Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af People'sPress

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Søren Frank
    274,95 kr.

    Champagne er en af verdens stærkeste brands. Gennem flere hundrede år har den gyldne festdrik med de blide bobler været tilbedt af statsmænd, skuespillere, kongelige og sportsstjerner. I dag har folket imidlertid taget elitens festdrik til sig – i hvert fald i Danmark, hvor salget det seneste årti er næsten fordoblet. I bogen Champagne fortæller vinkender og madanmelder på Berlingske, Søren Frank, om den ædle boblende drik, som angiveligt blev til ved et uheld, da benediktinermunken og kældermesteren Dom Perignon fra abbediet Hautvilliers ikke fik standset gæringen af sin hvidvin i tide: vinen oxiderede og fik bobler. Da munken siden smagte på den ødelagte vin, skulle han begejstret have sagt: ”Jeg drikker stjerner”. Champagnen var født! Champagne er store huse og big business, men det er også en vin, der er lavet på druer fra forskellige terroirer. De seneste år har den nye generation af små uafhængige producenter med deres karakterfulde håndværks champagner netop sat fokus på, at champagne er en vin i sin egen ret, som ikke kun bør nydes til nytår, men året rundt. I bogen beskriver Søren Frank de forskellige champagne-typer fra de knastørre Brut Nature og Extra Brut til de søde Demi-sec og Doux. Han beskriver f.eks. Blanc de blanc, som er produceret udelukkende på chardonnay-druen, og Blanc de noirs, som er produderet på den røde drue pinot noir.I bogen portrætteres såvel de store kendte huse som de små ukendte, men ofte mindst ligeså fremragende vinbønder. Og så smages der selvfølgelig på vinene og de vurderes med op til fem stjerner.

  • - For indre styrke
    af Pernille Dybro
    168,95 kr.

    Kundalini betyder vitalitet og livskraft. Når du praktiserer kundalini-yoga vil du opleve, at din verden ændrer sig, og flow bliver en realitet, som du bærer med dig overalt i livet. Hvis du gerne vil have mere overskud til din familie, arbejde og venner, må du starte med dig selv. Din egenomsorg og din yogapraksis er fundamentet for at skabe forandring i din indre og ydre verden. Det at have en fast yogapraksis i hverdagen handler om at træne krop og sind i at finde fred og accept. Det handler i høj grad også om at vågne op til selvkærlighed og selvansvar – og derigennem opnå indre styrke. Denne bog guider dig til at opbygge din styrke, energi og udholdenhed ved at gentage sekvenser af fysiske øvelser, åndedrætsøvelser og mantraer, der i kombination skærper kroppens og sindets udholdenhed. Pernille Dybro har selv praktiseret kundalini-yoga i over 22 år og har undervist intensivt i 14 år. Hun er Kundalini-pioner i DK og står desuden bag yoga-app´en, ”Kundalini Yoga”, som allerede er downloadet mere end 10.000 gange over hele verden.

  • - Sådan får du bedre relationer gennem bedre samtaler
    af Kate Murphy
    133,95 - 236,95 kr.

    Hvornår har du sidst lyttet til en anden person? Virkelig lyttet og ikke bare ventet på, at du selv kunne tage ordet igen, været distraheret af din telefon, eller blot ventet på chancen for at komme med din mening. Og hvornår har nogen sidst lyttet til dig? I en verden hvor der er så meget fokus på at lytte til sig selv, mærke efter og følge sig hjerte, er kunsten at lytte til et andet menneske lige så stille gledet i baggrunden. Og det gør os ensomme, mere isolerede og mindre tolerante end før. Den amerikanske journalist og forfatter Kate Murphy tager den manglende evne til at lytte under kærlig behandling i bogen, hvor hun på humoristisk vis dykker dybt ned i, hvorfor vi ikke lytter, hvad det gør ved os og hvordan denne tendens kan ændres. Med tråde til psykologien, neurovidenskaben og sociologiske undersøgelser ser Murphy nærmere på nogle, der faktisk er virkelig gode til at lytte: bl.a. CIA-agenten, bartenderen, radioproducenten, den dygtige sælger og fokusgruppe-moderatoren. Hvad kan vi lære af dem, så vi kan blive bedre til at lytte til folk? LYT viser, at det at lytte faktisk er den mest magtfulde position i kommunikationen. Vi lærer, når vi lytter. Vi skaber forbindelser til andre mennesker, vi samarbejder, vi skaber empati og vi bliver forelskede.

