Bøger udgivet af Steno Museets Venner

Indhold:- Forudsætninger for et periodisk system- Grundstofbegrebet- Atomvægt- Begyndende systematisering- Det periodiske system- Hvem var opdageren?- Tiden efter 1870- Problemer- - Fire omvendte par- - Ædelgasserne- - Radioaktivitet- Atomnummerets opdagelse- Bohrs forklaring på det periodiske system- Den moderne atomfysik- Ordforklaringer- Litteraturliste og links- Vejledning: Sådan samles Courtines’ periodiske system- Tabel: Det periodiske system- Udklipsark til Courtines’ periodiske systemBogen er den eneste sammenfatning på dansk af hovedlinierne i udviklingen af teorien om materiens opbygning fra forestillingen om de fire elementer til vore dages idé om godt 100 forskellige grundstoffer. Hovedvægten ligger på etableringen af grundstofbegrebet og ikke mindst forsøgene på at ordne grundstofferne i et system på grundlag af deres kemiske og fysiske egenskaber.

Indførelsen af det heliocentriske verdensbillede var et vigtigt skridt i astronomiens historie. Denne bog rummer uddrag af tre af de væsentligste kilder til den kopernikanske kosmologi fra første halvdel af 1500-tallet. Ingen af dem har tidligere været udgivet på dansk. Kilderne er i indledningsafsnittet sat ind i en historisk ramme, der bl.a. indeholder oplysninger om tilblivelseshistorien for Kopernikus' hovedværk "De revolutionibus". Indhold Forord Om Kopernikus og hans værk Skitse af hans Hypotese om de Himmelske Bevægelser, Commentariolus, af Nicolaus Kopernikus Første fortælling, Narratio prima, af Georg Joachim Rheticus Om Himmelsfærernes Omløb i Seks Bøger, De revolutionibus orbium coelestium, libri sex, af Nicolaus Kopernikus Navneliste Litteraturliste

Perspektivlæren er teorien for, hvorledes man afbilder rumlige ting på en plan flade. Gennem tiderne har perspektivlærens love virket som trylleri på mange, og en del af de tryllebundne kunne ikke dy sig, men ville gennemskue lovene og blev da ført til matematiske studier. I denne bog fortælles træk af historien om perspektivlære og geometri med start i 1435, hvor der for første gang blev beskrevet en matematisk model for perspektivtegning. Historien følger dernæst det vigtigste resultat, modellen gav, distancepunktkonstruktionen; men der nævnes også andre. De geometriske argumenter fremstilles i bogen på en sådan måde, at også ikke-fagfolk kan sætte sig ind i dem. Der er derfor ikke medtaget alle matematiske detaljer; f.eks. er der ikke givet nogen geometrisk forklaring på forsvindingspunkters egenskaber, men lagt vægt på at vise, hvad der kan sluttes ud fra disse egenskaber.Indhold Forord Synspyramider og forsvindingspunkter Et kvadrat konstrueret ved hjælp af en distancepunktkonstruktion Perspektiv nord for Alperne Appendiks 1: Albertis konstruktion Appendiks 2: Billedet af et punkt ved hjælp af distancepunktkonstruktionen Appendiks 3: En terning i perspektiv Litteraturliste Indeks

