Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"I 2009 gik mit liv i tusind stykker. I løbet af ni måneder blev alle mine tre børn diagnosticeret med autisme, udviklingsforstyrrelser og omfattende udviklingsforsinkelse. Kort efter forlod min mand mig og vores børn. Han ville, som han sagde, ”køre Porsche igen”.Sammen lever Gunilla og Friedrich et lykkeligt og bekymringsløst liv, der ud over deres arbejde som højtpræsterende managementkonsulenter, er fuld af rejser, luksuriøse restaurantbesøg og en rig social omgangskreds.Problemerne begynder, da Gunilla opdager, at sønnen Oscar ikke udvikler sig i samme takt som andre jævnaldrende børn. Friedrich nægter at se dét, som hun ser – hans søn skal gå på Harvard. Gunilla holder på sit, og der bliver igangsat en undersøgelse. Men ikke engang da Oscars to yngre søskende udviser de samme symptomer som deres storebror, vil Friedrich tale om børnenes problemer.Gunillas tilværelse begynder langsomt men sikkert at slå sprækker. Da Oscar til sidst får sin diagnose, og det viser sig, at han bærer på en yderst sjælden genmutation med kun tre kendte tilfælde i verden, er Friedrich blevet en kold, uberegnelig fremmed, der vælger at svigte sin familie på den værst tænkelig måde.Altid for jer er en gribende historie om kærlighed og passion, om dyb personlig tragedie og om vejen tilbage til et nyt, anderledes liv"
"Da Paulina er 22 år gammel, møder hun sin drømmemand: Jim. Han er stærk, karismatisk og klar til at stifte familie. Det begynder som en smuk kærlighedshistorie på internettet, men fører snart til en hverdag præget af trusler, overgreb og syge seksuelle tilbøjeligheder. I fire måneder bliver Paulina udnyttet som sexslave, og Jim sælger hendes krop til mænd, der får lov til at gøre med hende, hvad de vil. Han bliver mere og mere jaloux og kontrollerer med konstante trusler hvert eneste skridt, hun tager. Til sidst ser hun ingen anden udvej end at begå selvmord. Men før Paulina når at sætte sin plan i værk, opdager hun, at hun er gravid – og det giver hende kræfter til at flygte.Nogle år senere møder hun gerningsmanden i retten. Han bliver dømt til en lang fængselsstraf. I Udnyttet, voldtaget og solgt fortæller hun sin frygtelige historie og om den lange og svære vej tilbage til et normalt liv."
"Disa arbejder som økonom i et byggefirma i Stockholm. Hun føler sig tilsidesat og udenfor på jobbet og lige så ensom i fritiden.Da en nyansat kollega får højere løn og bliver medlem af ledergruppen, flyder bægeret over, og hun siger op. Hun sælger sin lejlighed, og for pengene køber hun impulsivt en gård ved søen Sommen.På gården bestemmer hun sig til at starte et Bed & Breakfast, men det er sværere, end hun har troet at lokke turisterne ud til gården. For at det skal lykkes, må hun være kreativ, og hun opdager snart, at det heller ikke er let at håndtere elge og akvarelmaling – eller nabobonden med de strålende øjne.Med Sommeren ved Søen fortæller forfatteren Camilla Dahlson et vidunderligt feelgood-eventyr, og det er første del i serien om kvinderne ved søen Sommen. "
Skuespilleren Dragomir ”Gago” Mrsics selvbiografi er en ærlig beretning om et dramatisk liv. Om fattigdom og kriminalitet og om at leve med angsten som følgesvend, men også om at bryde destruktive mønstre og finde lyspunkter og muligheder, når det ser sortest ud. Dragomir forlader Jugoslavien med sin familie som barn for at skabe et bedre liv i Stockholmforstaden Fittja. Der kommer han ud i kriminalitet, fordi han ikke ser andre muligheder. Med åbenhed og stor fortælleglæde beskriver han en hæsblæsende rejse med opture og nedture – hvor tiden i fængsel efter et omtalt bankrøveri bliver vendepunktet for ham, der fører til livet som skuespiller blandt de største stjerner.
