Markedets laveste priser
Dag-til-dag levering

De bedste lydbøger får du hos bogreolen

Vi tilbyder et stort udvalg af billige lydbøger, fra de bedst sælgende titler i Danmark. Vi har ligeledes et bredt udvalg af danske lydbøger og helt sikkert den lydbog du leder efter. Vi tilbyder de bedste lydbøger inden for alle genre og vores udvalg bliver dagligt større. En lydbog er et fremragende alternativ til at læse en bog selv. Det giver mulighed for at nyde det bedste fra litteraturens verden, uanset dit læseniveau. Vi har derfor en lyd bog for alle medlemmer af familien. At lytte til en god lydbog kan gøres imens du kører bil, løber en tur eller når du laver mad – det er dig der bestemmer.

Vis mere
Filter
Filter
Genre
  • (5.000+)
  • (5.000+)
  • (3.000+)
  • (5.000+)
  • (174)
  • (281)
  • (4.000+)
  • (1.000+)
  • (5.000+)
Vis flere
Format
  • (4.000+)
  • (3.000+)
  • (47)
Sprog
  • (1.000+)
  • (5.000+)
  • (64)
  • (279)
  • (11)
  • (5)
  • (4)
  • (39)
  • (4)
Vis flere
Pris
DKK
Tag
  • (4)
  • (4)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
Vis flere
Sorter efterSorter Populære
Business og læring
  • af Torben Wiese
    73,95 kr.

    Torben Wiese har revideret sin bestseller Bryd vanen og nå dine mål, der handler om, hvordan vanetænkning ofte forhindrer os i at nå vores mål. Bogen lærer dig at sætte motiverende mål samt målrettet og systematisk at ændre dine vaner, så du når målene. Bryd vanen kan inspirere både virksomheder og private, der ønsker ikke blot at være forandringsparate men også at være innovative og forandringsskabende for dermed opnå bedre resultater.Den reviderede udgave af bogen inddrager nye emner som arbejdsglæde, Work Life Balance, stress og vanestyret kommunikation.

  • - Livets ligning
    af Chris MacDonald
    160,95 kr.

    HVORFOR bliver stadigt flere af os syge, stressede og angste, selvom vi aldrig har haft bedre muligheder for at stortrives, både fysisk og mentalt? Danmarks mest populære sundhedsformidler, humanfysiolog Chris MacDonald, har brugt de seneste 20 år på at grave i menneskets urgamle genetik og moderne videnskab for at finde svaret på dette vigtige spørgsmål. Denne bog er hans bud på en løsning – et monumentalt og meget personligt manifest fyldt med tankevækkende viden, humor og håb. Chris MacDonald forklarer, hvorfor vi gambler med en række naturlige forudsætninger for vores trivsel. Med sit legendariske fortælletalent fører han os langt tilbage i tiden til menneskets grundfjeld og til fjerne egne af kloden, hvor hverdagen er skruet anderledes sammen, og vi følger hans samtaler med verdens førende eksperter for at finde løsninger på de mismatch-problemer, vi har bragt os selv i.Chris MacDonald inspirerer os til at se på os selv og vores tilværelse med helt nye øjne og ruster os til at tænke anderledes. Han giver os mod til at sige fra, når verden omkring os bliver så skør og naturstridig, at den kan skade os, og til at træffe de valg i hverdagen, som er forudsætningen for vores trivsel. Ikke mindst når det gælder søvn, kost og motion.

  • - Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening
    af Niels Overgaard
    129,95 kr.

    Aldrig har vi været rigere og tryggere og haft flere muligheder her i den vestlige verden, men samtidig er mange plaget af stress, angst og depression. Nye spørgsmål kalder på svar:Hvordan finder du mening i en verden, hvor kampen for overlevelse er afløst af idéen om selvrealisering? Hvordan navigerer du i de nærmest uendelige mulighederog udfordringer, det moderne liv byder på?Der er forbavsende relevante svar på de spørgsmål i den stoiske filosofi, der har sin oprindelse i antikken. Gennem to årtusinder har den hjulpet mennesker til at håndtere alt fra paladsintriger til krigsfangelejre.I bogen vil du på en jordnær, underholdende, provokerende og praktisk anvendelig måde blive introduceret til den stoiske filosofi. Journalist Niels Overgaard opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden, og du vil blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, smartphones, et travlt arbejdsliv og irrationel terrorfrygt på en måde, der giver dig mulighed for et liv med sindsro, frihed og mening. Men vær forberedt: Det er ikke en filosofi , der stryger dig med hårene.DET HELE HANDLER IKKE OM DIG er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine pinagtige erfaringer fra et anti-stoisk liv og fortæller om, hvordan han i dag forsøger at omsætte filosofi en til handling i både arbejds- og privatlivet.

