Bøger udgivet af Informations Forlag

Ny revideret jubilæumsudgave Det var Danmarks overlevelse, der stod på spil, da tyske tropper rullede over grænsen tidligt om morgenen den 9. april 1940. Alligevel valgte regeringen at indstille kampene, næsten inden de var begyndt.For danskerne fulgte fem års besættelse. Uanset hvem man var, betød det, at man skulle indordne sig og vænne sig til et liv med nye begrænsninger. Mange bakkede op om den officielle samarbejdspolitik, nogle gjorde modstand, og atter andre udnyttede de nye muligheder, besættelsen gav. Samarbejdet med besættelsesmagten gav den nationale selvfølelse et knæk, som spøger den dag i dag.I Danmark besat knyttes trådene fra 70 års udforskning af besættelsesårene til en samlet fortælling om det danske samfund under besættelsen. Det er en historie, der begynder længe før den 9. april og har forgreninger langt uden for landets grænser. Det er en historie, der handler om demokrati og diktatur, om heltemod og opportunisme, om overlevelse og tilpasning. Men først og fremmest er det historien om modsætninger og sammenhæng i det 20. århundredes danmarkshistorie.OM FORFATTERNEClaus Bundgård Christensen (f. 1968), ph.d. og lektor i historie ved Roskilde Universitet. Er forfatter og medforfatter til en række bøger om Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og besættelsen.Joachim Lund (f. 1967) ph.d. og lektor i moderne dansk og europæisk historie ved CBS. Har udgivet en række bøger og artikler om besættelsestidens politiske og økonomiske forhold.Niels Wium Olesen (f. 1963) er ph.d. og lektor i Historie på Aarhus Universitet siden 2004 og var før leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden. Han har gennem 25 år publiceret bredt i ind- og udland om dansk og europæisk historie i det 20. århundrede.Jakob Sørensen (f. 1973), ph.d. og lektor på Københavns VUC. Tidligere museumsinspektør på Frihedsmuseet og forfatter til en række bøger om Anden Verdenskrig og besættelsen.

En fair chance er præsidentkandidat og senator Elizabeth Warrens hårdtslående forsvar for middelklassens genrejsning i et USA styret af de rige og magtfulde. En både underholdende, skarpsindig og medrivende fortælling om én kvindes kamp med og mod systemet – fra en fattig opvækst i Oklahoma City til udnævnelsen som senator i 2012.Elizabeth Warren arbejdede i mange år som topadvokat med speciale i konkursret, inden et opkald fra Washington DC for alvor ændrede hendes liv. Ville hun hjælpe Kongressen med at omskrive konkurslovgivningen? Warren kæmpede for bedre lovgivning i 10 år – og tabte. Hun forsøgte at holde regeringen ansvarlig under finanskrisen, men blev skydeskive for de store banker. Hun iværksatte et nyt agentur med det formål at beskytte forbrugernes privatøkonomi og blev nægtet muligheden for at stå i spidsen for det. Som 62-årig stillede hun op til senatsvalget – og vandt. Nu er hun med i kapløbet om at blive demokraternes præsidentkandidat, men vil hun vinde eller tabe denne gang?En fair chance giver svarene på, hvorfor Warren har valgt at kæmpe med næb og klør for middelklassen, og hvorfor hun den dag i dag er et forbillede for de mange amerikanere, der ønsker en regering som kan forbedre vilkårene for den arbejdende amerikanske befolkning.

En fair chance er præsidentkandidat og senator Elizabeth Warrens hårdtslående forsvar for middelklassens genrejsning i et USA styret af de rige og magtfulde. En både underholdende, skarpsindig og medrivende fortælling om én kvindes kamp med og mod systemet – fra en fattig opvækst i Oklahoma City til udnævnelsen som senator i 2012.Elizabeth Warren arbejdede i mange år som topadvokat med speciale i konkursret, inden et opkald fra Washington DC for alvor ændrede hendes liv. Ville hun hjælpe Kongressen med at omskrive konkurslovgivningen? Warren kæmpede for bedre lovgivning i 10 år – og tabte. Hun forsøgte at holde regeringen ansvarlig under finanskrisen, men blev skydeskive for de store banker. Hun iværksatte et nyt agentur med det formål at beskytte forbrugernes privatøkonomi og blev nægtet muligheden for at stå i spidsen for det. Som 62-årig stillede hun op til senatsvalget – og vandt. Nu er hun med i kapløbet om at blive demokraternes præsidentkandidat, men vil hun vinde eller tabe denne gang?En fair chance giver svarene på, hvorfor Warren har valgt at kæmpe med næb og klør for middelklassen, og hvorfor hun den dag i dag er et forbillede for de mange amerikanere, der ønsker en regering som kan forbedre vilkårene for den arbejdende amerikanske befolkning.