Indholdsfortegnelse:IndledningTychos programObservatorier og instrumenterSolens afstandDet tychoniske systemFiksstjernernes størrelserSlutningOrdlisteLitteraturNoter og henvisningerTycho Brahe døde for mere end fire hundrede år siden, men endnu i dag er astronomer i almindelighed fortrolige med nogle af hans mere betydningsfulde bidrag til en bedre forståelse af universet:- Han opdagede Nova 1572 og beviste, at den var en fiksstjerne, der vidnede om iøjnefaldende forandringer i den del af rummet, hvor ellers ingen forandringer blev anset for mulige. - Han byggede et stort observatorium forsynet med et antal instrumenter, der var så snildt konstruerede, at de tillod ham at forøge observationsnøjagtigheden med en faktor 10 til 20. - Han opdagede den tredie og den fjerde anomali i månens bevægelse. - Han lavede et nyt og præcist katalog over et tusinde fiksstjerner. - Han efterlod sig en enorm skat af observationer af planeterne, som siden skulle blive udnyttet på frugtbar måde af Kepler og andre. Men han klyngede sig stadig til den traditionelle forestilling om den ubevægelige jord som universets centrum. Hvor vigtige sådanne individuelle resultater end kan være, er de ikke i sig selv en tilstrækkelig begrundelse for den påstand, at den moderne astronomi fødtes på øen Hven midt i Sundet mellem Danmark og Skåne. Den skelsættende begivenhed i astronomiens nyere historie indtraf i det øjeblik, da Tycho med forsæt brød med traditionen i den forstand, at han nægtede at tillægge det nedarvede observationsmateriale nogen som helst autoritet i sig selv.

I 1598 udgav Tycho Brahe et stort værk, hvori han detaljeret beskrev sine instrumenter og observatorier. Desuden gav han en udførlig oversigt over sit liv og sine videnskabelige resultater. Denne oversigt er gengivet i bogen i dansk oversættelse. Derudover rummer bogen resumeer af ca. halvdelen af Tychos instrumentbeskrivelser samt farvelagte tegninger af de beskrevne instrumenter.Indhold- Forord- Tycho Brahes selvbiografi- Tycho Brahes instrumenter: Spaltesigter og transversaler Augsburgkvadranten Lille kvadrant Murkvadrant Drejelig azimutalkvadrant Drejelig stålkvadrant Astronomisk radius Astronomisk sekstant Zodiakal armillarsfære Ækvatorial armillarsfære Stor ækvatorial armillarsfære Stjerneborg Den store himmelglobus- Ordliste- ReferencerHans Buhl er museumsinspektør ved Steno Museet, Aarhus

I 1698 blev der udført et berømt kobberstik, som giver et godt indtryk af 1600-tallets videnskab. Billedet er skabt af den franske kobberstikker Sébastien Le Clerc og viser mange af de aktiviteter, som fandt sted i det franske videnskabsakademi, Académie des Sciences, og det franske kunstakademi, Académie des Beaux Arts.For at åbne for billedets rigdom af interessante og illustrative detaljer udgav professor i videnskabshistorie Olaf Pedersen og sekretær Kate Grønlund i 1967 en artikel, som fortæller om billedets baggrund og indhold.Bogen begynder med at fortælle om kobberstikkeren Le Clerc efterfulgt af en introduktion til de videnskabelige akademier. Dernæst følger selve analysen af billedet og Le Clercs hensigt med det.