"”Jeg forstod det ikke på det tidspunkt … Men jeg forstår det nu. Det er meget, meget vigtig viden: Du kan godt stole på hvad, du mærker. Stå op for dig selv! Forsvar dig. Lad være med bare at tilgive og tilgive, hvis nogen behandler dig dårligt. Sæt en grænse!”Dette er en rystende beretning om en barndom og ungdom med seksuelle overgreb og manipulation. Det er fortællingen om at komme meget langt væk fra sig selv, men også om helingen og vejen tilbage. Om at få den rette hjælp og tage sin historie og sin styrke til sig.Lone Holm (f. 1967) er dyrlæge og bryder i denne bog de tunge hemmeligheder, hun blev pålagt som barn, og tabuet om at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen."
Lise Madvig går i 2. g. på Sønderborg Statsskole. Hun er en konfliktfyldt pige, og hendes problemer forstærkes yderligere, da hendes veninde, Regitze Olesen, forsvinder uforklarligt. I sin fortvivlelse begynder Lise at skrive dagbog i et forsøg på at forstå, hvad der er sket, og hvorfor hun selv føler sig skyldig. En række personer får deres liv forstyrret ved Regitzes forsvinden. Politiet starter en efterforskning, og betjent Sune Wolf tager sig af sagen. Flere har haft et nært forhold til den unge pige, og flere bærer på en hemmelighed og har motiver til at ønske Regitze tavs.
"Et nyt liv er Torey Haydens gribende fortælling om, hvordan hun med utrættelig tålmodighed formår at hjælpe en lille håndfuld børn til en bedre tilværelse.Det første Torey Hayden ser, da hun træder ind i gården på den skole, hvor hun skal undervise adfærdsvanskelige børn, er en lille sort pige, der sidder på toppen af en mur. Det er 7-årige Venus Fox, som alle mener er døv og stum.Da stedfarens seksuelle misbrug af Venus afsløres, kommer hun i familiepleje hvor hun begynder at tale og udvikle sig normalt."
"Historien tager sit udgangspunkt på Retsmedicinsk Institut, hvor et filmhold skal optage scener til en kommende spillefilm.Bjarke, den venlige laboratorieassistent, gør sit yderste for at trække nattens begivenheder i langdrag, så uhyggen varer helt til den lyse morgen. Selvom det går ud over hans beføjelser, tager han filmfolkene med op i det makabre udstillingsrum og underholder med chokerende kriminaltekniske fotos. Manden tryllebinder med forfærdende anekdoter, og når tiden er inde, ser han det skrækslagne filmhold i øjnene og spørger:”Er der så nogen, der vil med ned i kælderen?”Martin Schmidt er filminstruktør der blandt andet har stået bag populære tv-serier som Rejseholdet, Ørnen, Livvagterne og julekalenderen Jul i Valhal. Gå stille tal sagte er Martin Schmidts skønlitterære debut."
17-årige Natasja drømmer om et bedre liv, men i stedet for at få tilbudt et job i udlandet, ender hun som offer for trafficking og spærres inde i en lejlighed i Stockholm. Mod sin vilje tvinges hun til at sælge sin krop til forskellige mænd, men hun opgiver aldrig håbet om, at hun en dag vil få sin frihed tilbage. I Næsten fri, som er den selvstændige fortsættelse til Solgt, fortæller Natasja, hvad der er sket, efter at hun blev befriet. Hvordan livet først virker lyst, men atter bliver fyldt med frygt, angst og skam. Hvis Natasja skal begynde at leve igen, må hun overvinde sin frygt. Men vover hun at vidne mod de mænd, som gjorde hendes liv til et mareridt? Vejen tilbage til ægte frihed viser sig langt vanskeligere, end Natasja troede. Alligevel indvilger hun i at optræde som sagsøger, for at sandheden skal sejre.
"Hun er 12 år. På vej til skole på en splinterny cykel. Så sker det ufattelige: En varebil kommer op på siden af hende, døren går op, og en mand river hende af cyklen. Han tvinger hende ind i bilen, binder hende og får med magt nogle piller i hende og tager hende med sig.Sådan begynder det, der skal blive til 80 dage i fangenskab hos en af de mest berygtede pædofilidømte i europæisk retshistorie. Da Marc Dutroux-sagen blev kendt i 1996, rystede den hele verden. 'Uhyret fra Belgien' nåede at bortføre seks unge piger, før han blev taget. Bare to slap fra det i live - en af dem var Sabine Dardenne.I denne rystende beretning fortæller hun, hvad der skete. Modig og lavmælt lader hun os få et indblik i den virkelighed, som skjuler sig bag avisoverskrifterne. For selv en gang at få fred. Og, som hun selv siger, for at sørge for, atingen dommer nogensinde igen skal løslade pædofile midt i afsoningstiden på grund af 'god opførsel'."