Et hovedværk inden for den moderne økonomi henvendt til alle, der ønsker at forstå, hvad global ulighed er, hvor vi er på vej hen, og hvilke politiske redskaber vi kan vælge at tage i brug, hvis vi vil skabe en mere økonomisk retfærdig verden.Global ulighed sætter den økonomiske ulighed i et historisk perspektiv og viser, hvordan uligheden – på baggrund af den teknologiske udvikling, omfordeling og adgang til uddannelse – kommer til udtryk i cykliske forløb. Bogen har i højere grad fokus på den globale ulighed fremfor den nationale. Selvom uligheden er steget inden for den enkelte nation, er uligheden mellem nationerne faldet drastisk, som resultat af Indien og Kinas voksende middelklasse.Global ulighed baserer sig på den nyeste økonomiske forskning og undersøger, hvem der i virkeligheden står som vindere og tabere i den heftige globalisering, som kendetegner den moderne verden – og hvilke helt konkrete politiske tiltag, der ville kunne ændre kursen i retning af større økonomisk retfærdighed.

En fair chance er præsidentkandidat og senator Elizabeth Warrens hårdtslående forsvar for middelklassens genrejsning i et USA styret af de rige og magtfulde. En både underholdende, skarpsindig og medrivende fortælling om én kvindes kamp med og mod systemet – fra en fattig opvækst i Oklahoma City til udnævnelsen som senator i 2012.Elizabeth Warren arbejdede i mange år som topadvokat med speciale i konkursret, inden et opkald fra Washington DC for alvor ændrede hendes liv. Ville hun hjælpe Kongressen med at omskrive konkurslovgivningen? Warren kæmpede for bedre lovgivning i 10 år – og tabte. Hun forsøgte at holde regeringen ansvarlig under finanskrisen, men blev skydeskive for de store banker. Hun iværksatte et nyt agentur med det formål at beskytte forbrugernes privatøkonomi og blev nægtet muligheden for at stå i spidsen for det. Som 62-årig stillede hun op til senatsvalget – og vandt. Nu er hun med i kapløbet om at blive demokraternes præsidentkandidat, men vil hun vinde eller tabe denne gang?En fair chance giver svarene på, hvorfor Warren har valgt at kæmpe med næb og klør for middelklassen, og hvorfor hun den dag i dag er et forbillede for de mange amerikanere, der ønsker en regering som kan forbedre vilkårene for den arbejdende amerikanske befolkning.ANMELDELSER:"Det er en stor fornøjelse af kunne fordybe sig i Elizabeth Warrens liv."- Ritt Bjerregaard, Information"A potent mix of memoir and policy...The title of this book reminds us that this is about Warren's fight. She is still the fiery advocate who called for a bureau to protect consumers or, as a second choice, 'no agency at all and plenty of blood and teeth left on the floor.'"- The New York Times Book Review"Moving...Ultimately, the book's message is that one person can make a difference....After reading this book, it is comforting to know that Elizabeth Warren, with her passion, anger and bluntness, will not be silenced."- The Washington Post"Et fabelagtigt indblik i, hvordan markedet røvrender almindelige amerikanere" - Information

Når nogen siger internettrold, tænker du måske, at der er tale om et moralsk afsporet kældermenneske. Men det er en misforståelse. ’Trolling’ er blevet et fænomen, der ikke længere er isoleret til online-subkulturer, men er udbredte taktikker som kan være alt fra satirisk fjol, aktivistiske afsporinger af debatter på sociale medier til hadekampagner, trusler og cyberstalking. Og de fleste af os, deltager i det. Troldene er med andre ord os selv. Kan trold tæmmes? analyserer troldeadfærd fra a til z og graver sig ned i ytringsfrihedens digitale dilemma: for hvad stiller man op, når den enes ytringsfrihed fører til intimidering og ekskludering af den anden? Hvordan skal vi forstå troldeadfærd, og hvad gør vi ved det, når adfærden truer den demokratiske samtale? OM FORFATTERNEMaia Kahlke Lorentzen er ekspert i cybersikkerhed og digital dannelse hos Cybernauterne og medstifter af tech-aktivistnetværket DO:TOPIA.Katrine Emme Thielke er ekspert i sociale medier og digitale processer. Hun er cand.mag. i Informationsvidenskab, ekstern lektor og underviser på DMJX.Nana Dall er cand.mag.psyk, kaospilot og konfliktmægler. Hun har i de seneste år haft fokus på sociale medier.

"Vi lever i en økonomi, som vi ikke længere forstår, som vi ikke længere bestemmer over, og som ikke længere virker og er bæredygtig. Sådan kan det ikke blive ved at gå. Og sådan behøver det ikke at være. Hvis økonomien bliver genstand for demokratisk forvaltning, er det muligt at undgå forværrede kriser, konflikter og sammenbrud. Hvis mennesker har indsigt i økonomiens spilleregler og samtidig adgang til at påvirke de økonomiske processer og strukturer, kan det hindres, at snævre og kortsynede interesser driver udviklingen endnu mere på afveje. Det handler om at tage økonomien tilbage. Om igen at gøre det muligt for almindelige mennesker at forstå, hvad det handler om. Jørgen Steen Nielsen i bogens indledningFørst lærer vi Økonomerne at kende, så tager vi økonomien tilbage tegner 30 portrætter af den økonomiske videnskabs mest indflydelsesrige og interessante tænkere samt introducerer til økonomiens nøglebegreber.