  • - Og bliv klogere på dig selv og dit barn
    af Fie Hørby
    73,95 kr.

    Det lyder som en provokation. Og det er det også. Vi opdrager stadig vores børn efter nogle principper; der har rod i et børnesyn og en tid; der for længst er forbi. Det er bevist; at den ”gamle” opdragelse ikke virker og er skadelig for børns læring og udvikling.Familieterapeuten Fie Hørby tager fat der; hvor Jesper Juul og Det kompetente barn slap. Hun viser dig en ny og revolutionerende måde at være forælder på, som indebærer at du lægger den gamle opdragelse på hylden og tør vise, hvem du er. Det er nemlig det; der skal til for; at du kan blive hørt. Og dét; der skal til for at skabe en stemning og et familiemiljø; hvor børn virkelig kan vokse og trives – helt inde i sjælen.I bogen kan du bl.a. læse om:- Hvorfor ”tonen” er den oversete faktor i familien; og hvordan det kan skabe mirakler; når I bliver opmærksomme på; hvilken stemning I sammen skaber hjemme hos jer.- Hvordan du kan lade dit barn folde sig ud på sin egen måde – og ikke din. Når du dropper moral; kritik; løftede pegefingre og skæld ud og i stedet viser dine personlige grænser; sætter du dit barn fri til at være den; det er.- Hvordan du kan være en autoritet uden at være autoritær og undgå; at dit barn føler sig krænket. Den autoritære kan finde på at maskere sin anklage som et spørgsmål: ”Hvad sagde jeg til dig om at kravle på skuret; unge mand?” Når du i stedet bruger din autoritet; siger du: ”Jeg vil gerne have; du kommer ned fra skuret nu!”- Hvordan du tackler; når dit barn græder; eller bliver så voldsomt vredt; at du mest har lyst til at gå. Det gør du ved at tage dit barn alvorligt og ikke ved at skælde ud og komme med formaninger.- Hvorfor du skal lade være med at være dommer i dine børns konflikter; men i stedet være formidleren; der lærer dem at løse konflikterne på egen hånd.Fie Hørby er mor; familieterapeut; forfatter; foredragsholder; lærerinde; klummeskribent; stifter af KlubMOR og udtaler sig ofte i diverse medier. Hun er medforfatter til bogen ”Om teenagere for forældre” (2008).

  • af Kim Faber & Janni Pedersen
    49,00 kr.

    Vinder af DET DANSKE KRIMINALAKADEMIS DEBUTANTPRIS 2020.Alle i dansk politi ved, hvem Martin Juncker er. En af landets bedste drabsefterforskere, godt gift, far til to. Men Juncker har trådt ved siden af, er blevet forflyttet og befinder sig nu i en lille sløv provinsby på Sydøstsjælland. Han skal lede en ny lokalstation og kan samtidig tage sig af sin gamle demente far. Det burde være udramatisk, men så lander en spektakulær drabssag på hans bord. En mand bliver fundet myrdet, og konen er forsvundet. Ingen har set noget, der er ingen spor at gå efter, intet åbenlyst motiv. Junckers tidligere makker Signe Kristiansen er stadig i sit vante job i København. Hun ser frem til en rolig jul sammen med sin familie, da en kraftig bombe springer på et julemarked i Indre By. Signe står i spidsen for jagten på gerningsmændene, men sporene ender hurtigt blindt – indtil hun får et tip, der trækker sagen et sted hen, hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.Journalistparret Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken debuterede i 2019 med denne stærke og medrivende kriminalroman om terror, ondskab og magtesløshed i et Danmark, der er ved at fryse til.Skrevet med fintunet præcision og befolket af levende mennesker med virkelige problemer i et nutidigt Danmark i flammer. Læs den! - Jesper Stein

  • af Tanja Fievé Eskesen
    152,95 kr.