Indholdsfortegnelse:IndledningMatematikken i 1500-tallet1. Den danske skole2. Latinskolen og universitetet3. Geometriæ rotundi, en tidlig lærebog i geometri4. Matematikbøgerne5. At være matematiker i 1500-tallet6. Matematikkens udvikling i 1500-tallets DanmarkMatematikken i 1600-tallet7. Opfindelsen af logaritmerne8. En tilnærmelse til π9. Georg Mohr og Rasmus Bartholin10. De kongelige forordninger om undervisning11. Christian den Fjerdes gymnasier12. De adelige akademier13. Lærebøgerne målrettes14. Matematikkens status og udvikling i 1600-tallets DanmarkNoterLitteraturHåndbøger og ordbøgerDenne bog handler om matematikken i Danmark i 1500-tallet og 1600-tallet.Datidens matematikere præsenteres gennem deres faglige interesser, ansættelsesforhold og korte skildringer af deres livsforløb. Formålet er at give et helhedsbillede af, hvilke mennesker der dyrkede matematik, og hvilke vilkår de havde. De forskellige typer matematiske lærebøger præsenteres, og der vises flere eksempler fra dem. Ved at se på egentlige matematikopgaver og definitioner fra denne periode understreges vigtige pointer og væsentlige forhold for matematikken og dens udøvere.Rent fagligt udviklede matematikken i Europa sig meget i perioden 1500-1700. Fra at være en kopi af den gamle græske og arabiske matematik udviklede matematikken sig til en selvstændig disciplin, hvor man opfandt nye grene og samtidig delvist brød med de græske traditioner.I bogen redegøres der for, hvordan de nye tiltag kom til Danmark, og i hvilket omfang danske matematikere selv bidrog, blandt andet ved at sammenligne to af datidens dygtigste matematikere Georg Mohr og Rasmus Bartholin. Der redegøres også for undervisningssystemet, herunder forskellige typer skoler, undervisningen og lærerne.Når et fag skal beskrives, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke forhold der kan udtrykke det. I denne bog ses der på de mennesker, der dyrkede faget, fagets vilkår (ansættelser, skoleforhold og status), fagets formidling (lærere, undervisning og kommunikation af faglig udvikling), fagets udbredelse (interesse og karrierevalg) samt hvilke nye discipliner der kom til. Man har dog i perioden ikke som sådan haft nogen præcis definition af et fag kaldet “matematik”.Man skal være opmærksom på, at grænserne for Danmark i den aktuelle periode ikke så ud som i dag, idet Slesvig, Holsten, Norge, Island, Skåne, Halland og Blekinge hørte med til Danmark. Skåne, Halland og Blekinge blev afgivet til Sverige ved Roskilde-freden i 1658. I opgaven er der fortrinsvis brugt sekundærlitteratur med kilder fra det mere begrænsede geografiske område, vi i dag kender som Danmark. Dette giver dog stadig et realistisk billede af matematikken i Danmark 1500-1700 af to grunde: For det første var der sandsynligvis ikke meget forskel på skolerne i de nævnte områder, og for det andet var det intellektuelle miljø i Danmark dengang centreret om Københavns Universitet.

Indholdsfortegnelse- En videnskabsmand af rang- Indledning- Personen A. W. Hauch- Ved Garden til hest- Fysiker- Vands sammensætning- Elektricitet- Luftmålinger- Lærebogen- Svære tider- Kunstkammeret- Det kongelige Theater- Wienerkongressen- Antvorskov- Fysiksamlingen sælges til kongen- Mange andre hverv- 26. februar 1838- NoterI “Hauchs physiske Cabinet” ejer Danmark en videnskabshistorisk perle af international karat. Denne samling af fysiske og kemiske instrumenter skænkedes i 1827 af Frederik 6. til Sorø Akademi. Dens skaber var overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch (1755-1838).Hauchs levetid var en særdeles begivenhedsrig periode i Danmarks historie – tiden var én lang økonomisk nedtur for landet fra den såkaldt “florissante” handelsperiode i sidste halvdel af 1700-tallet til forarmelse i 1800-tallets første halvdel. Og ude i Europa hærgede Napoleon!København var knap så stor, som Ålborg er i dag, men i højere grad end nu var den landets højborg, stedet hvor de fleste beslutninger af national betydning blev taget. Her blev Hauch leder af den enevældige konges hofhusholdning, leder af betydende kulturinstitutioner; med stor indflydelse på indretningen og pasningen af de kongelige bygninger og parker, leder af de kongelige stalde og med indflydelse på dansk hesteavl (lyder måske ikke af så meget i dag, men heste var datidens eneste militære og civile transportmiddel), filantropisk engageret i sociale københavnske forhold etc.Dertil kom, at Adam Wilhelm Hauch blev en højt anset videnskabsdyrker af fysik og kemi, hvis laboratorium, “physiske cabinet”, regnedes for det tredjestørste i Europa. Alle de nævnte engagementer ville hver for sig kunne give stof nok til nærmere behandling.Det følgende er en meget kortfattet, kalejdoskopisk biografi, med en bevidst slagside imod hans virke som fysiker og kemiker.