”Denne bog er Informations hyldest til det suveræne Sverige. Det er en fejring af det radikale politiske eksperiment, som er det moderne Sverige. For nogle er Sverige et alarmerende rædselsscenario, for andre er det et humanistisk ideal. Sverige er under alle omstændigheder en stat, som valgte sin egen vej i verden, og som har skabt sin egen civilisation.” Fra Rune Lykkebergs indledningBogen indeholder 30 portrætter af de svenskere, som Information mener er de mest interessante, inspirerende og væsentlige. Bidragsydere: Niels Chr. Alstrup, Kristen Bjørnkjær, Anne Middelboe Christensen, Ralf Christensen, Otto Lerche Kristiansen, Peter Laugesen, Rune Lykkeberg, Valdemar Lønsted, Georg Metz, Christian Monggaard, Anita Brask Rasmussen, David Rehling, Erik Skyum, Anna von Sperling, Rasmus Bo Sørensen og Katrine Hornstrup Yde.30 suveræne svenskere er tredje bog i Informations serie af introduktioner til kulturhistorier fra andre lande. Tidligere er Russerne – 37 introduktioner til russisk kulturhistorie og Deutschstunde – 34 introduktioner til tysk kulturhistorie udkommet i serien.

I 2011 skrev Ove K. Pedersen Konkurrencestaten, hvori han beskrev, hvordan betingelserne for velfærden har forandret sig. Fra at løfte arbejderklassens levestandard skal velfærdsstaten nu i højere grad optimere alle borgere, så Danmark kan begå sig i den internationale konkurrence. Siden er konkurrencestaten blevet samlebetegnelse for nedskæringer, effektiviseringer og stressede borgere som fodsoldater i vækstens tjeneste, mens Ove K. Pedersens bog er blevet heftigt diskuteret.Nu svarer Ove K. Pedersen igen. I Reaktionens tid – konkurrencestaten mellem reform og reaktion forklarer han, hvorfor konkurrencestaten er en videreudvikling af og ikke en modsætning til velfærdsstaten. Han redegør både for konkurrencestatens opståen og for den værdi- og idékrise, som den har ført med sig. Løser vi ikke den krise, kan vi tabe trygheden og velstanden på gulvet, siger han. Ove K. Pedersen (f. 1948) er uddannet i statskundskab, professor emeritus i komparativ politisk økonomi og har publiceret en lang række bøger på dansk og engelsk, bl.a. den indflydelsesrige Konkurrencestaten (2011) og Markedsstaten (2014), men også The National Origins of Policy Ideas (2014), ligesom han er bidragsyder til Konkurrencestaten og dens kritikere (2017).

NY OPDATERET UDGAVEOtte skelsættende begivenheder har bragt populismen i centrum. Brexit, valget af Donald Trump som USA’s præsident, valg i Tyskland, Østrig, Tjekkiet, og Italien, hvor populisterne vandt frem – og i Holland og Frankrig, hvor de ikke fik den fremgang man havde forventet, og som mange havde frygtet. Men hvad er det, populisterne vil? Og hvorfor dukker populismen op nu og med så megen slagkraft i det liberale demokratis kerneområde i Europa og USA? Det er de spørgsmål Mogens Herman Hansen analyserer og besvarer i denne bog. Mogens Herman Hansen (f. 1940) er lektor emeritus (KU) og en af verdens førende kendere af oldgræsk historie og samfundsforhold. Hans bog om Athens demokrati er udgivet på dansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, polsk og kinesisk. Han har holdt gæsteforelæsninger ved bl.a. Oxford, Cambridge, Harvard, Princeton, Stanford, Yale og Sorbonne. De seneste år har han også markeret sig med en række dansksprogede bøger om politisk filosofi og demokratiets historie og idé – bl.a. Demokrati som styreform og som ideologi (2010), Demokratiets historie fra oldtid til nutid (2012) og En gentænkning af demokratiet (2017).

Rusland er meget mere end Putin, oligarker og Gazprom. Russerne er Informations kanon over Ruslands storslåede kulturhistorie med portrætter af avantgardens afgørende billedkunstnere, Sovjettidens suveræne skakspillere, de udødelige klassiske komponister, videnskabsfolkenes største åbenbaringer, litteraturens helt store kanoner og af de vilde filmrussere.Russerne – 37 introduktioner til russisk kulturhistorie er den anden bog i Informations serie af introduktioner til kulturhistorier fra andre lande. Den første bog Deutschstunde – 34 introduktioner til tysk kulturhistorie udkom i 2017.

