Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Klim

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - byfoged i Assens
    af Martin Jensen
    53,95 kr.

    'Eske Litle. Byfoged i Assens' er første bind i en kriminalromanserie fra den danske middelalder. Året er 1330, og Danmark er i panthavernes vold. Greverne af Holsten, Den kullede Gerd og Johan den Milde, kroner og afsætter konger efter forgodtbefindende, og Kristoffer den Anden intrigerer mod dem begge i et sidste, desperat forsøg på at holde kronen på hovedet.

  • af Michael Connelly
    128,95 kr.

    Renée Ballard arbejder på natholdet igen. Og ud på de sene nattetimer vender hun tilbage til Hollywood Station og finder en fremmed mand i færd med at gennemgå arkivskabet med gamle sager.Hun smider den indtrængende, pensionerede LA-politimand og nuværende privatdetektiv, Harry Bosch, ud, men tjekker alligevel den sag, han er blevet optaget af. Daisy Clayton løb hjemmefra som femtenårig, hun blev misbruger og prostituerede sig, og hun blev brutalt myrdet i Hollywood. Morderen blev aldrig fundet, sagen blev henlagt, men nu … Ballard og Bosh slår krafterne sammen.“Grebet om intrigerne er sikkert, miljøerne tegnes skarpt, Sammenfletningen af romanens forskellige spor er effektiv og hører til forfatterskabets faste trumfer sammen med den grundige research og udførlige viden om politiarbejdets rutiner.”Berlingske"... jeg glæder mig allerede, for Connelly er nok noget af det ypperste, man i dag finder indenfor kriminallitteraturen. At han er årets modtager af Palle Rosenkrantz-Prisen, godt nok for hans forrige roman, er kun yderst velfortjent."Københavneravisen

  • - guide til fremme af engagement og kvalificeret selvbestemmelse i arbejdslivet samt udvikling af vitaliserende arbejdsmiljøer
    af Jan Tønnesvang, Marie Hansen & Sanne Schou
    148,95 kr.

    Medarbejdervitaliserende samtaler viser, hvordan man skaber rammer for dialog med medarbejdere om, hvad der vitaliserer dem i deres arbejdsliv i form af mening, engagement, opgaveløsning, relationer og trivsel, samt hvilke udfordringer, de oplever i forhold til dette, og hvad der i givet fald skal til for at håndtere disse udfordringer.Målet med medarbejdervitaliserende samtaler er at understøtte medarbejderens engagement og kvalificerede selvbestemmelse i sine nutidige mig fremadrettede måder at regulere sit arbejdsliv samt at skabe mulighed fir medarbejderens refleksion over sine måder at bidrage til organisationens opgaveløsninger, vision og fællesskab.

  • - musikkens filosofi
    af Theodor W. Adorno
    271,95 kr.

    Th.W. Adorno, en af grundlæggerne af Frankfurterskolens kritiske teori, er en af vor tids største filosoffer. Han var meget optaget af musik og ville oprindeligt være komponist. Han skrev en lang række bøger om musik. Wagner – forsøg på en tolkning (1937) forsøger at demaskere komponisten i lyset af nazismens fremmarch. ‘Mahler – en musikalsk fysiognomik’ (1960) er en del af Adornos projekt om det modernes gennembrud. Helt tilbage i 1938 besluttede Adorno at skrive en bog om Beethoven – for ham måske den største af de klassisk-romantiske komponister, men han blev aldrig færdig. Livet igennem skrev han artikler om Beethoven foruden en lang række noter, fragmenter og udkast til dele af bogen. Adorno døde i 1969, og forskeren og lederen af Adorno­arkivet, Rolf Tiedemann, påtog sig opgaven at samle alle stumperne til en bog. Det medfører, at bogen ikke har værkkarakter i betydnin­gen afrundethed, indre sammenhæng, fuldendthed. Den er et værkfragment. Og til gengæld fyldt med modsætningsfyldte vurderinger, analyser, klarheder om Beethoven, som måske ikke ville have kunnet få plads i en færdig bog.Et af Adornos fragmenter lyder:“På lignende måde, som der kun findes Hegels filosofi, findes der kun Beethoven i vestens musikhistorie.”

  • - Fra cigaretter til mobiltelefoner til kærlighed – hvorfor vi bliver afhængige, og hvordan vi kan bryde dårlige vaner
    af Brewer & Judson
    271,95 kr.