  • af Annemette Voss
    199,95 kr.

    Et væld af skønne ideer til kagepynt fra Annemette Voss, der altid har haft det sirlige håndværk og æstetikken som passion. Blomsterstilke sat ned i små rør, så kagen ligner en hel lille blomstermark, flotte farvede ’koraller’ eller sukkerspiraler i pastelfarver er alle eksempler herpå. Smagen af en kage er naturligvis lige så afgørende som pynten, og derfor er der i bogen også mange opskrifter på forskellige bunde, mousser, cremer, geléer og overtræk; eksempelvis konfektbund med lakrids, passionsfrugtmousse, kokoscreme eller choko-karamelganache. PYNTEBOGEN er en selvstændig opfølger til LAGKAGEBOGEN – alle mål passer sammen i begge bøger. Dermed kan opskrifterne frit kombineres, og der er rig lejlighed til at kreere smukt pyntede lag- og moussekager til særlige fejringer.

  • af Takashi Hiraide
    123,95 - 150,95 kr.

    Prisbelønnet japansk roman, der har ligget på bestsellerlisterne i USA, Frankrig og England Et par i trediverne bor til leje i en lille hytte i en stille del af Tokyo. De arbejder begge hjemme som freelance skribenter, men har ikke længere noget at sige hinanden. En dag inviterer en smuk hunkat sig selv på besøg i deres køkken. Den går igen, men kommer tilbage dagen efter og næste dag og næste dag igen. Nye, små glæder dukker op sammen med katten; dagene bliver lysere og mere farverige. Pludselig virker det, som om livet igen har noget i vente for det unge par; de går ture sammen, taler og deler historier om katten og dens særheder med hinanden. En bevægende og poetisk roman om tilværelsen, kærlighedens væsen og om at miste. "En vidunderlig, overdådig læseoplevelse fyldt med filosofiske betragtninger, humor og intelligens. " – Publishers Weekly

  • - Glæden ved at lukke verden ude
    af Erling Kagge
    123,95 - 128,95 kr.

    At lukke verden ude handler ikke om at vende ryggen til omgivelserne, men om det stik modsatte: at se verden lidt tydeligere, holde fast i retningen og forsøge at elske livet! Sådan siger den ikoniske verdensfarer fra klodens poler til byens højeste tårne, Erling Kagge, i sin livskloge og iørefaldende bog om stilhed, der også inddrager filosoffer, forfattere, kunstmalere og komponister i funderingen over stilhedens væsen. Og hverken storbyen eller stjernehimlen er helt de samme efter endt læsning. Du må skabe din egen stilhed! Hvad er stilhed? Hvor er den? Hvorfor er den vigtigere nu end nogensinde før? 3 spørgsmål og 33 forsøg på svar. ”Well, turn off the TV and read and re-read SILENCE.” - Huffington Post

  • af Inger Wolf
    92,95 - 168,95 kr.

    Da Anton Jørgensen meldes savnet, må Østjyllands Politi erkende, at de har brug for assistance. For selv om de ikke kan finde hans lig, antyder en række bizarre spor – et afhugget øre, en stor samling euforiserende svampe, et badeværelse hvor der tydeligvis er foregået noget blodigt – at de står over for en drabssag af de mere usædvanlige. De kontakter psykiater Christian Falk, som før har ydet faglig bistand i forbindelse med deres efterforskninger. Han er ved at afslutte et større forskningsprojekt om seriemorderes hjerner og har netop gjort den foruroligende opdagelse, at en deltager har opgivet falsk identitet. Alligevel indvilliger han i at hjælpe. Det skal vise sig at blive en sag, hvor han kommer til at sætte alt på spil, ikke blot professionelt, men også personligt. For da han går en mildest talt utraditionel vej for at skaffe sig indsigt i Antons sind, finder han ikke bare forklaringen på hans død; han får også besvaret nogle spørgsmål om sig selv, han har tumlet med hele livet.

  • af Majken Matzau & Umahro Cadogan
    138,95 kr.