"Jeg lever det perfekte liv i et langdistanceforhold med mine børns far, min store kærlighed. Der er nok at se til med mit arbejde som chef for en medievirksomhed, børnene og besøg hos min elskede i London. Mark og jeg er stadig glødende forelsket efter seksten år. Vi nyder at kunne skumme fløden af parforholdet, men slippe for hverdagens trummerum.Lige indtil den dag, jeg får en mail fra en kvinde, der har nogle spørgsmål om Mark. Min Mark. Hendes Mark.Dette er min historie om manden, der viste sig at være for god til at være sand, og om hvordan en enkelt mail var nok til, at mit perfekte liv faldt fra hinanden."
Camille Thellefsen, datter af den berømte Limfjordsmaler Leo Thellefsen, fortæller i sin barske erindringsbog om en familie, der på overfladen simulerede den idylliske kunstnerdrøm, men i stedet var en barndom fyldt med omsorgssvigt; om en umoden og selvoptaget mor, der med skødesløshed og raserianfald vanrøgtede sine børn, og om en beundret kunstnerfar, der interesserede sig for meget for den spæde Camilles krop. Camille fortæller nådesløst om overgrebene i hjemmet der ikke blev standset af de sociale myndigheder, der i stedet så den anden vej; om sin årelange kamp med psykiatrien, om selvmordsforsøgene, og om at miste troen på sig selv og ens medmennesker. Men Camilles erindringer er også fortællingen om et menneske der på ren viljestyrke trækker sig selv op fra dybet, og i kærlighed til sin datter ikke lader sig knægte af fortidens misbrug.
"I april 2006 modtager Mary Turner Thomson en opringning, der får hendes verden til at styrte i grus: En kvindestemme fortæller, at hun og Will Jordan, Marys mand og far til hendes to børn, har været gift i 14 år og har fire børn sammen ...Mary er en intelligent kvinde på 35 år med eget rådgivningsfirma, da hun møder Will Jordan. Han er yderst betænksom og charmerende, og Mary finder det ikke mistænksomt, at han ofte er væk på lange rejser i hans job for CIA. Og da Will efter nogle år beslutter sig til at forlade CIA, har Mary ingen betænkeligheder ved at få sin familie til at låne ham penge, så han kan starte sit eget IT-firma.Da Will Jordan endelig bliver afsløret, har han franarret Mary over 2 millioner kroner, og da hun begynder at grave i hans fortid, finder hun frem til 7 andre kvinder der også har ladet sig narre af Wills kultiveret og charmerende væsen."
"Med en dybt depressiv mor og alkoholisk far ender Teresa Cooper på børnehjem, allerede da hun er 4 år gammel. Men det system der burde sørge for en tryg tilværelse, svigter totalt den lille pige som bliver sendt fra den ene institution til den anden.Til sidst ender hun på en frygtet kostskole hvor, hun bliver terroriseret af de andre elever, seksuelt misbrugt af skolens ansatte og fyldt med beroligende medicin af skolens læger. 16 år gammel slipper Teresa endelig fri - men hvad hun havde håbet skulle blive slutningen på en forfærdelig tilværelse, viser sig hurtigt blot at være begyndelsen på noget endnu værre..."
"Er der et liv efter de fyrre? Eller er det virkelig fyrre, fed og færdig? Hidtil har Caroline været godt tilfreds med sit liv, selv om det måske ikke helt var et af de fortryllede voksenliv, hun som barn drømte om, men pludselig falder det hele fra hinanden, da hendes mand forlader hende til fordel for en storbarmet model, mens yngre kræfter forsøger at underløbe hende på kontoret. Noget skal der ske for at få Carolines liv tilbage på sporet, og hun gør da også sit bedste for at hænge på veninderne i løbeklubben og holde humøret højt, mens de ivrigt kaster sig over at planlægge hendes 40-årsfødselsdag. En del mere loren er hun ved det, da en af veninderne udfordrer hende til at forsøge sig med netdating.Sanne Udsen er forfatter til en række skøn- og faglitterære bøger og har flere gange været modtager af arbejdslegat fra Statens Kunstfond og fra Autorkontoen."