    Vi er alle sårbare over for afhængighed. Det kan være en næsten tvangslignende drift efter at tjekke mobilen eller at overspise, at ryge, at drikke eller noget helt andet, men driften er kendetegnet ved ukontrollable gentagelser.– Hvorfor er de dårlige vaner så svære at overvinde?– Hvordan overkommer vi trangen til det, vi ved, er usundt for os?Denne bog giver banebrydende svar på de vigtigste spørgsmål om afhængighed.– Den viser, hvordan vi kan sætte fingeren på de processer, som stimulerer afhængighed, og derved slippe fri af dem.– Den beskriver de mekanismer, som ligger bag vanetænkning og dannelsen af afhængighed, og hvordan mindfulness kan bryde med disse mekanismer.– Den peger via konkrete patientforløb, egne erfaringer med mindfulness og videnskabelige fakta på en vej væk fra trang og stress – en vej mod et rigere liv.

  • af Diego Maradona & Daniel Arcucci
    228,95 kr.

    VM i Mexico, 1986. Én mand. Diego Armando Maradona.Der skal 11 fodboldspillere til at vinde en kamp. Det er en fodboldkliché. Og det er sandt. Men aldrig før eller siden har en enkelt mand været så afgørende for et verdensmesterskabs afgørelse som i 1986. Maradona var en sjældent set kombination af teknisk perfektion og sydlandsk passion for fuld udblæsning, og ved dette VM stod den geniale driblekonge på toppen af sin karriere og vandt fodboldens største trofæ til sit elskede hjemland Argentina.Maradona fortæller medrivende om den myteomspundne VM-triumf, som han nægter at tage hele æren for. Som fodboldens Che Guevara - altid på de svages side og selv vokset ud af et argentinsk slumkvarter - fremhæver han holdet, kollektivet som vinderen. Men samtidig praler og skryder han sig igennem alle de verserende rygter om korruption i UEFA, stofmisbrug, magtsyge. Og vi skal ikke være i tvivl om, at han var den bedste - bedre end Platini, bedre end Rummenigge, bedre end Zico. Og den bedste vandt!

  • af Patti Smith
    128,95 kr.

    'M Train' begynder og ender på en café i New York, som er blevet Patti Smiths andet hjem gennem årene. Ved sit stambord i hjørnet drikker hun sin kaffe, laver små optegnelser på servietter, læser bøger og reflekterer over minderne og drømmene, over det som er gået tabt.Med en mild melankoli søger hun trøst i poesien og rejser gennem verden i de store forfatteres fodspor. Hun byder også på forskellige scener fra sit tidigere liv i Detroit med sin mand Fred Sonic Smith, små stunder af ren lykke og betingelsesløs kærlighed.

Det her er en bog for alle, som elsker at tilbringe en eftermiddag på café, fordybet i en bog eller i verden omkring. M Train er en personlig og poetisk beretning om livet, kunsten og kærligheden.'M Train' er Patti Smiths første bog siden bestselleren 'Just Kids', som læsere i alle generationer faldt for, og som Smith modtog flere priser for, bl.a. den prestigefyldte National Book Award.

  • af Gard Sveen
    113,95 kr.

    ‘Den sidste pilgrim’ er det første bind i den norske forfatter Gard Sveens krimiserie med politimanden Tommy Bergmann i hovedrollen. 
Hjemmehjælperen mærker, at noget er helt galt, da hun ankommer til villaen i Holmenkollen. Fordøren er smækket på vid gab. Husets ejer, Carl Oscar Krogh svarer ikke, da hun kalder, og hunden er ingensteds at se. Hun finder dem begge inde i huset grusomt slagtede, blod overalt.
Carl Oscar Krogh var et højt respekteret medlem af det finere borgerskab og en af Norges store frihedskæmpere, og sære fund på gerningsstedet får kriminalpolitiet til at overveje, om mordet har rødder tilbage til Anden Verdenskrig. Jagten på morderen bliver et kapløb med tiden. En labyrint af myter og løgne fører Tommy Bergmann tilbage via Berlin til den nazistiske besættelse, og nogen er hastigt ved at slette sporene foran og bag ham. Gard Sveen (f. 1969), seniorrådgiver i Forsvarsdepartementet, debuterer med denne roman, der vandt Norges fornemste krimipris, Rivertonprisen, i 2013. Og siden har Sveen også fået prisen for bedste norske debutant-krimi, Maurits Hansen-prisen – Nytt Blod. Så fulgte Glasnøglen, for Skandinaviens bedste krimi. Og så Rosenkrantz-prisen for bedste spændingsbog i Danmark 2015.”… for os, der aldrig bliver færdige med labyrintiske affærer, dengang hagekorset hang over Skandinavien.” Bo Tao Michaelis, Politiken ”… strålende orkestreret … Morten Hesseldahl, Weekendavisen” … en spændingsroman i abslout særklasse.” Lars-Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