    Flere end tre gange så mange mænd som kvinder begår hvert år selvmord som følge af ubehandlet stress og depression, hvilket skyldes, at mænds psykiske problemer ikke opdages i tide.I Rigtige mænd går også i sort afsøger den erfarne erhvervspsykolog Majken Matzau samt ernæringsekspert Umahro Cadogan, hvilke myter og årsager, der ligger til grund for, at så mange danske mænd hvert år rammes af voldsom stress, men ikke søger hjælp herfor.Forfatternes tese er, at mænd i lige så høj grad som kvinder rammes af stress, og at langt flere mænd kan og bør hjælpes langt tidligere, således at stressen tages i opløbet og ikke udvikler sig til depression og det, som er værre.Rigtige mænd går også i sort er en manual til alle de danske mænd, som er på vej til at gå i sort, og som ønsker at hjælpe sig selv. Bogen indeholder konkrete svar på spørgsmål såsom: Er jeg stressramt? Hvor hårdt må jeg træne? Hvad gør jeg med mit arbejde? Hvad siger jeg til min kone?Med andre ord: Når rigtige mænd går i sort – hvad er så vejen frem?

  • af Hanne Andreassen Hjelmås & Torunn Steinsland
    236,95 kr.

    Let og fin strik til de varme, lune sommermåneder. I opskrifterne er der anbefalet lette garntyper som merinogarn og blandingsgarn med bomuld, så det strikkede hverken kradser eller bliver for varmt. Bogen indeholder omtrent 40 opskrifter til børn fra 0-12 år. Der er blandt andet opskrifter på huer, sokker, enkle bluser, fine kjoler og lette jakker. Flere af modellerne passer godt sammen. Lillesøster kan eksempelvis få en flot romper og storesøster en matchende kjole. Til bror er der shorts, en let sweater eller rustik hættejakke samt meget andet at vælge imellem. Når sommeraftenerne går på hæld, er der huer, tæpper, flotte tights og smukke cardigans at lune sig i. Som noget helt nyt er nogle af opskrifterne også gengivet i dukkeversioner bagerst i bogen.

  • af Cecelia Ahern
    98,95 - 150,95 kr.

    Den længe ventede opfølger til PS Jeg elsker dig. Også kendt fra filmatiseringen med Hilary Swank og Gerard Butler. Syv år efter sin mand, Gerrys, død, seks år efter at hun læste hans sidste brev, er Holly tilsyneladende kommet videre i livet. Hun har fået arbejde i sin søsters luksusgenbrugsbutik og trives fint med at gemme sig lidt for verden. Så da Hollys søster beder hende fortælle historien om PS Jeg elsker dig-brevene til en podcast, siger hun kun modvilligt ja – af frygt for at genåbne gamle sår. Men podcasten får langt mere succes, end nogen kunne have forventet, og pludselig må Holly forholde sig til en række personer, der kontakter hende – alle med en ting tilfælles: De er dødeligt syge og ønsker selv at efterlade missioner til deres kære. Pludselig trækkes Holly tilbage i den verden, hun kæmpede så hårdt for at forlade. Men projektet leder hende også ud på en ny utrolig, livsbekræftende rejse og vækker minderne om hendes store kærlighed.

  • af Anders Otte Stensager
    133,95 - 274,95 kr.

    Franz Stangl, født i Østrig i 1908, var en af de mest eftersøgte krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Han startede i kriminalpolitiet i Linz, var involveret i nazisternes eutanasiprogram med drab på sindslidende og blev derefter lejrkommandant for to af de mest berygtede udryddelseslejre, Sobibor og Treblinka i Polen. Efter tyskernes kapitulation flygtede han til Brasilien, men blev mange år senere fundet og retsforfulgt i Vesttyskland. I 1970 blev han dømt for medvirken til mord på mindst 400.000 mennesker. Ved siden af beretningen om Stangls liv og karriere giver bogen en detaljeret beskrivelse af eutanasiprogrammet og af gennemførelsen af jødeudryddelserne i Polen under Aktion Reinhardt. Samtidig præsenteres læseren for en række af de gerningsmænd og -kvinder, som sammen med Stangl deltog i ”medlidenhedsdrabene” og derefter medvirkede til gennemførelsen af “Die Endlösung”. Endelig gives et indblik i nazisternes flugtruter ud af Europa og de diplomatiske forviklinger, der førte til Stangls udlevering og dom. Bogen er den første samlede biografiske skildring, der er skrevet om Gestapomanden og familiefaderen Franz Stangl. Den baserer sig på forfatterens gennemgang af et særdeles omfangsrigt og ikke tidligere offentliggjort historisk kildemateriale fra en lang række udenlandske arkiver, herunder vidneudsagn fra overlevende og medgerningsmænd. ANDERS OTTE STENSAGER (født 1968) er uddannet arkæolog fra Københavns Universitet med speciale i holocaustarkæologi. Han har skrevet flere artikler om nazisternes propagandamisbrug af dansk oldtid og den arkæologiske udforskning af de tyske kz- og udryddelseslejre. Har desuden skrevet bøgerne Dødens engel – Josef Mengeles liv og forbrydelse (2011), Kvinderne i Ravensbrück – danske skæbner i en tysk kzlejr (2011) og Sunneva – dame af sjældent mod (2013).

