Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger: Børn og unge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Børn og unge
  • - En Ravnenes hvisken-fortælling
    af Malene Sølvsten
    73,95 - 137,95 kr.

    En dræbermaskine, oplært til kamp og lydighed. Hvordan kunne rigets største kriger skifte side? Endelig får vi svaret på, hvorfor Varnar sluttede sig til modstandsbevægelsen og blev Annes beskytter. Et møde, der ændrede både deres liv og verdens fremtid for altid. VERDEN STYRTER er en kort fortælling, som foregår i det kendte univers fra Ravnenes hvisken. Her har man mulighed for at komme endnu tættere på de mest elskede karakterer fra trilogien og få svar på nogle af de største spørgsmål ... Et must for alle fans af Ravnenes hvisken!

  • af John Flanagan
    73,95 - 137,95 kr.

    Fantasy-serie, som udspilles i et middelalderligt univers. Will kommer som 15 årig i lære hos Skyggen, som arbejder i det skjulte for kongens efterretningstjeneste. For at klare opgaverne og bekæmpe de onde kræfter, som truer kongen, kræves mod, kløgt, hurtighed og snedighed. Følg Will og hans tro væbnere på deres mange farefulde eventyr.Will har altid været lidt bange for dem. Rangerne. For de virker mystiske og gådefulde i deres mørke kapper. Og så har han hørt, at de kan gøre sig usynlige, når de selv vil. 15-årige Will kan ikke komme ind på ridderskolen, fordi han ikke er høj nok. I stedet bliver han tilbudt en læreplads hos Skyggen for at blive uddannet som ranger. Will har de egenskaber, der skal til, siger man. Han er hurtig, han kan bevæge sig lydløst, han kan klatre, og han er skarpsindig. Men han får også brug for at være modig. For Morgarath, herre over Regn- og Nattebjergene, er ved at samle sine frygtindgydende tropper til et angreb mod kongeriget. En kamp, som Will slet ikke har fantasi til at forestille sig, skal til at begynde.…»Action-fantasy ... Bogen er afsindig spændende og kan varmt anbefales!« - DR, Troldspejlet

  • af Line Kyed Knudsen
    44,94 - 131,95 kr.

    Sita har endnu ikke fundet sine forældre, men hun ved, at hun og Maren har den samme far: en sømand fra Sydhavet. En dag får hun en mystisk besked om, at hun skal drage til havnebyen Caritas, og at det har noget med hendes familie at gøre; og inden længe er hun sammen med prins Victor på vej mod nye eventyr... en god røverhistorie for piger ... Line Kyed Knudsen skriver godt og flydende og fastholder uden problemer spændignen hele vejen igennem. Damian Arguimbau, Weekendavisen... en indtagende blanding af fortælleglæde og hittepåsomhed (...) Det er svært ikke at holde af den.Steffen Larsen, Politiken

  • af Anne Kjær Elsøe
    168,95 - 188,95 kr.

    Et barn, der vender hovedet væk fra skeen, snerper læberne sammen, kaster mad på gulvet, er ultrakræsent eller nægter at sidde ved bordet: Udfordringerne kan være mange, når yngste medlem af familien skal lære at spise rigtig mad og at deltage i et fælles måltid. For hvordan sikrer man som forældre, at ens barn får, hvad det har brug for, når måltiderne udvikler sig til en krigszone? Hvordan giver man sit kræsne barn mod på at smage noget nyt – og et naturligt forhold til mad?”Forvirringen bliver ikke mindre af, at der findes flere skoler for overgangskost. Den forvirring kan gøre introduktionen af mad sværere, end den behøver at være,” siger Anne Elsøe, leder af 'Madro for børn' under MadroInstituttet. Hun holder foredrag om børns spisevaner og vejleder familier, der kæmper med måltiderne, ikke mindst via sin populære instagramprofil om børns spisevaner. ”Alle ønsker det bedste for deres eget barn, men der findes ikke én metode, som virker for alle. Alle familier er forskellige, så det gælder om at finde frem til det, der virker bedst," siger hun.I Madro for de mindste giver hun masser af helt lavpraktiske guides til at håndtere alle de udfordringer, der møder småbørnsforældre ved spisebordet. Bl.a. en konkret metode til at introducere barnet til nye fødevarer. Gennem hele bogen er der fokus på vigtigheden af, at barnet har selvbestemmelse og kan bevare tilliden til sin egen krop.Bogen taler til den meget store gruppe af småbørnsforældre, der frygter, at de ikke gør det godt nok eller kommer til at give deres eget anstrengte forhold til mad videre til deres barn. Madro for de mindste har fokus på 0-3-årige børn og supplerer dermed bestselleren Madro til forældre med børn i alderen 3-10 år.