Hele verden forfra handler om de seneste 25 år på Dagbladet Information. Nuværende og tidligere journalister, redaktører og chefer fortæller om de journalistiske satsninger, de interne diskussioner, aktivismen, kulturdækningen og medieudviklingen på Information.

"En jubilæumspublikation for avisens 75 års dag skal reflektere perspektiver, visioner, resultater, brud, sejre, udfordringer, vendepunkter, nedslag og kriser på den uafhængige avis." - Leila Krogh formand for 'Informations venner'.Bidragsydere: 
Leila Krogh, Rune Lykkeberg, Line Vaaben, Anna von Sperling, Lotte Folke Kaarsholm, Lilas Hatahet, Mette-Line Thorup, Ulrik Dahlin, Anton Geist, Georg Metz, Sebastian Gjerding, Waleed Safi, Christian Jensen, Karen Syberg, Ralf Christensen, Erik Skyum-Nielsen, Lasse Ellegaard, Jørgen Steen Nielsen, Lærke Cramon, Ejvind Larsen, Stine Carsten Kendal, Henrik Bo Nielsen og Lasse Jensen.

Data kan redde liv, men kun hvis de bliver brugt rigtigt. Det er professor Klaus Høyers centrale pointe i denne bog. Sundhedsvæsnet er ramt af en sand dataeksplosion. Næsten alt, hvad et moderne menneske foretager sig, producerer data, der kan sige noget om sundhed. Men hvad skal alle de sundhedsdata bruges til? Vi mangler en konstruktiv debat mellem de databegejstrede og de mere dataskeptiske, der frygter for privatliv og misbrug. Sundhedsdata er en vigtig forudsætning for bedre forskning og behandling. Det er mennesker, ikke data, der skal drive sundhedsvæsenet. Klaus Høyer giver her et bud på, hvordan vi kan tænke data på nye og mere nyttige måder. Anmeldelser Lille perle af en bog om klog og uklog anvendelse af sundhedsdata - ★★★★★★ - Medicinsk tidsskrift "Det er meget tydeligt, at han har vejet hver sætning på en guldvægt, for bogen er proppet med viden, absolut ikke svær at læse, og den giver virkelig stof til eftertanke" - Radioupdate Klaus Høyer (f. 1972), MA, cand.scient.anth., ph.d. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Leder af et forskningsprojekt om brugen af sundhedsdata finansieret af Det Europæiske Forskningsråd og modtager af EliteForsk-prisen 2017 for sine analyser af sociale og etiske aspekter af ny teknologi i sundhedsvæsenet.

Nogle opfatter universiteterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem. I Hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid. De argumenterer for, at universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft i det moderne samfund, der sætter det i stand til at håndtere morgendagens udfordringer. OM FORFATTERNE Maja Horst (f. 1969) er professor i Forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hun er medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og har udgivet bøger og artikler om forholdet mellem videnskab og samfund. Alan Irwin (f. 1955) er professor ved Department of Organization på Copenhagen Business School og Vice-President for Entrepreneurship & Innovation samme sted. Han har tidligere været professor of Science and Technology Policy ved University of Liverpool og har udgivet bøger og artikler om videnskabs- og teknologipolitik.

I Danmark ved vi mindre og mindre om vores største nabo. Tysk er ikke længere et obligatorisk fag i folkeskolen, og for mange danskere er tysk ikke længere det oplagte andetsprog.Vi har tilsyneladende bevæget os længere og længere kulturelt væk fra vores nærmeste stormagt, som er blevet mere og mere politisk og kulturelt relevant. Mange vigtige komponister, tænkere, kunstnere, prosaforfattere, lyrikere og filmskabere er tyskere. Det er en kolossal kultur, som har formet vores måde at se, lytte, tænke og fortælle verden på. På Information er vi blevet enige om at genintroducere den tyske kulturhistorie i Danmark.Vi giver jer Tyskland tilbage!

