dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Lydbøger: Biografier

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Biografier
  • af Mich Vraa
    102,95 - 139,95 kr.

    Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie. Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien. Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han - omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske - endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free! Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen. PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.

  • - En Astrid Lindgren-biografi
    af Jens Andersen
    73,95 - 161,95 kr.

    „Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,” sagde Astrid Lindgren. Hun døde som 94-årig i 2002. Ordene ”Denne dag, et liv” mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925. De fulgte hende gennem livet, i kærligheden og i kunsten som et mantra, som en form for ledetråd i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!Den kunst forstod Astrid Lindgren, hvad enten hun befandt sig i naturen, forsvandt dybt ind i en skriveproces, legede heks med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder, eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop. DENNE DAG, ET LIV er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år. Den fortæller en ny historie, den går bag forfatterskabets facade, og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd.

  • - Erindring om en familie
    af Elisabeth Gjerluff Nielsen
    119,95 - 199,95 kr.

    Nytårsaften 1997 er fire voksne søskende sammen i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før. Med udgangspunkt i disse dage skildrer Elisabeth Gjerluff Nielsen sin barndom i 60’erne og perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.

  • - Vilde beretninger om virus og kampen mod dem
    af Anders Fomsgaard
    119,95 - 248,95 kr.

    Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut har skrevet en klog, skrækfascinerende og paradoksalt underholdende bog om de virus, vi må leve med som mennesker – fra influenza og herpes hele vejen til ebola. Det handler om de grove virus, der truer os med udbrud og globale pandemier. De utilpassede virus, der egentlig burde bedrive deres spil i dyr, men kan finde på at springe på os mennesker, hvis vi kommer i vejen. De klamme virus, der går efter børn og folk med tæt kontakt til andres kroppe. Og så de virkelig syge virus, der ligger på lur i os, når vi er raske, og venter på deres dag, hvis vi svækkes. Det er bare en virus er en virtuos blanding af videnskab og vilde personlige beretninger fra et liv i kampen mod virus. Bogen stiller skarpt på både nære og globale perspektiver, og som læser bliver man både en hel del klogere, lidt skræmt og overraskende godt underholdt.

  • - En samtale med digteren Jens Rosendal om liv og forfatterskab
    af Anne Knudsen & Steen Valgreen-Voigt
    73,95 - 199,95 kr.

    Jens Rosendal fortæller åbent om følelser og livserfaring, om sit forhold til Gud og den missionske opvækst i det nordjyske. Naturen og Vadehavet står stærkt i Jens Rosendals forfatterskab. Han fortæller om at være national og modstander af EU, og han gør sig tanker om fællessangens betydning. Teksten er ledsaget af udvalgte Rosendal-sange og foto fra egnen omkring Ballum, hvor Jens Rosendal har tilbragt det meste af sit liv. I bogen medvirker Rasmus Skov Borring, der har skrevet melodier til en lang række af Jens Rosendals sange og holder foredrag og sangaftner med udgangspunkt i Jens Rosendals sangskat.

  • - Fjorten fortællinger om dronning Margrethes 50 år som regent
    af Thomas Larsen
    118,95 - 236,95 kr.

    Mennesker med et nært forhold til dronning Margrethe fortæller om, hvordan hun i 50 år er vokset til at blive et nationalt samlingspunkt, som befolkningen holder af og lytter til. Kong Willem-Alexander af Holland, kronprins Haakon af Norge, kronprinsesse Victoria af Sverige, statsminister Mette Frederiksen, billedkunstner Bjørn Nørgaard, fhv. kgl. konfessionarius Erik Norman Svendsen, arkæolog Flemming Kaul, ambassadør Ulrik Federspiel og de nære veninder Birgitta Hillingsø og Marianne Haslund-Christensen beretter om de søjler, som dronning Margrethes liv hviler på: familien, nationen, rigsfællesskabet, historien, troen og kunsten, og geologen Minik Rosing og maleren Trondur Patursson fortæller om forholdet til Grønland og Færøerne.I bogen gør Dronningen også selv status over sine 50 år som Danmarks statsoverhoved.Tilsammen udgør beretningerne et varmt og levende portræt af en regent, der har repræsenteret Danmark udadtil og forenet landet indadtil. Let har det ikke altid været, Dronningen har skullet tackle udfordringer og kriser. Både som monark og menneske.

  • af Michael Holbek & Linse
    168,95 - 208,95 kr.