Tyskeren Immanuel Kant (1724-1804) betragtes som en af de vigtigste filosoffer. Hans tænkning udgør et højdepunkt i oplysningstidens filosofi, og den er stadig en vigtig del af det erkendelsesteoretiske fundament for den moderne naturvidenskab.Bogens forfatter er mag.art. i litteraturvidenskab og Kant-ekspert. Bogen beskriver, hvorledes Kant i lyset af den galileisk-newtonske fysiks erfaringer forsøgte at løse den tids konflikt mellem empirismen og rationalismen. Det førte til en helt ny erkendelsesteori, hvor han argumenterer for, at vi erkender verden med både sanserne, forstanden og fornuften.Bogen bidrager til at bygge bro over vor tids ulyksalige kløft mellem naturvidenskab og humaniora.Indhold:ForordIndledningDen nye fysik og verdensbilledet- MatematikkenGalileis faldlov – et eksempel- Frit fald I- Iagttagelse – begreb – teori- Frit fald II- EksperimentetAnalytiske og syntetiske dommeDen filosofiske situation – fornuftens miskrediteringVidenskabens faktumDet transcendentale subjekt- ErkendelsesprocessenTingen i sig selv- Var Kant agnostiker?Fornuften- Fornuftens ideerTingen i sig selv – videnskabelige objekter- Objektiv erkendelse?- “Realitas phaenomenon” – fænomenets virkelighedLille kuriøst efterspilLitteraturNoterNavneliste

Indholdsfortegnelse:Hvor kommer vektorerne fra? 5Hastighedernes parallelogram 6Geometrisk repræsentation af de kom plekse tal 8Kvaternionerne 10Grassmanns Ausdehnungslehre 15Vektorregningens opståen 19Vektorregningens gennembrud 28Afsluttende bemærkninger 31Noter 31Navneindex 33Litteratur 34Spørgsmålet om, hvor vektorerne kommer fra, stilles ofte af dem, der regner med vektorer – nok med den forventning, at de kan få et kort og præcist svar. Det er imidlertid ikke tilfældet, idet vektorregningen ikke er resultatet af en enkelt kontinuert udvikling, men snarere af mange til dels uafhængige matematiske og fysiske undersøgelser, der strækker sig over mange århundreder.Lektor emerita Kirsti Andersen, Department of Science Studies, Aarhus Universitet, forsøger alligevel at besvare spørgsmålet, idet hun skitserer hovedtrækkene i den historie, der førte til vektorregning. En sådan skitse kan ikke undgå at give et noget forenklet billede af detegentlige hændelsesforløb. Men hun håber, at fremstillingen alligevel vil give læseren en fornemmelse af, hvilke problemstillinger i matematikken, vektorregningens udvikling har tilknytning til, også selv om der i den er udeladt mange tekniske detaljer.

Bogen fortæller om Videnskabernes Selskabs banebrydende opmålingsarbejde 1762-1820 med fokus på det opmålingstekniske. Bogen er tillige en kort oversigt over landmålingens historie, hvoraf det fremgår, at landmåling er et barn af astronomien. På den tekniske side beskrives triangulation og gradmåling med udviklingen over brug af kikkerter til nutidens teodolitter. Fremtrædende navne i persongalleriet er Jean Picard, Caspar Wessel, H.C. Ørsted og især Thomas Bugge.Indhold: Forord Indledning Gradmåling og triangulation i Frankrig Opmålingens historie Målemetoderne Den topografiske opmåling Triangulation Den astronomiske stedbestemmelse Opmålingens afslutning Mere om Thomas Bugge Litteraturliste Appendix 1 Princippet i opmåling med et målebord Appendix 2 Om længdemål 60 Om vinkelmål 60

