dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Lydbøger: Biografier

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Biografier
  • af Bent Isager-Nielsen, Stine Bolther & Hans Petter Hougen
    139,95 - 1.379,95 kr.

    De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser. Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død – samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager. Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

  • af Kaare Sørensen & Michael Bundesen
    133,95 - 168,95 kr.

    Han var ”Bonden”, forsangeren for hele Danmarks Shu-Bi-Dua. Men også Michael, der aldrig lod ugebladene komme tæt på.Nu fortæller Michael Bundesen for første gang, hvorfor han i årtier holdt privatlivet for sig selv og ikke inviterede danskerne ind bag hækken i villaen nord for København. Dette er den ufortalte historie om bagsiden af berømmelsen. Og om den dag i 2011, da to blodpropper tog Michael Bundesen væk fra de danske scener og sluttede eventyret Shu-Bi-Dua.Michael Bundesens selvbiografi er dog først og fremmest en begejstret beretning om tiden i 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne med vanvittig, eksploderende energi i drengeklubben Shu-Bi-Dua. Nationalbandet, der skabte nogle af vores mest elskede sange, mens de bag scenen flere gange var på randen af totalt kollaps. Det er en bog om en nørdet knægt fra Taarbæk, der altid vidste, at lige præcis han skulle være Danmarks Elvis. Om at perfektionere kunsten at læse publikum og give dem præcis, hvad de ønsker. Om at blive det bedst sælgende band i Danmark nogensinde. Om at stå på scenen i Tivoli i voksenble og grine dybt i maven. Om at have svært ved at stoppe det hele. Og om de forbandede blodpropper, der tvang ham til det.

  • af Susse Wold
    188,95 kr.

    Efter sin store succes for 10 år siden med erindringsbogen Fremkaldt udkommer Susse Wold nu med en ny bog. Den nye bog kalder hun for Bevægelse. Her fortæller Susse Wold om de ting, hun har foretaget sig, som har givet hende de helt store grænseoverskridende ydre og indre oplevelser. Med humor og indlevelse fortæller hun om sit brogede liv både på Hawaii, rundt om i verden og i Danmark. Vi er med hende på udfordrende selvudviklingskursus i regnskoven. På safari i Kenya, hvor hun sidder fast i mudder omgivet af løver. Alene i ørkenen med en mand, der har klap for øjet og pistol i bæltet. Til begravelse ude på Stillehavet, hvor delfiner og hajer medvirker. Vi følger hende i arbejdet med filmen Jagten, som ender med en bizar oplevelse i Cannes, da filmen næsten bliver væk i en regnstorm. Hun fortæller om at bringe sin internationale forestilling om H.C. Andersen ud til publikum i både Herning og Hokkaido. Vi oplever hende i Japan, hvor hun læser eventyr højt for landets kronprins og besøger et hemmeligt tempel i bjergene. Hun fortæller også om de svære ting, som da hun for få år siden troede, at hun havde en alvorlig hjertesygdom. Læseren bliver taget med på den indre rejse, som hun bliver tvunget ud på, da en nær ven drukner sig i Stillehavet. Med samme humor og lethed som i sin første bog deler hun sin livsfilosofi og sine tanker om det at blive gammel. Vi er også med, da hun en morgen på Hawaii får besked om, at en nordkoreansk atombombe er på vej for at udslette øerne. Til sidst stiller Susse Wold sig selv alle de nærgående spørgsmål, som hun forestiller sig, at mange har villet kende svarene på. Bevægelse handler om, hvor vigtigt der er at bringe sig ud i situationer, som flytter én. Den er historien om kærlighed, tab, og om, hvordan man bestemmer sig til at tage ti år til. Susse Wold er uddannet fra Teaterskolen og har siden været en af det Kongelige Teaters førende skuespillerinder. Susse Wold har dog været tilknyttet en række andre teatre og har spillet utallige hovedroller af vidt forskellig art, fra tragedier over musicals til lystspil og farcer - såvel i teatret som på film. Siden 1985 har Susse Wold været præsident for AIDS Fondet, blev i 2004 udnævnt til H.C.Andersen-ambassadør, er udnævnt som Ridder af Dannebrog og har desuden modtaget en række hæderspriser for sine skuespillerpræstationer. Susse Wold er forfatter til sin egen biografi Fremkaldt (2008) fra Politikens Forlag.