Amerikansk kultur og politik fylder meget i vores bevidsthed og i det danske mediebillede. Vi ved meget om det (populær)kulturelle Amerika, men det er de færreste af os, der ved særligt meget om de tænkere og tanker, der har formet den stormagt, der har så stor indflydelse på vores liv. Amerikanske tænkere er en velformidlet introduktion til de tænkere og bevægelser, der har haft størst indflydelse på det amerikanske samfund og den konkrete politiske udvikling i landet de seneste 150 år. Nogle som f.eks. Martin Luther King, Richard Rorty og Ayn Rand er mere kendte i Danmark end andre, som f.eks. teologen Reinhold Niebuhr eller den afroamerikanske borgerrettighedsaktivist W.E.B. Du Bois, men tilsammen giver udvalget et unikt indblik i USA’s idémæssige traditioner, historie og kultur. Den vil give danskerne en langt mere dybdegående introduktion til og forståelse for f.eks. USA’s udenrigspolitik, for race- og slavespørgsmålet, for USA’s særlige ideologiske historie, hvor ’liberalisme’ og ’socialisme’ f.eks. betyder noget ganske andet end herhjemme og for den store betydning, som religion – ikke mindst kristendom – har i USA. Udvalget af de 14 amerikanske tænkere (samt tea party- og occupy wallstreet-bevægelserne) er foretaget i kyndigt samråd med amerikanske idehistorikere og er skrevet af de absolut førende danske USA-eksperter som f.eks. Niels Bjerre-Poulsen, Carl Pedersen, Vibeke Schou-Tjalve og Casper Sylvest. Redaktørerne Astrid Nonbo Andersen og Christian O. Christiansen, der begge er idéhistorikere, har forsynet bogen med en fyldig indledning, der introducerer til værket og centrale begreber som liberalisme, socialisme, republikanisme og andre væsentlige politiske tankestrømme i USA. ANMELDELSER"En oplysende idehistorisk antologi leverer solide introduktioner til tænkere, der har præget det moderne USA. Læsere, der er nysgerrige efter de store linjer og historiske debatter, der gemmer sig bag samtidens stridigheder i et polariseret USA, kan med fordel indlede den intellektuelle opdagelsesrejse her." Niklas Hessel, Weekendavisen "Det første værk på dansk om amerikanske offentlige intellektuelle er både inspirerende og en trist påmindelse om den aktuelle krise i USA's politiske og akademiske liv." ★★★★ Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad “Udgivelsen her giver et perspektiv på amerikansk politik, som er helt nødvendigt, hvis man skal et spadestik dybere end den aktuelle politiske situation.” Mogens Hansen, Samfundsfagsnyt

Mere end 53.000 kilometer alene på motorcykel lærte hende at acceptere sig selv og se det ukendte som uanede muligheder og ikke som fare. Hun havde levet sit liv på autopilot. Hun havde gjort alt det, som hun troede ville gøre hende lykkelig. Hun levede for at nå det næste mål og troede, at når først målene var nået, ville livet blive godt. Og målene, dem nåede hun. Hun fik en god udannelse og et godt job på et advokatkontor med høj løn og mange muligheder. Hun blev godt gift og fik hus i Hellerup. Alt så ud til at køre for hende. Men hun havde ikke sig selv med, og uanset hvad hun opnåede, gjorde det hende aldrig helt tilfreds. Som 31-årig tager Annette Birkmann en stor beslutning. Halvandet år efter at hendes ægteskab er gået i stykker, dropper hun sin karriere som advokat for at udleve sin gamle barnedrøm om at køre på motorcykel. Hun rejser til Buenos Aires og får arbejde på et motorcykelværksted og derpå følger en rejse på 53.000 kilometer ene kvinde på motorcykel til Ildlandet i Argentina og videre til Mexico City. Hendes mål er at finde sig selv, at lære at leve i overensstemmelse med sig selv. Det bliver til en både indre og ydre rejse igennem nogle af de smukkeste egne i verden fyldt med glæde, ensomhed og store tanker.

Vi forklarer oftest jihadisme med psykologi eller kultur, og afskriver jihadisterne som marginaliserede tabere, kriminelle voldspsykopater eller religiøse fanatikere. Men jihad er også politik. For at forholde os til udfordringen fra jihadismen må vi, argumenterer Rasmus Alenius Boserup, forstå jihadister som handlende individer med et projekt – ikke blot som passive ofre for kulturelle eller psykologiske omstændigheder. OM FORFATTEREN Rasmus Alenius Boserup er seniorforsker på DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Han er ekspert i arabisk politik og samfund med særlig fokus på oprørsbevægelser, statsdannelse og regime- og regeringsformer. Han er desuden en ofte brugt kommentator og debattør i danske og internationale medier. Hans seneste bøger er Efter Foråret, forandringer i arabisk politik (2016) og Algeria Modern, from Opacity to Complexity (2016).

Samtidskunsten udfordrer og provokerer, men den vækker også til eftertanke, starter diskussioner, fremkalder bevægelse, skaber forandring. KØNNET I KROPPEN I KUNSTEN undersøger, hvordan samtidskunsten mobiliserer kunstnersubjektet på nye måder, hvordan kunstnere bruger sig selv, deres krop og figur, deres køn og seksualitet, til at skabe værker, der slører grænserne mellem biografi og værk, mellem hverdagskultur og kunst. I monografisk anlagte kapitler om fire markante kunstnere på den internationale kunstscene – danske Peter Land (f. 1966), engelske Tracey Emin (f. 1963), østrigske Elke Krystufek (f. 1970) og jugoslavisk-fødte Tanja Ostojic (f. 1972) – giver bogen grundige indføringer i forskellige former for selvfremstillinger. Den strategiske anvendelse af identitet, køn og seksualitet i kritiske og interventionsprægede værkformer hos de fire kunstnere bliver sat til diskussion, og deres arbejders historiske rødder i bl.a. 1960ernes og 1970ernes feministiske kunst, som både videreføres og fornyes, bliver analyseret i en række rigt udfoldede værkanalyser, der demonstrerer kompleksiteten i kunstnernes brug af selvfremstillinger. Rune Gade er mag.art. & ph.d. i kunsthistorie og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Rigt illustreret i farve og s/h.

