Bøger udgivet af Informations Forlag

Alt for mange unge mistrives. De kæmper med angst, depression og ensomhed. Livet er blevet en evig eksamen. Døgnet rundt skal der præsteres og performes både menneskeligt og fagligt. Men du er allerede bestået er budskabet fra højskoleforstander Bjørn Bredal.Vi er i en ond cirkel, hvis vi tror, at mistrivsel skyldes noget, som er gået i stykker i den enkelte. Bredal forsøger at bryde cirklen ved at fokusere mere på trivsel end på mistrivsel og mere på fællesskabet end på den enkelte. Bliver vi bedre til at hjælpe hinanden, bliver vi nok også bedre til at hjælpe os selv. Med udsyn til europæiske ideer om krop, sjæl og tvivl er Du er bestået et bud på et samfund, som tænker i helhed.Bjørn Bredal (f. 1956) er forstander for Johan Borups Højskole i København. Tidligt formet af livet omkring en cykelforretning i Herlev. Udbryder fra et missionsk, kristent miljø. Cand.mag. i fransk og musik fra Københavns Universitet med efteruddannelser i Paris og Oxford. Tidligere redaktør på Gyldendal, Weekendavisen og Politiken. Siden oversætter, forfatter, underviser og nu: højskolemenneske.

Verdenssamfundets forsøg på at forhindre Nordkorea i at udvikle langtrækkende atomvåben er ved at slå fejl. Ved et tilfælde falder to journalister på Dagbladet Information over oplysninger, som tyder på, at en mand i Næstved igennem en årrække har været en nøglespiller i Nordkoreas omgåelse af de internationale sanktioner. De hvirvles ind i en sag, der skal ende med at tage dem flere år."Forbudt farvand" er den utrolige og hidtil ufortalte historie om, hvordan en mystisk forretningsmand slog sig ned i Danmark og byggede en verdensomspændende forretning på varm luft og en vilje til at se stort på internationale sanktioner. Og hvordan han medvirkede til oprustningen af nogle af verdens værste diktaturer.

Vi nærmer os afslutningen – på demokratiet, på liberalismen, på kapitalismen, på en sund planet og på civilisationen, som vi kender den. Men hvad kommer efter verdens undergangRadikale futurismer er en undersøgelse af, hvad der følger efter undergangsfortællingerne, og hvordan vi derfor bør organisere os. Med udgangspunkt i eksempler på eksperimentel visuel kultur, nye medier og sociale bevægelser fremkalder kunsthistorikeren T. J. Demos visioner for retfærdige fremtider og argumenterer for, at det er lige så vigtigt at bekæmpe nihilistisk sortsyn som kapitalismens greenwashing og algoritmiske herredømme.T. J. Demos (f. 1966) er kunsthistoriker og professor i visuel kultur ved University of California. Han har vundet flere priser for sine bøger om samtidskunst, international politik og økologi. "Radikale futurismer" er hans første bog på dansk.Bogen er del af Bibliotek for ny kunstteori. Tidligere bøger i serien: "Kunstner i arbejde" af Bojana Kunst, "Retsteknisk arkitektur" af Eyal Weizman, "Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling" af Jacques Rancière, "Vores æstetiske kategorier" af Sianne Ngai, "Toldfri kunst" af Hito Steyerl og "Samtidskunstens teorier" af Juliane Rebentisch.