    Dette er fortællingen om arven i de kvindelige slægter – hvor lys, skygger, sår, kærlighed og frygt gives videre generation efter generation, indtil en kvinde SER slægtens arv, vælger at gøre op med den og dermed tager ejerskab over sin kraft. Det er en fortælling om mor-datter relationer, der ikke er kærlige eller velfungerende. Om rovdyr og usunde mødre, der ikke magter at elske deres døtre, og om døtre, der derfor tilføjes store sår.Uanset om du kan lide det eller ej, er du din mors datter. Det kan være din opvækst har tilføjet dig et dybt mor-sår, og du livet igennem har kæmpet for at komme fri af din mors skygge.Måske har du som Snehvide været udsat for angreb og forgiftede æbler fra din mor, som har givet dig en tvivl på din egen eksistens og kraft.Men at have en destruktiv og giftig mor giver dig også muligheden for at drage dybt ind i mørket, forbinde dig med din kraft og blive fri. (Omslagsillustrationen viser den ufrie datter med det forgiftede æble. Visdomslyset og kraften skinner på hende fra kraniets dyb.)

  • - Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden
    af Morten Münster
    116,95 kr.

    Barack Obama brugte det som sin hemmelige konkurrencefordel til at vinde to valg. Virksomheder som Google, Amazon og Novo Nordisk bruger det til at skabe innovation, øge compliance, forbedre arbejdsmiljøet og sælge flere produkter. Og succesfulde ledergrupper i C20-indekset er begyndt at bruge det som deres foretrukne strategiske greb.Men hvad er det for en indsigt, der her er tale om? Svaret er adfærdsdesign. Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Faktisk modarbejder vi menneskets biologi og psykologi, når vi insisterer på, at gode argumenter, brændende platforme, klassisk change management, pjecer, kampagner og fællesmøder er vejen frem.Obama, Google og alle de andre har i stedet anvendt en evidensbaseret tilgang til at ændre adfærd, og når du har læst Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag, kan du også gøre den til din. I bogen omsætter Morten Münster de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som sulter efter alternativer til de gængse virkemidler.

  • af Pia Callesen
    64,00 kr.

    Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.

  • af Mette Louise Holland
    71,00 kr.

    ”Dit selvhelbredende sind” bygger på en forståelse kaldet The Three Principles, The Inside-Out Understanding eller Innate Health - De tre principper - der i disse år bevæger sig igennem lande som USA, Canada, Australien, England, Skotland, Spanien, Norge og Sverige. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder efter disse enkle, men dybtrækkende principper. I bogen deler hun denne nye forståelse af de fundamentale grundprincipper, der ligger bag alle menneskers sind og skaber vores individuelle oplevelse af livet, øjeblik for øjeblik. Samtidig deler en række helt almindelige mennesker deres forandringshistorier. Mennesker, der alle er blevet mere frie, livsglade, som hviler i sig selv og er meget mere nærværende, efter de har opdaget en simpel, ny forståelse af deres eget sind. Bogen indeholder interviews foretaget af Mette Brink.

  • - Fortalt af Stephen R. Covey
    af Stephen R. Covey
    116,95 kr.

    7 gode vaner rummer en hel særlig livsfilosofi, der vil ende med atforandre dit liv. 7 gode vaner gør det komplicerede forståeligt, gør detmuligt for dig at få ryddet op i gamle handlemåder og beskriver nye vaner,som gør dig i stand til at skabe en anderledes og mere effektiv måde attænke, handle og tale på.Med Stephen R. Coveys essentielle råd kan duudnytte dit fulde potentiale, få et rigere liv og mere succes på arbejdetog privat – til glæde både for dig selv, din familie og dine kolleger.Livsvisdom og -filosofi til dig med mod på livet. Denne danske lydbog er baseret på Coveys egen forkortede lydbogsudgave, som er en af de mest populære lydbøger på det amerikanske marked.

  • af Charlotte Bøving
    162,95 kr.