  • - en biografi
    af Karsten Jørgensen
    148,95 - 238,95 kr.

    Neil Young har gennem 50 år og på lige så mange albums været én af rockmusikkens vigtigste skikkelser, både som innovator og som bevarer af genrens klassiske dyder. Hans betydning er gået fra generation til generation, fra folkrock i Buffalo Springfield, til singer/songwriter i 1970’erne og videre til pro-punk og pre-grunge i 1980’erne og 1990’erne. Indimellem har der været middelmådighed, blindgyder og eklatante fiaskoer, men Neil har altid rejst sig igen og lavet monumentale tidsdefinerende plader. Samtidig har Neil Young brugt karrieren til at være fortaler for økologi og bæredygtighed - både lokalt og globalt - så tidligt som på ‘After The Gold Rush’ i 1970 og frem til det seneste album ‘The Monsanto Years ‘fra 2015. Karsten Jørgensen fortæller historien bag musikken, fra de tidligste år i Canada og forældrenes skilsmisse, om de evindelige slagsmål og svigt i samarbejdet i Crosby, Stills, Nash & Young og den ambivalente berømmelse med ‘Harvest’, om personlige tragedier og forholdet til de musikalske våbenbrødre i backinggruppen Crazy Horse, som har fulgt ham gennem tykt og tyndt.

  • af Lene Storgaard Brok, Klara Korsgaard & Mette Bjerregaard Bak
    158,95 - 228,95 kr.

    Gennem skrivning udvikles tanker, som former sig til tekst. Det kan faglæreren udnytte i sin undervisning, og med en tydelig og aktiv skrivedidaktik får lærerne mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så eleverne kan skrive sig til faglig viden. Skrivning i fagene styrker elevernes faglige udvikling, når lærerne har et fælles sprog om skrivning og eksplicit arbejder med skriveformål, skriveordre, modellering og feedback. ‘Skrivedidaktik – en vej til læring’ er en bog, der anbefaler lærere at lade eleverne skrive i skolens fag for at understøtte deres læreprocesser. Bogen bygger på Nationalt Videncenter for Læsnings projekt ”Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag”. Projektet har fokus på, hvordan skrivedidaktik kan understøtte den faglige undervisning og give eleverne mulighed for at forme og fastholde den viden, de tilegner sig i de forskellige fag. Bogen er delt i tre. Del 1 præsenterer det metodiske grundlag for at arbejde med skrivedidaktik i et skoleudviklingsperspektiv. Del 2 gør rede for skrivedidaktiske tiltag, der understøtter et vellykket arbejde med skrivning i fag. Del 3 løfter perspektivet til at se skrivning i skolen som et væsentligt aspekt af elevernes literacy, der kan bidrage til at uddanne dem til selvstændige livsduelige mennesker, der kan komme til orde og tage del i samfundet. Bogen er skrevet til lærere og vejledere, der arbejder med udvikling af elevers skrivekompetence i fagene og til lærerstuderende, der står overfor at skulle i gang med at gøre det samme. Desuden henvender bogen sig til skoleledere og administratorer, som spiller en afgørende rolle i forhold til udvikling af en skriftlighedskultur på skolerne.

  • af Ronald D. Davis
    288,95 kr.

    Dyslektiske indlæringsvanskeligheder bliver ofte fejl-agtigt tilskrevet problemer med begavelsen, fordi noget, der for de fleste er forholdsvist nemt at lære, bliver til næsten uoverstigelige problemer for dyslektikeren. Ronald D. Davis, der selv er dyslektiker, beskriver i sin bog den særlige begavelse og den specielle læringsstil, der kaldes dysleksi: en kombination af en kreativ, intuitiv opfattelsemåde og en deraf følgende desorientering.

  • af Stephen M.R. Covey med Rebecca Merrill
    338,95 kr.

