Bøger udgivet af People'sPress/Berlingske

Min søn Johan er fire år gammel og fik i oktober 2012 diagnosen infantil autisme. Et usynligt handicap og en udviklingsforstyrrelse, han skal leve med altid, og som bl.a. påvirker hans sprog, hans sociale samspil og hans forestillingsevne. Johan er dermed en del af en statistik, hvor flere og flere børn får stillet en diagnose inden for autismespektret, og han er kød og blod i debatten om inklusion af børn med særlige behov. I dag er der 50.000 børn og voksne i Danmark, der lever med en diagnose inden for autismespektret. Det skal samfundet forholde sig til.Denne beretning handler om tiden, fra jeg bliver opmærksom på, at Johan ikke udvikler sig, som han skal, til tidspunktet, hvor han får diagnosen. Og tiden lige efter.Da jeg selv stod forvirret, ulykkelig og bekymret for fremtiden, ville det have hjulpet mig at kende processen og vide, hvor jeg kunne søge hjælp. Jeg håber, beretningen vil være en hjælp for forældre i en lignende situation. Søs Lykke Sloth er 41 år og uddannet journalist. Hun har i en længere årrække været journalist på Berlingske og er nu redaktionsleder i DI Medier, Dansk Industri.Hun er gift og har foruden Johan døtrene Kamille og Lærke på henholdsvis 13 og ni år.

At flytte hjemmefra kan være udfordrende, men at være den, der bliver ladt tilbage, kan være mindst lige så svært. Det fandt Maise Njor ud af, da hendes datter Asta-Maja fløj fra reden til Rom. Heldigvis var de ikke længere væk fra hinanden end en mail, og gennem deres korrespondance får de styr på nogle af de ting, som kan være svære at tale om, når man sidder ansigt til ansigt: kærlighed, skilsmisse, opdragelse, venskaber, feminisme og italienske mænd. Alle veje fører til moR er et kærligt og ærligt portræt af to generationer – en gribende, sjov og alvorlig korrespondance mellem mor og datter. Bogen er for alle, der er eller har været barn af en forælder. Mens I havde allermest brug for nogle stærke forældre, lå jeg på sofaen og stirrede ud i luften. Det kunne jeg ikke være bekendt.– MaiseForældre er jo bare voksne børn, og når man fatter det, kan man jo næsten ikke blive sur.– Asta-Maja

Berlingskes tidligere USA-korrespondent, Kristian Mouritzen, og freelancejournalist i USA Vivian Jordansen beskriver i en række essays, hvordan USA er splittet i en bitter kamp om de amerikanske værdier. Nogle går så vidt, at de kalder det starten på en ny amerikansk borgerkrig. Det er et opgør med "eliten" og politisk korrekthed.Under præsident Barack Obama voksede der en modstand frem mod hans værdipolitik. Modstanderne så en voldsom udvanding af den amerikanske exceptionalisme og det at være amerikaner. Alt sammen godt hjulpet af det faktum, at middelklassen mistede jobs, og der efter finanskrisen bredte sig en fornemmelse af, at USA havde mistet sin storhed. Donald Trump samlede denne utilfredshed op og brudfladerne er sat hårdt op: Det er religion mod sekularisme. Det er religiøse værdier mod moderne borgerrettigheder. Det er familie værdier mod kønnenes ligeberettigelse og seksuelle rettigheder. Og det er ikke mindst den dybe uenighed om, hvordan USA skal udfylde sin rolle i verden.

I SOMMEREN 1992 blev to københavnske traditionsklubber slået sammen for at skabe en fodboldmæssig stormagt i Danmark. Det skete bare en lille uge efter den danske EM-triumf, og den 1. juli – samme dag som klubbens officielle stiftelse – spillede F.C. København sin første kamp nogensinde mod schweiziske Grasshoppers.Siden har FCK taget store spring. I sommeren 2017 kunne de fejre 25-års jubilæum med et suverænt dansk mesterskab. På et kvart århundrede er det blevet til 12 danske mesterskaber, otte pokaltitler og store europæiske eventyr i Champions League.