    Hun er kendt som den læge, der både i sin praksis og på TV (DR’s Lægen flytter ind) kæmper imod overvægten i de danske familier. Charlotte har hjulpet mange danskere – store som, små – til et nyt liv uden overvægt ved at give dem et kærligt wakeup-call. Charlotte Bøving står bag bestselleren Jeg lever med en udløbsdato, der har solgt + 20.000 eksemplarer. At kvitte overvægten handler ikke kun om at holde op med at kværne flødeboller og chips og lette sig fra sofaen. Det handler om at indse, at der ofte bag overvægten er nogle mekanismer og følelser, som man kan arbejde med og slippe fri af og dermed omlægge livet. Charlotte giver et kærligt puf videre til et liv i kropslig balance, hvor win-win er, at når overvægten forsvinder, bliver man også et gladere menneske. Bogen er bygget op om erfaring, råd, tips og tricks.

  • af Pia Callesen
    64,00 kr.

    Uro, tankemylder, hjertebanken, søvnproblemer og psykisk smerte er blandt de symptomer på angst, som op mod 400.000 danskere dagligt generes af. Angst og angstsymptomer er blevet en folkesygdom, som i årtier er forsøgt behandlet af psykologer og andre terapeuter gennem samtaler om og bearbejdning af traumer, frygt og svigt. Behandlerne har opfordret til at vende fokus indad, til at konfrontere angsten og til at omstrukturere tankerne for at finde indre ro.I Grib livet – slip angsten gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst. Helt op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 sessioner. Den overbevisende forskning bag metoden viser, at den meget brugte selvanalyse og ’mærken-efter’ er en helt forkert måde at gribe angst og angstsymptomer an på. Faktisk har det den modsatte effekt – den vedligeholder angsten. Forklaringen er, at det menneskelige sind regulerer sig selv, hvis det får fred til det. Også stærke følelser som panik og angst er forbigående, medmindre vi holder følelserne i live ved at bekymre os i overdreven grad og bruge alle vores kræfter på at bekæmpe dem.I bogen viser Pia Callesen med konkrete eksempler, hvordan bearbejdning af bekymringer kan have negativ effekt og føre til angst, og hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til følelser og bekymringer på en måde, der lader angsten forsvinde, så vi igen får overskud og lyst til at gå ud og gribe livet!

  • af Marie Kingston
    144,95 kr.

    Denne bog er en enkel og konkret guide til at overvinde stress. Den indeholder:• Førstehjælp til dig, der går på arbejde med stresssymptomer• Førstehjælp til dig, som er sygemeldt med stress• Førstehjælp til dig, der er tilbage på arbejde efter en sygemeldingI bogen viser psykolog Marie Kingston trin for trin, hvad den stressramte selv kan gøre. Hun viser også, hvordan samarbejdet med lederen og arbejdspladsen kan spille en vigtig rolle for et velafbalanceret arbejdsliv.

  • af Ulrik Uggerhøj
    29,95 kr.

    De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj og Andrea synger, at tid "er noget mærkeligt noget", og derfor selv Albert Einstein skulle bruge to relativitetsteorier til af få hold om den. Det er da godt, vi har Ulrik Uggerhøj, fysiker ved Aarhus Universitet, til at hjælpe os ud af vores sorte hul, hvorfra ikke engang lys ellers kan undslippe. - Men hvad er klokken mon i et sådant et?

  • - Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv
    af Morten Albæk
    116,95 kr.

    I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet.Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv. 

  • af Rikke Hertz
    111,95 kr.

    Folk venter i fire år på at komme til hos Rikke Hertz, der arbejder som spirituel erhvervsrådgiver. Rikke er kendt for programmet Nærkontakt og står også bag biografien Spirituel – din sjæl kan lede dig til succes.Vi ønsker alle at være lykkelige. Efter Rikke Hertz’ mening er lykken en menneskeret, og du skal gøre, hvad du kan, for at omgive dig med mest mulig lykke livet igennem. På den måde kan du nemlig give mere af dig selv til andre.Når vi lever i overensstemmelse med karmaloven, lader os guide af synkronicitet og har modet til at tro på, at der er en dybere mening med det hele, skaber vi rammerne for et liv, hvor alting går op i en højere enhed.Rikke Hertz folder de tre spirituelle kernebegreber ud – karmalov, synkronicitet og mod – og lærer os kunsten at give alting videre, så lykken hele tiden cirkulerer. Og har du først fået øjnene op for det karmiske regnskab og lært at integrere det i dit liv, giver det pludselig meget mere mening at stå ud af sengen om morgenen.

