Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ninnis største ønske er en ny cykel, så da hun ser et jobopslag i den mystiske butik Den lille Gyserbutik, går hun ind og prøver lykken. Men der er noget galt, for nogen har hældt kildepulver ud overindehaveren af butikken ... "Den lille Gyserbutik og det nådesløse kildepulver" er første bog i serien om Ninni, der får arbejde i den mystiske butik. Læs også: "Den lille Gyserbutik og mysteriet om de forsvundne tænder". Oversat fra finsk af René Semberlund Jensen.
Frejs far og mor har planlagt verdens bedste gave til Frej: en lillesøster. Men Frej vil ikke have nogen lillesøster. For Jens ved, hvor slemme de er. Sammen lægger de en plan. Og en hyggelig weekend bliver til en mindre krig. "Frej får (ikke) en lillesøster" er den 4. bog i serien. De er skrevet af Kåre Bluitgen og illustreret af Thorbjørn Petersen. Bogen henvender sig ca. til de 6-12-årige.
Frej og Jens har set en YouTube-video om en dansker på rumrejse. Sygt sejt. Så de beslutter at bygge deres egen raket. Men det er ret svært, og hvor meget benzin skal sådan en tingest egentlig bruge for at kunne flyve? "Frej bygger en raket" er den 3. bog i serien. De er skrevet af Kåre Bluitgen og illustreret af Thorbjørn Petersen. Bogen henvender sig ca. til de 6-12-årige.
Frej og Jens vil rense Frejs akvarie. Men hvad er det nu, man plejer at proppe i? Wc-rens? Sulfo? Da de er færdige, er alle guppyerne døde! Måske bliver Frejs far så sur, at han vil tvinge dem til at drikke alt vandet i akvariet, siger Frej … De må hurtigt finde på noget! "Frej og den dødlevende ål" er den 2. bog i serien. De er skrevet af Kåre Bluitgen og illustreret af Thorbjørn Petersen. Bogen henvender sig ca. til de 6-12-årige.
Frej og Jens finder en gammel bil, der tilhører en tidligere oberst. Og så går den vilde tur ned gennem byen. Indtil bilen går i stå for foden af Djævlebakken. Hvad skal drengene nu gøre? "Frej møder djævlen" er den 1. bog i serien. De er skrevet af Kåre Bluitgen og illustreret af Thorbjørn Petersen. Bogen henvender sig ca. til de 6-12-årige.
En tegneserie om, hvad terror gør ved os som mennesker. Den er tegnet og fortalt af Jakob Albrethsen, der til daglig arbejder som forsker på Rigshospitalet. Hans tegneseriedebut, "Alt du kan se", blev nomineret til Pingprisen i kategorien "Årets bedste debut". Om ”Terror på hjernen” siger Jakob Albrethsen selv: "Hvordan skal man forholde sig til den pågående nyhedsstrøm? Og er det ikke mere fristende og trygt at bare lukke ned for det hele? Terrorismen er et ekstremt eksempel på en aktuel kommunikation, der, ligesom reklamer og politiske budskaber, forsøger at trænge igennem hjernens forsvarsværker og påvirke os. I en terrortid står frontlinjen ikke mellem stater, men internt i den enkeltes hjerne, og der opstår en indre kamp om, hvad man bør, kan og må føle og tænke, og denne proces kan have en isolerende effekt på individer. "Terror på hjernen" forsøger at nedbryde den afstand den moderne nyhedsstrøm kan skabe mellem mennesker, ved åbent og ufiltreret at vise os, hvad vi måske tænker inden vi beslutter os for, hvad vi mener. Dette er vigtigt for at skabe en ægte demokratiske debat, som ikke kun er styret af meningsdannerne, men som inddrager alle borgere."