  • af Michelle Obama
    64,95 - 139,95 kr.

    I kender hende selvfølgelig allerede. Michelle Obama er en ganske særlig kvinde. Hun blev elsket for sin rolle som USAs førstedame, hvor hun viste, hvordan en præsidents hustru kan være med til at forandre verden. Det var fra denne position, den inspirerende kvinde etablerede sig som intelligent og passioneret fortaler for kvinder og piger – ikke blot i USA, men også i hele verden. Hun stod ved sin mands side gennem USAs krisetider, og hun formåede at bevare begge ben på jorden og hjertet på rette sted. Som det hele menneske, hun er, har hun vist verden sine dansetrin, sit sangtalent og sin humor, som er blevet udfoldet i samspil med journalister fra diverse tv-shows. I MIN HISTORIE inviterer hun læseren helt ind og byder på erindringer og betragtninger fra livet før Det Hvide Hus. Hun fortæller om sin barndom, om livet som karrierekvinde og om at finde balancen mellem moderskab og arbejde. Hendes fortælling leveres med den ærlighed og humor, der kendetegner den forbilledlige kvinde.

  • - En gangsters udvej. Nedim Yasars historie
    af Marie Louise Toksvig
    133,95 kr.

    FØR NEDIM YASAR VAR FYLDT 10 ÅR, HAVDE HAN BESLUTTET SIG: HAN VILLE VÆRE GANGSTER.Nedim ville have magten, æren og pengene. Og som barn i betonblokkene på Københavns Vestegn i 1990’erne kunne han finde alle de rigtige læremestre i rocker- og bandemiljøet lige uden for sin gadedør. Han lærte at svindle, true og afpresse, inden han kastede sig ind på det lukrative hashmarked. Han opbyggede sit ry og sit netværk i de kriminelle miljøer i og uden for fængslerne. Som præsident i sin egen bande og direktør i sin egen rygerklub nåede han barndommens mål. Først da opdagede han, at der fandtes en anden vej.I denne bog følger journalist Marie Louise Toksvig Nedim Yasars opstigning i bandemiljøet. Det er en beretning om kammerater og krig, forretninger og fængsler – og om de utallige uskrevne regler, der regulerer både vold og magt i de kriminelle parallelsamfund. Det er en historie om gangsterlivets grundskole.Om ærgerrighed og livsfarlige æresbegreber. Og om ghettodrengen, der måtte kappe alle rødder, da han endelig søgte vejen ud.

  • af Puk Elgård
    94,95 - 206,95 kr.

    Puk Elgård fortæller i denne rørende selvbiografi og hyldest til livet, historien omkring det at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med en overskyggende angst, og ikke mindst om at bryde tabu og tavsheden omkring en udfordrende barndom og opvækst. Men også hvor livsvigtig en beslutning at om vælge sin egen vej og bryde et dårlige mønster er. Samtidig er  Se mor, jeg danser også en hyldest til livet. Den fortæller netop om den tro Puk havde og har på, at man KAN bryde ud og finde sin egen vej på trods af en udfordrende barndom.,Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia,  var lægernes eneste råd til det ulykkelige forældrepar: "Få et andet barn med det samme."  Ramt af stor sorg, ser forældrene lægens råd som en mulighed ud af den store skygge som lå over dem, og ganske kort efter begravelsen, blev Puks mor gravid, og Puk om til verden som det hun selv omtaler som et erstatningsbarn. Da Puk er kun 6 år gammel, opdager hun sandheden om sin afdøde søster, og påtager sig i en alt for tidlig alder opgaven med at holde familien på fode, i den store sorg som stadig overskygger familien. Men sorgen havde slået dybe revner i det fundament som skulle være for en lykkelig og velfungerende familie. Derfor er Puk og hendes bror Claus' opvækst dybt præget af begge forældres store forbrug og af alkohol og piller, samt farens voksende ludomani, samtidig med en mor hvis psyke var skrøbelig.. Puk Elgård har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder, og ikke følge familiens misbrug og ustabile fundament. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne fra en alt andet end lykkelig barndom krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før. Vil det være for svært, eller måske umuligt at bryde mønsteret uanset hvor meget man ønsker det? 