    Ærlig og åbenhjertig fortælling om de begivenheder, der har vendt op og ned på Brygge-dronningens liv de seneste år. ”Det sker stadig, når jeg kommer til at tænke på Mopper, at jeg må holde ind til siden i min bil. Så sidder jeg og tudbrøler. Andre gange har jeg sladder, jeg skal fortælle hende, og sender sms’er op i himlen.” Det er to år siden, Linse mistede sin mor, og hun savner hende fortsat forfærdeligt. Men Linse er også trådt ind i en ny fase af livet. Hun er blevet ældre, mere moden – familiens høvding – og den nye alder giver flere muligheder og oplevelser. I 2018 gjorde hun alvor af sin livslange drøm om at flytte til Spanien og starte en Bed & Breakfast. Hun knoklede og levede eventyret fuldt ud. Nu fortæller hun om modet til at realisere sine drømme og gøre det, man skal, så man ikke om mange år sidder som en sur cigar og fortryder, man ikke turde kaste sig ud fra klippen. Linse fortæller også om den største kærlighed i sit liv – barnebarnet Alba. Om at være mormor og om nu at se på sit eget liv og på sin datter, Geggo, med nye øjne. Den stærke Brygge-kvinde brænder også mere passioneret end nogensinde for de udsatte hunde – i Danmark, i Spanien, i Kina, overalt – og fortæller om sin kamp for de værgeløse dyr. Hun kaster sig stadig med stor fornøjelse under kniven for at snyde alderen, og efter års seksuel tørke dater hun åbent og leder efter en lækker duskegut, der dog ikke behøver at flytte ind. Linse har med alderen opnået mere ro og indsigt, men hun er stadig konstant i bevægelse – fremad. Passion, mod og kærlighed er nøgleord for hende – og i denne bog inspirerer hun til midtvejs i livet at leve det fuldt ud.

  • - noter fra eftertiden
    af Søren Ulrik Thomsen
    73,95 - 152,95 kr.

    Søren Ulrik Thomsen nye bog, EN HÅRNÅL KLEMT INDE BAG PANELET, består af korte tekster om tiden, der både forsvinder bagud og flygter fremover. Tekster fulde af sansninger, stemninger og iagttagelser. Fra det essayistisk reflekterende til erindringshistorier og prosadigte. Fra det rå til det rørende. Godt hundrede noter fra eftertiden om ikke at lade fortiden stivne til klichéer og om at forholde sig kritisk til nutiden og samtidig insistere på sin principielle optimisme. Om at mistro alle, der længes efter den gamle verden, og frygte dem, der vil bygge en ny. Og om at Jeg. Er. Her. Nu, men jo også altid et andet sted.

  • af Karen Blixen
    44,94 - 309,95 kr.

    Årene på farmen i Kenya stod for Karen Blixen som de rigeste i hendes liv. Hun trivedes i den pragtfulde natur og blandt de indfødte, for hvem hun blev leder, lærer, mentor og dommer. Og det var her hun mødte sin elskede Denys Finch Hatton.Denne udgave af Den afrikanske farm er opdateret til gældende retskrivning

  • - Min egen historie
    af David Lagercrantz
    73,95 - 161,95 kr.

    I " Jeg er Zlatan Ibrahimovic" fortæller Zlatan med egne ord om en barsk opvækst i Rosengård-kvarteret uden for Malmø. Om fædrene fra de fine dele af byen, der forsøger at få ham smidt ud af Malmö FF. Om kampen for at nå toppen af international fodbold. Fra den første hårde tid i Ajax, skiftet til Juventus, succesen i Italien og skandalen, der var ved at koste ham karrieren. Han fortæller om Inter og sejrene, om Mourinho, målene og de store stjerner. Han fortæller om kærligheden til Helena og børnene. Om livet uden for projektørlyset. Og så afslører han for første gang, hvad der skete med Pep Guardiola i Barcelona.I Zlatans selvbiografi, fortalt til forfatteren David Lagercrantz, kommer vi bag facaderne i de store klubber og får et sjældent indblik i den absolutte topfodbold. For første gang får vi hele historien om Zlatan Ibrahimovic - hans egen historie.

  • af Tove Ditlevsen
    44,94 - 152,95 kr.

    En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.En af de helt store klassikere i dansk litteratur.

  • - Jorden set fra Grønland
    af Minik Rosing
    73,95 - 236,95 kr.