Den baskiske terrororganisation, ETA, har i de sidste tre årtier dræbt og såret tusinder af mennesker og truet endnu flere på livet. Selv om Spanien siden 1978 har haft en demokratisk forfatning, udrenser ETA bevidst modstandere af en selvstændig baskisk stat. ETA’s terrorisme er anderledes end de store ‘spektakulære’ masseattentater mod vestlige, symbolske lokaliteter, som bl.a. al-Qaeda står bag. ETA’s terrorisme er snigende, allestedsnærværende og satser på at maksimere en permanent trussel mod centrale samfundsgrupper og udvalgte personer og deres familier. Baskiske nationalister og separatister har søgt at drage nytte af terroren og den voksende frygt i befolkningen. Det er en ideologisk krig, der føres dybt ind i hverdagen og helt ned i sproget. Der er skabt en undtagelsestilstand i Baskerlandet, der truer demokratiet og den frihed, som ellers tages for givet i resten af Europa. I HADETS HAVE er en personlig beskrivelse af den baskiske terrorismes ofre, af hadet og af de historiske myter, der driver nogle unge baskere til at dræbe og hylde ETA. Bogen er blevet til på baggrund af reportage-rejser i Baskerlandet og er bygget op i kapitler, der hver behandler terrorens og fundamentalismens indflydelse på skolesystemet, medierne og retssystemet m.v. krydret med udtalelser fra involverede parter i konflikten. Bogen rummer forklarende ordliste og litteraturliste.

Ud fra modsigelsessystemet udvikles en tese om, at de endegyldige sandheder udgør et sammenhængende system. Forfatteren gør op med relativisme og historicisme og forsøger at hæve sig til et absolut grundlag.

Kometen følger Barack Obamas fascinerende præsidentvalgkampagne i 2007-08 – et af de mest fascinerende og uforudsigelige i flere generationer. Ingen amerikansk politiker eller valgekspert forudså ved valgkampens start, at Barack Obama – det eneste sorte medlem af USAs Senat – ville besejre favoritten, senator Hillary Clinton. Han repræsenterer fremtiden, mens hun repræsenterer fortiden, siges det. Barack Obama har brugt sin erfaring som social aktivist til at skabe en ny type præsidentkampagne med brug af særlige strategier og redskaber: organisering af voluntører, massiv brug af internet-sites og fundraising. Obama er både intellektuel og populist, både seriøs og superstjerne – hvilket gør ham til et usædvanligt politisk fænomen i amerikansk politik. I kraft af sin etniske baggrund og livserfaring kan Obama bygge bro mellem økonomiske, sociale og racemæssige befolkningsgrupper og herved skabe de store kompromisløsninger og skelsættende ændringer, som USA har så stærkt behov for. Martin Burcharth har fulgt Obamas valgkampagne og primærvalgene i landet på nært hold og interviewet amerikanske valgstrateger, kampagnemedarbejdere, kolleger og venner af Barack Obama. Med KOMETEN tegner han et øjebliksbillede af USA og forsøger at give en forklaring på Obamas enorme tiltrækningskraft, og hvorfor Obamas idé på en gang både er genial og naiv. Udkom 10. oktober 2008

Ejvind Larsen er sit eget enestående stykke danmarkshistorie og det tætteste, man efter Børge Outze kommer på Dagbladet Informations ånd. Siden 1955 har han fyldt avisens spalter med sit engagement i verdens for tiden vigtigste anliggender.I tre essays leverer kendere hver deres historiske fortælling om en af de debatter, jubilaren i særlig grad har fulgt og præget. Striden om folkehøjskolens fornyelse. Den politiske kamp mod lønmodtagermentaliteten. Og opgøret med den blinde økonomiske vækst og naturødelæggelsen. Hvert essay ledsages af nogle af Ejvind Larsens bedste artikler om emnet.Information udgiver dette fest- og kampskrift for dels at hylde sit publicistiske unikum, dels at leve op til Larsens og avisens fælles ambition: at insistere på en inspireret og informeret samtale om vor fælles fortid, nutid og fremtid.Bogens tre essays er skrevet af professor Ove Korsgaard, fhv. departementschef Jørgen Rosted og journalist Jørgen Steen Nielsen – dens forord af Informations chefredaktør, Christian Jensen.