"Da tyrkiskfødte Sengül Güvercile var 14 år, forelskede hun sig i den tyrkiske dreng Hasan. Det var en ung forelskelse, der for enhver pris skulle holdes hemmelig for de to teenageres familier. Da forholdet alligevel blev afsløret, dræbte Sengüns familie Hasan i et såkaldt æresdrab - et af de første af slagsen i Danmark.Udover baggrunden for drabet på Hasan fortæller bogen hvilke omkostninger mordet har haft for Sengül, der forsøgte at bryde familiens ældgamle traditioner samt overleve i et dansk samfund, der ikke forstod hendes baggrund. Efter i årevis at have levet med frygten og sorgen som fast partner, fortæller hun i "Æresdrab" for første gang sin historie."
"To forhutlede børn dukker op ud af ingenting i den midtjyske by Skive. Olivia Krogh, der arbejder som politibetjent på Skive politistation, finder snart ud af, at det ikke skal blive så ligetil at finde frem til børnenes ophav som først antaget.Da liget af en ung kvinde efterfølgende bliver fundet i mosen i Krabbesholm Skov, og forventes at have ligget der i årevis, leder det efterforskningen frem til flere uopklarede forsvindingssager af unge kvinder i Skive. Olivia, som sammen med sin partner, Brian Vangshøj, er vant til at håndtere småkriminalitet, må nu intensivere jagten på en gerningsmand, som i årevis har formået at holde sig ude af politiets søgelys. Da Olivia begynder at koble de mange løse ender i sagerne sammen, bliver hun også hvirvlet ind i et ufrivilligt spil, som snart skal vise sig at blive personligt. "
"En strandvasker er skyllet op ved roklubbens slæbested i Faxe Ladeplads. Det er en ung, gravid østasiatisk kvinde, der har en stor revne i baghovedet og i det hele taget er ret medtaget. Hun bliver fundet af en 11-årig dreng Felix og hans ven Adam.Efterforskningsteamet fra Næstved bliver sat på sagen, og kort efter får de endnu en sag – et hittebarn bliver fundet ved Sankt Peders Kapel i Bårse.Efterforsker Pernille Markussen fornemmer efterhånden, at de to sager har forbindelse til en thailandsk massageklinik i Bårse."
"Liget af en ung mand ligger en tirsdag morgen på jorden i Præstelunden, hvor den nyansatte børnebibliotekar Sigrid finder det.Politiet i Haslev bliver tilkaldt, og kort efter kommer efterforskerne fra Næstved.Det lille team af efterforskere får travlt, ikke mindst da en dreng samtidig forsvinder. En speciel dreng, Sebastian, som hver eftermiddag sidder det samme sted på biblioteket og kan se lige ned i Præstelunden."
"Som barn bliver Kevin Lewis dagligt udsat for fysisk og psykisk totur af sine forældre. Han får sjældent mad og føler sig helt alene i verden. Og han kan ikke dulme smerten med sprut og cigaretter, som hans forældre gør.Kevin må hver dag finde sig i grusomme ydmygelser fra hans alkoholiske far og ekstremt voldelige mor. De gør alt, hvad de kan for at gøre livet til et helvede for deres lille søn. Slag og spark regner ned over den lille dreng, og mad er noget, Kevin selv må tigge sig til hos fremmede. Til sidst bliver Kevin fjernet fra hjemmet. Han tilbringer sine ungdomsår i familiepleje og på børnehjem. Men på trods af at Kevin er en intelligent dreng, der desperat prøver at behage andre, er han allerede så skadet, at han har svært ved at tilpasse sig. Da Kevin er sytten år, er han dybt involveret i den kriminelle verden. Han ønsker stadig at leve et normalt liv men bliver gang på gang svigtet af de mennesker, han stoler på. Og til sidst ser han ingen anden udvej end at gøre en ende på sit liv ..."Kampen for at overleve" er en rystende beretning om, hvordan en lille dreng desperat forsøger at få kærlighed og omsorg fra sine forældre."
"Fra Duncan er 4 år gammel, bærer han på en frygtelig hemmelighed: Han bliver seksuelt misbrugt af sin far. Det forfærdelig misbrug eskalerer og udvikler sig til en dagligdag fyldt med tæsk, terror og voldtægt.I et desperat forsøg på at undslippe sin fars tyrani, flygter Duncan ind i en verden af druk og narko, og efterhånden bliver han mere og mere desperat, voldelig og selvdestruktiv.Først da han møder Rosalie, kommer der lidt harmoni ind i hans tilværelse, og efter et tilfældigt gensyn med sin far, beslutter Duncan sig for at anmelde ham. Og under retssagen kommer det frem, at Duncan ikke er den eneste dreng, hans far har misbrugt ..."