    De færreste er klar over, at uden liv havde der ikke været kontinenter. Det viser sig nemlig, at livet er den stærkeste forandrende kraft på Jorden. Det har geologien afsløret, og det beretter Danmarks egen stjerneforsker indenfor geologi Minik Rosing om i sin bog. I bogen følger vi de opdagelser, der danner fundamentet for vores forståelse af jorden og livet som uadskillelige fænomener. Vi følger også med i opdagelsen af de tidligste spor af livet på jorden, og i forskningen i hvordan landjorden, havet og atmosfæren har udviklet sig i takt med livets opståen og udvikling på jorden. Ligesom bogens forfatter, stammer stor del af vores viden om Jorden fra Grønland. Derfor er bogen også en kærlighedserklæring til det Grønland, der har været drivkraften i Minik Rosings geologiske forskning.

  • af Rakel Haslund-Gjerrild
    167,95 - 184,95 kr.

    70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.Og - midt i alt dette - fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer - og om kærlighed på trods.

  • - En datters historie om kærlighed og frihed
    af Malene Lei Raben
    119,95 - 236,95 kr.

    "Min mor var ked af, at min søster og jeg kaldte hende Fruen, men det var i mellemtiden blevet fælles for os. Fruen var en stærk kvinde, som krævede – og fik – særbehandling. Modig og intelligent, fordringsfuld, lunefuld og let at såre, og som en skandinavisk Kleopatra tiltrak hun mænd med fatale følger. Fruen kunne udmærket afkode undertonerne i sit kaldenavn og brød sig ikke om det, men det passede godt til hende og satte ord på noget, vi ikke kunne tale om.” FRUEN er Malene Lei Rabens personlige fortælling om sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret. Det er en historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster. Især for de børn, der voksede op i skyggen af handlekraftige, selvrealiserende voksne. Det er også en historie om en lykkelig barndom, der tager en drejning, og om at være datter af en formidabel, intelligent og ekstremt besværlig kvinde. Og allermest er det en historie om kærlighed.

  • - Han gør det døde levende
    af Eske Willerslev & Kristoffer Frøkjær
    73,95 - 199,95 kr.

    Professor Eske Willerslev er en globalt berømmet forsker, der er drevet af ildhu og dæmoner for at komme først og vinde. Sammen med videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær tager han på rejse til barndommens ødegård i Sverige for at genopleve sin fortid. Det er historien om drengen, der vil gøre sin barske far stolt, om teenageren, der var småkriminel, men som blev professor, om altid at gå mod strømmen og om at lide afsavn for at nå frem til målet. Det er historien om en mand, der spiser livet i store mundfulde, uanset hvad det byder på.Eske Willerslev jagter som verdensberømt evolutionsforsker sandheden om fortiden og tegner konturerne af menneskets ukendte fortid. Og under sin evige jagt på disse fortidslevn bliver Eske Willerslev blandt andet optaget i en indianerstamme, er ved at dø som pelsjæger i Sibirien og leder efter gener i et angiveligt rumvæsen. Og skaber overskrifter i alverdens medier.

  • af Benjamin Koppel
    119,95 - 222,95 kr.

    1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.

  • af Leif Davidsen
    98,95 - 208,95 kr.

    I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

  • af Simone de Beauvoir
    73,95 - 173,95 kr.

    De uadskillelige er en roman om venskabet mellem de to piger Sylvie og Andrée. Allerede fra første møde bliver Sylvie fascineret af den smukke og vidende Andrée - hun vil gøre alt for at vinde hendes opmærksomhed og få hende til at gengælde sin kærlighed. Et tæt venskab vokser frem, men hele tiden i skyggen af Andrées stormfulde forelskelser, lunefulde temperament og dominerende mor. Sylvie prøver at få Andrée til at kæmpe for sin frihed og tidens begrænsende konventioner, men inden de ser sig om, er det for sent.Bogen er et unikt indblik i det venskab og den tid, der fik afgørende indflydelse på Simone de Beauvoirs liv og forfatterskab. Det er en roman om kærlighed og venskab, om frihed, restriktioner og store tab.Udgives i SKALA-serien i Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreens oversættelse, med efterord af Lilian Munk Rösing og Sylvie Le Bon de Beauvoir. 

  • af Roald Als
    168,95 - 208,95 kr.