I Interrail krydser Helena og Junuz tilfældigt hinandens spor. Junuz er på vej væk fra et turbulent år, hvor han har trainsurfet og ødelagt alle sine relationer. Han sætter sig i toget med sin interrailbillet for at komme væk. Helena har taget en tårevædet afsked med kæresten på perronen. Hun skal til Italien og være hos sin italienske familie en måned. I toget kommer hun til at sidde over for Junuz, og hun vil bare begrave næsen i sin bog. Men så begynder Junuz at stille spørgsmål. Irriterende spørgsmål. Interrail er en ungdomsbog om mod, nysgerrighed, moral og etik – om at turde tage chancer og gøre det man tror på. At rejse er dannelse og lærdom, at lære mere om sig selv, verden og andre mennesker. I Interrail ændrer én rejse alt for Junuz og Helena. Bogen er skrevet med de to jeg-fortællere Helena og Junuz, der skiftevis beretter i nutid og i datid. Tematisk er der sammenfald i de parallelle forløb. Temaer som menneskehandel, krig og samfundsforhold vikles sammen med mere klassiske temaer som identitet, frihed, ansvar, kærlighed og familierelationer. Forfatter Mette Klint debuterede i 2003 på Dansklærerforeninges Forlag med Ivalus sommer. Otte år senere kvittede hun det faste lærerjob og tog en social- og sundhedsassistentuddannelse, så hun kunne få bedre tid til at skrive ved siden af arbejdet. Det er der blandt andet kommet denne bog ud af – Interrail – forfatterens første ungdomsroman. I 2016 og 2017 modtog hun arbejdslegat fra Statens Kunstfond til sit fortsatte arbejde.
Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris “Der er en intensitet og en dresseret vildskab i Elíassons prosa, som er uden sidestykke … Vi er nede i det ultrakorte format på ganske få sider, hvor der hverken er plads til løs tale eller floromvunden snak. Her er hverdagssitutioner trukket præcist op, og så lurer der et eller andet fælt i historierne.” – Anne Skov Thomsen, Nordjyske ★★★★★ FEM STJERNER “29 florlette noveller, der imidlertid med dybe sug af melankoli, stille simrende humor og poetisk nærvær, er en ubetinget og indgribende fornøjelse at læse.” – Henrik Wivel, Weekendavisen“… korte, minimalistiske og meget intense stykker bygget op omkring en situation, en stemning, et billede, der vider sig ud i fortættet betydning. Han skriver med en fantastisk ro om de mest dramatiske ting.” – May Schack, Politiken“… en beregnende dramatik-fuser, en leg med identifikation og marginale eksistenser. Bedst som læseren tror, at nu er der forløsning for alle pengene, ja, så sker der ikke noget … Og det er netop det fede!” – Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad“… en egen korthuggen antydningskunst, der lader visse handlingselementer stå som tegn, som sære emblemer i et univers, der til den ene side forekommer realistisk genkendeligt, men som til den anden side vider sig ud mod metafysikken.” – Erik Skyum-Nielsen, Information “… noget af det bedste jeg har læst i år. Hvis du kun skal læse en novellesamling i år, så vælg 'Det gule hus'.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk“Meget flotte og stemningsmættede noveller i en minimalistisk stil. Der er en helt særlig nøgternhed over skrivestilen, der trækker på naturen og isolationen som inspirationskilde.” – Dansk BiblioteksCenter
Efter sommerferien skal Meena starte i 2. klasse. Familien skulle have været på ferie i Pakistan, men de kom aldrig af sted, fordi Meenas mor blev syg. Bogen starter, hvor Meenas mor er død, og skildrer ærligt og rørende kærligheden, sorgen og savnet, og hvordan Meena og far forsøger at leve videre uden mor. Meena ønsker brændende sin mor tilbage. Og en morgen hører hun morens stemme. Hvordan kan det lade sig gøre? Forfatter Salma Ahmad (f. 1974) har pakistansk baggrund, og er født og opvokset i Danmark. "Uden mor" er hendes debut. Bogen er gennemillustreret i farver af Runa Steppinge, og den har modtaget udgivelsesstøtte fra Statens Kunstfond.