Den store biografi om journalisten og grundlæggeren af Dagbladet Information. Børge Outze (1912-80) er en legende i dansk presse, en fremragende skribent og nyskabende bladmand, der satte nye standarder for dansk journalistik i det 20. århundrede. Hans historie handler om at ville det svære og nå det umulige. I skolen drømte han kun om at skrive. Som ung reporter fik han skriveforbud, og under krigen skabte han det illegale nyhedsbrev Information, der gjorde ham til en eftersøgt modstandsmand. Han slap kun ud af nazistisk fangenskab ved at lade sig hyre som spion i en mageløst dristig manøvre. Livet igennem måtte Børge Outze træffe valg, der gik på tværs af hans forhåbninger, og dog blev han en af de fremmeste i kampen for Danmarks frihed og det levende ord. Hans liv og værk er uden sidestykke i Danmarks historie. I denne biografi afdækker forfatterne Ole Lange og Alex Frank Larsen hele historien om Børge Outze og går bag om myter, begivenheder og hemmeligheder i hans dramatiske og eventyrlige liv som reporter, redaktør og revser.

Bandekriminalitet, fundamentalisme, tørklæder, ghettoer. Det er det billede, der tegnes af indvandringen i medierne. Men der findes også en anden virkelighed: En virkelighed hvor integrationen i Danmark har været og er en megasucces! Hans Lassen har været på virksomhedsbesøg i større og mindre virksomheder, i apoteker, bagerforretninger og børnehaver, for at undersøge den hverdag, der sjældent finder vej til avisernes forsider. Hans undersøgelser giver et overraskende billede: Mens de danske politikere i årevis har drøftet problemer med integrationen, lever den i bedste velgående i det danske samfund. Virkeligheden er en anden end det billede politikerne og medierne tegner. Vi står med en megasucces i hænderne! Men også en hjemløs succes, som ingen rigtig vil kendes ved. Denne bog fortæller succeshistorien. Det er social mønsterbrydning i særklasse. Det er Danmarkshistorie, når den er bedst! Hans Lassen er virksomheds- og integrationskonsulent og har siden 1997 haft sit eget konsulentfirma, Sisyfos(www.sisyfos.org). Han er foredragsholder og samfundsdebattør og udgav i 2000 bogen Samvittighed på dagsordenen.

Heavy Metal – 40 år med hård rock er det første danske værk om heavy metals musik- og kulturhistorie. Bogen binder dansk og international metalhistorie sammen og skildrer heavy metals udvikling fra udskældt fænomen i sen-60'erne og start-70'erne frem til i dag, hvor heavy metal er en populær, omfangsrig og global størrelse, der forener generationer, nationer og folkeslag. Heavy Metal – 40 år med hård rock fortæller historien om genre-grundlæggerne Black Sabbath og Led Zeppelin, 70'er pionerer som Judas Priest, AC/DC og Motörhead og definerende 80'er bands som Iron Maiden, Metallica og Guns N' Roses og videre til de mange metalliske subgenrer som thrash, death- og black metal, rap- og nu metal, glam og grunge. Bogen fortæller også historien om den danske metalscenes udøvere og ildsjæle som blandt andre Lars Ulrich, Brats/Mercyful Fate, King Diamond, Mike Tramp, Pretty Maids, D-A-D, Artillery, Invocator/Jacob Hansen og Michael Poulsen i Danmarks aktuelt største rocknavn, Volbeat. Heavy Metal – 40 år med hård rock tager os tilbage til de første "øvere" med Black Sabbath i Birmingham, Led Zeppelins debutshows i Danmark, de første koncerter med Mercyful Fate og Artillery i Taastrup, Metallicas premierebesøg i København, på Japanturné med Pretty Maids og til Michael Poulsens tidligste dage som metalfan og -musiker i Ringsted og København. Bogen er baseret på en lang række specifikke interviews og forfatterens fyldige interviewarkiv med kunstnere som AC/DC, Ozzy og Metallica og mange, mange flere. Desuden er den rigt illustreret med ca. 300 fotos (inkl. 16 siders farveindlæg) fra fortrinsvis to af landets bedste metalfotografer, John Mortensson og Jacob Dinesen.