  • - En selvbiografisk fortælling
    af Marie Brixtofte
    119,95 - 199,95 kr.

    Kun når det regner er en selvbiografisk fortælling om kærlighed. Både den, man kan få, og den, man aldrig helt fik. Det er også en fortælling om skam, svigt og håbefuldhed og om at være barn af en alkoholiker. Om at tie og holde på hemmeligheder for at beskytte sin fars renommé. Bogens forfatter, Marie Brixtofte, er den ældste af Peter Brixtoftes tre døtre. Hendes forældre blev skilt, da hun var tre år. Hun er primært opvokset i Farum.

  • af Lars Muhl
    158,95 - 258,95 kr.

    Lyset i et menneskes hjerte LYSET I ET MENNESKES HJERTE er en åndsvidenskabelig bog, baseret på forfatterens egne erfaringer. Med udgangspunkt i en filmoptagelse i Israel følger vi de hændelser, der fører Lars Muhl til en hule  nær Qumran, hvor Dødehavsskrifterne blev fundet i 1946. Her finder Muhl et manuskript, Asaphs Bog, der fungerer som et spejl for enhver, der læser den. Med denne bog træder Lars Muhl ud af seer-mytens skygge, og viser, hvordan mennesket aktiverer sit skjulte potentiale. Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvad er meningen med os? Hvor er vi på vej hen? Der er en ydre verden, som er spændende og fascinerende, men der findes en uendelighed af multidimensionelle muligheder i hvert enkelt menneske, en helt anden virkelighed, som blot venter på at blive åbnet. Om LYSET I ET MENNESKES HJERTE udtaler Muhl: ”Bogen er den vigtigste, jeg har skrevet, og måske nogensinde kommer til at skrive. Jeg betragter den som værende mit åndelige testamente.”  

  • - Historien om danskeren, der ændrede Anden Verdenskrig
    af Ole Sønnichsen
    139,95 - 185,95 kr.

    Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K. 

  • af Kristian Corfixen
    95,95 - 138,95 kr.

    En tidlig morgen i marts 2015 modtager politiet et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienter og frygter, at det netop er sket igen. Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie. Flere fortæller nu politiet, at også de mistænker sygeplejersken for at forgifte patienterne, og nogle endda at de har gået rundt med mistanken i flere år. Men hvorfor har ingen reageret? Og hvor er beviserne? I denne dokumentariske beretning rekonstruerer journalist Kristian Corfixen den nattevagt, som siden førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. For første gang blotlægges politiets efterforskning, og bogen afslører en lang række detaljer om sagen, der ikke har været fremme i offentligheden før. Alle sagens hovedpersoner medvirker i bogen - heriblandt den dømte Christina Aistrup Hansen samt politiets kronvidne, som begge for første gang udtaler sig offentligt om sagen. I bogen står overlægen, der anmeldte sagen, sammen med politiets kronvidne også frem med kritik af Nykøbing Falster Sygehus og det danske sundhedsvæsens måde at håndtere sagen på. For har vi lært af sygeplejerskesagen og forsøgt at forhindre, at noget lignende vil kunne ske igen? Det mener de ikke. Kristian Corfixen dækkede sygeplejerskesagen for dagbladet Politiken, da den blev behandlet i by- og landsretten.

  • - En fremmed flytter ind
    af Sofie Linde
    64,94 - 158,95 kr.