H.C. Ørsteds selvbiografi – trykt i H. A. Kofods Conversations-Lexicon, 28. bind, 1828 – er en kendt kilde til Ørsteds liv og selvforståelse. Allerede i Ørsteds egen levetid blev den brugt i fremstillinger af hans liv. Denne korte selvbiografi kalder Billeskov Jansen et “fremragende Dokument”, som ikke synes tilstrækkeligt udnyttet af forskningen og opfordrer til, at det genoptrykkes som et lille skrift. Det sker hermed, og der er den gode grund til det, at selvbiografien – set fra et moderne synspunkt – nærmest er gemt væk i et leksikon, som nu ikke findes i mange eksemplarer og i en tekstform (gotisk skrift), som ikke længere kan betragtes som umiddelbart tilgængelig.Ud over den trykte selvbiografi fra 1828 skrev Ørsted nogle biografiske fragmenter. Nogle af dem gengives her for første gang. Det biografiske fragment "Af mit Liv" er skrevet (ca.) 1845.Indhold:- Indledning- H.C. Ørsteds selvbiografi i H. A. Kofod: Conversations-Lexicon, bind 28, København: A. Soldin 1828- H.C. Ørsted: Af mit Liv- Sandhed i Kjærlighed- Tilbageblik mod Livets Aften- Efterskrift: Ørsted, kemien, Ritter og Winterl- Litteratur- Noter

Indholdsfortegnelse:ForordNiels Stensens opvækst og baggrundStudent i KøbenhavnDuctus StenonianusKirtelstudietMuskellæren og hjertets anatomiHjerneanatomi og cartesianismeMatematik og anatomiFossilernes naturDen geologiske udviklingsteoriKrystallografien grundlæggesAnatom i KøbenhavnI kirkens tjenesteHvad Stensen nåedeLitteraturBogen er skrevet af den kendte Aarhusprofessor Olaf Pedersen, OP. Han slutter bogen således: "Noget stort værk fik Niels Stensen aldrig skrevet; men hans lange breve og korte afhandlinger og udkast satte frugt i ny erkendelse og i nogle af de mest dybtgående forandringer i vort tankesæt, man overhovedet kan forestille sig. Niels Stensen strejfede ubekymret rundt i naturen i troen på allevegne at møde Guds skabning; og alt hvad han rørte ved, blev til guld. Hans glæde ved at læse i Naturens Bog hørte aldrig op, og i alt hvad han selv skrev mærker vi den frugtbare undren, hvoraf alle nye tanker kommer. Det er stadig muligt at lære af ham."

Den elektromagnetiske teori, der doceres i moderne lærebøger, består af en række elementer, der er skabt af forskellige personer i tiden fra Ørsteds opdagelse i 1820 af elektromagnetismen til Lorentz' elektronteori fra 1890'erne. Bogen indeholder en fremstilling af disse elementers tilblivelse. Der er lagt vægt på at skildre, hvordan grundlæggende begreber er opstået og har udviklet sig. Derimod omtales den matematiske og eksperimentelle side af sagen kun, hvor det er nødvendigt af hensyn til sammenhængen. Hovedformålet er at vise, at lærebogens logiske og velargumenterede fremstilling er en efterrationalisering af en spændende og broget historie, og at fysikken, som enhver anden menneskelig aktivitet, udvikler sig på en ret uforudsigelig måde. IndholdForordIndledningLaplaciansk fysikDynamistisk naturopfattelseØrsteds møde med romantikkenØrsteds opdagelsePerioden 1820-1831Fresnels lysteori Biot og Savarts kraftlovAmpères elektrodynamiske teori Faradays opdagelse af den elektromagnetiske induktionBegyndende feltforestillingerFjernvirkningsteoriernes udviklingWebers konstant og lyshastighedenMaxwells elektromagnetiske lysteoriMaxwells hvirvelmodelMaxwells senere arbejderDen elektromagnetiske lysteori efter MaxwellLorentz’ elektronteoriLitteratur

