Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Malling og Strandgaard

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ole Strandgaard
    52,95 kr.

    Mads Povlsen - nyligt fraskilt og weekendfar til to halvstore piger - skal vikariere som museumsinspektør på Tand Museum.Næppe er Mads Povlsen ankommet til det jyske lokalsamfund, før han bliver involveret i en række sager: en speget affære om en arv til museet, kampen med bestyrelsen om at føje en moderne dimension til museet, personalets private problemer og - på den mere behagelige side - den buttede Bodil Bysted, journalist på lokalavisen.Rigtig kaotisk bliver situationen da naturgasfolkene støder på et lig ude i mosen ved Tandåen. Et moselig, som kunne være i slægt med Tollundmanden, men som viser sig at være sprængstof både for museet og det lille samfund.

  • af Ole Strandgaard
    67,95 kr.

    Den blå kjole - og andre historier.Hvad sker der, hvis en enkemand genfinder sin afdøde hustrus blå kjole i vinduet til en genbrugsbutik?Når en kendt, belgisk politimand med bowlerhat, overskæg, spadserestok og 2 CV genbesøger et berømt slot, som har været rammen om mange eventyr?Hvorfor havnede Solvognen i Trundholm Mose?Hvad gør en bankrøver, der forelsker sig i kasserersken i den bank, han har tænkt sig at røve?Og hvad foregik der egentlig i Nazaret ca. ni måneder før jul?Hvor galt kan det gå, hvis et medlem af en bibelkommission sletter et kendt ord i den bibeloversættelse, han arbejder med?Hvad var det for en mærkelig nissefigur, museumsmanden Mads Povelsen (kendt fra kriminallitteraturen) finder på sit museum, og som kun "er der, når du ser den"?Nogle af de 16 historier har været trykt før andre steder, men er her samlet for første gang i samme bog.Nogle af dem er spritnye og skrevet til denne udgivelse.God fornøjelse!

  • af Ole Strandgaard
    38,95 kr.

    Illustreret af Charlotte Clante.Pilegården skal rives ned og flyttes til byen. Dér skal den genopføres i museets have. Men hvad skal der blive af Gunna, Jok og Nik, den lille nissefamilie, som altid har boet på den gamle slægtsgård?Nissefamilien vælger at hoppe i en flyttekasse og flytte med til byen, hvor de indretter sig på en af hylderne i museets lager. Det moderne liv i byen er helt anderledes, end de er vant til fra landet. Gårdnisserne må søge hjælp hos bynisserne for at lære at klare dagens fornødenheder, f.eks. at skaffe mad fra supermarkeder og grillbarer i stedet for marker og stalde. Der lurer farer om hvert hjørne og det er godt, at Jok er snarrådig, da sønnen Nik ved en fejltagelse havner i museets store dybfryser og låget smækker i over ham!Nisserådet, som holder til på rådhusets loft, er parat til at hjælpe - ikke bare tilflytterne, men også byens mennesker, som slet ikke kan klare sig uden en håndsrækning. Det er nisserne, som i samlet flok må tage affære, da det kniber med at skaffe penge til at genopføre Pilegården. Bogen er illustreret af Charlotte Clante.En historie som er rigtig god at læse op for familien,

  • af Ole Strandgaard
    52,95 kr.

    Mord ved Limfjorden- en Mads Povlsen krimi. Lokalsamfundet i Vesthimmerland rystes, da en garvet lokalpolitiker bliver myrdet i sin egen grusgrav en mørk aften i oktober. Efterforskningen af mordet på den prominente skikkelse trækker ubehagelige spor gennem egnens lokalforhold og historie. Var det et politisk mord? Lå forklaringen i hans temmelig fantasifulde økonomiske projekter? Havde han jokket for mange over tæerne i det jobskabelsesprojekt, han var chef for? Eller havde det noget at gøre med hans erotiske eskapader? Vicekommissær Peter Sandersen og hans makker Unge Andersen fra Rigspolitiet bliver sat på drabssagen, måske en sidste gang før Rejseholdet nedlægges. Lederen af det lille egnsmuseum, Mads Povlsen, rodes helt bogstaveligt ind i sagen fra starten. Den nysgerrige museumsmands kendskab til egnen – og museets samlinger – kommer endnu en gang politiet til gavn. Men da Mads forsøger at tage sagen i egen hånd, kommer han bogstavelig talt lige lovlig tæt på gådens løsning! Og Mads har i forvejen nok at se til: Hans teen-ager datter Karen har valgt at bo hos ham. Den buttede Bodil, journalisten som en gang var hans kæreste og måske er det endnu, arbejder nu på avisens hovedredaktion i Århus. Museet står overfor en fusion med de andre museer på egnen. Karen har tilmed problemer med en lidt for nærgående håndboldtræner. Og så er Mads stillet op som kandidat ved det nært forestående kommunalvalg! Mord ved Limfjorden er en ægte, klassisk krimi fuld af spænding og levende miljøskildring af en egn, hvor ikke alt er som det ser ud. Kriminalromanen er en fortsættelse af den prisbelønnede krimi Særlingens testamente, men kan også læses selvstændigt.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.