    Virkningen af tillid er ofte overset i såvel professionelle som private relationer. Stephen M.R. Covey afdækker tilgangen til tillid som den afgørende forskel i den globale økonomi. Han udfordrer den holdning, at tillid er en blød og udelukkende social værdi, og viser, hvordan tillid fungerer som en økonomisk drivkraft – en målbar egenskab der gør virksomheder mere profitable, gør personer mere fremmelige og tilfører forhold af alle slags en udbytterig dynamik.Covey trækker på sin praktiske erfaring som leder af en virksomhed, der under hans ledelse gik fra en aktieværdi på under 3 millioner til 160 millioner dollars. Bogen er bygget op med stribevis af eksempler på vigtigheden af tillid i erhvervsbranchen og viser, hvordan den breder sig som ringe i vandet – også i peronlige forhold.Denne bog kan forandre tilværelser, når den kommer til at skabe tillidsfyldte personlige og professionelle relationer. Covey hjælper os med at forstå, hvordan vi kan pleje og opfordre til umiddelbar tillid i ethvert møde, hvilket er grundlaget for sand og varig succes i livet. En yderst interessant og oplysende læseoplevelse.– Larry King

  • af Michael Connelly
    128,95 kr.

    I 1993 forsvandt den unge kvinde Marie Gesto sporløst. Harry Bosch og hans partner fandt aldrig andet end hendes efterladte tøj - pænt foldet sammen på bagsædet af en bil. Det uopklarede mord har lige siden naget Bosch, og han har i årevis haft sagsakterne fremme med jævne mellemrum, ikke mindst efter at han er blevet tilknyttet LAPDs afdeling for uopklarede sager. Men han har aldrig kunnet knække sagen og fange morderen.Bogen er den tiende Harry Bosch-krimi på dansk.»Som altid spændende ... oversat med et fast og overbevisende greb om både terminologi og dialog.«- Politiken»Echo Park er vævet sindrigt og komplekst sammen med sans for personintriger i politiet.«- **** Jydske Vestkysten

  • - Arbejde er teater og enhver virksomhed en scene
    af B. Joseph Pine II & James H. Gilmore
    269,94 kr.

    Her er bogen, der startede det hele. Oplevelsesøkonomien findes i dag i Danmark i utallige varianter. Erhvervsliv og turisme, kulturindustri, regioner og kommuner holder strategiseminarer og eksperimenterer på livet løs. Og overalt i vores uddannelsesssystem undervises der i oplevelsesøkonomi. På gymnasierne, erhvervsakademierne, handelsskolerne og på universiteterne – fra æstetisk og kulturelt orienterede fag til master- og kandidatuddannelser på RUC og CBS.'Oplevelsesøkonomien – arbejde er teater og enhver virksomhed en scene' satte det hele i verden. Pine & Gilmore var de første, der formulerede ikke bare begrebet oplevelsesøkonomi, men hele tankegangen bag for ti år siden.Bogen er på én gang videnskab og oplevelse. Analyserne er provokerende, skarpt pointerede og profetiske – og indimellem meget morsomme. Der er gode råd både til det store erhvervsliv og til de små handlende. Man bøjer sig i respekt for opfindsomheden, når det gælder om at sælge noget så dyrt som muligt og med højest mulig profit, og man kan ikke undgå at tænke, at lige her er de ultimative metoder til at sælge varm luft. Og samtidig giver Pine & Gilmore en fejende flot fremstilling af den vestlige økonomis udvikling fra 2. Verdenskrigs afslutning til i dag og udpeger for os de kommende udviklingstrin.

  • af Marc Spitz
    184,95 kr.

    Hvis Chuck Berry opfandt rock'n'roll, så opfandt Mick Jagger rockstjernen. Hvor Kieth Richards er hjertet og blodet i The Rolling Stones, er Jagger hjernen. Men snart får vi en helt anden historie om en ung mand, som længe både fulgte sine studier og ledte den gruppe, der blev verdens største rockband. Som gik på barrikaderne i ungdomsoprøret, indtil han blev så berømt, at han ikke kunne være i fred. Som drenge voksede Keith og Mick op sammen i Dartford, og deres utroligt tætte samarbejde skaffede os en række af rockens største klassikere. Næste år fejrer de 50 års jubilæum, mon ikke vi får en 'Rolling Stones 2012 tour'?Spitz’s bog, der udkom i 2011, er en utrolig morsom og næsten hypnotisk pageturner om Mick Jaggers liv, om musikken og kvinderne; om det dekadente liv som berømthed og om den klare omtanke og planlægning, der hele tiden bringer både ham og bandet ud af vanskeligheder og ud på alverdens scener.