Den sekstenårige Argantael har besluttet sig for at rive sit liv i stykker. Helt bogstaveligt: En for en river hun siderne ud af sin dagbog og lader dem blæse væk i vinden og forsvinde. Derefter ror hun i sin kærestes båd så langt ud på havet, at hun er sikker på, at hun aldrig vil kunne nå ind til land igen. Mens hun ror, oprulles en række episoder i hendes liv, som tilsammen har bragt hende herud på havet: den manglende omsorg og kærlighed i hendes barndom, hendes mors selvmord, hendes forelskelse i den syv år ældre Dagan – og i hans søster Morgana – og klassekammeraten Sebastians kærlighed, som hun har gjort sit bedste for at ignorere. Vinder af Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomdslitteraturpris 2016 og nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2017. “Sprogligt stærk, poetisk og sanselig bog, der berører én dybt. Det er knugende og smertelig, men også håbefuld og stærk læsning. (…) Der er mange lag i bogen, og måden historien langsomt folder sig ud, via punktnedslag og spring i tid, fungerer virkelig godt.” – Dansk BiblioteksCenter “ … en stærk, lyrisk og anderledes bog for unge læsere (…) et spændende, drømmeagtigt og fuldkomment værk. Så smukt, så stærkt og så levende har jeg faktisk sjældent oplevet en bog. Den er umådelig velskrevet og nærmer sig et digt.” – Damian Arguimbau på Barnebokkritik.no
På ydersiden er Alma en helt almindelig gymnasieelev: Hun ryger cigaretter, er forelsket, drikker sig i hegnet og har sex på toilettet. Indeni gemmer hun på en angstdiagnose og et ætsende savn. Hun hiver efter vejret. En dag går det helt galt. “Sebastian var den første, jeg kyssede med, og som kyssede tilbage med tungen. I ottende klasse stak jeg af fra en sodavandsklassefest i et forsamlingshus sammen med to veninder for at tage bussen til en privatfest lidt uden for byen. Det var kort tid efter, lægen havde stillet min diagnose, og jeg ved ikke, om jeg var taget med, hvis det ikke havde været for den. Jeg havde en klar fornemmelse af, at der snart var nødt til at ske noget vildt. Det var, som om angstanfaldene kaldte på et oprør, og jeg sagde ja med en følelse af, at nu var jeg ustoppelig.” Forfatter Anna Arendse Thorsen (f. 1993) er opvokset i Roskilde og studerende ved Københavns Universitet. Filterløs er hendes første roman.
En dag opdager Bonnie en butik, der er fuld af de smukkeste dukkehoveder. Hun går ind og taler med den gamle dame, der ejer butikken, og det bliver et møde, som Bonnie aldrig vil glemme ... Hovedjæger er Bog 1 i serien 13 historier.
En aften opdager Sebastian tilfældigt et nyt spil på sin computer. Det er vanvittigt spændende. Men det er også meget vildere og farligere, end han kunne have forestillet sig ... Gameboy er Bog 2 i serien 13 historier.
Her er min historie i en nøddeskal: Jeg hedder Lille Bange Egern, og jeg sover ikke om natten. Det er alt for farligt. Jeg kunne jo risikere at få mareridt om spøgelser, drager og polkaprikkede monstre. Så jeg holder mig vågen ved at lave en masse ting, nat efter nat efter nat … Men at undgå søvn har jo visse bivirkninger, for eksempel total udmattelse. Og så opdager jeg noget alarmerende: Alle mine værste mareridt ser ud til at gå i opfyldelse! Vil jeg overleve? Vil jeg virkelig aldrig sove? LÆS MIT EVENTYR FOR AT FINDE UD AF DET …
Telefontesten er en sjov, ærlig og veloplagt fortalt chick lit-roman om den 17-årige gymnasiepige, Rebekka, der er bange for, at hun kommer til at dø som jomfru. Derfor er hendes mission at miste sin mødom inden skoleårets udgang ...
Manden og kvinden havde et barn, der voksede, som alt andet på denne egn, hvilket vil sige ikke særlig godt. Han tilbragte sine dage med at jage slanger. Han havde jord under neglene, og den kraftige vind, der blæste ubønhørligt, havde givet ham stritører. Hans navn var Paolo. Paolo Poloverdo. Det var Paolo, der først så manden komme gående ad stien i det fjerne, en varm januardag. Denne gang var der hverken tale om en geolog eller en opdagelsesrejsende, og endnu mindre en digter. Det var Angel Allegria, der kom gående. En forbryder. En tyv. En morder. “En morders tårer” er en storslået roman om uskyldighed og ondskab og et skæbnemøde mellem tre personer på jagt efter hver deres sandhed. ANNE-LAURE BONDOUX er en internationalt prisbelønnetforfatter, og “En morders tårer” er hendes mest kendte roman. Hendes første bog på dansk, Miraklernes tid, fik flotte anmeldelser, da den udkom: “En sjældent smukt skrevet bog” Berlingske (seks stjerner)
Det er ikke nogen tilfældighed, at der er 13 historier i denne bog, for de handler alle om ondskab og ulykker. Jakob G. Madsen – uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2012 – debuterer med en række historier, der udviser sans for spændingsopbygning, overraskelsesmomenter og underspillet uhygge. 13 HISTORIER tematiserer mobning, skønhedsidealer, computerspil og gruppepres, og er illustreret med 13 vignetter af den upcoming illustrator Mia Marie Overgaard, som også har designet omslaget til bogen. Dette er ligeledes hendes første bog.