  • - forstå tilknytningens kunst
    af Mette Carendi
    145,95 kr.

    Forældreskabet er midt i et paradigmeskifte.Når først, du er blevet forældre ser din verden helt anderledes ud. Alles øjne er med ét rettet på dig og din rolle som forældre; institutioner, skoler, familie, venner, andre offentlige instanser – sammen med alle dine egne følelser, om du har en traumatiseret barndom med i bagagen eller ej. Opgaven som forældre er maksimalt presset. Uanset hvilke forældre børn har, vil deres forældre rigtig meget. Men mange forældre frakobler sig selv til barnet, når konflikter og voldsomme begivenheder opstår. Tænd for forbindelsen – forstå tilknytningens kunst, forklarer på fineste vis om hvordan vores skyld og skam, sorg og smerte som mennesker kan vendes til samhørighed og kærlighed. Og om, hvordan vi som forældre kan bruge og forstå konfliktfyldte situationer til at knytte os til vores børn, i stedet for at vende os fra dem og dermed os selv. - Jeg vil gerne lære forældre, at bruge de svære situationer med deres børn, til at trække dem til sig og ikke gøre afgrunden dybere, siger Mette Carendi, cand. mag i psykologi og forfatter til bogen. Mette Carendi bor i Lejre sammen med sin mand, Aleksander, og deres søn, Oliver. Hun er cand.mag. i psykologi og har virksomheden Human Emotions, hvorigennem hun afholder foredrag og workshops, ligesom hun tilbyder konsultationer. Mette er rådgiver, forfatter og foredragsholder og har drevet Human Emotions siden 2012. Mette er forfatter til bøgerne Harmoniske unger (2015) og Tænd for forbindelsen (2019).

  • - Du ser det, du ser efter
    af Mikael Kamber
    129,95 kr.

    Verden har brug for mere taknemmelighed. Sådan lyder budskabet i denne velunderbyggede og samtidigt personlige bog, hvor Mikael Kamber fortæller om en af verdens bedste vaner: 3 gode ting. 3 GODE TING er en simpel vane, hvor man hver dag noterer sig det, der var godt i løbet af dagen. Det handler ikke om at lukke øjnene for de negative ting, men om at skærpe blikket for alt det, der er værd at bygge på, og som gør livet værd at leve. 3 GODE TING er en særdeles veldokumenteret metode, som kan bruges af alle. På arbejdspladser og i privatlivet. I gode tider og i svære tider. Og en »advarsel« inden du læser bogen: Når du først er gået i gang med at gøre 3 gode ting til en del af din hverdag, får du ikke lyst til at holde op igen.

  • af Lars Tvede
    160,95 kr.

    Lars Tvede afslører, hvad der kommer til at præge udviklingen de kommende år.Det er svært at spå om fremtiden – men det er ikke umuligt. Som finansiel investor og som iværksætter er Lars Tvede afhængig af at kunne forudsige udviklingen, og i Supertrends løfter han for første gang sløret for, hvordan han gør det. For hvis man skal kunne lægge planer ud over den helt kortsigtede fremtid, er det nødvendigt at vide noget om drivkræfterne i verden.I bogen præsenterer Lars Tvede sit vigtigste redskab, 50 tommelfingerregler, der – især når man kombinerer dem – peger målrettet fremad. Han fortæller også om sociale algoritmer, logiske kædereaktioner og fremskrivninger og om de mentale barrierer, der ofte står i vejen, når vi prøver at blive klogere på, hvor verden er på vej hen. Endelig afslører han, hvad han tror på kommer til at præge udviklingen i de kommende årtier. Det er en fremtid præget af vilde teknologier, overraskende trends og en række forbløffende vendepunkter – for verden er på vej et andet sted hen, end mange tror.

  • af Charlotte Bøving
    162,95 kr.