  • - VED UDSOLGT HENSIVER VI TIL 9788727001975
    af Holly Black
    58,95 - 98,95 kr.

    Iskoldt hjerte og skarpe knive!Judes ambitioner på sin lillebror Oaks vegne har kastet hende ud i en kamp for tronen, Oaks sikkerhed og hendes eget liv. Jude har sat alt på spil - selv sin egen familie - og hun er nødt til at stole på den ondskabsfulde prins Cardan, der er sat ind som midlertidig konge, indtil Oak er gammel nok til at herske.Men forholdet mellem Jude og Cardan er sprængfarligt. Hadet ulmer og truer med at antænde et livsfarligt begær hos dem begge, som de desperat kæmper imod.Og ikke nok med det, så er der forrædere blandt Judes nærmeste, som gerne ser at hun fejler.Klassisk fantasy, hvor magt og begær kolliderer i en historie om menneskepigen Jude, der er en udstødt, men tålt, outsider i elvernes land. Bind 2 i serien Folk of the Air er af fantasygenrens eminente fortæller Holly Black. Serien henvender sig til unge og voksne, og byder på samme rå men elegante fremstilling af magtbegær og uforløste følelser, som HBO-serien Game of Thrones, der lagde gaderne øde, da den kørte over skærmen. Folk of the Air-serien er en del af CarlsenPuls-imprintet, og henvender sig til læsere fra ca. 14 år.

  • af Jessica Townsend
    119,95 - 152,95 kr.

    Morrigan Crow og hendes venner i Enhed 919 har overstået det første, svære år på Nevermoors magiske skole. Nu skal Morrigan lære at kontrollere sine særlige evner som Wundersmed.Men Nevermoor rammes af en ukendt og skræmmende sygdom, der forvandler folk til vanvittige vilddyr. Og mens antallet af ofre stiger, spreder panikken sig. Folk mener, at sygdommen er skabt af den frygtede Wundersmed, Ezra Squall. Samtidig svirrer rygterne om byens nye Wundersmed – Morrigan. Noget tyder nemlig på, at kun en kan finde kuren mod sygdommen. Men kan Morrigan virkelig redde byen?Tomhedsfeber er tredje bind i Nevermoor-serien, der på kort tid er blevet en verdenssucces og solgt til mere end tredive lande.

  • af Stephenie Meyer
    74,95 - 150,95 kr.

    ‘Formørkelse’ er den tredje bog i den internationale bestseller-serie af Stephenie Meyer. En række opsigtsvækkende barbariske mord skaber pludselig uro i byen Seattle, som Edward og hans familie blandt andre er en ledende figur af. Dette får for alvor Bella i et følelsesladet kaos, da der opstår fare på færde og hun på dramatisk vis befinder sig i en kritisk situation. Bella er tvunget til at tage sin hidtil sværeste beslutning, da hun skal vælge mellem enten Edward, som hun er enormt forelsket i eller i stedet bevare sit stærke venskab med Jacob. Beslutningen er ikke nemt, da det angiveligt kan genstarte de gamle blodige stridigheder mellem vampyrer og varulve, som kan forårsage konsekvenser, som er langt værre end Bellas egne udfordringer.  ‘Formørkelse’ og alle seriens bøger er en beundret forførende kærlighedshistorie, der vil have en speciel plads i dit hjerte, længe efter den er blevet læst.

  • - VED UDSOLGT HENVISER VI TIL ØVRIGE INGPEN
    af Kenneth Grahame
    98,95 kr.