Det er sommerferie, og Nick og familien skal i sommerhus ved Ebeltoft. Som altid betyder det nul mobiler, og det er pænt nederen. Men Nick har fået lov til at invitere en ven med, og han ved lige præcis, hvem det skal være. Det ender med at blive den mest spændende sommerferie nogensinde. Måske lidt for spændende ...
"Bluitgen har fint fat om barnets umiddelbare tilgang til sorgen og tabet" Jyllands-Posten "... måske er det den bog, vi mangler, når børn mister." Bogvægten.dk Williams morfar er blevet syg. I går var han ikke syg, men nu er han pludselig ret syg. Morfaren er på hospitalet, og han kan ikke huske noget, men ligger bare i sengen og ser uhyggelig ud. William kan ikke li’ det og ville ønske, han ikke skulle med derud hele tiden. Han vil hellere spille fodbold eller computerspil. “Hvorfor dør han ikke!” råber han.En både rørende og humoristisk ærlig beskrivelse af en drengs kamp om at komme overens med, at morfar har ændret sig afgørende, beskrevet i et flot, men letlæst sprog, der kan læses fra 7-10 år (lix 16). "Så dø dog, morfar!" er gennemillustreret af Erik Petri, der er kendt for blandt andet "Antboy". Kåre Bluitgen har vundet Kulturministeriets Børnebogspris (2000), P.A. Heibergs pris (2003), Danmarks Skolebiblioteksforenings Forfatterpris (1991), og senest Blixenprisen, Den Bedste Bog i 2016: Årets indsats for ytringsfriheden samt en række andre priser. Hans bøger er oversat til flere sprog.
Tim kommer fra en familie med lange haler. Sådan har det altid været, og en dag vil han blive glad for sin lange hale, siger far. Men den stærke mus, Tom, driller, og så er det slet ikke sjovt at være anderledes. Et dramatisk hverdagseventyr for mus og børn. Skrevet af Mette Egelund Olsen og illustreret af Lea Letén, et makkerpar der tidligere har lavet seks billedbøger sammen.
Hvorfor vil Rita ikke sove? Jo, det er selvfølgelig, fordi hun ikke har fået sine soveben på. Men hvor er de? Rita og far leder hele lejligheden igennem, men de finder kun danseben, klatreben og alle mulige andre ben. Finder de nogensinde Ritas soveben? Ritas soveben er illustreret af forfatteren selv og indeholder et lunt og detaljerigt univers. På alle sider gemmer der sig en lille mus samt mange referencer til kendte kunstværker samt børnelitteratur, alt sammen tegnet i en skæv og original stil. Bogen er Arko Højholts debut som illustrator og børnebogsforfatter. OMTALE AF 'Ritas soveben': "En ret vidunderlig billedbog, som giver det fine råd at gøre sovesituationen til en dejlig fælles oplevelse - og billedbogen er et fint afsæt til en sådan fælles oplevelse ... et fornemt symbiotisk hele med de mest fantastiske tegninger ... en femstjernet, flot debut." Tidsskriftet Børn & Bøger "Børn fra to-tre år og opefter vil sagtes kunne 'læse med' og hjælpe med at huske rækkefølgen af ben, og de vil synes det er smaddersjovt." Folketidende "De fleste børn vil kunne nikke genkendende til historien og more sig over Ritas mange forskellige ben, der sikkert vil medføre en del afprøvning af både danse-, trampe- og hoppeben blandt læserne." Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering"Historien om Ritas ben suppleres smukt og detaljerigt af helsides tegninger af Ritas hjem med Rita og fars arme, der peger på klokken, rækker ud efter Rita og griber de ting, der falder ned, når Rita tramper. Der er billeder på væggene, en kabale på computeren og et par øjne der kigger op fra musehullet. Dermed er der masser af stof til samtale mellem oplæser og børn, og det kan give god mening at bruge bogen som godnatlæsning, når ungerne har fundet de rigtige soveben." Bogvægten.dk"Alt i alt er Ritas soveben en succes, hvis man spørger mig. Den taler lige ind i noget, de fleste forældre (og børn) kan genkende. Den er sjov (både at få læst, men bestemt også at læse højt) og den er virkelig fint illustreret." Bogbotten.dk
"Sindsoprivende spændende science-fiction" Bogbotten.dk "En højeksplosiv spændingsroman" Børn & Bøger Fem unge fra fem forskellige verdensdele efterlades alene på verdens mest barske og isolerede ø, Bouvet Island i Det Sydlige Ishav. De er deltagerne i Realityspillet 2052 – en konkurrence på liv og død for at redde klimaet. Alt, hvad der sker på øen, streames live til milliarder af seere verden over. Vinderen får en enorm pengepræmie, men noget går galt. Helt galt. Lars Mæhle er en prisvindende norsk forfatter, der er oversat til flere sprog. Hans seneste ungdomsroman, "Fuck off / I love you" udkom på forlaget Vild Maskine i 2015.