""En pige tabt" er Anja Mona Conways historie om, hvordan et barns udvikling påvirkes af at miste en forælder i en ung alder og efterfølgende skulle leve med den anden forælders alkoholmisbrug. Den viser, hvordan det vi udsættes for som børn følger os ind i voksenlivet og sætter sine spor i alt, hvad vi foretager os.Anja har fire psykiatriske diagnoser: borderline, bipolar, ADHD og angst, der alle påvirker den måde, hun tackler sin omverden på. Det gør hendes forhold til andre mennesker meget kompliceret, og det har resulteret i mange smertefulde erfaringer gennem årene. Anjas kamp er dog først og fremmest historien om at bryde med de negative, indlærte mønstre og om aldrig at give op, når viljen til livet er svær at finde."
"Hun var stendød. Blod over hele hovedet. Så underlig bleg over hele kroppen. Som en ribbensteg i en køledisk. Hendes retarderede søn Dennis sad ved liget af sin mor. Han kaldte på hende, omfavnede hende. Han var smurt i blod, havde ikke noget tøj på. Der lå en hammer på gulvet. En stålhammer med blåt gummihåndtag.Langeland. Fattigdom, druk, voldtægt, indavl - og nu også mord. Der flyver ikke engle ud af helvede. Der findes børn, der hader deres forældre. Der findes børn, der slår deres mor ihjel med en hammer.Politiet er ikke i tvivl. Dennis er allerede dømt. Men journalist Rosa Rohde og hendes sommergæst, københavnerbohemen Marcel Hansen, er ikke overbevist og begynder deres egen efterforskning blandt Langelands kulturelite, luksusturister, adel og underklasse."
"Jeg snurrer rundt på stedet. Vakler. Ser mig omkring. Rummet er gråt, støvet og rodet. Sådan cirka som en lille garage eller en byggeplads. Eller som et beskyttelsesrum, en … En bunker. Da Isabel Eriksson vågner, ved hun først ikke, hvor hun befinder sig. Det første hun ser er et bliktag med træbjælker, hun har en kanyle i armen og ved siden af den seng, hun ligger i, sidder en mand og stirrer på hende. Han fortæller, at han har kidnappet hende og har tænkt sig at holde hende indespærret. Hun skal være hans kæreste - måske slipper han hende fri om et par år, måske ikke.Isabel indser, at den eneste måde hun kan komme væk derfra er ved på en eller anden måde, at få manden til at slippe hende fri. Det bliver en psykologisk kamp, hvor det gælder om at spille sine kort rigtigt eller blive i bunkeren for altid. Den 38-årige læge, Martin Trenneborg, som i september 2015 bedøvede og kidnappede Isabel Eriksson og holdt hende indespærret i seks døgn, blev i medierne kendt som “bunkerlægen”. Han blev tilsidst idømt ti års fængsel. Han ankede dommen og den blev reduceret til otte år. For Isabel Eriksson fortsætter mareridtet. En del af hende vil altid være i bunkerlægens vold. Her fortæller hun for første gang om sin frygtelige oplevelse i bunkeren og hvordan det lykkedes hende at komme væk derfra. ISABEL ERIKSSON er ikke hendes rigtige navn og hun lever idag under beskyttet identitet."
"Natasja vokser op i en fattig landsby i Rusland. Hun drømmer om et bedre liv i storbyen, og 17 år gammel flytter hun til Sankt Petersborg for at studere. Men hun bliver ikke optaget på universitetet.Efter forgæves at have søgt forskellige jobs, bliver Natasja lokket af et tilbud om at blive barnepige i Sverige. Men det hun tror, er en billet til frihed og rigdom, viser sig at blive værre end det værste mareridt.Gang på gang sælges Natasja til forskellige mænd, men på trods af, at hun langsomt bliver nedbrudt både fysisk og psykisk, nægter hun at give op og begynder i al hemmelighed at planlægge sin flugt."Solgt" er Natasjas fortælling om, hvordan hun mod alle odds slap fri fra en helt ufattelig tilværelse som sexslave."