  • - Emilie Meng mysteriet
    af Jesper Vestergaard Larsen & Bo Norström Weile
    98,95 - 199,95 kr.

    PIGEN DER FORSVANDT - EMILIE MENG MYSTERIETer en dokumentarisk fortælling, der kulegraver en af de mest omfattende kriminalsager i nyere tid. To journalister opruller, hvordan en 17-årig piges forsvinden greb en hel nation om hjertet og gennemsyrede alle lag af samfundet.Skridt for skridt undersøger de politiets efterforskning og de mulige fejl, der blev begået i de første afgørende døgn. Bogen viser samtidig, hvad det gør ved et samfund, når borgerne pludselig mister tilliden til politiet, retssamfundet og hinanden.PIGEN DER FORSVANDT - EMILIE MENG MYSTERIETbringer nye spor og oplysninger frem i sagen og stiller skarpt på en række af politiets mistænkte. En rejse, der fører journalisterne ud i de mørkeste afkroge af den kriminelle underverden i jagt efter svar på spørgsmålet:Hvad skete der med Emilie Meng?

  • af Jakob Melander
    98,95 - 138,95 kr.

    Da politiassistent Lars Winkler vender tilbage efter sine to ugers orlov, udnævnes han til efterforskningsleder, fordi en beboer i Oksevænget på Bellahøj i København finder liget af en otteårig pige i en skraldecontainer. Ghettobebyggelsen har været omdiskuteret i medierne på grund af problemer med kriminalitet, etniske spændinger og social belastning. Men med målrettet indsats er det alligevel lykkedes kommunen og beboerforeningen at få vendt områdets kurs. Kristian Havholm fra Dansk Folkeparti er borgmester i København, og han stiler efter at komme ind i landspolitik, så han planlægger at besøge området. Politiet sættes i et dilemma: Skal de nægte og som konsekvens få pressen og halvdelen af Folketinget på nakken, eller skal de tillade besøget og risikere optøjer? Politidirektøren vælger at en jernring om Oksevænget er løsningen. Det betyder, at man hverken kan komme kommer ud eller ind, mens besøget står på. Fjenden iblandt os er sjette bind i serien om politiassistent Lars Winkler.

  • af Peter Wohlleben
    133,95 - 214,95 kr.

    Guide til skoven af forfatteren til ”Træernes hemmelige liv” og ”Dyrenes hemmelige liv” I ”Brugsanvisning til skoven” får læseren det vigtigste af Peter Wohllebens skovvisdom serveret på en overskuelig, praktisk og underholdende vis. Han fortæller, hvordan man orienterer sig i skoven uden kompas og GPS, hvilke bær, svampe, blade og skud, man kan sample, plukke og spise. Hvor man kan campere, lave bål og grille. Hvordan man aflæser dyrespor, og hvor og hvornår man bedst kan iagttage de vilde dyr. Hvordan man beskytter sig mod myg, røde myrer og mider. Hvad man kan opleve sammen med børn i skoven, og hvordan man kan tilbringe en nat i skoven. Samt hvordan en tur i skoven i henholdsvis februar, maj, august og november kan blive til en helt særlig oplevelse.

  • af Sofia Lundberg
    128,95 - 138,95 kr.

