Guld og grønne skove af Jørgen Henneke Bog, Hæftet

Guld og grønne skove

- Københavnerplantagerne i Jylland

af
(Udvid)

I 1864 blev Danmark reduceret til et lilleputland – en tredjedel af landet forsvandt.Guld og grønne skove fortæller om landets mentale og fysiske genrejsning, som aldrig ville have fundet sted, hvis ikke nogle få, visionære ildsjæle havde taget sagen i egen hånd, overhalet politikerne indenom og vist vejen frem. En af de mest markante skikkelser i denne proces var Enrico Mylius Dalgas, der med Det danske Hedeselskab på få år skabte et helt nyt Danmarksbillede, bl.a. støttet af adelen og det københavnske storborgerskab. Denne overklasse investerede i enorme hedeområder, byggede pompøse villaer og slotslignende huse omgivet af smukke parkanlæg, og anlagde mægtige plantager på den sandede hedejord.Forfatteren Jørgen Henneke har udvalgt 18 store hede- og skovejendomme i Jylland: Vadsøgaard, Clasonsborg (nu Skarrildhus), Jeanette Plantage (Videvang), Klelund, Baldersbæk, Høllund Søgaard, Fromsseier, Gyttegaard, Utoft, Kongsø, Kolpengaard, Addithus, Løndal, Høvild, Højkol, Rye Nørskov, Allingkloster og Skramsø. Guld og grønne skove beretter om de magtfulde grundlæggere og deres pragtboliger og parker skabt af førende københavnske arkitekter og havearkitekter.Jørgen Henneke (f. 1939) er oprindelig uddannet bygningskonstruktør og merkonom i virksomhedsledelse. Han har gennem mange år arbejdet med ledelse i byggesektoren og byplanlægning i Danmark, såvel som i udlandet. Bygnings- og kulturhistorie, arkitektur og stilhistorie har altid haft Jørgen Hennekes store interesse. I de senere år har han skrevet en række kulturhistoriske artikler og nu også denne dejlige bog om københavnerplantagerne i Jylland.


  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788772459868
  • Indbinding:
  • Hæftet
  • Sideantal:
  • 480
  • Udgivet:
  • 12. December 2011

Andre udgaver:



Giv din bedømmelse

For at bedømme denne bog, skal du være logget ind.