    Skal man kunne lide at være gravid?Det ser sådan ud, når man konsulterer de fleste bøger, blogs og foredrag om den søde ventetid. Men hvad gør man så, når man virkelig hader det? Det skriver en af Danmarks mest populære tv-værter Sofie Linde åbent og ikke mindst humoristisk om i FÅRKING GRAVID - en fremmed flytter ind.FÅRKING GRAVID giver med humor og indsigt en anderledes fortælling til gravide kvinder og de folk, der omgiver den. Det er ikke en graviditetsbog i gængs forstand, men snarere en fortælling om de livsforandringer, der følger med, når man som kvinde bliver gravid, stifter familie og skifter bane i livet. Omdrejningspunktet er Sofie Lindes ærlige, lattervækkende og nogle gange tåkrummende pinlige dagbogsnotater fra et liv med stor mave.FÅRKING GRAVID er en sjov fortælling om glæde sig til at blive mor, men at hade den graviditet, der følger med - og at turde sige det højt. Bogen er gennemillustreret med Sofie Lindes egne, sjove billeder fra Instagram fra sin graviditet.

  • - Et skævt tilbageblik
    af Allan Olsen
    168,95 - 208,95 kr.

    I efteråret 2015 udkom Allan Olsens debut som forfatter, erindringsbogen Tilfældigt strejfet, der blev en bestseller og modtog mange rosende anmeldelser. Nu kommer opfølgeren Laksetrappen – et skævt tilbageblik. Bogen tager veloplagt fat, hvor Tilfældigt strejfet slap. Men hvor Tilfældigt strejfet koncentrerer sig om opvækstårene, er Laksetrappen spundet om livet i og omkring musikken. En laksetrappe er den anordning, der hjælper fiskene forbi vandfald eller andre umulige forhindringer. Hvis altså man nærer et stædigt ønske om at svømme imod strømmen. Det er ad denne kompromisløse vej, Allan Olsen har bevæget sig gennem hele sin lange karriere. Allan Olsen skriver levende og medrivende om de krasse læreår som værtshussanger, kvababbelserne med at finde fodfæste i musikindustrien og etableringen af et professionelt og ombejlet liv i showbizz. Som sin forgænger vrimler Laksetrappen med hæsblæsende anekdoter og underholdende nedslag i livet som entertainer – samt med rørende og velskrevne tilbageblik i privatlivet.

  • - Fortællingen om Novo Nordisk
    af Hanne Sindbæk
    168,95 kr.

    Novo Nordisk er Skandinaviens mest værdifulde selskab; mere værdifuldt end A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Lundbeck, Vestas og Coloplast – tilsammen! Novo Nordisk har sammen med søsterselskabet Novozymes gjort hovedaktionæren, Novo Nordisk Fonden, til en af verdens mest velhavende fonde med en formue under forvaltning på omkring 350 milliarder kroner. Alligevel er historien om denne helt ekstraordinære danske virksomhed aldrig skrevet. Før nu.De renfærdige er en uafhængig fortælling om de mennesker, begivenheder og produkter, der skabte Novo Nordisk. Fra den spæde start i 1923 , da nobelpristageren August Krogh kom hjem fra Canada med opskriften på det nye mirakelmiddel insulin over brødrene Pedersens start af en konkurrerende virksomhed, Novo, og de to selskabers rivaliseren gennem 64 år indtil fusionen i 1989. Det er en beretning om, hvordan Mads Øvlisen byggede bro fra den familieejede til den børsnoterede virksomhed, så de humanistiske værdier kom tørskoede over, samt hvordan Lars Rebien globaliserede virksomheden, mangedoblede dens værdi og blev udnævnt til verdens bedste CEO af det estimerede Harvard Business Review. Og det er en fortælling om den stræben efter renfærdighed, der løber som et uudsletteligt spor i virksomhedens dna. Bogen bygger på omfattende research samt interview med alle bogens nulevende hovedpersoner og en lang række nøglepersoner i og omkring virksomheden.

  • - Da jeg mødte depressionens dæmon
    af Peter Øvig Knudsen
    119,95 - 199,95 kr.

    I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader. Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling. Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.

  • af Kirsten Jacobsen
    148,95 kr.

    Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid.Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder? Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode – fløjene eller den politiske midte?Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede tilbage i 2006 om en interviewbog, Løkkeland, da han var indenrigs- og sundhedsminister. De har i årenes løb talt om at lave en ny bog – og i midten af marts besluttede de med kort varsel at kaste sig ud i projektet.Lars Løkke Rasmussen ryddede 22 timer i sin kalender i perioden fra 25. marts til 14. april 2019 og stillede sig til rådighed for en række usædvanligt frie og åbenhjertige samtaler, som fandt sted på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen.Statsministeren har ikke haft redigeringsret over manuskriptet. Han har læst det umiddelbart før trykstart, hvilket har medført nogle få rettelser af rent faktuel karakter, men ingen rettelser, der vedrører bogens indhold og substans.Der er i forbindelse med projektet indgået en forfatteraftale med Kirsten Jacobsen. Lars Løkke Rasmussen modtager ikke honorar for sin medvirken.

  • - Mine unge år
    af Jens Andersen
    188,95 - 270,95 kr.

    Om det har været skæbnebestemt er ikke til at sige, men det sidste halve år af sit liv, arbejdede Kim Larsen på en erindringsbog i samarbejde med forfatteren Jens Andersen. Heldigvis for os alle nåede de to at gennemføre en række interviews, hvor Kim Larsen åbnede op for historien sin barndom og sine rødder og ikke mindst for vejen til det store gennembrud med Gasolin. Deres mange samtaler danner basis for denne unikke og indsigtsfulde bog, som udkommer med familiens støtte og opbakning. Jens Andersen fortæller, at når de to skulle mødes, sad Kim Larsen altid klar i sit lille køkken i Odense med guitar, smøger og kaffe. Han fortæller også, at hvert møde blev afsluttet med en lille dramatisk cliffhanger, så der altid var noget at glæde sig til til næste gang. Gennem årene har mange bedt om lov til at skrive Kim Larsens erindringer, men den folkekære musiker har takket nej hver gang.  Jens Andersen kunne han dog ikke sige nej til, fordi han nærede meget stor respekt for hans forfatterskab og fordi, de havde en god kemi. Selvom de to ikke får lov at afslutte bogen sammen, så udkommer den nu i den ånd, der prægede deres unikke samarbejde og mange samtaler.

  • af Matt Gutman
    148,95 kr.

    Dette er den medrivende beretning om den dramatiske og mirakuløse redningsaktion, som holdt hele verden hen i åndeløs spænding i sommeren 2018, da 12 drenge og deres fodboldtræner blev fanget i den oversvømmede Tham Luang-grotte i Thailand.Under en udflugt søgte drengene og deres fodboldtræner ly for regnen i Tham Luang-grotten i Thailand, men da grotten pludselig blev oversvømmet, var gruppen fanget og presset til at bevæge sig dybere ind i den 10 kilometer lange grotte, hvor de forsvandt fra offentlighedens radar. Efter flere ugers søgen blev de fundet i live, og herefter startede en redningsaktion, hvis lige sjældent er set. I denne åndeløst spændende bog om forløbet berettes om forløbet fra første parket med drengenes skildringer af tiden i grotten, hvor de overlevede på en diæt bestående af kondensvand fra grottens vægge, meditation og sammenhold, og redningsholdets ærlige gengivelse af planlægningen, skuffelser og fejl samt den risikofyldte mission, som blev sendt i bedste sendetid.Bogen er skrevet af nyhedsjournalist på ABC News Matt Gutman, som dækkede redningsmissionen på første parket, og beretningen er baseret på hans mange interviews med øjenvidner, redningsmandskab og eksperter på stedet.

  • af Anne-Sofie Storm Wesche
    94,95 kr.

    Jørn Utzon var en verdensberømt dansk arkitekt, der bl.a. tegnede operahuset i Sydney. Han stod bl.a. også bag parlamentsbygningen i Kuwait og den markante kirke i Bagsværd uden for København.Portrættet af Jrn Utzon er en del af en ny serie med korte, velresearchede og velfortalte portrætter af kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender, og der udkommer foreløbig 12 bøger i serien. Du kan allerede nu også læse om Tove Ditlevsen, Karen Blixen, Liva Weel, Anna Ancher, Niels Bohr, Kaj Munk, Knud Rasmussen og Asta Nielsen.Anne-Sofie Storm Wesche, født 1973, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har tidligere skrevet biografier om bl.a. Helle Virkner, Poul Reichhardt og Kirsten Walther.