    ”Skrevet med kærlighed. Fortalt med glæde.” – Fredrik Backman, forfatter til En mand der hedder Ove Doris har haft sin adressebog siden 1928. I den lille bog bærer hun minderne om alle de mennesker, hun har mødt gennem livet. Nu er hun 98 og bor alene i en lejlighed i Stockholm. De fleste af navnene i adressebogen er efterhånden streget over, døde, og hendes eneste kontakt til omverdenen er hjemmehjælperens besøg og samtalerne med niecen Jenny, som bor på den anden side af Atlanten. En dag begynder Doris at skrive sine erindringer ned til Jenny ud fra navnene i adressebogen, og en fascinerende fortælling om et langt og farverigt liv tager form – en fortælling om familie og venskaber, eventyr, glæder og sorger, og om den store kærlighed, hun aldrig har glemt. DEN RØDE ADRESSEBOG er en hjertegribende roman, som spænder over et helt liv og tager læseren med på en rejse til svundne tiders Paris, New York og Stockholm, fra 1930’erne over anden verdenskrig til i dag. Romanen har taget de svenske læsere med storm og er nu også blevet en international succes med udgivelse i 28 lande. ”Vidunderlig, hjertevarm feel-good.” – Goodreads En roman med hjerte og humor!” – Katarina Bivald, forfatter ”En fascinerende fortælling om at være menneske og om de omstændigheder i livet, der former og hjemsøger os … en suveræn bog.” – Kulturbloggen ”Uden tvivl en af de smukkeste og mest hjerteskærende bøger, jeg længe har læst … Doris’ historie vækker følelser og giver stof til eftertanke.” – lenasgodsaker.blogspot.dk ”Romantisk og vidunderlig.” – Lucy Dillon, forfatter til Ensomme hjerter og herreløse hunde

  • af Sofie Sarenbrant
    59,94 - 98,95 kr.

    Stockholm hjemsøges af en række mystiske mord på rumænske tiggere. Og endnu mere mystisk er det, at alle politifolk, som interesserer sig for sagen, kommer af dage ved en ulykke. Således også Emma Sköld som havde fået mistanke om, at der var noget helt galt med efterforskningen. Men nu har hendes far - den tidligere politimester Evart Sköld – besluttet sig for at gøre arbejdet færdigt.Og Evert har et es i ærmet, for i baggrunden har han i al hemmelighed en person, der trækker i trådene. En person der længe - med risiko for eget liv - har haft mistanke om, hvem der står bag alle drabene. Og hvorfor.TIGGEREN er den femte bog i Sofie Sarenbrants populære serie med kriminalinspektør Emma Sköld.

  • - Mod en ny verdensorden
    af Samuel P. Huntington
    123,95 kr.

    Med sin enkle tese om, at tidligere tiders politiske konflikter mellem stater i dag er afløst af en overliggende konkurrence og truende konflikt mellem civilisationer, har Samuel Huntington sat ord på verden, som den folder sig ud i disse år. Særligt tiden efter 11. september 2001 har i stigende grad øget spændingerne mellem den vestlige verden og store muslimske befolkningsgrupper. Og den globale strid om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed gav om muligt endnu mere næring til bogens syn på verdens tilstand.Samuel Huntingtons bog The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order fra 1996 er en vor tids vigtigste bøger. Ikke fordi hans analyser og påstande nødvendigvis er rigtige - men fordi det er nødvendigt at vide, hvad han mener. Få bøger har som Huntingtons formet den verdensomspændende politiske dagsorden. Overalt taler ledende politikere, tænkere og samfundsdebattører om civilisationernes sammenstød. Det gælder i Kairo såvel som i København.

  • af Haemin Sunim
    248,95 kr.

    Opfølgeren til den internationale bestseller De ting du først kan se, når du sætter farten ned. Endnu en smuk og nænsom mindfulness-bog fra zenmunken Haemin Sunim.

  • af Katrine Foged Thomsen
    214,95 kr.

    I KONDITORKAGER, ALLE KAN BAGE præsenterer konditor og dommer fra Den store bagedyst, Katrine Foged Thomsen, de mest populære konditorkager, som ikke er sværere at lave, end at selv de mindste kan være med til at bage, dekorere og nyde dem.Der er kendte og elskede klassikere som Jordbærkager, Tivolikager, Medaljer, Fuglereder og Kransekager. Men der er også moderne klassikere som Kajkager, Træstammer og en overdådig Banoffee pie med kiksebund, bananer og karamelcreme til den store fest. Flere af kagerne præsenteres også med en variant: Eksempelvis får Kajkager selskab af Andreakager, og Træstammer præsenteres også i et stilet stribet pastellook. Bogen indeholder i alt 25 opskrifter, der kan fremtrylles på blot en til to timer i familiens kagekøkken. Pynten er vigtig på en konditorkage og desuden noget af det, børn elsker at være med til. Katrine giver undervejs gode og enkle råd til at pynte med chokolade, marcipanroser, fine farver på overtræk og glasur og festligt og smukt drys.

  • - Mit møde med Ole Henriksen
    af Ole Henriksen & Martin Schmidt
    133,95 - 236,95 kr.