Bogen beskriver for første gang historien om den danske nazistiske terrorgruppe Schiøler-gruppen, der fra slutningen af 1944 og frem til kapitulationen i maj 1945 arbejdede for den tyske besættelsesmagt og bistod det berygtede Hipokorps i den væbnede kamp mod modstandsbevægelsen. Hvad ansporede disse mænd til at gribe til våben mod landsmænd? Og hvorfor udviklede gruppen sig så radikalt, at den til slut benyttede sig af både likvideringer og tortur?Den helt centrale drivkraft bag Schiøler-gruppens mange likvideringer var hævnen. I takt med at kampen mod den nazistiske besættelsesmagt og dens danske håndlangere intensiveredes i den sidste del af besættelsen, begyndte modstandsbevægelsen i stigende grad at foretage de såkaldte stikkerlikvideringer. Denne udvikling berørte også Schiøler-gruppen personligt, da både venner og bekendte samt et enkelt medlem af gruppen blev dræbt af modstandsfolk. Schiøler-gruppen svarede igen, og en vendetta-lignende konflikt udspillede sig mellem terrorgrupperne og modstandsgrupperne.Schiøler-gruppen var i mindre grad, end man hidtil har antaget, en integreret del af det tyske terrorapparat. Gruppen havde i stedet sin helt egen agenda og gik endda ofte bag om ryggen på de tyske myndigheder. I stedet for at afspejle den nazistiske modterrors vilkårlighed var Schiøler-gruppen likvideringer i langt højere grad rettet snævert mod medlemmer af modstandsbevægelsen. Hermed adskilte Schiøler-gruppen sig markant fra dens mere kendte pendant, Peter-gruppen, der ofte begik drab på tilfældige og ganske uskyldige danskere.Derfor spørger forfatterne til slut, om det overhovedet er rimeligt at betegne Schiøler-gruppen som en "terrorgruppe". Aktionerne gik aldrig ud over sagesløse, hvilket ofte er en afgørende del af definitionen på "terror". Skulle man i stedet betegne Schiøler-gruppen som en selvtægtsgruppe? Og havde den således visse fællestræk med den hårde kerne i modstandsbevægelsen?Gennem et hidtil delvist ubenyttet kildemateriale fortæller forfatterne historien om Schiøler-gruppen. Efter kapitulationen blev gruppens medlemmer retsforfulgt og gruppens chef samt den næstkommanderende – Ib Gerner Ibsen og Helmut Mortensen – blev henrettet den 25. november 1949. Bogen indeholder personkarakteristikker og beskriver mange af de dramatiske aktioner, som Schiøler-gruppen stod bag.

Jeg Ville Først Finde Sandheden er en personlig og kunstnerisk portrætbog, der skildrer en filmkunstners liv og virke som en fornyer og omtænker af dokumentarfilmgenren. Om en enestående auteur — en samtalebog om film, kunst og liv.Landskaber er/registreringer/ afskrifter af/ indre tilstande, lyder et Peter Laugesen-digt. Det kunne nemt stå som et motto for filminstruktøren Jon Bang Carlsens filmarbejde, mener forfatteren Lars Movin, der i Jeg Ville Først Finde Sandheden tager ud på en rejse med filmkunstneren, der har lavet film i mere end 40 år og har lige så mange filmtitler bag sig. I en periode på fem år rejste Lars Movin rundt sammen med Jon Bang Carlsen og opsøgte de særlige steder og landskaber, som har givet betydning til store dele af hans filmiske produktion: det sydvestlige USA, Irland, Sydafrika og selvfølgelig Danmark.Kunstnerisk portræt af dansk films enegænger, Jon Bang Carlsen. En rigt illustreret samtalebog om filmkunsten og livet — for alle med interesse for film og den gode fortælling.

Moskvaguldet var i mange år et kontroversielt emne og en hemmelig viden. Med den kortvarrige åbning af de sovjetiske arkiver i 1990erne blev hemmeligheden delvist brudt. I 2010 og 2011 lod en række udtalelser fra den tidligere DKP-formand, Ole Sohn, ane, at der endnu er ubesvarede spørgsmål.Denne bog er skrevet af en gruppe nordiske forskere, som med baggrund i et stort kildemateriale har dannet sig et overblik over de sovjetiske og Østeuropæiske bidrag til finansieringen af kommunistpartierne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Bogen er et bidrag til kommunismens historie. Historien om pengene og kommunismen er væsentlig, da den påviser en del af den påvirkningsvirksomhed, som har foregået lige siden Den Russiske Revolutions dage.Bogen er redigeret af den anerkendte ekspert i dansk og international kommunisme, Morten Thing. I et nyt kapitel redegør Thing for den nyeste viden og den såkaldte Ole Sohn-sag.

Normen har det med at gemme sig. Det, der er allermest udbredt, er også det, vi har sværest ved at få øje på og udpege. Netop sådan er det med den hvide, heteroseksuelle middelklassemand. Han er normen, og han er privilegeret, men hvem er han?Det her er ikke en bog, der handler om den maskuline forfaldshistorie – eller om den såkaldte "tabermand" – men nærmere et kærligt og kritisk blik på den minoritet, som den hvide, heteroseksuelle middelklassemand faktisk er i et globalt perspektiv. Som i Jonas Moodys portræt af en affolket islandsk landsby, hvor en gruppe aldrende fiskere kæmper med arbejdsløshed og identitetstab. Eller Andrew Boyds refleksioner over, hvordan mænd kan være anti-sexistiske og sexede på samme tid. Eller når Emma Lundqvist med udgangspunkt i sit forhold til sin egen far reflekterer over følelsen af at være lukket ude fra et mandligt fællesskab.MANDENS BYRDE ønsker på mange forskellige måder, med forskellige stemmer og fra forskellige perspektiver at undersøge, hvad det vil sige at være (hvid, heteroseksuel, middelklasse-) mand, når det handler om identitet, seksualitet, magt og kultur. Den gennemgående tanke er, at manderollen først virkelig skal hives frem, kigges på og granskes, før den eventuelt kan forandres.