Vi er enormt afhængige af energikilder, som ikke længere er holdbare. I løbet af de seneste år er vi blevet væsentligt mere bevidste om, hvordan hele vores samfund, samværsformer og dagligdag er afhængigt af energi. Vores liv er så tæt sammenvævet med vores energiformer, at det er ultrakomplekst at tænke vores energiplanlægning på ny. Men vi har faktisk løsningerne. Udfordringen bliver at implementere dem rigtigt og at implementere dem hurtigt nok. Hvordan vi gør det, giver professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen sit bud på i denne Moderne Idé. Brian Vad Mathiesen (f. 1978) er ingeniør og professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet. I 2022 var Brian Vad Mathiesen den mest citerede ekspert. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Det diskuteres jævnligt, i hvilket omfang racisme findes, men ifølge Thomas Piketty kan racisme måles. Den er indlejret i de samfundsmæssige og økonomiske strukturer. Og selvom der overalt kan observeres ulighed, som har at gøre med menneskers ophav, er der begrænset politisk vilje til at sætte ind over for diskrimination og racisme. Vil vi bekæmpe diskrimination, er det nødvendigt at bekæmpe klassemæssig ulighed i bredere forstand og udtænke en transnational model, som giver os mulighed for at måle og modvirke racisme. Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne "Kapitalen i det 21. århundrede" (2013) og "Kapital og ideologi" (2019) samt "En kort historie om lighed" (2022).

Resistente bakterier er blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne hidtil har forudset det. Studier peger på, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme.Da Alexander Fleming i 1928 opdagede antibiotika, revolutionerede det lægevidenskaben. Her små hundrede år efter er vi ved at sætte hele fremskridtet over styr. Ifølge professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos er det nødvendigt med en anden tilgang til udviklingen og ikke mindst brugen af antibiotika i sundhedsvæsenet og landbruget, hvis vi i fremtiden vil undgå, at helt almindelige infektioner kan blive livstruende.Hans Jørn Kolmos (f. 1948) er professor på Syddansk Universitet og tidligere overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, hvor han blandt andet har ledet forskningen i MRSA. Kolmos er vokset op på en stor gård ved Toftlund i Sønderjylland, og slægten har drevet landbrug i flere hundrede år.Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

I "Forestillingen om de andre" retter nobelprisvinder Toni Morrison sit undersøgende blik mod de emner, som har været omdrejningspunkter for hendes forfatterskab og genstand for de seneste års politiske debat: racisme, grænser, frygt og behovet for at høre til. Med udgangspunkt i erindringer, litteratur og historie gennemlyser Morrison opførelsen af ekskluderende mure, og hvordan de andre gøres anderledes. "Forestillingen om de andre" samler seks essays i et forsøg på at forstå, hvordan og hvorfor vi er endt med at forbinde disse mure med hudfarve.Toni Morrison (1931-2019) var romanforfatter, essayist og en af det 20. århundredes væsentligste stemmer. Hun har modtaget Nobelprisen, Pulitzerprisen, og i 2012 gav Barack Obama hende præsidentens frihedsmedalje, den fornemste civile hædersbevisning i USA.Med forord af National Book Award-vinderen Ta-Nehisi Coates.I serien Antiracistiske klassikere er bøgerne "Et spørgsmål om race" af Cornel West, "Fordømte her på jorden" af Frantz Fanon og "Kvinder, race og klasse" af Angela Y. Davis udkommet. Udgivelsen er støttet af Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Sportsgoods Fonden og Bestles Fond

Mange kvinder og mænd får ikke de børn, de ønsker sig – infertilitet er den næsthyppigste kroniske sygdom blandt folk i den reproduktive alder. Alligevel behandler vi fortsat infertilitet, som om det var et luksusproblem og ikke en sygdom: Over halvdelen af alle fertilitetsbehandlinger varetages i den private sektor, hvilket skaber en enorm ulighed i behandlingstilbuddet. Hvis vi skal styrke den reproduktive sundhed, kræver det mere oplysning henvendt til unge, strukturelle forandringer samt opdaterede rammer for behandling i offentligt regi.Lone Schmidt er læge og professor mso i nedsat frugtbarhed og folkesundhedsvidenskab ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.Anja Pinborg er professor i gynækologi og obstetrik og ledende overlæge på Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet. Anja Pinborg er desuden assisterende redaktør for Ugeskrift for Læger. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