    Livet er en gave er en anderledes portrætbog, der går helt tæt på manden, chefen, elskeren og tv-stjernen Ole Henriksen.Der er intet i mit liv, som læserne ikke må vide om mig. Det er bare så befriende at få mulighed for at tale frit og åbent. Sådan er jeg! Som læser får man her en unik chance for at komme helt tæt på Ole Henriksen og på de tanker, han gør sig omkring livet, kærligheden, parforhold, sex og forretningsliv. Vi kommer ind bag det store smil og de lysende øjne og hører om, hvordan Ole selv sørger for at beholde sit smil – også når livet ikke altid viser sig fra sin lyseste side. Igennem en lang række hudløst ærlige samtaler mellem forfatteren, filminstruktør Martin Schmidt, og Ole Henriksen får vi indblik i, hvordan verden ser ud fra Oles perspektiv.Bogen er rigt illustreret med billeder fra Oles liv i L.A.

  • af Robert Muchamore
    98,95 kr.

    I agentorganisationen Cherub trænes børn og unge under 17 år til at blive agenter og til at infiltrere forbryderorganisationer. For ingen mistænker jo børn for at udgøre en reel fare. På overfladen ligner de unge almindelige teenagere, men hver eneste af dem er håndplukket til Cherub og for deres egen sikkerhed må ingen udenfor kende til Cherub_programmets eksistens.Vores hovedperson James sendes ud på en mission der klassificeres HØJRISIKO. FBI har til opgave at opspore og uskadeliggøre den internationale våbenhandler Jane Oxford, der orkestrerer tyverier af high-tec udstyr fra det amerikanske militær. En måde at skaffe adgang til hende på er gennem hendes søn, Curtis, der efter at være stukket af fra en militærkostskole og have et par mord på samvittigheden, afsoner sin straf i en specialbygget afdeling for unge kriminelle i det topsikrede Arizona Max Security Prison. Her sættes James ind for at blive venner med Curtis og arrangere en flugt sammen med ham. FBI er nemlig ikke i tvivl om at Curtis vil opsøge sin mor, hvis det lykkes ham at flygte. Robert Muchamore har en fortid som privatdetektiv og med Cherub har han skabt et univers som er på en gang realistisk, barskt og fantasifuldt. Han har modtaget mere end 10 priser for sine bøger og fået en filmaftale på Cherub.

  • af Fredrik Backman
    219,95 kr.

    Medrivende og voldsom afslutning på trilogien om Bjørneby.Dette er en lille historie om de store spørgsmål: Hvad er en familie? Hvad er en ishockeyklub? Hvad er et samfund? Og hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem? Der er gået to år siden alt det, som ingen har lyst til at tænke på, skete. Alle har prøvet at komme videre, men der er noget ved dette sted, som gør det umuligt. Denne gang starter det med en storm, men ender med et opgør. Nogen, som har været væk længe, er på vej hjem. Nogen bliver begravet. Nogen forelsker sig, nogen drømmer om NHL, og nogen drømmer om hævn. Nogen sover ryg mod ryg med deres bedste ven, nogen forsøger at redde deres ægteskab, og nogen forsøger at redde deres børn. Nogen hader, nogen slås, nogen tager et skydevåben og går ned moden ishockeyhal. Det er ikke alt, hvad byen har kæmpet for, der kommer til at overleve, det er ikke alle, som er elsket, der kommer til at blive gamle. Så hvad er en familie? En ishockeyklub? Et samfund? Det er summen af vores valg. Hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem? Alt. Simpelthen alt.

  • - et kærligt portræt af Gud
    af Michael Jeppesen & Rasmus Ugilt
    133,95 - 236,95 kr.

    Bibelen er verdens vigtigste og mest vanvittige bog. Og så er den slet, slet ikke som man forestiller sig. Tag med på en tekstnær tur gennem dit 3000 år gamle kulturelle og religiøse ophav. Filosoffen Rasmus Ugilt og journalisten Michael Jeppesen har brugt 4 år på at læse og tale sig gennem hele bibelen. De har undret sig, moret sig, været forargede, blevet inspirerede, haft aha-oplevelser og aldrig kedet sig. Men det de mere af alt står tilbage med, er en følelse af at bibelen er noget helt, helt andet end vi er opdraget til at tro at den er. Den er en hamrende god historie om en sær Gud der langsomt bliver gammel, og hans visionære søn der dør alt for ung. Og så er den en utrolig samling af historier, myter og mundheld som vi alle kender, og som ofte tager sig meget anderledes ud når man læser dem hos kilden, nemlig i bibelen.

  • af Meredith Wild
    123,95 - 128,95 kr.