    Hele Danmarks læge – kendt fra DR’s Lægen flytter ind – trækker på egne erfaringer fra opvæksten med en psykopatisk far og sit virke som læge, når hun giver gode råd og skaber forståelse for den vrede, fysisk såvel som psykisk, som mange ligger under for i en presset tid. Vredeshåndtering er et fokusemne i dag. Med bogen viser forfatteren en vej ud af et liv domineret af negative følelser. Charlotte Bøving står bag bestselleren Jeg lever med en udløbsdato, der har solgt + 20.000 eksemplarer. Vreden har vi alle i os. Den er en naturlig del af følelsesregisteret. Hos Charlotte Bøving har den altid haft for fremtrædende en plads. Engang troede hun, at målet var at slippe af med den. Men sådan er det ikke. Det er ikke muligt at ændre personlighed. Vreden er i og med hende alle dage. Men hun har lært at mærke den, styre den, bruge den fornuftigt og ikke lade sig overrumple af den. For at få det bedste fra vreden, kræver det først og fremmest en erkendelse af, at den er der, men også hvorfor. Dernæst skal man være villig til at arbejde med den.Det ér muligt at: - styre vreden, når den er i snor, er det dig, der bestemmer- få det bedste fra vreden, hvis man kender dens slagsider og potentialer- tæmme den indre løve og sætte helt nødvendige grænser og nå sine mål

  • af Silas Holst
    145,95 kr.

    For enden af regnbuen er en bog om en regnbuefamilie. Det er en bog om at være far. Og om hvordan man får dit, mit og vores til at passe sammen, når man er tre forældre og seks bedsteforældre. Silas Holst fortæller medrivende og bevægende om at leve i nuet med forelskelse, regnbuebørn, stor kærlighed og familieidyl og om at blive knust på grund af skilsmisse og skulle finde nye deleordninger oveni de allerede eksisterende deleordninger.Det er således også en bog om at overleve og grave sig fri af mørket mod lyset. Om at lave sine egne regler. Bogen er en beretning om, hvordan Silas Holst og hans daværende mand, Johannes Nymark, og Silas’ heteroveninde, Louise Mahnkopf, i 2013 besluttede sig for at få et barn sammen, og hvordan det rent praktisk kunne gennemføres at skabe et barn og leve i en regnbuefamilie. Silas fortæller sin personlige og rørende historie om at opnå drømmen om at blive far og få en familie og giver samtidig en masse råd og information til andre om, hvilke tanker man evt. bør gøre sig, inden man får en moderne familie, hvad der kan være af praktiske udfordringer, regler m.v. Han giver svar på nogle af de spørgsmål, han selv gik og tumlede med, da de skulle have deres første barn. For enden af regnbuen er for alle, uanset om man er hetero-, homo-, bi-, transseksuel … eller noget midt imellem. Det er en stærk bog, der giver stof til eftertanke, hvad angår tolerance, mangfoldighed og næstekærlighed.

  • af Svend Brinkmann
    145,95 kr.

    Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa.På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed.Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.

  • - Da Danske Bank blev centrum i verdens største hvidvasksag
    af Michael Lund, Simon Bendtsen & Eva Jung
    116,95 kr.

    Beskidte milliarder er historien om den skandale, der rystede Danmarks ældste og største bank i dens grundvold, kostede ledelsen jobbet, halverede aktiekursen og plettede Danmarks ry internationalt.Bogen tager læseren med fra sagens spæde begyndelse, da Danske Bank får de første lyssky, men indbringende russiske kunder i filialen i Estland – samtidig med at både banken og myndighederne i Danmark modtager de første advarsler om ulovlighederne.Vi kommer tæt på nogle af de kriminelle og korrupte bagmænd og deres kreative metoder til at hvidvaske milliarder fra forbrydelser gennem de store banker. Og vi følger med på nærmeste hold inde fra kontorerne i Danske Banks hovedsæde, da skandalen eksploderer i medierne og på kort tid bliver kendt kloden over som verdens største hvidvasksag.Beskidte milliarder er skrevet af de tre undersøgende journalister på Berlingske, der tålmodigt og grundigt afdækkede sagen over en periode på to år. Undervejs får vi et indblik i deres journalistiske metoder og overvejelser – blandt andet om, hvordan man med krypteret kommunikation og hemmelige møder beskytter kilder, der risikerer at blive myrdet for at tale med en journalist.

  • - Sådan skaber du en succesfuld abonnementsforretning
    af Andreas Dirksen
    129,95 kr.