  • - Ny opdateret udgave med flere opskrifter
    af Inge Vinding
    99,94 kr.

    Det kan godt lade sig gøre at forene lækker og sund mad, også i en travl hverdag, hvor vi skal nå alt andet end mad-lavning! Det er et af hovedbudskaberne i denne bog, der handler om mad og er fyldt med inspirerende opskrifter. Bogen handler også om sundhed og ernæring samt om nogle af de mange ting i vores hektiske tid, der kan gøre det svært at få overskud til at leve sundt og hygge sig med mad. Fx de mange forvirrende myter om, hvad der er sundt og usundt. Der er korte og klare afsnit om psykologiens betydning for vores madvaner – og om hvordan vi kan ændre vanerne og fastholde ændringerne.Med 90 opskrifter og en mængde praktiske, jordnære tips er bogen også en guide til at leve sundt. I dagligdagen, på arbejde, i weekenden, sammen med familien. Meget af inspirationen er hentet fra det provencalske køkken, men tilpasset danske råvarer og indkøbsmuligheder.Få inspiration og viden – uden løftede pegefingre. Og undgå at forfalde til gastronomisk selvhøjtidelighed eller at skulle have en lommeregner med i supermarkedet for at få sund, nem og lækker mad.

  • af David Bugge
    271,95 kr.

    Skønt K.E. Løgstrup satte en ære i at benytte dagligsproget og gerne tog udgangspunkt i livet, som vi kender det, er han ofte ganske svær at gå til. Med 'Hinandens verden' får læseren nu en ledsager, der analyserer, forklarer og diskuterer argumentations­gangen i 'Den etiske fordring'. Til belysning af K.E. Løgstrups hoved­værk inddrages andre tekster fra forfatterskabet samt fag- og skønlitteratur, der kan bidrage til forståelsen af denne originale klassiker i nyere dansk åndsliv.

  • af Kennerly & Helen
    198,95 kr.

    Der kan være mange gode grunde til at være bekymret. Faktisk er det at kunne blive bekymret og urolig en hensigtsmæssig medfødt evne, der hjælper os med at handle rationelt og beskytte os selv og andre. Men undersøgelser viser, at både mænd og kvinder på et eller andet tidspunkt i deres liv har risiko for at udvikle irrationelle uro- og angstskabende bekymringer. Den type bekymringer hjælper os ikke, de er derimod stærkt begrænsende og hæmmende for vores glæde og livsudfoldelse og kan i svære tilfælde være invaliderende. At overvinde bekymring og uro fremlægger en række konkrete grunde til, at uro og bekymringstanker kan tage magten fra os og bogen anviser på en enkel, overskuelig og direkte anvendelig måde, hvordan man ved hjælp af forskellige kognitive metoder håndterer og overvinder hæmmende og ødelæggende følelser af uro og bekymring.

  • af Richard Yates
    99,94 kr.

    Året er 1955. Frank og April Wheeler bor i et nydeligt lille hus for enden af Revolutionary Road i et helt nyt forstadskvarter i Connecticut. Frank pendler til New York og sit kontorjob hver dag. April går hjemme hos børnene. De føler sig begge hævet over forstadslivets forudsigelighed og drømmer sig tilbage til bohemetiden i Greenwich Village, hvor de forelskede sig i hinanden, og April kaldte Frank den mest interessante person, hun nogensinde havde mødt.April har altid forestillet sig en fremtid, hvor hun var omgivet af lysende smukke og interessante mennesker, og Frank har ladet hende tro, at hun kunne opnå det gennem ham. Da hun foreslår, at de skal bryde op og flytte til Paris, så Frank endelig kan frigøre sin fangede kunstnersjæl, mens hun forsørger familien, tager uafvendelige begivenheder fart.Richard Yates beskriver med en hjerteskærende indsigt og klarhed, hvordan gode mennesker som Frank og April Wheeler svigter ikke bare hinanden, men også det bedste i sig selv.

  • - kapitler af Lev Vygotskijs Pædagogisk psykologi og hans artikel
    af Vygotskij Lindqvist
    288,95 kr.