    Fjerde bog i den erotiske serie om Blake Landon og Erica Hathaway. Blake Landon er en mand, der har det hele – rigdom, et godt udseende og Erica Hathaways kærlighed. Parret har været igennem ild og vand, og når tilværelsen har prøvet at adskille dem, har de fundet sammen igen, stærkere og mere forelskede end før. Erica er mere end klar til sige ja. Men så opdager hun en foruroligende hemmelighed fra Blakes fortid. I sin jagt efter at finde ud af alt om den mand, han var, åbner Erica døren til en verden, hun ikke i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig – en verden, der får hende til at undersøge grænserne for sine egne fantasier. Farer ligger på lur og mørke hemmeligheder kommer frem i lyset – vil fortiden ødelægge deres "for evigt og altid"? Hacker-serien er en sexet tur ind i en forretningsverden fyldt med hemmeligheder, løgne og laster. Til læsere af Fifty Shades og Sylvia.

  • af Kirk Rønler
    133,95 - 138,95 kr.

    Med udgangspunkt i sin egen historie tager den populære foredragsholder dig med ud i fjerne afkroge af dit sind og dine kærligheds-overbevisninger. ”Sådan får du en kæreste” handler om meget mere end, hvorvidt du kan score over køledisken i Netto. Tag på en personlig opdagelsesrejse og lær: ❤ Hvordan du kan bruge apps/medier på nye måder og få en date i det virkelige liv ❤ Hvordan bl.a. kærlighedshormoner og påvirkninger af hjernen forbinder mennesker, men også kan forhindre dig i at møde et andet menneske åbent ❤ Hvad der afgør, hvem vi er tiltrukket af og hvor vi kan møde dem ❤ At reflektere over dine værdisæt, og hvordan du møder kærligheden Kirk Rønler (f.1983), foredragsholder og danselærer med baggrund i event- og reklamebranchen. Blev i 2016 kåret af Femina som en af de 100 mest inspirerende og modige kvinder i Danmark. I løbet af 2018 kan hun opleves som datingekspert i en programserie på en af de store danske tv-kanaler, hvor hun hjælper deltagerne med deres datingliv.

  • af Mari Jungstedt
    91,95 - 148,95 kr.

    Efter en våd aften i Gran Canarias ferieparadis vågner Bengt Andersson op til et chokerende syn. I bungalowen ligger hans kone død, brutalt slået ihjel. Andersson husker ingenting fra gårsdagens udskejelser – har han selv myrdet hende? Politiet arresterer ham, og løsningen på mordgåden virker til at begynde med såre simpel. Samtidig indtræffer en serie attentater mod populære turistmål. Journalisten Sara Moberg og Kristian Wede, der er ansat ved det svensk-norske konsulat i Las Palmas, finder forbindelser, der leder tilbage til 1950’erne, hvor de første charterturister satte fod på Gran Canaria. Da en svensk turistguide myrdes i en kirke, tager sagen en ny, uventet drejning. Mens opklaringen står på, grubler Sara over sit liv op til sin forestående 50-års fødselsdag. Hvor forsvandt drømmene hen? Hvilken vej tog livet? Skal hun nøjes med, hvad der er blevet hende til del? Et forjættet land er andet bind i Jungstedts nye krimiserie, som foregår på De Kanariske Øer. Et ferieparadis med bagende sol, turistfælder og blinkende neon, frodige bjerge og perlerækker af landsbyer med løfter om sjælefred og helse.

  • af Anders Haahr Rasmussen
    133,95 - 168,95 kr.