Hvordan præstedatteren fra Østtyskland blev Europas mægtigste politiker – en udenrigspolitisk biografi om Angela Merkels verden og Europas fremtid. Med eurokrisen har Merkel fået en magt, som især i udlandet har fremkaldt spørgsmål om, hvad der har præget hende, hvad der driver hende, og hvad hendes overbevisninger er. Hvem er denne politiker, der holder Europas skæbne i sine hænder? Angela Merkel tiltrådte som Tysklands kansler den 22. november 2005 som den første kvindelige kansler, den første kansler fra det tidligere Østtyskland og den yngste kansler i Forbundsrepublikkens historie. Hun har båret Tyskland gennem krisen med usvækket mandat, og internationalt har hun samtidig høstet bred anerkendelse for sine evner som forhandler. Stefan Kornelius, der har fulgt Merkel siden 1989, fortæller om, hvordan hendes syn på verden er blevet formet af hendes baggrund i det lukkede DDR – og hvordan det blev udviklet gennem de personlige relationer til bl.a. Barack Obama, Vladimir Putin og Benjamin Netanyahu og de lande og kulturer, de repræsenterer.

Godefroy Antoine Hoffmann var en dansk soldat, som deltog i Første Verdenskrig på fransk side i Fremmedlegionen.Efter krigen nedskrev han sine erindringer fra årene, hvor han kæmpede på den franske slagmark, og disse erindringer danner grundlaget for singlen “Med Fremmedlegionen i Verdenskrigen”. Godefroy Antoine Hoffmanns barnebarn, Finn Hoffmann, har haft de håndskrevne erindringer liggende, siden hans far døde i 1983, og nu har han valgt at offentliggøre dem.Journalist og historiker, Bent Blüdnikow, skriver epilog til singlen.

Den danske kriminalbetjent undrede sig tydeligvis. Hvordan kunne en mand det ene øjeblik være nazistisk terrorist og det næste blive amerikansk dobbeltagent? Louis Nebels svar var så rystende, at kriminalbetjenten i en ellers prunkløs rapport valgte at citere det ordret og på tysk: »Es hat mir spass gemacht«. Jeg havde det sjovt.Her er historien om den mand, som 4. januar 1944 dræbte den danske præst og dramatiker Kaj Munk, og som efter drabet skiftede side og spionerede mod nazisterne i Berlin. Og også historien om, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste og det britiske MI6 efter krigen forsøgte at beskytte samme mand mod det danske retsopgør - og beskytte sig selv. For som en amerikansk efterretningschef udtrykte det - det ville blive en skandale, hvis det kom frem, at de hemmelige tjenester havde rekrutteret en nazistisk krigsforbryder, som de vidste »havde været involveret i en ubehagelig affære i Danmark«. Dette er historien om »den ubehagelige affære«.Singlen er blevet til på baggrund af skriftlige dokumenter, afhøringsrapporter, telegrammer og indberetninger fra både Rigsarkivet i København og National Archives i Washington samt en række artikler og bøger.Poul Høi har været journalist på Berlingske siden 1992 og er udenrigskorrespondent i USA. I 2002 modtog han Cavling-prisen.

I september 1906 indløb bulletiner fra den lille ø, Lindholm, om en vaskeægte sensation. Det var lykkedes multiopfinderen, urmageren og motorcykelfabrikanten J.C.H. Ellehammer at få sit luftskib til at flyve!Dermed var Ellehammer – en lille dansker, begavet med få midler, men stor iderigdom – den første flyvende europæer, og Danmark var trådt ind på verdensscenen som en afgørende spiller i flyvehistorien. Ellehammer kom i Kraks Blå Bog, fik Ridderkorset og sin bedrift gengivet på danske frimærker, hans liv blev genstand for en populær spillefilm og i 100 år har hele museumsfløje dedikeret udstillinger til hans person.Problemet var bare, at det var løgn. På baggrund af en lang række historiske kilder, avisarkiver, upubliceret materiale og interview med blandt andet Ellehammer-eksperterne Louise Karlskov Skyggebjerg og Toni Mygdal-Meyer, kortlægges det hvordan en tvivlsom myte gled ind i danmarkshistorien som faktum – og hvad det fortæller om vi danskerne som folk.Line Holm Nielsen er prisbelønnet journalist på Berlingske. Hun er forfatter til den Cavling-nominerede dokumentariske beretning "Kuppet - historien om danmarkshistorien største røveri", der udkom i 2013.

Knud Pedersen blev Danmarks første frihedskæmper under 2. verdenskrig, da han som 14-årig stiftede Churchill-klubben og sad to år i fængsel. I 1950erne startede han verdens første kunstbibliotek, som han den dag i dag driver med sin hustru Bodil, og blev en af pionererne inden for den eksperimentelle fluxuskunst. Men han fik også ideen til Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og er far til finansmanden Klaus Riskær Pedersen. Knud Pedersens 87 år lange liv har været så dramatisk, rørende og helt igennem anderledes, at han i sig selv er et stykke omvandrende danmarkshistorie. Han har brugt sit liv på at være på tværs, i opposition og i vejen. Ikke fordi han har lyst til at drille, men fordi hans oplevelser med politikere og myndigheder under og efter 2. verdenskrig har givet ham en livslang mistro til autoriteter.I dag har han stadigvæk energi til at udfordre med sine underfundige, skæve og indimellem fuldstændig skøre projekter, som skal tages ganske seriøst. Det er også sådan, Knud Pedersen selv skal forstås. Som en, der – for alvor – laver sjov.