For at forstå, hvordan nutidens billed- og scenekunst er flettet sammen med kapitalismen, må vi forstå forholdet mellem kunst og det moderne arbejdsliv. I Kunstner i arbejde undersøger Bojana Kunst kunstproduktionen som kritisk, projektorienteret og forandringsparat – egenskaber, der står i centrum af tidens værdiskabelse og arbejdsmarked. Kunst argumenterer for, at der sker en gennemgribende udbytning af menneskets kreative kræfter i det postindustrielle arbejdsliv, og diskuterer, hvordan kunsten alligevel kan hævde sig selv og sin plads i offentligheden. Bojana Kunst er performanceteoretiker og professor ved Institut for Anvendt Teatervidenskab ved Justus-Liebig-Universität i Giessen, Tyskland. Bibliotek for ny kunstteori er en bogserie med oversættelser af international kunst- og kulturteori udgivet i samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag. Kunstner i arbejde er den sjette titel i serien. Tidligere er bøger af Eyal Weizman, Sianne Ngai, Jacques Rancière, Juliane Rebentisch og Hito Steyerl udkommet.

I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Toldfri kunst af Hito Steyerl er første udgivelse i serien.Hvad er kunstens rolle i den digitale globaliserings æra? Hvordan kan vi overhovedet lave og nyde kunst i dag? De spørgsmål stiller og besvarer kunstneren Hito Steyerl på svimlende vis i Toldfri Kunst. Hun udforsker alt fra computerspil over WikiLeaks-lækket til politisk aktivisme og udbredelsen af kunst-frihavne og blotlægger derved globaliseringens og den visuelle kulturs paradokser. Hito Steyerl (f. 1966) er tysk kunstner, filmskaber, forfatter og fornyer af essayfilmen. Steyerl er professor i mediekunst ved Universität der Künste i Berlin, og hendes værker udstilles over hele verden

I 2010 lækkede Chelsea Manning mere end 700.000 hemmeligstemplede militærdokumenter. Manning, der var udsendt som efterretningsanalytiker for den amerikanske hær, havde smuglet dokumenterne ud af Irak via sit kameras hukommelseskort. Hun blev idømt 35 års fængsel. Dagen efter erklærede hun sin identitet som kvinde og påbegyndte sin transition. Efter syv år forkortede præsident Obama Mannings straf, og hun blev løsladt. I denne erindringsbog lægger Chelsea Manning sin historie frem - om en svær barndom, om bevæggrundene for at sende dokumenterne til WikiLeaks og om kampen for at forsvare sine rettigheder som transkvinde. Mannings erindringer er en uomgængelig fortælling om vores digitale tidsalder fra en af tidens vigtigste aktivister.

Filosofi er en livsform, som er sat på begreb, tidsånden i komprimeret form. Selv den mest abstrakte filosofi er aldrig blot teoretisk. Den har sin rod i den praktiske erfaring og dens selvfølgeligheder. Ud af den måde, en filosof møder, ordner, taler og handler i verden, opstår et mønster. En munk i et feudalt kloster, en rådgiver til en fyrste i renæssancen eller en intellektuel, som ser den gamle verden bryde sammen under Den Franske Revolution, finder ikke samme mønster i verden.Ole Thyssens nye store filosofihistorie handler om iagttagelse i filosofien. Al filosofi er iagttagelse, et særligt blik på verden. Hvert kapitel — 35 i alt — behandler en eller flere filosoffer og deres særlige blik på verden. Under denne synsvinkel præsenteres den enkelte filosofs centrale bidrag til filosofihistorien og hans plads blandt de øvrige filosoffer. Samlet udgør kapitlerne en filosofi om iagttagelse.Europæiske mestertænkere:ThalesHeraklitParmenidesDemokritPlatonAristotelesAugustinThomas AquinasMartin LutherNiccolò MachiavelliRené DescartesGottfried Wilhelm LeibnizThomas HobbesBaruch de Spinoza John Locke George Berkeley David Hume Adam SmithImmanuel KantJean-Jacques RousseauGeorg Wilhelm Friedrich Hegel Karl MarxJohn Stuart MillSøren KierkegaardFriedrich NietzscheEdmund HusserlMartin HeideggerAlfred Jules AyerKarl PopperThomas KuhnImre LakatosLudwig WittgensteinJean-Paul SartreJürgen HabermasNiklas LuhmannMichel Foucault