    I sine erindringer tager en af Danmarks mest kendte og elskede bladtegnere, der gennem flere årtier har spiddet politikere og andet godtfolk med sin skarpe tegnepen, os med helt ind i skrive- og tegneværkstedet. Håndtegner er Roald Als’ personlige og muntre tilbageblik på et langt liv som tegner – først på magasinerne Hovedbladet og Levende Billeder, siden på Weekendavisen og senest på Politiken, hvor han i 25 år i samarbejde med idémanden Poul Einer har leveret uforglemmelige tegninger og kommentarer til den aktuelle debat. I bogen fortæller han, hvorfor han blev tegner, og hvorfor han blev en god socialdemokrat. Han tager os med ind i skriveværkstedet og underholder om avistegnerens arbejde, om dræbermåger over Skotland og den barske whiskytur med The Potterton Team. Der er fine historier fra reportagerejser – også de alvorlige som dengang i Paris, hvor tegneren var Charlie. Roald Als fortæller om de sjoveste begivenheder og om de mennesker, der har krydset hans vej. Desuden beretter han om det hårde arbejde med at vælte regeringer, der ikke er gode socialdemokrater, og i det hele taget sørge for, at det ikke går helt galt for landet. Bogen er nedslag i det sjoveste og det bedste fra tegnerens liv – og den er rigt illustreret med hans egne tegninger.

  • - Til døden os skiller
    af Tom Buk-Swienty
    44,94 - 270,95 kr.

    KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.Indlæst af Henrik Jandorf i 2014. 

  • af Lars Bisgaard
    218,95 - 274,95 kr.

    Christian 2. (1481-1559) er en af de mest kendte danske konger. Han var en magtfuld international skikkelse, og da han kom til magten, var han konge af Danmark og Norge og arving til tronen i Sverige. Han er omgærdet at myter og dramatiske historier. Mange kender ham fra Det Stockholmske Blodbad i 1520 (som er forklaringen på hans navn i Sverige: Christian Tyran), fra historierne om hans tvivlrådige sejlads frem og tilbage over Lillebælt utallige gange en vinternat i 1523 og fra kærlighedsforholdet til den smukke Dyveke, hvis mor Sigbrit blev kongens rådgiver. Han er omdrejningspunkt i den måske mest kendte og elskede roman i Danmark, Johannes V. Jensens Kongens Fald. Og alligevel er der i Danmark ikke skrevet en egentlig biografi om Christian 2. siden 1800-tallet. Det rådes der nu bod på med historikeren Lars Bisgaards nye biografi, som bl.a. i gennem et rigt brevmateriale kommer tættere på mennesket bag myterne, end man før har været. Biografien fortæller historien om Christians dramatiske liv og tid på kanten til Reformationen, og rydder undervejs op i de mange historier og misforståelser, som knytter sig til hans person.

  • af Ole Henriksen & Tina Jøhnk Christensen
    148,95 kr.

    Du kender ham som det sprudlende ansigt fra TV, som hudpleje- og skønhedseksperten over dem alle og som den måske mest lykkelige og positive dansker, der findes. Det er selvfølgelig Ole Henriksen, der er tale om og i "Det skal føles godt" deler han ud af sin livsglæde og vejen dertil. Det er en inspirationsbog, der beskriver hvordan man ved at grave dybt i sig selv kan finde motivation og styrke til bryde ud af onde, vanebaserede cirkler. Han afslører blandt andet, hvordan han trin for trin kommer videre, når han begår fejl, hvordan han holder hovedet koldt og – måske vigtigst af alt – hvordan han har fået opbygget en solid tro på sig selv. Læseren af Ole Henriksens bog får altså et dybdegående indblik i sider af Ole Henriksens eventyrlige liv og alt det, han har lært fra det. Den er fortalt af Ole gennem mange måneders samtaler med den danske journalist Tina Jøhnk Christensen, der ligesom Ole har base i Los Angeles.

  • - En erotisk brun bodegafortælling
    af Peter Ingemann
    73,95 - 124,95 kr.