    Da Muldvarp forlader forårsrengøringen og søger op i fri luft, går han samtidig om bord i en række spændende eventyr sammen med sine venner, den dovne Mosegris, den gnavne, men dog venlige Grævling og den selvglade Tudse. Den impulsive Tudse fører vennerne fra den ene vilde oplevelse til den næste – fra sigøjnerkaravaner, der vendes op og ned på, til stjålne biler, en vovet fangeflugt og til slut til et heroisk møde med de mørke beboere i den Vilde Skov. Kenneth Grahames klassiske fortælling er elsket i mange lande, og hans sprudlende fantasi og stille humor virker også dragende på børn i vore dage. Nu udsendes Vinden i piletræerne i en smuk, uforkortet udgave for at fejre 100-året for den første udgivelse i 1908, illustreret af fantastiske Robert Ingpen. KENNETH GRAHAME Kenneth Grahame blev født i Edinburgh i 1859. Han voksede op hos sin bedstemor i Berkshire, fordi hans mor døde, da han kun var fem år gammel. I skolen i Oxford var han dygtig i både skolefagene og til sport. Han ville gerne have studeret på universitetet i Oxford, men familien var imod det, og han begyndte på kontor i Bank of England. Grahame begyndte at skrive som en flugt fra det kedelige bankliv, og han fik snart tekster publiceret i blade og aviser. Hans første samling historier, Pagan Papers, blev udgivet i 1893, efterfulgt af yderligere to antologier, The Golden Age og Dream Days. Vinden i piletræerne begyndte som godnathistorie for Grahames søn Alastair, med kælenavnet "Mouse", og blev yderligere udviklet i breve til sønnen. Bogen blev udgivet i 1908 og blev med tiden en rigtig bestseller. Kenneth Grahame døde i 1932. ROBERT INGPEN Den verdenskendte kunstner og forfatter Robert Ingpen blev født i 1936. Han har studeret kunst og illustration i Melbourne og har tilrettelagt, illustreret og skrevet mere end hundrede bøger inden for både fiktion og fagbøger. I 1986 modtog han den eftertragtede Hans Christian Andersen-medalje for sine fantastiske bidrag til børnelitteraturen. De seneste år har han illustreret flere klassiske bøger, bl.a. Junglebogen, Skatteøen, Jorden rundt i 80 dage, Pinocchio og jubilæumsudgaven af Peter Pan og Wendy.

  • af Kim Langer
    64,94 - 148,95 kr.

    Tag med på et vidunderligt juleeventyr i bedste Rasmus Klump-stil. Bogen indeholder 24 korte kapitler, så det er til at overskue for hele familien i en travl december måned. Rasmus Klump og vennerne rejser til Nordpolen for at hjælpe selveste Julemanden. Nisserne i julegaveværkstedet er blevet syge pga. kanelmangel, så Klump og vennerne må sejle helt til en Sydhavsø på det gode skiv Mary for at skaffe kanel. På vejen kommer de naturligvis ud for en masse forhindringer og forsinkelser bl.a. i form af snestorm og motorproblemer. Når de mon frem inden jul? Med stemningsfulde farveillustrationer af Jan Solheim. Fra ca. 3 år

  • af Angie Thomas
    73,95 - 187,95 kr.

    16-årige, Starr, er eneste vidne til, at hendes ubevæbnede ven, Khalil, bliver skudt og dræbt af en hvid politimand. Indtil nu har Starr balanceret mellem det sorte lokalmiljø, hvor hun bor, og den finere privatskole i forstaden, som hun går på. Men da nedskydningen af Khalil bliver forsidestof over hele landet, er hun nødt til at beslutte, om og hvordan hun vil råbe op, særligt da nogle af hendes venner på skolen antyder, at Khalil selv var ude om det.

  • af Jandy Nelson
    73,95 - 187,95 kr.

    Jude og Noah er tvillinger, men gør alt for at undgå hinanden. Noah er indadvendt og passioneret omkring sin kunst. Han tegner og maler og forelsker sig i den karismatiske nabodreng. Jude er den udadvendte søster, som går med knaldrød læbestift og surfer med de cool fyre. For tre år siden var de uadskillelige, men nu taler de slet ikke sammen. Hvad er der sket? Alt er forandret: Jude går på den kunstskole, som Noah så brændende ønskede sig ind på, deres mor er død i en tragisk ulykke, og inden ulykken flyttede faren fra familien. Noah fortæller om årene op til bruddet, mens Jude fortæller om de senere år. Hver især kender de kun halvdelen af historien. Hvis de vil vide, hvad der egentlig skete i familien; hvis de skal have en chance for at komme videre, så er de nødt til at finde ind til hinanden igen og dele deres historier.

  • af Charlotte Berwald
    118,95 - 168,95 kr.