I 2010 lækkede Chelsea Manning mere end 700.000 hemmeligstemplede militærdokumenter. Manning, der var udsendt som efterretningsanalytiker for den amerikanske hær, havde smuglet dokumenterne ud af Irak via sit kameras hukommelseskort. Hun blev idømt 35 års fængsel. Dagen efter erklærede hun sin identitet som kvinde og påbegyndte sin transition. Efter syv år forkortede præsident Obama Mannings straf, og hun blev løsladt.I denne erindringsbog lægger Chelsea Manning sin historie frem – om en svær barndom, om bevæggrundene for at sende dokumenterne til WikiLeaks og om kampen for at forsvare sine rettigheder som transkvinde.Mannings erindringer er en uomgængelig fortælling om vores digitale tidsalder fra en af tidens vigtigste aktivister.Chelsea Manning (f. 1987) er amerikansk aktivist, whistleblower og tidligere efterretningsanalytiker i den amerikanske hær. Hun sad i militærfængsel fra 2010 til 2017, hvor præsident Barack Obama forkortede hendes straf, og hun blev løsladt. Siden 2015 har Chelsea Manning skrevet opinionsstof om krig, køn og informationsfrihed for The Guardian.Anmeldelser"Giver et særdeles interessant indblik i et vanskeligt og dramatisk liv." - ❤️❤️❤️❤️ Politiken"En rørende historie ... som man skal være støbt i beton for ikke at lade sig påvirke af." - ⭐⭐⭐⭐ Jyllands-Posten"En fængende personlig beretning" - Weekendavisen"Vigtigheden af hendes handling skriver sig ind i samtidshistoriens række af whistleblowere som Edward Snowden og Frances Haugen." - Information"Skærende personlige erindringer... Selvom det er foruroligende læsning, formår bogen at være opløftende." - The New York Times"Opslugende beretninger... sublim." - The Washington Post"Fantastisk læsning, fyldt med oplysninger, der strider imod fortidens antagelser om Manning." - The Guardian"Fængslende erindringer... Chelsea Manning er blevet en ny form for amerikansk heltinde." - The Observer"En af verdens modigste personer." - Yanis Varoufakis"Chelsea Manning er den største helt nogensinde" - Vivienne Westwood

Fransk kultur er skønhed, filosofi og kritisk modstand. Med revolutionære ideer, humanistiske traditioner og berømte fortællinger tegner den franske åndshistorie en fælles, europæisk horisont. Frankrigs store forfattere er portrætter af digtere, tænkere, romanforfattere og kulturkritikere, som har formet vores måde at se, tænke og fortælle verden på. ”Europas fremtid står på spil, og midt i det står stadig en stolt gammel nation med sin rige kulturarv af fordækt tankegods, revolutionære ideer om samfundets indretning, en enestående kulturkritik og effektiv intellektuel modstandskamp samt ikke mindst skønheden ved en prosa og poesi, der bliver ved med at ville os noget i dag. Ikke mindst derfor er det nu tid til at genopdage fransk kultur og tænkning.” – fra forordetSamtaler med: Anne Middelboe Christensen, Bodil Skovgaard Nielsen, Christian Dahl, Erik Skyum Nielsen, Henrik Jøker Bjerre, Karen Syberg, Peter Laugesen, Rune Lykkeberg, Anita Brask Rasmussen, Søren Gosvig Olesen og Mikkel Thorup,

