Bag om Jeg vil ikke hade
Den 16. januar 2009, kun tolv uger efter deres moder døde af leukæmi, blev Izzeldin Abuelaishs døtre og hans niece dræbt, da deres soveværelse i familiens hjem i Gaza blev flået fra hinanden af israelske granater. Denne bog er en bevægende beretning om familiens tragedie og samtidig en livshistorie om Gaza-lægen, der behandler patienter på begge sider i konflikten.
Izzeldin Abuelaish er palæstinensisk læge og master i folkesundhedsvidenskab, født i 1955 i flygtningelejren Jabaliya i Gazastriben. Han er en internationalt anerkendt menneskerettighedsforkæmper og engageret fredsaktivist, der har viet sit liv til at forbedre vilkårene for kvinders og pigers sundhed og muligheder for uddannelse i Mellemøsten. Abuelaish har tre år i træk været nomineret til Nobels Fredspris.
"Jeg opfordrer alle til at læse denne vidunderlige bog."
– Daily Telegraph
"I denne bog udtrykker Dr. Abuelaish en bemærkelsesværdig vilje til tilgivelse og forsoning, som beskriver grundlaget for en varig fred i Det Hellige Land."
– Præsident Jimmy Carter
"Denne fortælling er en nødvendig lektie mod had og hævn".
– Elie Wiesel, Nobelpristager
Vis mere