    Interessen for Lev Vygotskijs pædagogiske og psykologiske teorier har vel aldrig været større i Vesteuropa og Nordamerika end i det seneste årti. Vygotskij om læring som udviklingsvilkår er en kommenteret tekstsamling, der bygger på afsnit fra Vygotskijs ungdomsværk Pædagogisk psykologi. Bogen udkom første gang i 1926, men blev i Stalintiden underlagt censur og mere eller mindre glemt.Først i 1991 blev bogen publiceret igen i Sovjetunionen og i 1997 i en engelsk udgave, der har spredt interessen for værket ud over den vestlige verden.

  • - en MBRP-vejledning
    af Sarah Bowen, Neha Chawla & G. Alan Marlatt
    268,95 kr.

    Vejledningen i mindfulness-baseret tilbagefaldsforebyggelse i misbrugsbehandling er udformet med henblik på at tilbyde opmærksomhedstræning til personer, der er fanget i misbrug og afhængighed. Formålet med træningen er at forøge opmærksomheden på de triggere, vanemønstre og ‘automatiske’ reaktioner, der synes at styre livet for mange mennesker. Øvelserne i programmet udvikler evnen til at stoppe op, iagttage her-og-nu oplevelsen og bringe opmærksomhed til de valgmuligheder, der foreligger.Programmet består af otte ugentlige sessioner i gruppeforløb, og vejledningen giver behandlere grundlæggende information og materiale til at gennemføre kurset. I de velstrukturerede gruppesessioner opnår deltagerne klarhed over deres indre oplevelser, så de kan opgive vanemønstre forbundet med tanker og sociale hændelser, der risikerer at udløse tilbagefald, og tilegne sig konkrete færdigheder i at møde dagligdagens udfordringer. Det brugervenlige materiale består af retningslinjer for forløbet af hver enkelt session, eksempler på ledede meditationer samt en række skemaer og handouts til hjemmetræning.

  • af E. T. A. Hoffmann
    153,00 kr.

    E.T.A. Hoffmanns fortællinger har i snart to hundrede år begejstret læsere over hele verden. Hermed præsenteres de absolut største af dem samlet i to bind. Fortællingerne fordeler sig ligeligt mellem gotiske fortællinger, der bugner af skæbne­ramte mænd, farlige kvinder, lumpne djævle og luskede dobbeltgængere, og kunsteventyr, hvor alfer, feer, børn og andet godtfolk bekæmper troldvæsen i alle dets former. Hos den humoristiske, vilde og grumme romantiker Hoffmann er det typisk dumheden, snæversynet, fantasiløs­heden og i særdeleshed det entydigt rationalistiske livssyn, der får nogle gevaldige drag over nakken. Blandt de 16 udvalgte fortællinger er naturligvis den drabelige klassiker ‘Nødde­knækker og musekonge’ og den udødelige ‘Sandmanden’. Men vi får også lejlighed til at nyde gyserne ‘Det tomme hus’ og ‘Majoratet’ og de fornøjelige beret­ninger om Mester Loppes eventyr og om Magister Blecks frygteligt fornuftige hærgen. Og så møder vi verdenslitteraturens første detektiv i ‘Frøken Scudéry’.

  • af Dr.phil. i idehistorie Bernt Gustavsson
    244,94 kr.

    Bogen giver et overblik over forskellige opfattelser af viden og udvikler en dybere forståelse af begrebet. Hvilke forskellige vidensformer er 'på tilbud' her på vej ind i videnssamfundet? Hvordan forholder viden sig til menneske og samfund? Hvilken rolle spiller videnskaben og teknikken i udviklingen, og hvilke alternative opfattelser er til rådighed?Viden er et ord, som forekommer stadig oftere i diskussioner om samfundets udvikling. Viden er blevet central for individets muligheder for at udvikle sig og finde sin plads i samfundet, men hvad forstår vi ved begrebet viden? Hvad består viden af? Hvordan forholder viden sig til menneskets personlige udvikling? Hvilken form for viden er nødvendig i det, som kaldes videnssamfundet?Bernt Gustavsson udvikler diskussionen om viden ved at sætte den ind i et historisk og filosofisk perspektiv. Han beskriver viden ud fra tre forskellige traditioner: den videnskabelige, den praktiske og den etiske/politiske.

  • af Ib Ivar Dahl
    148,95 kr.