Rystelserne fra pandemiens start i 2020 har været store og små. De har skabt forstyrrelser i internationale relationer og i dagligdagen. Verdensmarkedet er skrumpet i et tempo uden fortilfælde. Hundredvis af millioner har mistet deres job. Og sygdommens spøgelse lurer stadig. I Nedlukket går Adam Tooze til pandemien som en økonomisk og politisk begivenhed, der blotlagde det globale systems styrke og skrøbelighed. Med indsigt i realpolitiske beslutninger, afdækning af sammenhænge mellem forskellige institutioner og aktører samt koblinger til de store idepolitiske linjer viser han, hvor uforberedt verden var til at bekæmpe krisen. Virussen har angrebet vores helbred, men også det økonomiske og politiske system, som vores sundhed afhænger af – uden at der er en vaccine på vej til at kurere det.

Fransk kultur er en kolossal kultur af skønhed, filosofi og kritisk modstand. Med revolutionære ideer, humanistiske traditioner og berømte sætninger tegner den franske åndshistorie en fælles, europæisk horisont. Frankrigs store forfattere er portrætter af digtere, tænkere, romanforfattere og kulturkritikere, som har formet vores måde at se, tænke og fortælle verden på. ”Europas fremtid står på spil, og midt i det står stadig en stolt gammel nation med sin rige kulturarv af fordækt tankegods, revolutionære ideer om samfundets indretning, en enestående kulturkritik og effektiv intellektuel modstandskamp samt ikke mindst skønheden ved en prosa og poesi, der bliver ved med at ville os noget i dag. Ikke mindst derfor er det nu tid til at genopdage fransk kultur og tænkning.” – fra forordetAnmeldelser:"Velskrevne portrætter" - Lektørudtalelse

Gennem læsninger, rejser og interviews kortlægger Lars Movin fænomenet Beat.Beatgenerationen forbindes først og fremmest med en litterær bevægelse i 1950'ernes USA, centreret omkring tre nøglefigurer: William S. Burroughs, Allen Ginsberg og Jack Kerouac. Men som en klangbund under litteraturen lå et større kulturelt opbrud, der havde sit udspring i årene efter Anden Verdenskrig som en reaktion på atombomben, koldkrigsangsten, materialismen, konformiteten, sindelagskontrollen og alt, hvad der ellers truede med at forkrøble de autentiske amerikanske værdier i jagten på en ny forkromet drøm.Det har taget Lars Movin godt ti år at indsamle materialet til Beat. I den periode har han kørt tusindvis af kilometer på de amerikanske landeveje, besteget bjerge i USA, snuset rundt i Jack Kerouacs fødeby Lowell, Massachusetts, besøgt William S. Burroughs adresser i New York, Kansas og Nordsjælland, lejet sig ind på Beat Hotel i Paris og opsøgt og interviewet de sidste overlevende beatforfattere samt en lang række andre vidner i USA og Europa, heriblandt Allen Ginsberg, Lawrence Ferlinghetti, Gary Snyder, Carolyn Cassady, John Cassady, Hettie Jones, Joyce Johnson, Harold Norse, Harold Chapman, David Amram, Ken Kesey, John Giorno.

“Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold.I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet.Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

Demokratiet er udfordret, men det er hverken forældet eller umuligt. I Demokratiet styrer vender Jan-Werner Müller tilbage til demokratiets grundprincipper for at vise nye veje frem. Foruden at basere sig på frihed og lighed har demokratiet også uvished som grundsøjle. Uvisheden skaber dynamik og forandring. Og netop uvished adskiller demokrati fra autoritære alternativer, der er fastlåste og forudsigelige i politik og menneskesyn. Demokratiet styrer er en vital gentænkning af, hvad demokrati er, og hvordan vi kan genopfinde den sociale kontrakt. Jan-Werner Müller (f. 1970) er tysk idéhistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Hvad er populisme? (2016) og Kampen om demokratiet (2018).