    Skab en succesfuld abonnementsforretning i 20 enkle trin. SIGN UP er Andreas Dirksens udførlige guide til, hvordan du skaber en succesfuld forretning med abonnements fordele. Bogen giver dig gode råd og gennemgår de 20 vigtigste trin, som ruster dig til at kaste dig ud i et abonnementseventyr. Samtidig er SIGN UP historien om, hvordan det lykkedes for Andreas Dirksen at få succes med millionforretningen Plusbog, en nyskabende bogklub, som ruskede op i den danske bogbranche.

  • - Lær at forstå dem, du ikke kan forstå
    af Thomas Erikson
    145,95 kr.

    En af de hyppigste årsager til konflikter er dårlig kommunikation OMGIVET AF IDIOTER lærer dig at blive bedre til at kommunikere både i dit arbejde og i dit privatliv. OMGIVET AF IDIOTER byder på en række forfriskende aha-oplevelser” – og sandsynligvis også nogle åh nej-oplevelser”. Når du har læst denne bog vil du forstå, hvad folk omkring dig virkelig mener. Du vil helt sikkert få reduceret mængden af idioter i dine omgivelser. Har du nogensinde diskuteret med din partner og følt, at i gik fuldstændig skævt af hinanden? Eller har du prøvet at forlade et møde med en følelse af, at du slet ikke forstod de andre i lokalet? Eller oplever du, at visse mennesker aldrig forstår dig, uanset, hvor klart du udtrykker dig? OMGIVET AF IDIOTER beskriver underholdende og konkret et af verdens mest udbredte redskaber til analyse af menneskelig kommunikation. Med en videnskabelig forankring præsenterer bogen, gennem en række eksempler fra hverdagen, et værktøj, der kan hjælpe læseren med at forstå forskellige måder at kommunikere på. Den udpeger en af de mest almindelige årsager til konflikt i hverdagen – dårlig kommunikation. Og den giver dig, læseren, svaret på spørgsmålet: hvad gør jeg ved det? DiSC-profilanalyse giver indsigt i menneskers adfærd i bestemte situationer og bliver brugt verden over til: • Rekruttering• Lederudvikling• Medarbejderudvikling• Coaching og personlig udvikling• Salgstræning og kundehåndtering• at forstå dine børn• at lære dine børn at rumme andre børn”Omgivet af idioter” er indlæst af Peter Bøttger i 2017 for Hoi Forlag hos AV Forlaget / Swann studio

  • - Hemmeligheden
    af Rhonda Byrne
    73,95 kr.

    The Secret - Hemmeligheden er et imponerede opbud af spirituelle lærere, forfattere og pionerer inden for management, økonomi, lægevidenskab, psykologi, videnskab, historie og samliv - 29 i alt. Fra hver deres vinkel og med hver deres erfaringer præsenterer de Hemmeligheden: Lige tiltrækker lige, som er den naturlov vi er underlagt på det energetiske plan - man kunne kalde den det åndelige svar på tyngdeloven. At lige tiltrækker lige betyder, at det vi udsender, får vi tilbage. Fokuserer vi på det, vi er utilfredse med, får vi mere af det samme, og fokuserer vi på det, vi er tilfredse med, får vi mere af det samme. Det er hørt før, men er her serveret på en ny og meget overbevisende måde af en gruppe mennesker, der har erfaret det i deres eget liv og klaret sig strålende på alle planer.Bogen ligger meget tæt på filmen The Secret.

  • - Overbevisningens biologi: De mirakuløse kræfter i bevidsthed og stof
    af Bruce Lipton
    73,95 kr.