"Sarah møder Mats på en datingside og deres kærlighedshistorie tager sin begyndelse.Mats er en anerkendt videnskabsmand og Sarah er ph.d.-studerende. De er perfekte for hinanden og forholdet udvikler sig hurtigt. Mats vil giftes med det samme og han er ovenud lykkelig over det barn, de venter. De rejser, køber et smukt hus og får deres længe ventede barn. Handlekraften bliver til kontrol, krænkelser og psykisk vold bliver hverdag."
Shahrazad er 16 år, da hun bliver giftet bort til sin ældre fætter som betaling for en gæld. Efter brylluppet flytter de til Sverige, hvor ægtemanden holder Shahrazad spærret inde sammen med deres små børn i parrets lejlighed. Hverdagen er fyldt med voldtægter og mishandling. Men da børnene er blevet større, lykkes det Shahrazad at få et arbejde, og håbet om et liv i frihed bliver tændt. Det bliver en lang og smertefuld kamp, inden det endelig lykkes hende og hendes børn at flygte. De lever nu under beskyttet identitet et sted i Sverige.
""Jeg vil fortælle, hvordan jeg gik fra at være et uskyldigt barn til at blive dobbeltmorder. Samtidig vil jeg fortælle, at der findes en vej ud, uanset hvor meget lort, man sidder fast i."De kalder mig Solvallamorderen er svensk-finske Janne Raninens selvbiografiske beretning om sit liv. I tre dele følger vi ham gennem opvæksten i et nedslidt boligområde i forstaden Jordbro, syd for Stockholm, hvor han som barn er vidne til, at hans mor bliver brutalt mishandlet i hjemmet. Oplevelsen mærker ham for livet og bliver hans afsæt ind i en stadig mere hårdkogt kriminel tilværelse, der ender med en livstidsdom. Janne fortæller både om likvideringen på en gangsterboss på travbanen Solvalla, som han begik som 20-årig, og om mordet på sin barndomsven, der blev begået i efterdønningerne af Arlandarøveriet. Han beretter om livet bag tremmer, om kampen for et familieliv som indsat, og om vejen tilbage til et liv i frihed.Bogen giver et skræmmende og spændingsmættet indblik i Sveriges og Finlands kriminelle underverden."
"Jane Elliott bærer på en frygtelig hemmelighed. Fire år gammel bliver hun sin stedfars slave - på alle tænkelige måder. Hun bliver domineret, tyranniseret og seksuelt misbrugt af sin stedfar, og han holder hende fanget i et følelsesmæssigt og fysisk mareridt i 17 år.Da Jane er 21 år, lykkes det hende at flygte fra sin stedfar for at være sammen med den mand, hun elsker og deres to børn, men det tager endnu fem år, hvor hun og familien må leve skjult, før hun finder mod til at gå til politiet.Næsten alle de vidner, der kan bekræfte, hvilken ond og voldelig psykopat stedfaren er, tør ikke stå frem. Retssagen bygger derfor udelukkende på, om dommer og jury vil tro på Janes hjerteskærende historie."
Som otteårig kommer Donya til Sverige fra Libanon kidnappet af sin egen far og hans nye hustru. Siden Donyas mor blev skilt fra sin voldelige ægtemand, har Donyas far kun haft sporadisk kontakt med sin datter, men nu rykker han hende op ved rode fra alt, hvad hun har kært. Når Donya græder og vil hjem til sin mor i Beirut, siger faderens nye hustru: ”Din mor vil ikke vide af dig, din mor er en luder. Glem alt om, at du har en mor!” Livet med stedmoderen bliver hurtigt et helvede. Donya bliver slået af både hende og sin far, og de holder hende i meget kort snor. Hun får hele tiden at høre, at hun er en møgtøs og mishandles mere og mere brutalt derhjemme. Da hun er femten, flygter hun, og med en dødstrussel hængende over hovedet flytter hun ind hos en plejefamilie i en anden del af landet. Manden i det ægtepar, der tager Donya til sig, hjælper hende med at få kontakt til moderen i Libanon, og seksten år gammel rejser Donya alene til Beirut. Men ikke så snart er Donya genforenet med sin mor, før hun igen bliver kidnappet, denne gang af sin fars familiemedlemmer. Hun spærres inde i sin onkels hus, hvor hun holdes isoleret fra omverdenen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.