    Vadehavsfortælling er fem fortællinger, som skildrer menneskers liv i hele det geografiske område, der er defineret som Nationalpark Vadehavet. Fortællingerne bygger på et righoldigt kildemateriale, der har givet et levende indblik i dagliglivet såvel som i dramatiske begivenheder.Vadehavsfortælling er blevet til i en dramadokumentarisk form eller som faglitterær fiktion med brug af fiktive personer, der dramatiserer og gør stoffet levende. Sejlads på Vadehavet og marsklandets vandløb var et kulturbærende element. I disse fortællinger og nedslag i kulturhistorien er fokus holdt på sejladsen. Tidsrammen er mere end tusind år.Ib Ivar Dahl er sømand, fortæller og bådfører af kulturhistoriske fartøjer i Det sydfynske Øhav. Klim udgav hans Øhavsfortælling – tre fortællinger i en smukt indbundet udgave i 2010.“Tilgangen til stoffet er yderst original og bogværket usædvanlig smukt og sammenhængende. Det er rigtig godt gået – og særdeles velsejlet.” Berlingske Tidende

  • af Audun Myskja
    199,95 - 218,95 kr.

    Der er helbredende krafter i os alle, siger læge Audun Myskja i denne bog. ’Find din indre kraft’ tilbyder en grundig indføring i, hvad healing og helbredende krafter er, og forfatteren belyser emnet med forskning på området og fortællinger fra egen praksis. Bogen indeholder et stort antal gennemprøvede teknikker og letforståelige øvelser, som man selv kan udføre for at styrke sin indre kraft, overkomme stress, udbrændthed og sygdom. ‘Find din indre kraft’ indeholder desuden en lang række opdaterede, danske referencer til videre læsning og behandling.”Fantastisk enkel og samtidig så altomfattende. Hvis du vil læse én bog for at få bedre indsigt i temaet helbred og healing, så læs denne.”Petra Turet Olsen, kommuneoverlæge i Lørenskog kommune, Norge.

  • af Colin A. Espie
    198,95 kr.

    Søvnproblemer er uhyre udbredt, og søvnløshed er desuden årsag til mange plagsømme følgeproblemer, som træthed, depression, vægtsvingninger og stress. Der udskrives sovemedicin i enorme mængder, men medicin løser ofte ikke de dybereliggende forhold, der ligger til grund for de søvnproblemer, som forpester alt for mange menneskers liv. Ikke at kunne sove hører til de onder, folk oftest går til lægen med, men ikke desto mindre er sundhedsvæsenet endnu ikke nået særligt langt i retning af at kunne tilbyde en effektiv behandling.At overvinde søvnløshed gennemgår i letlæst form mere en 25 års forskning på området, og bogen udgør dermed en uundværlig selvhjælpsguide i behandlingen af søvnløshed baseret på teknikker fra kognitiv adfærdsterapi.

  • - den gode, kloge og rigtige sygepleje
    af Charlotte Delmar, Astrid Lauberg & Birgith Pedersen
    269,94 kr.

    ’Omsorgsetik i klinisk sygepleje’ udgør omdrejningspunktet for denne bog. Bogens artikler er baseret på et forskningsprogram fra Aalborg Universitetshospital, og de viser, hvordan spørgsmål og undren kan udvikle sig til konkrete kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, der gennem forskningsprocessens systematiske tilgang skaber dokumenteret viden og gode resultater for patienter og pårørende. Med forskning i klinisk sygepleje som et fælles anliggende bliver det tydeligt, hvad sygeplejen bidrager med for at optimere og kvalitetsforbedre patienters og pårørendes møde med hospitalet. Læseren præsenteres for forskningsprogrammets idé og procesarbejde, og bogens bidrag viser på hver deres måde væsentlige udfordringer i samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende. Med patientperspektivet som indfaldsvinkel belyser artiklerne forskellige aspekter og hjælper af vigtige udfordringer. Bogen er en værdifuld hjælp for studerende, da den viser, hvorledes sygeplejefagets filosofi, teori og metoder kan være nyttige redskaber i udvikling af sygeplejefaget som både en praksisdisciplin og videnskab. Men forskningens tematiserede resultater kan også være interessant og brugbar viden for andre med interesse for forskningsprogrammer og brobyggeri mellem klinisk praksis og videnskab.

  • af Ilan Pappe
    258,95 kr.

