobelprisen i litteratur. Han er især kendt for sine digte og sange, bl.a. Rugens sange, hvor digte som “Jens Vejmand” og “Jeg er havren” hører hjemme. Aakjær skrev i alle genrer, og Hovedland har udgivet hans bøger siden november 1983.
I en tid, hvor alt er under konstant opbrud, og den ene krise afløser den anden, har vi (nogle af os) brug for en tænker som Søren Kierkegaard – en nærværets filosof, en håbets teolog. I en tid med ekstrem kropsdyrkelse har vi brug for en åndsterapeut, der kender det menneskelige bevidsthedsliv, som forstår følelsens sprog og evner at dykke ned i sindets dybder. I en tid med konstant flimrende horisonter har vi brug for en tænker, der forankret i traditionen formår at fastholde livets grundværdier, hævde kærligheden, og artikulere en etisk fordring om ansvarlig og engageret eksistens. Men han skal læses med omtanke, Søren Kierkegaard: Som en anden Sokrates vil han angiveligt vække til selvtænkning – men han leger med sin læser, spiller roller. Og der sker en pietistisk for-skydning i forfatterskabet, med en voksende livs-skepsis, så det er vigtigt at mobilisere kritisk eftertanke og egen livserfaring, samt måske trække på kyndige forskeres indsigter.Med denne kritiske tekstsamling – ”Geni i modvind” – stilles der skarpt på problematiske sider af et væsentligt og uomgængeligt forfatterskab. Udgivelsen lægger sig i forlængelse af den idehistoriske grundbog Om det at være menneske (Hovedland 2017)
Den 27. oktober 1981 kl. 19.57 stødte den sovjetiske ubåd S-363 på grund på Torumskär ved indløbet til Gåsefjorden, ca. 15 km fra flådebasen Karlskrona i Sverige. Positionen, hvor ubåden gik på grund med en fart på 7-8 knob, lå inden for det militære øvelsesområde, hvor almindelig og uvedkommende civil trafik ikke var tilladt. Positionen var ikke alene inden for svensk territorialfarvand, men også langt inde i et forbudt militært område i Skærgården. Vejret var tåget og sigtbarheden ikke særlig god.Ubåden havde ramt Sverige!I NATO betegnedes denne sovjetiske ubådstype for WHISKEY-klassen. Derfor blev begivenheden hurtigt kendt over hele verden som ”Whiskey on the Rocks”.Siden har der været diskussion om, hvorvidt ubåden blev afsløret under et spiontogt, eller om der var tale om en utilsigtet navigationsfejl, som medførte grundstødningen. Den periode, hvor ubåden stod hårdt på grunden i den svenske skærgård.Men Sverige var rystet! Det havde Sverige i øvrigt været forfærdelig mange gange i årenes løb.Kaptajn af 3. grad Vasilij Besedin (f. 1952) var politisk officer med status af den ene af to næstkommanderende. Efter grundstødningen besøgte han flere gange Sverige, og udgav i 2009 på svensk bogen Inifrån U 137. Min egen berättelse.Bogen bringes her i dansk oversættelse med noter og en indledning af orloghistorikeren Hans Christian Bjerg, der har udgivet flere bøger om ubåde. I indledningen søges U 137-affæren sat ind i den større problematik omkring de mange påståede ubådskrænkelser i de svenske farvande gennem årene. Bogen er illustreret med grynede fotos fra begivenheden i 1981.
Med undertitlen Hvordan fremmer vi velvære, er geriater og plejehjemslæge Al Powers anden bog om demens. Al Power kalder sin egen tilgang for erfarings- og oplevelsesbaseret, og den er baseret på Eden alternative filosofien.Al Power beskriver, hvordan den overdrevne medicinering (passivisering) og den gængse betoning af såkaldt ”faglighed” gør de ældre til uønskede affaldsprodukter af et fortravlet samfund.Forordet i bogen er skrevet af Richard Taylor, der levede med alzheimer i mange år til sin død i 2015. Og var god ven med Al Power. Al Powers indefra-perspektiv menneskeliggør både tilstanden og de personer, som lever med demens.Det er det banebrydende i Al Powers bøger, ikke mindst i vores bundlinje-fikserede samfund, hvor behandler- og overvågningskulturen alt for let spænder ben for indlevelse og med-medmenneskelighed.Bogen er oversat og tilpasset danske forhold af Christian Christensen, som har været ansat i ældreplejen en lang årrække
Enhjørningens befrielse er et moderne eventyr om, at man ikke behøver at skamme sig, bare fordi man er født med et horn i panden. Men det er også en eventyrlig fortælling om, hvorledes den moderne mand omsider bli’r mand igen!Ja, bogen er vel en slags opskrift herpå!Johan er fyrre plus og fraskilt, men bor sammen med sin eks, der er kønsforsker. Da faren dør – Jeg skal lige hvile mig lidt, er hans sidste ord, og romanens første – får Johan overdraget ansvaret for sin psykisk ustabile mor. Men hans søster, sygeplejersken, synes i samarbejde med ”hans” to andre kvinder helt at have styr på ham.Men alting hænder anderledes. På Rosenborg Slot, hvor han er omviser, møder han den farverige, svenske linedanserinde, Veronika Larsson, der synes, Johans horn i panden faktisk er helt ok.Veronika mener også at kunne gøre krav på den danske krone. Johan må love hende at undersøge sagen til bunds. Og eventyret fortsætter bl.a. med Veronikas tv-transmitterede forsøg på at gå på line fra Danmark til Skåne og med Johans trængsler med at besejre sit livs drager og vinde prinsessen, der viser sig at holde til i et mini-cirkus, der er strandet i Hundige. Romanen er Jonias første i femten år, hvor han har virket som oversætter. Den første af treplanlagte romaner om livet i landene omkring Østersøen. Jacob Jonia bor i Vilnius, Litauen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.