Startups og humanitære organisationer eksperimenterer verden over med ny, radikal teknologi i forsøget på at forbedre livsvilkårene for fattige og fordrevne. Håbet er, at nye digitale løsninger kan hjælpe folk til en bedre fremtid; at man med droner og biometriske registre kan levere mere effektiv nødhjælp, og at man med innovation kan understøtte den demokratiske udvikling og sikre menneskerettighederne.Men dataficerede tilgange til problemløsning er ikke garanti for fair eller objektiv behandling af hverken data eller mennesker. Når teknologien udvikles tusindvis af kilometer fra der, hvor den skal hjælpe mennesker i nød, har den ofte form af lappeløsninger, ligesom der sker læk med uoverskuelige konsekvenser for de mest udsatte.Vi har brug for en mere lige og kollektiv teknologiudvikling, der vender eksisterende hierarkier på hovedet og tænker i bredere forandring. Kun sådan kan vi sikre, at interventioner båret af ny teknologi er så relevante, effektive og bæredygtige som muligt.Adam Moe Fejerskov (f. 1987) er senior­forsker ved DIIS, hvor han beskæftiger sig med globale uligheders konsekvenser rundt om i verden, og hvordan uligheder formes af forhold som ny radikal teknologi.

”Jeg spurgte aldrig mig selv om betydningen af frihed, før den dag jeg krammede Stalin. Tæt på var han meget højere, end jeg havde regnet med.” - fra bogenLea Ypi er vokset op i det kommunistiske Albanien. Det var et land præget af knaphed, politiske henrettelser og hemmeligt politi. Og der, Ypi havde hjemme. Folk var lige, naboer hjalp hinanden, og man forventede, at de nye generationer ville skabe en bedre fremtid.Efter murens fald forandrede alt sig. Statuerne af Stalin og Hoxha blev væltet, og folk kunne nu stemme og tilbede de guder, de ville. Men arbejdspladser forsvandt og tusinder forsøgte at flygte til Italien. Pyramidespil fik landet til at gå statsbankerot og ledte til voldelig konflikt.Efterhånden som en generations forhåbninger blev afløst af en ny generations desillusion, begyndte Ypi at sætte spørgsmålstegn ved, hvad frihed overhovedet vil sige. "Fri" er et fængslende erindringsværk om at blive voksen midt i voldsomme politiske omvæltninger.

Vi lever i en tid med vindere og tabere, hvor stagneret social mobilitet og stigende ulighed har fået forestillingen om, at ”man kan, hvad man vil, hvis man arbejder hårdt nok” til at klinge hult.I Meritokratiets tyranni viser Michael J. Sandel, hvordan præstationssamfundet genererer overmod hos de allerede velstillede og hård fordømmelse af dem, der er ladt tilbage. Ifølge Sandel må vi gentænke den fælles forståelse af succes og fiasko, som er fulgt med globaliseringen og den stigende ulighed.Meritokratiets tyranni tilbyder en alternativ måde at tænke succes på. En, som også skeler til held, som inspirerer til ydmyghed og solidaritet, og som anerkender værdien i al slags arbejde.

Tag med Erik Skyum-Nielsen på en vandring gennem den danske lyriks landskaber: fra pastorale besyngelser af idyl, igennem vildtvoksende natur og videre til havet og til himlens fugle.En særlig del af naturen er en rejse fra Kingo til i dag, over 20 af de bedste danske digte, der undersøger naturen, og en bevægelse ind i digternes – og forskellige tiders – opfattelse af den natur, som omgiver os.Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Information siden 1978. Udkom i 2019 med Islands litterære mirakel og har senest været medforfatter til 20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019 (2020).