    Peter Ingemann var kun fire-fem år, da han begyndte at komme på de brune værtshuse. Først med sin far og siden som teenager og voksen. Han elsker stadig at komme på de brune værtshuse. Og han elsker at hade dem. Den Gyldne Hest er historier fra en brun bodega. Det er en humoristisk bog, hvor det alvorlige forplanter sig efterfølgende – måske undervejs. Bogen er skrevet med en varm og dyb kærlighed til miljøet og typerne, der kom og kommer på de brune bodegaer. Men fortællingen er ikke blåøjet eller på nogen måde romantiserende. Det er en både sjofel og usentimental bog.Omdrejningspunktet for fortællingerne i Den Gyldne Hest er undfangelsen af journalist, tv-vært og forfatter Peter Ingemanns dybt ukorrekte fætter Pete Donny Ingemann – i dag barejer og alfons i Pattaya (og Peter Ingemanns alter ego). I denne bog møder læseren en Peter Ingemann, som man aldrig har set før. De enkelte historier i bogen er et sammenkog af fantasi og virkelighed, fortolkninger og oplevelser, som Peter Ingemann selv har opsamlet på værtshuse og fået fortalt.

  • af René Karpantschof
    266,95 - 274,95 kr.

    Danmarks moderne gennembrudstid var mere vild og spektakulær end hidtil antaget. Det fortæller historiker René Karpantschof i denne bog, som er den første brede fremstilling af dansk politisk liv som helhed i de epokegørende år 1848-1920. Vi følger oprørte demonstranter, religiøse afvigere, passionerede kunstnere og farlige tjenestepiger, men også politiet, politikere, præster, direktører, generaler og konger. Vi bliver vidne til et politisk kaos og forræderiske sammensværgelser, og vi ser, hvordan perioden kulminerede i en styrkeprøve mellem to samfundssystemer: kapitalisme eller socialisme. I 1848, hvor enevælden faldt, var Danmark helt anderledes end i dag. Men fremme ved 1920 var alle de moderne danskertyper kommet på banen: Socialdemokratiet, Radikale, Venstre og Konservative samt voldelige Nørrebroanarkister, racistiske højrenationalister og en masse andre som højskolefolk, frikirkelige, fagforeningsfolk, kvindesagsforkæmpere, fredsaktivister og vegetarer. Som en særlig aktualitet begynder og slutter bogen med den nationale kamp om Slesvig og striden om monarkiets rolle i et moderne demokrati, der med Genforeningen og Påskekuppet begge har 100-års jubilæum i 2020.

  • af André Aciman
    119,95 - 153,00 kr.

    Bogen bag succesfilmen Call Me by Your Name. Romantisk kærlighedshistorie sat i Norditalien i 1983. Den 17-årige Elio tilbringer sommeren med sin familie i deres hus i Norditalien og forelsker sig hovedkulds i familiens sommergæst, den lidt ældre studerende Oliver. Elio og Oliver udvikler ganske langsomt et forhold. Det bliver en sommer i det smukke italienske landskab, de aldrig glemmer – og som ændrer deres liv for altid. Pressen skrev: »Den smukkeste og mest nuancerede skildring af den bratte, uventede forelskelse.« ****** – Jyllands Posten »En absolut anbefalelsesværdig bog...« – Weekendavisen »Superb ... The beauty of Aciman's writing and the purity of his passions should place this extraordinary first novel within the canon of great romantic love stories for everyone. « - The Washington Post Book World »This novel is hot ... a love letter, an invocation, and something of an epitaph ... An exceptionally beautiful book. « - The New York Times Book Review »The novel is richly, sensuously detailed ... luminous ... Aciman deftly charts a burgeoning relationship that both parties want and fear.« - The Boston Globe »…dyb og sanselig skildring af forelskelsens og begærets berusende skønhed.« – Litteratursiden

  • af Søren Ulrik Thomsen
    73,95 - 152,95 kr.

    Store Kongensgade 23 er Søren Ulrik Thomsens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.

  • af Elton John
    188,95 kr.

    I sin første og eneste autoriserede selvbiografi løfter musikikonet Elton John sløret for sandheden om sit helt usædvanlige liv. Mig er en ærlig, bevægende og vanvittigt underholdende historie om en af de mest succesfulde og langtidsholdbare singer/songwriters nogensinde. Elton John, der oprindeligt er døbt Reginald Dwight, var en lille genert dreng, der voksede op i en London-forstad og drømte om at blive popstjerne. Og det blev han. Allerede som 23-årig var han på sin første koncertturné i USA, hvor han i tætsiddende sølv-hotpants mødte et lamslået publikum. Elton John var ankommet, og musikverdenen skulle aldrig blive den samme igen. Elton Johns liv har været fuldt af drama.Fra de første tidlige afslag fra pladeselskaber på sange skrevet i samarbejde med den senere mangeårige sangskriverpartner Bernie Taupin til et liv som superstar på toppen af de internationale hitlister, et liv, der spandt fuldstændigt ud af kontrol. Fra et halvhjertet forsøg på at drukne sig selv i sin swimmingpool i Los Angeles til diskodans med the Queen, fra venskaberne med John Lennon, Freddie Mercury og George Michael til arbejdet med at stifte sin egen AIDS Foundation. I mange af årene i kombination med et seriøst stofmisbrug. Det er også stærk læsning, når Elton skriver om at blive clean og ændre sit liv, om at finde kærligheden med David Furnish og om at blive far. Varmt, ydmygt og åbent fortæller han om sin musik, sine forhold, sine passioner og sine fejltagelser. Dette er en historie, der vil sidde længe i læseren, efter at bogen er slut – fortalt af en levende musiklegende.