    En fortælling om at være træt er historien om et månedlangt ophold på et ayurvedisk behandlingssted beliggende på et bjerg i Indien. Her møder vi en række personer fra hele verden, alle er de trådt ud af verdens vrimmel og travlhed for at find ro og hjælp til at overvind stress, overvægt, lavt selvværd og i Anders’ tilfælde kronisk træthedssyndrom. Hvad der tilsyneladende er en rejsebog, bliver til historien om et liv med kronisk træthedssyndrom, om desperationen ved at leve med en sygdom, som ingen rigtig kender årsagen til – og slet ikke behandlingen af. Sygdommen kom snigende ind på Anders, der ellers altid havde været meget aktiv, dyrkede meget sport og havde som freelancejournalist et hektisk arbejdsliv med mange jobs og bolde i luften – man må jo holde sig inde i varmen. En dag rammes han af influenza-symptomer, som så mange gange før, men denne gang kan de ikke rigtig manes i jorden. Når han er lige ved at være ovenpå, rammes han på ny, og en massiv træthed er ved at sætte sig i kroppen på ham. Nogle dage kan han slet ikke komme ud af sengen, bare det at løfte hovedet fra puden udmatter ham. Han opsøger sin læge, som ikke umiddelbart kan hjælpe ham, men henviser ham til den ene ekspert efter den anden, som på deres side henviser til andre. Ingen kan hjælpe. I afmagt søger han til Tyskland for at få hjælp. Her finder man spor af en borrelia-infektion, men udmattelsen kan stadig ikke afhjælpes. Som et sidste forsøg rejser Anders til Udayagiri Mountain Retreat i Indien. Anders Haahr Rasmussen (f. 1979) er journalist, forfatter og foredragsholder bosat på Nørrebro i København. Han er forfatter til den prisvindende bog Èn bold ad gangen (2010) om Caroline Wozniacki og medredaktør på bogen Mandens byrde (2013).

  • - De 20 allerbedste fortællinger fra Danmarks Oldtid
    af Josefine Ottesen
    138,95 - 184,95 kr.

    Hvis du skal læse én bog for dit barn! Vikingesagnene sidder dybt i vores kulturelle DNA, og for at bringe arven videre på bedst mulig vis, har Josefine Ottesen sat sig for at gendigte de allerbedste sagn og fortællinger fra de rigtige kilder. Læs blandt andet sagnene om Regnar Lodbrog og Kraka, Sigurd Dragedræber, kong Skjold og Hagbard og Signe. Historierne er dramatiske og drabelige, og der bliver kæmpet og ofret, snydt og elsket, når de gamle vikinger går på togt. Kort sagt: Den perfekte underholdning for en ny generation med smag for vikinger og gode historier.

  • af Christian Frost
    92,95 - 138,95 kr.

    Søndag den 5. juli 2015 rammer et terrorangreb Københavns lufthavn, da bevæbnede mænd angriber den fyldte afgangshal på årets første store rejsedag og dræber i hundredvis af uskyldige, inden de forsvinder sporløst. Angrebet bliver starten på et politisk kaos, da der er udskrevet folketingsvalg blot få uger forinden, og det fremmedfjendtlige parti Nyt Danmark stormer pludselig frem i meningsmålingerne. Erik Otto Falster og hans makker Lars Hede fra Drabsafdelingen bliver koblet på efterforskningen, og står snart med en sag, hvor intet er, som de tror. Sporene peger i vidt forskellige retninger: fra nazisternes kunsttyverier under Anden Verdenskrig, over en mystisk kvindelig seriemorder med arabisk baggrund fra Berlin, til den svenske efterretningstjeneste og helt ind i regeringskontorerne på Christiansborg. Snart opdager Falster og Hede, at de befinder sig i orkanens øje, og at stærke kræfter gør hvad de kan for at tvinge efterforskningen i en bestemt retning. Da makkerparret alligevel vælger at fortsætte, får det fatale konsekvenser.

  • af Mari Jungstedt
    91,95 - 98,95 kr.

    Det er vindstille og varmt den sommermorgen, da tre gerningsmænd begår væbnet røveri mod en pengetransport i et ellers idyllisk kvarter på Gotlands vestkyst. Røverne flygter på motorcykler mod en forladt ødegård, men da politiet finder skjulestedet, er røverne flygtet. De har efterladt sig to spor: en sportstaske med pengesedler smurt ind i blæk og liget af en mand med halsen skåret over.Anders Knutas fra det lokale politi leder efterforskningen. Personligt kæmper han for sit smuldrende ægteskab og forsøger at holde snor i sine forbudte følelser for kollegaen Karin Jacobsson. Karin plages af skyldfølelse over for den datter, hun forlod efter fødslen og først nu er ved at lære at kende. I fællesskab skal de to opklare sagen om røverne og drabet.Hvad er røvernes historie egentlig? Er de involveret i drabet? Og hvad betyder de tre initialer JTD, der er tatoveret på den dræbtes arm? Mens sporene leder Knutas og Karin femten år tilbage i tiden til en tragisk historie om et barn, er morderen i hælene på sit næste offer. Og han ved noget, de ikke ved.Det fjerde offer handler om sammenhold, svigt og relationen mellem børn og voksne. Romanen er Mari Jungstedts niende fritstående krimi i serien om politiinspektør Anders Knutas, kollegaen Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.