Tre drenge finder et ben i en container. Et vaskeægte menneskeben. Med hår og vorter og hele molevitten. Og hvad gør man, når man finder et ben? Man tager det selvfølgelig med ... Nu bliver drengene skolegårdens konger, men rivalerne, Røvhullerne, er ikke glade for konkurrencen, og så starter krigen. "Benet" foregår i et velkendt miljø, der kunne være en hvilken som helst skole i Danmark, men det, der sker, er ganske absurd og absurditeterne eskalerer. "Benet" er skrevet med humor og i et sprog der er i øjenhøjde med målgruppen. Det er desuden forfatter Camilla Bache Andersens debut som forfatter, hun er tidligere elev på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Målgruppe ca. 3.-7. klassetrin.
Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018 Titlen Gudehoved må ikke få nogen til at tro, at Jóanes Nielsen er gået i kloster. Digtene i Gudehoved er - som altid hos Jóanes Nielsen - spundet af hverdagens tilskikkelser, som han ophøjer til at have en særlig betydning. Det er digte om havet og månen, de levende og de døde, slægten og de smuldrende venskaber, den aldrende krop og barndommens stadig mere lysende sprog. Jóanes Nielsen er en af de digtere, der kan fremtrylle det væsentlige ud af det mest ubetydelige og samtidig skrive stærkt lyrisk om den verden, der er i uorden. “[Gudehoved] har været en fryd at læse. Jóanes Nielsen har skrevet et tankevækkende værk, som jeg mener er alle tænkende individer, stort og småt, forundt at læse. Det er absolut ikke det sidste, jeg har læst af den færøske forfatter.” – Jacob Eskildsen på Modspor.dk “Nielsen er ironiserende og har sans for det absurde. Bogen er herligt fyldt med eksempler på Nielsens fabulerende, fortællende stil, hvor der altid er mere på færde. (…) Nielsen får det mest ubetydelige til at funkle lyrisk.” – Dansk BiblioteksCenter
I udkanten af den enorme regnskov, hvor sollyset skinner ned mellem bladene, mødes dyrene for at lege Gemmeleg. Hjælp elefanten med at tælle til ti og find alle dyrene bagefter. Men kamæleonen har gemt sig på hver side – kan du finde den?En finde- og tællebog med smukke illustrationer af Il Sung Na, der ikke tidligere er udgivet på dansk.
En dag blev der født et LILLA lam på fjeldet. Et lam, som ingen ville kendes ved. Men som gjorde noget, intet får nogensinde vil glemme igen ... Vinder af Nynorsk Barnelitteraturpris. Dette er forfatter og illustrator Sissel Horndals første bog på dansk.
“… vor tids mange bøger om mindreværd og selvhad får baghjul af en erfaren rytter på livets landevej”. ♥♥♥♥ Steffen Larsen, Politiken På Neptun regner det med diamanter er en roman, der fortæller en piges livshistorie fra barn til voksen. Historien starter i barndommen, og folder sig ud i ungdommen i København i 1980’erne med kunstnerdrømme, stoffer, sex, musik og håbløse forelskelser. Vi følger hovedpersonens søgen efter identitet, kærlighed, grænser og tilhørsforhold. Men den handler også om at have svært ved at lære af sine fejltagelser. At blive ved med at møde drenge og mænd, der ikke er gode for en. Men hvem ved hvordan det ender? I 2007 udgav Mikkeline sin første roman, Gajolmanifestet, og var i den forbindelse i TV2 Lorry morgen-tv for at fortælle om bogen, og Politiken gav den fire hjerter og skrev: ”En sjældent underholdende og tankevækkende bog", mens Jyllands-postens anmelder skrev: ”Der er rock i sproget”. Mikkeline W. Gudmand-Høyer er uddannet på Kunstakademiet i København og Academy of Art College i San Francisco. Hun har selv lavet illustrationen til omslaget på denne bog.