Hvert år dør omkring 200 danske børn, før de når at fejre deres 1-års-fødselsdag. Nogle har ikke været stærke nok til livet, fordi de er kommet til verden alt for tidligt. Andre har været født med sygdomme, de ikke har kunnet overvinde. Eller de blev født med misdannelser, som var for svære at leve med.Bag hvert af disse korte liv ligger stærke historier om de etiske dilemmaer, der opstår i feltet mellem liv og død. Teknologi og lægefaglig ekspertise giver i dag vide muligheder for at hjælpe skrøbelige spædbørn.Men hvor langt skal man gå for at redde et menneskeliv? Hvad er et værdigt liv? Og kan sand kærlighed til et barn ikke netop være at lade naturen gå sin barske gang og lade sønnen eller datteren få fred?I "Slip livet, lille skat" kommer læseren helt tæt på en mors tanker om kærlighed, liv og død, når vi følger hende, fra hun finder ud af, at det barn, hun venter, ikke er levedygtigt, til hun sammen med barnets far tager endeligt afsked med deres otte dage gamle datter, Laura.Om forfatteren:Ulla Gunge Hansen (1976) er uddannet journalist og sociolog fra RUC i 2006. Har siden 2008 været ansat på Berlingske, hvor hun i dag skriver om danskernes liv og velfærd fra avisens indlandsredaktion.

I november 1907 døde den danske polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen fjernt fra Danmark i den nordøstgrønlandske vinterkulde.Dermed mistede en af de allerstørste og mest omtalte danske polarekspeditioner, Danmark-Ekspeditionen, sin karismatiske leder, og hans lig blev aldrig fundet.Sådan er historien af Mylius-Erichsens død blevet fortalt lige siden. Men er den sand? Blev hans lig i virkeligheden fundet af hans rejsekammerater? Men var sandheden så svær at håndtere, at det var bedst at fortie den?Tag med på en rejse tilbage til dengang i 1906-1908, da Danmark-Ekspeditionen kortlagde Nordøstgrønland, og få svar på de mange spørgsmål om Mylius-Erichsens endeligt.Singlen er baseret på interviews med en række kendere af bl.a. Danmark-Ekspeditionen og grønlandske forhold samt diverse bøger og skriftlige kilder.Jens Ejsing (1968) er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1997. Har siden da været ansat på Berlingske i en lang række redaktionelle funktioner og arbejder i dag på Berlingskes vidensredaktion.

Fortællingen om SAS' vej fra verdensberømmelse til overlevelseskamp. Der var ingen grænser for, hvad der kunne lade sig gøre for SAS i de første årtier. SAS fløj som de første i faste ruter over Nordpolen til byer som Los Angeles og Tokyo og blev kåret som verdens bedste. Så længe selskabet havde monopol på de lukrative flyvninger, var alt fryd og gammen. De ansatte havde forrygende vilkår og leverede til gengæld en service i særklasse. Alle var glade, ikke mindst hovedaktionærerne - de tre skandinaviske landes regeringer. Men med tiden udviklede statsejerskabet af SAS sig til en hæmsko for selskabet, og da først monopolet på luftfarten blev brudt, var selskabet ude af stand til at få gjort op med alt for voldsomme omkostninger. I efteråret 2012 - næsten 20 år efter monopolbruddet - stod SAS på konkursens rand, og først da lykkedes det at få gjort op med historisk belastende overenskomster. Men spørgsmålet er, om det brutale opgør med fagforeningerne har skadet forholdet mellem ledelsen og de ansatte så meget, at tilliden ikke kan genoprettes, og den særlige SAS-ånd dermed er død?Bogsinglen her bygger på interviews med en lang række centrale personer i og omkring SAS. For at komme så tæt som muligt på sandheden har alle haft mulighed for at medvirke anonymt. Bogens forfattere, Søren Springborg og Jakob Ussing, har gennem flere år fulgt SAS tæt som erhvervsjournalister på Berlingske Business, og de var med til at løfte sløret for SAS' redningsplan i løbet af efteråret 2012.