Bøger udgivet af Informations Forlag

Jørgen Leth skriver fra et Haiti, der står ved År Nul. Historierne, der er samlet i denne bog, følger Haiti gennem to dramatiske årtier, fra Jørgen Leth i 1991 står på den grønne plæne foran Aristides hvide præsidentpalads og føler sig som vidne til et magisk øjeblik, frem til jordskælvet, der i 2010 lægger nationen øde. En utrolig historie om overlevelse på trods af alle odds, om kup og modkup, diktatur, politiske intriger og blodige magtspil, fortalt med lige dele kynisme og hjertevarme. Et portræt af en virkelighed, der både i skønhed og grusomhed langt overgår fantasien.

I dette essay argumenterer Thoreau for at arbejde skal være noget, vi har lyst til, hvis livet skal være værd at leve. Hvis det blot gøres for at tjene en skilling, mister livet sin mening.

"Jeg går varmt ind for det motto, at den bedste regering er den, somregerer mindst..."Således indleder den amerikansk filosof, pacifist og individualist Henry David Thoreau sit nok mest berømte essay CIVIL ULYDIGHED fra 1849. Han blev inspireret til sit essay, da han i 1846 tilbragte en nat i fængsel for at have nægtet at betale sin militærskat. Amerika var på det tidspunkt i krig med Mexico, en krig, som Thoreau af princip var imod, da han udelukkende anså den for at være en ekspansionskrig. Resultatet af krigen blev, at Amerika kunne tilføje Californien til sine besiddelser – en stat, som den daværende præsident Polk flere gange forgæves havde forsøgt at købe.Thoreau accepterede ikke det almindelige krav i et demokrati om, at borgerne bør overholde og anerkende alle dets love, også selvom de måtte finde dem uretfærdige. Han nærede en grundlæggende mistillid til staten og nægtede at anerkende den som den øverste myndighed. "Min eneste forpligtelse er til enhver tid at gøre, hvad jeg finder ret og rigtigt." Thoreau mente, at man kun er forpligtet på at gøre det, man i følge sin egen dybeste overbevisning mener, er det rigtige. Samvittigheden bød ham trods.Siden har ideen om civil ulydighed dannet skole og inspireret mange senere generationer til politisk aktivisme, bl.a. Gandhi og Martin Luther King.

Grækenland i det 5. og 6. århundrede f.Kr. var både forbillede og udgangspunkt for Friedrich Nietzsches filosofi. Som så mange andre tænkere før ham, og nogle få efter, så han denne periode som en fuldkommen uforlignelig guldalder. Et højdepunkt i menneskets historie, hvor menneskets ånd udfoldede sig mere frit end nogensinde. Men samtidig så han også begyndelsen på et forfald.I Filosofien i grækernes tragiske tidsalder, der indeholder portrætter af fem græske filosoffer – Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides og Anaxagoras – fremstår det antikke Grækenlands betydning som ideal for Nietzsche tydeligt og anslår mange temaer i hans senere filosofi. Også den kortere tekst Fem fortaler til fem uskrevne bøger og Nietzches tiltrædelsesforelæsning Homer og den klassiske filologi behandler aspekter af den antikke græske kultur og livsform: den pessimistiske livsfilosofi, den politiske organisationsform og betydningen af rivalisering: agon.

De store samfundsmæssige kriser som den økonomiske krise, vi står i lige nu, kan nemt virke uoverskuelige. Men bagved de store og velkendte kriser truer en lige så alvorlig, men ofte overset krise, nemlig demokratiets krise.De små fællesskaber og det store fællesskab, som har været med til at gøre Danmark til et af verdens mest lige og retfærdige samfund, er i færd med at erodere. I den angstprægede kamp om den globale konkurrence risikerer vi at glemme vores egen måske største styrke: fællesskabet, tilliden og medbestemmelsen.Bogen DELTAGERDANMARK er skrevet af en skare af unge centrum-venstre-kræfter, der alle arbejder med politik til daglig. Målet med bogen er at sætte gang i tænkning i nye, politiske veje til et stærkere demokrati.Bogens opmuntrende budskab er, at der allerede findes en masse bud og eksempler på løsninger. Fra Islands krisehåndtering til borgeralliancer i Storbritannien, fra deltagerbudgetter i Brasilien til modelkommuner i Norge. Kimen til et bedre samfund eksisterer og viser sig i de mange praktiske eksempler på, hvordan arbejdspladser, økonomi, foreninger, partier kan indrettes anderledes end i dag. De er alle beviser på, at den konservative guru Margaret Thatcher tog fejl, da hun sagde "There is no alternative".

Hvem er manden bag myten Lenin egentlig? Og hvad kæmpede han for? De spørgsmål besvarer historikeren Kurt Jacobsen i sin nye store Lenin-biografi, der detaljeret skildrer Lenins liv fra barndommen i Simbirsk, til han døde isoleret og syg i 1924 i Gorki uden for Moskva. Læseren følger ikke alene Lenins politiske karriere, men også hans opvækst og liv som menneske og mand med både kone, familie og elskerinde. Biografien tegner et nærgående portræt af Lenins forvandling fra en almindelig russisk skoledreng i et velstillet borgerhjem til en kompromisløs politisk ideolog, der ingen problemer havde med at ofre personlige venskaber på den revolutionære sags alter. For Lenin var menneskelig lidelse og død af mindre betydning, når det gjaldt om at vinde magten i Rusland, som det lykkedes for ham, da han i 1917 stod i spidsen for den russiske Oktoberrevolution, og oprettelsen af Sovjetunionen.