  • af Karen Thisted & Hella Joof
    148,95 kr.

    Det er alt andet end kedeligt, når Hella Joof og Karen Thisted taler om livet og verden i én lang samtale hen over sommeren. I denne hjertevarme bog taler de to kvinder om alt det svære, men også om alt det fantastiske, sjove, essentielle og finurlige i tilværelsen. Allerede ved bogens begyndelse får de to kvinder fastlagt, at der vanter en samtale mellem Super-Carla (Hella) og Pippi Langstrømpe (Karen). Med kærlighed og humor præsenterer de det genkendelige og vækker forståelsen af, at man ikke er alene med sine tårer, grin, vrede og iver efter livet og gode stunder.

  • af Eva Tind
    119,95 - 228,95 kr.

    Et psykologisk drama om en af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder.KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er Eva Tinds biografiske roman om den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), der igennem 40 år rejser jorden rundt ene kvinde med ét formål: Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet. Samtidig har hun en drøm om en familie. Men stik imod tidens normer insisterer hun på, at hendes mand aldrig må stille sig i vejen for hendes forskning. Som den første kvinde er hun med på Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932. Siden rejser hun selv midler til sine månedlange ekspeditioner, og doktordisputatsen skriver hun som ulønnet forsker hjemme fra køkkenbordet med fire børn omkring sig. På verdenskortet i scrapbogen føjer hun nye rejseruter til sit erobringstogt.Først 30 år efter sin første ekspedition ændrer Marie Hammer verdenshistorien. I kraft af sine vedholdende bestræbelser lykkes det hende at samle verden, men samtidig må hun erkende, at familien i hendes fravær har slået sprækker.KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er historien om en enestående og fantastisk videnskabskvindes forbundethed med naturen og længsel efter at sætte spor i verdenshistorien. Om menneskelige ambitioner, familie, kærlighed, afkald og forsoning – af verden og mellem mennesker.

  • af Ditte Giese & Anne Sofie Allarp
    144,94 - 213,95 kr.

    En skarp og klog brevveksling mellem to af vores generations stærkeste stemmer. Om mænd og børn, sex og politik, længsel og håb. Om at leve og skulle dø. Om at være kvinde midt i livet. Ditte Giese & Anne Sofie Allarp har markeret sig som to af deres generations stærkeste og modigste stemmer i debatten om køn og kultur, og det afspejles i brevene mellem dem, som er en bramfri og ærlig status på at være kvinde midt i livet i 2020. Ditte Giese er kulturjournalist og har i årevis fungeret som kritiker, kommentator og analytiker af sin samtid og generation. Hun er især kendt som feministisk debattør og var i et årti en af Dagbladet Politikens mest markante stemmer, inden hun for nylig skiftede spor til det digitale, start-up-medie Heartbeats, hvor hun laver podcast og er journalistisk chef. Ditte Giese er født og opvokset i København. Hun er mor til Alfred og bor i en sammenbragt familie på Amager og har tidligere udgivet bogen '90-er bogen – fortællinger fra det sjove årti. Anne Sofie Allarp er jurist og forfatter og har i en årrække arbejdet som skribent og journalist, blandt andet som vært og international redaktør på Radio2syv. Hun er fast kommentator på Berlingske og jævnligt på TV2News, og mener i det hele taget ofte noget om politik og internationale forhold i danske medier. Anne Sofie Allarp har boet 1/3 af sit voksenliv uden for Danmark på fire forskellige kontinenter, og bor i dag sammen med sine to børn i København. Hun skrev i starten af 2010erne de to anmelderroste spændingsromaner Falske Stemmer og Hændelsen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.