  • - Karen Blixen i Afrika
    af Tom Buk-Swienty
    119,95 - 309,95 kr.

    I Afrika kaldte de hende "The Lioness". Hun ankom i januar 1914 med store drømme om et nyt og frit liv, og forlod kontinentet ribbet for alt i 1931. I de 17 år, hun boede i Kenya, var hun gift med - og skilt fra - den svenske baron Bror Blixen-Finecke, der smittede hende med syfilis. Hun havde en lidenskabelig affære med den engelske adelsmand Denys Finch Hatton, og i ti år var hun direktør for Karen Coffee Company, en stor kaffefarm med flere hundrede ansatte. Med sin medrivende og store fortælleglæde og på baggrund af en indtil for nylig hemmeligholdt og omfattende brevkorrespondance, der gør det muligt at tegne et nyt og frisk portræt af LØVINDEN, skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, præget af økonomiske trængsler, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, skilsmisse, forelskelse, grænseløs kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og tabet af det alt sammen. Farmen gik konkurs, Denys blev dræbt i et flystyrt, hun var dybt fortvivlet, forsøgte selvmord, men begyndte samtidig for alvor at skrive. Tilbage i Danmark skabte hun sig et verdensnavn som "story-teller".

  • - Da Danske Bank blev centrum i verdens største hvidvasksag
    af Michael Lund, Simon Bendtsen & Eva Jung
    119,95 kr.

    Beskidte milliarder er historien om den skandale, der rystede Danmarks ældste og største bank i dens grundvold, kostede ledelsen jobbet, halverede aktiekursen og plettede Danmarks ry internationalt.Bogen tager læseren med fra sagens spæde begyndelse, da Danske Bank får de første lyssky, men indbringende russiske kunder i filialen i Estland – samtidig med at både banken og myndighederne i Danmark modtager de første advarsler om ulovlighederne.Vi kommer tæt på nogle af de kriminelle og korrupte bagmænd og deres kreative metoder til at hvidvaske milliarder fra forbrydelser gennem de store banker. Og vi følger med på nærmeste hold inde fra kontorerne i Danske Banks hovedsæde, da skandalen eksploderer i medierne og på kort tid bliver kendt kloden over som verdens største hvidvasksag.Beskidte milliarder er skrevet af de tre undersøgende journalister på Berlingske, der tålmodigt og grundigt afdækkede sagen over en periode på to år. Undervejs får vi et indblik i deres journalistiske metoder og overvejelser – blandt andet om, hvordan man med krypteret kommunikation og hemmelige møder beskytter kilder, der risikerer at blive myrdet for at tale med en journalist.

  • - Thürmer i 3D
    af Erick Thürmer
    123,95 - 133,95 kr.

    Den globale verden står over for det største paradigmeskift siden Jesus Kristi fødsel. En ny orden, hvor kunstig intelligens snart overgår menneskets intellekt. Den digitale udvikling sker eksponentielt. Udviklingen kræver, at vi kigger indad og sætter alting i nye dimensioner. Den kræver en ny, stærk kultur. Ikke blot i virksomhederne, men blandt os mennesker. Eksponentiel entreprenør Erick Thürmer, CEO i Thürmer Tools, er ikke i tvivl. Vi skal hver især forankre os i vores egen bevidsthed. Vi skal finde ind til vores autentiske kerne. Vi skal skrue ned for støjen og forbinde os til en helt grundlæggende ro. Vi skal brænde med hver vores fakkel. Og vi skal først og fremmest være kærlige individer. Kort sagt: Vi skal transformere måden, vi er mennesker på. Gør vi det, kan vi også transformere måden, vi driver virksomheder på. Erick Thürmer har selv taget rejsen og transformeret en 120 år gammel familieejet produktionsvirksomhed til en succesfuld, purpose driven digital tech-virksomhed, og er i dag en ledende aktør indenfor bl.a. 3D print. Samtidig guider han i dag andre virksomhedsledere ind i den nye tid, som vi står på tærsklen af. Bevidsthed 4.0.