Moderne ideer gør topforskeres viden tilgængelig for læserne på ganske få sider: I denne 19. Moderne Idé giver professor Peter Lauritsen et bud på, hvordan vi skal forholde os til den stigende overvågning i samfundet.Med halvanden million overvågningskameraer i Danmark, nye teknologier som ansigts- og stemmegenkendelse og ikke mindst techgiganternes indflydelse på det almindelige menneskes hverdag er der ingen tvivl: Vi får mere og mere overvågning, og den bliver mere og mere sofistikeret.I dag diskuteres overvågning under høje brag mellem fløje præget af naiv optimisme eller overdreven pessimisme – men, påpeger Peter Lauritsen, vi har brug for et mere nuanceret begreb om overvågning, hvis vi skal kunne gennemskue den og handle kvalificeret i forhold til den.Selv om man ikke kan sige, at overvågning per definition er negativ og farlig, så er udviklingen samfundsforandrende, og vi bliver nødt til at tage ansvar for den. Det kræver en dannelse, som ikke kun er optaget af gulnede bøger, men aktivt forholder sig til teknologi og magt.I Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund? nuancerer Peter Lauritsen, hvad overvågning er, hvordan den fungerer, hvorfor den er skrøbelig og ikke mindst, hvad den kan bruges til - og bidrager dermed med et afgørende element i den danske overvågningsdebat.Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund er den 19. bog i Informations Forlags serie, Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt i over 27.000 eksemplarer.Peter Lauritsen (f. 1969) er professor MSO i overvågning ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Han er tidligere udkommet på Informations Forlag med titlen Big Brother (2011).

Hvad skal vi med nyhederne? - spørger professor Rasmus Kleis Nielsen i den 18. Moderne Ide og stiller skarpt på et afgørende grundlag for vores demokratiske fællesskaber: Nyheder.I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større. Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.Fra bogen: “Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyheder blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? Rigtig meget journalistik er og har altid været for hvide, velhavende, veluddannede heteromænd (som mig), af hvide mænd og om hvide mænd.”Hvad skal vi med nyhederne? er den 18. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer.Rasmus Kleis Nielsen (f. 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

Grænserne mellem kunstarterne er blevet lige så porøse som grænserne mellem kunst og ikke-kunst. Det stiller kunstteorien over for en enorm udfordring. For hvad definerer kunsten, når den ikke længere bestemmes af de gamle genrer? Hvordan kan man stadig foretage en fornuftig sammenligning mellem værker og bedømme deres kvalitet? Og hvad betyder alt dette for kunsthistorien? Hvad følger af destabiliseringen af grænsen mellem kunst og virkelighed? Og kan man tale om en kunstens politik? Disse og mange flere spørgsmål udfolder og besvarer Juliane Rebentisch i denne indføring i samtidskunstens teorierBibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

Essaysamling i anledning af Wilhelm Friedrich Hegels 250 års fødselsdag.Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke. Hegel ville udvikle et filosofisk system, som skulle begribe hele hans tid i tanker – men det er også med Hegel, at vi kan få greb om vores egen samtid. I denne bog forklarer en række filosoffer de vigtigste temaer i hans filosofi, så du får chancen for at forstå Hegel helt forfra.Bogen har essays af: Judith Butler, Rune Lykkeberg, Hans-Jørgen Schanz, Lotte List, Christian Dahl, Niels Grønkjær, Anna Cornelia Ploug og Isak Winkel Holm.

Hvilken film er din yndlingsfilm? Spørgsmålet markerer begyndelsen på en af de sjoveste selskabslege, men for Informations anmeldere blev det lynhurtigt alvor, da de sammen skulle finde de 24 bedste film fra det 21. århundrede. Det har kostet ubærlige fravalg og er resulteret i interne fløjkrige blandt skribenterne at lave listen, der favner alt fra mainstreamfilm til arthouse produktioner. Det er en liste, der rummer alt fra Disneys De utrolige til Jacques Audiards Profeten. Endelig er det en liste, der efter endt læsning forhåbentlig sætter diskussionen i gang om de seneste 20 års filmkunst. De 24 film er nøje udvalgt af Rune Lykkeberg, Lone Nikolajsen, Christian Monggaard, Katrine Hornstrup Yde og Ralf Christense