For de fleste moderne mennesker har fysik og musik meget lidt med hinanden at gøre. Fysik opleves af mange som svært og verdensfjernt, hvorimod musikken er en behagelig og naturlig del af vores hverdag. Men fra oldtiden og helt frem til romantikken har musikken og fysikken befundet sig i en naturlig og kreativ vekselvirkning. Musikken blev opfattet som noget, der rakte langt ud over dens nuværende status som kunst eller underholdning. Siden oldtiden havde den nærmest været betragtet som essensen af den fysiske verden i den forstand, at musikken afspejlede den himmelske harmoni og livets variation og kompleksitet. Derfor er musik gang på gang blevet brugt som metafor i forståelsen af den fysiske verden. Samtidig har videnskabsmænd til stadighed studeret – og forsøgt at forklare – tonernes indbyrdes struktur såvel som musikinstrumenternes funktion. Faktisk er musikteori en af de allerældste naturvidenskaber, idet den har rødder helt tilbage til det 6. årh. f.Kr., da Pythagoras for første gang forbandt visse musikalske intervaller med bestemte talforhold. Helt op i renæssancen indgik musikteori som en selvfølge i den “naturvidenskabelige” del af de lærde skolers grunddiscipliner.Indhold:1: Musik, matematik og astronomi i oldtidenPythagoras’ store opdagelse. Konsonanserne og de simple talforhold. Den pythagoræiske skala. Alt er tal. Pythagoræernes verdensbillede. Sfærernes harmoni, den himmelske musik. Platon og det matematiske univers. Ptolemæus og den cirkelgeometriske planetmodel.2: Middelalderen og renæssancenBoethius sammenfatter oldtidens musikteori. Zarlino og de nye konsonanser3: Kepler – renæssancemenneske mellem gammelt og nytKonsonansteori. Keplers verdensbillede. Det geometriske univers. Keplers første harmoniske planetteori. Det harmoniske univers.4: Musikken og Den naturvidenskabelige RevolutionDen store omvæltning. Matematisering. Brug af eksperimenter. Mekanisering. Benedetti og koincidensteorien for konsonanser. Vincenzo Galilei og de tempererede intervaller. Galileo Galilei og lydsvingningerne. Beeckman og lydpartiklerne. Mersenne og den eksperimentelle musikteori . Descartes, musikken og sjæl-legeme-problemet.5: Akustikkens udvikling efter Den naturvidenskabelige RevolutionPå vej mod en forståelse. Christiaan Huygens. Veltemperering og trykbølger. Joseph Sauveur og teorien for den svingende streng. Videnskabsbaseret harmonilære. Chladni-mønstre og matematisk svingningsteori. Savart og violinens virkemåde. Fourier, Ohm og de harmoniske svingninger.6: Begyndelsen på den moderne akustikHelmholtz og psykoakustikken. Lord Rayleigh og den teoretiske akustik.7: De to kulturerMusik og fysik – fra enhed til modsætning. Musikkens romantisering. Naturvidenskabens rationalisering.Appendiks: Musikkens intervaller. Overtoner og naturtoner. TonesystemerNoterLitteratur

Menneskeheden har spillet lige så længe, som den har kunnet regne – og måske endda meget længere. Alligevel var det sent i historien, at man begyndte at regne på chancer i spil; de første forsøg viser, at det var en svær opgave. Det krævede idérige matematikere at få sat tal på chancer. Christiaan Huygens var en af dem, for hvem dette lykkedes; han samlede sine resultater i afhandlingen Van Rekeningh in Spelen van Geluck (Om Regning på Lykkespil). Den udkom på latin i 1657 som den første publikation om den nye regning, der udviklede sig til sandsynlighedsregning. Huygens’ tekst illustrerer smukt, hvorledes en kreativ videnskabsmand kan finde ind til kernen i et vanskeligt problem. Uden at indføre nye begreber var han i stand til at udvikle en metode til at løse de problemer, som mange af hans forgængere havde måtte give op overfor.Indhold:ForordIndledning af Kirsti AndersenLidt om HuygensPascals og Fermats korrespondance om opgaver om spil Huygens’ publikation om regning på lykkespilHuygens’ anvendelse af regning med chancerSenere udgaver af Huygens’ afhandling Christiaan Huygens’ Om Regning på LykkespilAppendiks om Huygens’ opgaver Opgaver om Huygens’ opgaver Litteratur