  • af Silas Holst
    168,95 kr.

    Alle kan få en familie! For enden af regnbuen er en rørende bog om at blive far og om at skabe en kærlig og stabil familie med én mor, to fædre og seks bedsteforældre. Silas Holst fortæller medrivende og bevægende om at leve i kærlighed og familieidyl med sine to børn, men også om at blive knust på grund af skilsmisse og om at grave sig fri af mørket og finde ordninger, der får familielivet til at hænge sammen på nye måder. En række af Silas Holsts venner, heriblandt Julie Steincke og Pernille Højmark, som alle har fået familie på utraditionel vis, bidrager med inspirerende historier, og forfatteren giver en række konkrete råd om, hvordan man selv får en moderne familie og ikke mindst løser hverdagens praktiske udfordringer med dine, mine og vores børn.

  • af Thomas Skov
    168,95 - 188,95 kr.

    En morsom og personlig guide med erfaringer og gode råd fra andre fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far. Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet … Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ” Så at være far har han selv måtte finde ud af, og noget af det allermest betryggende, når han har været presset over, hvordan fa’en man er det, har netop været at hente erfaringer hos andre fædre. I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig – at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres. Bogen er illustreret af Martin Sommer – tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.

  • - Den ufortalte historie om tyveriet fra Rigsarkivet
    af Martin Q. Magnussen
    218,95 - 231,95 kr.

    Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

  • af Søren Pind
    119,95 - 236,95 kr.

    I denne personlige beretning fra Søren Pind, fortæller han historien fra ungdomsårene på Bornholm til lokalpolitik i København. Han fortæller om rejsen til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister. Bogen er en skitsering af en dramatisk tid, og den tilbyder rig indsigt i Danmarks historie, og en forventelig fremtid. Søren Pind trækker tråde fra kaos over frihedsrus i 70'erne helt frem til  migrationens og populismens årti. Efter sine 30 år i dansk politik, viser han her sin personlige oplevelse af politiske bevægelser og verdens forandring.

  • - En bog om frihed
    af Henrik Nordskilde & Peter Ingemann
    119,95 - 236,95 kr.

    Peter Ingemann er en af Danmarks mest folkekære og populære tv-værter. I knap 20 år har han med sin ligefremme facon vundet de danske tv-seeres hjerter i den bedste sendetid. Elsk afgrunden er et overraskende indblik i hans liv og verden, en barsk, men også insisterende opbyggelig fortælling om, hvordan man overlever som menneske trods traumatiske oplevelser og en enorm indre modstand. Om hvordan man finder sit lys i mørket og finder kærligheden – også til sig selv.

  • af Rune Skyum-Nielsen
    188,95 - 208,95 kr.