HER ER MIN HISTORIE I EN NØDDESKAL:Jeg hedder Lille Bange Egern og jeg har ikke nogen ven. Det er alt for farligt. Jeg kunne blive BIDT. Men når jeg møder en potentiel ven, er jeg forberedt. Jeg har et navneskilt, en kam og en citron, så jeg kan give DET PERFEKTE FØRSTEHÅNDSINDTRYK.Alt går godt, indtil min plan tager en overraskende drejning, og pludselig bliver jeg forfulgt af et firbenet væsen! Vil jeg overleve det? Vil jeg virkelig få ven? LÆS MIT EVENTYR FOR AT FINDE UD AF DET … *ADVARSEL: Denne historie er ikke egnet for hvalrosser.Lille Bange Egern er en prisbelønnet serie af billedbøger, oversat til flere sprog og solgt i over 2,1 millioner eksemplarer. Nu er den endelig kommet til Danmark!
Viktor er lige fyldt 15 år og har fået en lillebror. Hans mor har været indlagt i flere uger efter fødslen. Der skete noget med hende på hospitalet, Viktor ved bare ikke hvad. Hans far er begyndt at drikke og miste besindelsen. Han er hele tiden henne på hospitalet og glemmer Viktors fødselsdag. Alt det med moren er omgivet af mystik, for Viktor kan mærke, at hans far ikke fortæller den fulde sandhed ... VED DEN YDERSTE SPIDS handler om venskab og spirende kærlighed, og hvad der sker, når man begynder at miste sig selv … Forfatteren Mads Heinesen har senest udgivet romanen 'Jeg er modig. Indtil bladene en dag forsvinder'. Hans arbejde med romanen VED DEN YDERSTE SPIDS er støttet af Kunstfonden og Autorkontoen. Forfatteren har også selv lavet omslaget.
Lille Pil er den eneste pige i en familie af drenge og mænd, og i den evige kamp mod sine storebrødre kan hun intet stille op. En dag, hvor Lille Pil har fået et blåt øje efter en brydekamp med sin ene bror, beslutter hun sig for at droppe klaverspillet og begynde til boksning. Inden længe er hun klar til sin første rigtige kamp, og inden den store boksekamp finder hun en overraskende besked i sin ene boksehandske… Lille Pil er en historie om at kæmpe for sin plads, en historie om familie og sammenhold og dét, at de vigtigste ting i livet nogle gange kan være de sværeste at tale om.Forfatter og illustrator Rémi Courgeon er født i 1959 i forstaden Choisy-le-Roi udenfor Paris. Han har gået på Ecole Estienne, (Skolen for visuelle udtryksformer). Han har skrevet og illustreret over 20 børnebøger og har selv tre børn. Til daglig arbejder han også i reklame- og forlagsbranchen. Lille Pil er oversat til flere sprog, og dette er første gang, en af hans bøger oversættes til dansk. Udmærkelser og omtale: I 2014 blev Lille Pil udvalgt som det franske bidrag til IBBY WORLD HONOUR LIST 2012-2014. I 2017 blev den udvalgt til New York Times 'Best illustrated books of the year'. "Et lille mesterværk, med mange analysemuligheder. Vil også kunne bruges i undervisningen på mellemtrinnet ... En smuk billedbog, som fortjener sin plads på bibliotekerne og skolerne..."Merete Trap, Dansk Biblioteks Center, materialevurdering"Billedbogen om Lille Pil er ren og befriende retro"★★★★ Steffen Larsen, Politiken"Courgeon tegner et kort, psykologisk portræt af en lille pige, der gennem indre styrke og et latent familiesammenhold skaber sine egne muligheder og sin egen lykke. Vi ser det udefra i glimt, men må i sidste ende selv samle brikkerne i en gribende og rørende fortælling, som man ikke glemmer lige med det samme. Bogen kan og skal anbefales."Janus Neumann, Bogbotten.dk "Der er mulighed for at diskutere både hardcore eksistentialistiske temaer, uoverensstemmelser i søskendeflokken og mere almindelige emner såsom hvad det kræver at kunne leve med sin familie."Birte Strandby, Bogvægten.dk "Virkelig god børnebog om Lille Pils viljestyrke, og følelsen af at være den mindste."8/10 stjerner, Boggnasker.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.