Siden 1911 har der ligget et astronomisk observatorium i Aarhus. Ole Rømer-Observatoriet blev efter en turbulent start drevet af kommunen, indtil Aarhus Universitet i 1956 overtog det. Der har fra tid til anden været både kontroverser og trusler om lukning, men arbejdet på observatoriet har også bidraget til den danske astronomis udvikling. I dag forskes der ikke længere på stedet. Derimod udfylder observatoriet en vigtig folkeoplysende opgave.Første del af bogen er et genoptryk af observator Axel V. Nielsens artikel fra 1962 om observatoriets oprindelse og historie indtil 1916. I resten af bogen fortæller museumsinspektør Hans Buhl og planetarieleder Ole J. Knudsen, begge Steno Museet, de næste 95 år af observatoriets brogede historie.Indhold:- Ole Rømer-Observatoriet – en Aarhushistorie- Ole Rømer-Observatoriet – dets oprindelse og dets første leder- Ole Rømer-Observatoriet – et kommunalt smertensbarn- Ole Rømer-Observatoriet – i universitetets tjeneste- Noter- Stikordsregister

Descartes betragtes i filosofiske kredse af mange som den moderne filosofis fader, ligesom han af matematikere æres som en af mændene bag det matematiske gennembrud i europæisk renæssance. Selv anså han disse arbejdsfelter for at være tæt sammenhængende! I denne bog ligger hovedvægten på hans virke som matematiker. Bogen indeholder en oversættelse af første bind af hans matematiske værk, La Géométrie, hvor sproget og fagterminologien er moderniseret af hensyn til læserens matematiske forståelse. I et appendiks er en rent filologisk oversættelse medtaget. I et af bogens kapitler er værkets vanskeligste problem, Pappos-uddraget, behandlet og belyst med flere gennemregnede eksempler . Som supplement til oversættelserne indeholder bogen en kort biografi og et kapitel, hvor Descartes' Geometri sættes ind i matematikhistorisk belysning.IndholdForordRené Descartes - en matematisk filosof--Barndom og ungdom--Matematik, naturvidenskab og filosofi--Filosofi, matematik og naturvidenskab--De sene årDescartes' Geometri matematikhistorisk belysning--De mange kontekster--Descartes og de gamle--Descartes og hans samtidige--Descartes' Geometri--Descartes og eftertidenOversættelse af Descartes' Geometri 1. bind--Problemer, hvis løsning kun kræver cirkler og rette linjer--Hvordan aritmetiske beregninger forholder sig til geometriens operationer--Hvordan man kommer frem til ligningerne--Eksempel fra PapposLøsning af Pappos' problemAppendiks: Filologisk oversættelse af Descartes' Geometri 1. bindLitteraturlister

Indhold:-Indledning-En videnskabelig kontrovers-Figuren Simplicio--Simplicios inspirationskilder-Figuren Salviati-Figuren Sagrado-Dialog--Drejer jorden rundt?--En sten kastes fra et tårn og en skibsmast--Kanonkugler afskudt vandret og lodret--Hvad sker der, når en sten kastes fra en skibsmast?--Hvad sker der, når kanoner affyres i forskellige retninger?--Hvordan kan fuglene følge med jorden?--Bliver man slynget af jorden-Anden dag går på hæld --Hvad har vi lært?-Opgaver-Litteraturliste-NoterBogen handler om en virkelig kontrovers: roterer jorden om sin egen akse eller ej? For os er svaret givet på forhånd, men hvis man tager modstandernes argumenter alvorligt, vil man opdage, at svaret ikke var så lige til i 1600-tallet. I sit hovedværk Dialog om de to fremherskende verdenssystemer diskuterer videnskabsmanden Galileo Galilei for og imod to forskellige opfattelser. Men Galilei er ikke objektiv!