    I et nært samarbejde med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen udgiver fodboldspiller Nicklas Bendtner i år sin selvbiografi, hvor han med en bemærkelsesværdig ærlighed fortæller om sit livs lyse og mørke sider. Biografien handler blandt andet om at være Amagerdreng med ære og stolthed. Om at kæmpe sig til toppen i verdens hårdeste liga. Om at blæse på hierarkiet og score de første vigtige mål for landsholdet. Om venskaber og rivalisering med en række af fodboldens største stjerner. Om stormfulde forhold. Om at blive far til en højt elsket søn, som han ikke altid har fået lov at se. Om at blive svigtet af sine nærmeste. Om hvad penge kan gøre ved folk. Om at være så talentfuld, at man mister jordforbindelsen. Om mirakuløst at overleve en motorvejsulykke, som alligevel skulle få skæbnesvangre konsekvenser.Om balladen i medierne og skandalerne i nattelivet.Siden midten af nullerne har millioner af danskere haft en holdning til Nicklas Bendtner. Han har været mere beundret, mere forkætret og mere forhånet end stort set alle andre danske helte og skurke i sportens verden. Selv har han i reglen valgt at tie. Indtil nu.Efter halvandet årti – skiftevis på toppen og bunden – er Nicklas Bendtner klar til at fortælle sin historie. Vel at mærke hele historien. Råt for usødet. Uden at skåne nogen som helst. Allermindst sig selv.Nicklas Bendtner (f. 1988) er professionel fodboldspiller. Voksede op på Amager og spillede som dreng for Tårnby Boldklub og KB. Har som professionel spillet for Arsenal, Birmingham, Sunderland, Juventus, Wolfsburg, Nottingham Forest, Rosenborg og FCK. Fik debut på landsholdet som 18-årig og er nummer otte på alle tiders danske målscorerliste med 30 mål i 81 landskampe. Bl.a. italiensk mester 2013, norsk mester 2017 og 2018 og årets spiller i Danmark 2009. Rune Skyum-Nielsen (f. 1978) er uddannet journalist og har bl.a. været ansat på Dagen, Information, Jyllands-Posten og Ud & Se. Freelancer med speciale i magasinportrættet. Forfatter til Nr. 1 (2006) – om hiphophistorien, Alt går efter planen (2009), Medina har slået sig (2014), Jakob var her (2016) og Vi ved jo hvordan det er at være menneske (2019) – om og med skuespilleren Thure Lindhardt.

  • af Holger Bech Nielsen & Jonas Kuld Rathje
    119,95 - 236,95 kr.

    Findes verden, eller gør den ikke? Findes tiden, eller gør den ikke? Findes der en ‘gud’, eller gør der ikke? Holger Bech Nielsen, dansk højenergifysiker på internationalt niveau, gør status efter et langt liv i fysikkens tjeneste. Han har søgt og søgt efter mening, men hvad har han fundet? I Teorien om alt fortæller den pris-vindende fysiker om sit liv og sin gerning - og ikke mindst om sit utrættelige forsøg på at finde Teorien Om Alt - at forklare, hvordan hele universet hænger sammen, og måske også, hvordan mennesket passer ind i ligningen. Ikke mere, intet mindre. Selv mener Holger Bech Nielsen, at han nok er “længere, end mange vil tro” med netop det arbejde.

  • - 10 grunde til at vi misforstår verden - og hvorfor den er bedre end vi tror
    af Hans Rosling, Ola Rosling & Anna Rosling Rönnlund
    94,95 - 228,95 kr.

    FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I FACTFULNESS viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid. "En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst - en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." Bill Gates

  • - Adof Hitlers Mein Kampf i dansk oversættelse
    af Adolf Hitler
    276,95 kr.

    Adolf Hitlers selvbiografiske manifest Mein Kampf - her i en dansk udgave under titlen Min Kamp, er et af de væsentligste dokumenter til at forstå personen og skabelsen af det tredje riges rædselsregime. Formålet med bogen var at fastlægge udviklingen og målsætningen for det Nationale Socialistiske parti, som bliver en realitet i 1925. Adolf Hitler blev født den 20. april 1889 i Østrig, flytter til München og deltager i 1. verdenskrig på tysk side. Herefter går han aktivt ind i politik og leder bl.a. et mislykket kupforsøg i München i 1923. Som følge heraf fængsles Hitler i 1923 - i fængslet skriver han bogen "Min Kamp / Mein Kampf". Bogen første bind giver læseren et indblik i Hitlers barndom, opvækst og kunstnerdrømme, hans tid i Wien og hans oplevelser under og efter 1. verdenskrig. Andet bind er en politisk proklamation om hans idéer om staten, racer og nationen. Hans beretning dækker over hans omvæltning af Det tyske arbejderparti, samt hans synspunkter om jøder og politiske bevægelser. I bogen slutning viser han sine visioner om fremtidens Tyskland. "Min kamp/Mein Kampf" indeholder begge bind af værket. Værket bidrager til læserens historiske forståelse for hvordan Hitler tænkte, hans evner til at forføre en hel nation - ligesom den giver et indblik i hans politiske skarpsind. Hitlers bog har en mission ud over tid og sted og bidrager til fordybelse og agtpågivenhed.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.