    Videnskaben om hvordan tanker styrer vores livIntelligente celler er et banebrydende værk inden for den nyere biologi. Den internationalt anerkendte cellebiolog, Bruce Lipton, har i mere end 20 år forsket i de mekanismer, hvorigennem celler modtager og behandler information, og i Intelligente celler formidler han denne nye videnskab, kaldet epigenetik, på seriøs, humoristisk og tilgængelig vis, illustreret med tegninger og eksempler fra hverdagen.Bruce Liptons forskning viser, at gener og dna ikke, som tidligere antaget, styrer vores biologi; dna bliver i stedet styret af signaler uden for cellen, det vil sige det indre miljø, vi selv skaber blandt andet gennem de energimæssige budskaber, der udgår fra vores positive og negative tanker - hjernefunktionen har således afgørende indvirkning på kroppens celler og ændring af underbevidste og begrænsende overbevisninger skaber derfor grobund for et gunstigt vækstmiljø.Intelligente celler giver en ny forståelse af forbindelsen mellem krop og sind og kan få vidtrækkende konsekvenser for vores helbred og udviklingsmuligheder. Det er, som om Bruce Lipton afdækker det længe savnede forbindelsesled mellem stof og bevidsthed og åbner dørene til en ny livsopfattelse, som kan aktivere de mirakuløse kræfter i bevidsthed og stofBruce Liptons videnskabelige indsigt har ændret hans personlige liv. Hans dybe forståelse af cellebiologien indbefatter eksistensen af en udødelig ånd. Han har oplevet, at hans fysiske velvære er blevet styrket og at kvaliteten og karakteren af hans daglige liv er blevet væsentlig øget.

  • - Da jeg mødte depressionens dæmon
    af Peter Øvig Knudsen
    145,95 kr.

    I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler.Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader.Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling.Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.

  • af Hella Joof
    94,00 kr.

    Hella Joof puster nyt liv i de gamle fortællinger fra Bibelen, når hun fortolker og digter og trækker paralleller til i dag. Undervejs kommer hun dejlig vidt omkring emner som armhulehår, omskæring, overspringshandlinger, gamle mænd med unge kvinder, stening, ekstremsport, ligestilling, sex, hvordan badminton opstod osv."Båven om Gud" er Hella Joofs charmerende fortælling om, hvordan det hele begyndte. Gud, som er en sød gammel mand med hentehår, savner kærlighed i en grad, der fører til Big Bang og skabelsen. Han skaber verden, som vi ikke længere kender den, og han skaber Adam og Eva og dermed hele menneskeheden. Da Adam og Eva spiser af æblet og efterfølgende som selvpålagt straf beslutter at forlade Paradiset, er han nødt til at sætte dem fri. Og så begynder balladen, for så er det ikke længere Gud, der laver reglerne.Med fortvivlelse iagttager Gud, hvordan menneskene forvalter den frie vilje og gang på gang gør sig selv og hinanden ondt. Det er, som om de har glemt, at kærlighed er det vigtigste af alt, og ondskab blot et råb om - kærlighed.Hella Joof (f. 1962) er en dansk filminstruktør, skuespiller og komiker. Hun er blandt andet kendt fra det populære børneprogram "Bullerfnis", komediegrupperne Lex & Klatten og Det Brune Punktum samt for filmen "En kort en lang", som blev hendes debut som filminstruktør. Hella Joof er uddannet skuespiller fra Odense Teater og har efterfølgende studeret teologi på Københavns Universitet.

  • af Jørgen Lange Thomsen
    73,95 kr.

    De fleste genkender nok ordene coroner og retsmediciner fra Hollywood-film, TV-serier og krimier. Men hvad indebærer denne titel egentlig – og hvor går grænsen mellem fakta og fiktion? Hvornår bliver underholdning vægtet højere end sandhed?I Liv og Død svarer en af verdens førende retsmedicinere og professor emeritus Jørgen Lange Thomsen på disse spørgsmål ved at genfortælle nogle af de mest interessante og grusomme sager fra sin mangeårige karriere.Der er hverken mangel på underholdning eller sandhed, når han beretter om en dag i en retsmediciners liv. Men det er ikke en bog for sarte sjæle, for en retsmediciner ser alt.

Billig Lydbog online

Når du vælger at hente din lydbog online, så vælger du den nemmeste løsning. Du får med det samme en mail, således du hurtigt kan downloade din lydbog til din telefon, tablet eller lign. Du kan derfor lytte til din næste bog med kun få klik og til en fantastisk pris. Hos bogreolen sikrer du dig gode priser, god service, stort udvalg og hurtig levering - således du nemt kan komme i gang med at lytte til de bedste lydbøger.
Vi har hos bogreolen billige, danske og de gode lyd bøger – oftest en kombination af de tre. Derfor er du hos os sikret den bedste lytte oplevelse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.