    Israelerne kalder den palæstinensisk-israelske krig i 1948 for ”Uafhængighedskrigen”, men for palæstinenserne vil den for altid være Nakbaen, ’katastrofen’. Samtidig med oprettelsen af staten Israel førte krigsafslutningen til en af de største tvungne udvandringer i nyere tid. Under tvang blev omkring en million mennesker fordrevet fra deres hjem, civile blev massakreret, og hundreder af palæstinensiske landsbyer blev med koldt overlæg ødelagt. Selvom sandheden om massefordrivelsen systematisk er blevet fordrejet og undertrykt, ville man, hvis den havde fundet sted i det enogtyvende århundrede, ikke have tøvet med at kalde den for ’etnisk udrensning’.Den fremtrædende israelske akademiker Ilan Pappe slår lidenskabeligt til lyd for international anerkendelse af denne tragedie. Hans banebrydende og kontroversielle arbejde kaster nyt lys over den palæstinensisk-israelske konflikts oprindelse og udvikling ved at stille spørgsmål, som verden hidtil har forsømt at stille, for at afsløre den virkelige historie bag begivenhederne i 1948. På grundlag af omhyggelig forskning, herunder i israelsk arkivmateriale, der først for nogle år siden blev frigivet, bærer Pappes levende og betimelige beretning på afgørende vis vidnesbyrd om at ’forflyttelse’ – en eufemisme for etnisk udrensning – lige fra begyndelsen var en integreret del af en omhyggeligt tilrettelagt strategi, og roden til nutidens fortsatte konflikt i Mellemøsten.

  • - den nye verdensorden
    af Jens Worning
    154,95 - 168,95 kr.

    Den Kolde Krig sluttede fredeligt … Troede vi indtil den 24. februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine. For mange europæere var det en øjenåbnende begivenhed, og datoen 24.02 kom til at rumme sin helt egen fortælling. Men hvorfor havde vi europæere ikke set det komme?Ukraine er arealmæssigt det største land i Europa, men indtil 24.02 fyldte det ikke meget i vores bevisthed. Heller ikke selvom Rusland annekterede Krim i 2014. Men nu mærker vi de øgede priser og udfordringen for klimaet.Hele det globale samspil rulles ud i denne bog, der viser, hvordan vores europæiske selvfortælling ramler sammen med Ruslands, men nok så vigtigt også med de realpolitiske forhold. Europa skal indfinde sig i en situation, hvor krig, klimaudfordringer og internationale relationer er de Legoklodser, som stormagterne må bygge den nye verdensorden af.

  • af Michael Connelly
    222,95 - 238,95 kr.

    Ballard og Bosch er tilbage!Der er gået et år, siden Renée Ballard skred fra politiet med al dets hadske bureaukrati. Politichefen lover hende frit valg mellem stillinger, hvis bare hun vil vende tilbage, og hun beslutter, at hun vil genoprette afdelingen for kolde sager under enheden for røveri og drab.Bosch har arbejdet på en gammel sag, der hjemsøger ham, i årevis. En psykopatisk morder, som dræbte en hel familie, er på fri fod, og den tanke ødelægger Bosch’ nattesøvn. Det er hans hvide hval.Ballard tilbyder Bosch en plads i sin nye afdeling som frivillig efterforsker, hvor han blandt andet kan arbejde med sin hvide hval. Men de må lægge gammelt nag bag sig for at få ram på en rå og ubarmhjertig morder.“Ustoppelig fremdrift, denne her nye roman demonstrerer endnu engang, hvorfor Connelly er the real deal!”Marilyn Stasio, New York Times Book ReviewAf samme forfatter i Ballard & Bosch-serien:Det tolvte offer (Bosch)Det sorte ekko (Bosch)Den sidste prærieulv (Bosch)Mafiaspil (Bosch)Engleruten (Bosch)Mørkere end natten (Bosch)Skeletternes by (Bosch)Nattens konger (Bosch)Malstrøm (Bosch)Det sidste ord (Bosch)Echo Park (Bosch)Ni drager (Bosch)Magtspillerne (Bosch)Snehvide (Bosch)Mordbrand (Bosch)Bag slørene (Bosch)Nathold (Ballard)To slags sandhed (Bosch)Mørkets ridder (Ballard & Bosch)Brande i natten (Ballard & Bosch)Mørke timer (Ballard & Bosch)

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.