    Iben er tolv år og bidt af en gal pony. Hendes største drøm er at få ponyen Candy og vinde hundrede rosetter. Den drøm bliver dog spoleret, da hun sammen med sin familie, skal flytte langt væk fra rideskolen og yndlingsponyen. Iben prøver desperat at overtale sin far til at købe Candy til hende, for man kan da ikke skille bedste venner ad!

  • af Holly Black
    57,95 - 98,95 kr.

    Cardan bliver Elfhames undergang, så måske er det på tide, at en dronning tager over!3. og sidste bind i Folk of the Air-trilogien af fantasygenrens eminente fortæller Holly Black. Klassisk fantasy, hvor magt og begær kolliderer i en historie om menneskepigen Jude, der er en udstødt, men tålt, outsider i elvernes land.Jude er sendt i eksil i menneskeverden og sidder nu som dronning af intet. Hun ulmer af had og vil hævne sig på dem, der har fået fjernet hende fra den magtfulde position i Faerie. Der kommer uventet hjælp fra hendes tvillingesøster, der opsøger hende, da hendes liv i Faerie er i fare, og kun Jude kan hjælpe hende. Jude bliver smuglet ind i Faerie og oplever en verden, hvor meget er sket i hendes fravær. Der er varslet krig, og konflikterne synes at brede sig med raketfart. En gammel forbandelse vækkes til live og spreder rædsel overalt i Faerie og tvinger Jude til at vælge mellem sine ambitioner og sin menneskelighed. Og så er der selvfølgelig Cardan. Den forræderiske, magtsyge, selvoptagede, arrogante og ... uimodståelige konge, som Jude må tage et endeligt opgør med. Folk of the Air-trilogien består af:Prinsen af ondskabKongen af mørkeDronningen af intet Folk of the Air-serien er en del af CarlsenPuls-imprintet.

  • af Cassandra Clare
    44,94 - 222,95 kr.

    Krigen er forbi, og 16-årige Clary Fray er tilbage i New York fuld af begejstring over alle de muligheder, der venter hende. Hun er i lære som Skyggejæger og træner sig i at bruge sin særlige kraft. Hendes mor skal giftes med sit livs kærlighed. De underjordiske og Skyggejægerne har omsider sluttet fred. Og – vigtigst af alt – hun kan endelig kalde Jace sin kæresteMen alting har sin pris.Nogen går rundt og myrder Skyggejægere og skaber spændinger mellem de underjordiske og Skyggejægerne. Det kan føre til endnu en blodig krig. Clarys bedste ven Simon kan ikke hjælpe hende. Hans mor har netop fundet ud af, at han er vampyr, og nu er han hjemløs. Ligegyldig hvor han vender sig hen, er der nogen, der vil have ham over på deres side – for at få fat i kraften fra den forbandelse, som er ved at ødelægge hans liv. Og de er villige til at gøre hvad som helst for at få det, de vil have. For ikke at tale om at han går ud med to smukke farlige piger, som ikke kender til hinandens eksistens.Da Jace begynder at trække sig væk fra Clary uden at sige hvorfor, føler hun sig tvunget til at grave sig ind til kernen af det mysterium, hvis opklaring viser sig at rumme hendes værste mareridt: Hun har selv sat en horribel kæde af begivenheder i gang, som kan medføre at hun mister alt, hvad hun elsker. Inklusive Jace.Kærlighed. Blod. Svigt. Hævn. Der er mere på spil end nogen sinde før i De faldne engles by.

  • - Anne fra Grønnebakken 3
    af L.M. Montgomery
    73,95 - 138,95 kr.

    Serien om Anne fra Grønnebakken er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne.Nye eventyr venter, da Anne vinker farvel til både barndom og Grønnebakken og starter et nyt kapitel på universitetet. Den første overraskelse bliver et frieri fra den værst tænkelige mand! Derefter følger det første salg og udgivelse af en af Annes tekster, men også en tragedie der lærer Anne en smertelig lektie. Anne flytter sammen med sine veninder og taber sit hjerte til en gammel, sort kat - uden at ane, at også Gilbert Blythe har planer om at vinde hendes hjerte. Anne må pludselig beslutte, om hun er klar til kærligheden.Anne fra Grønnebakken udkom oprindeligt i 1908, men med emner som feminisme, fordomme, mobning og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag. Drømmen går i opfyldelse er tredje bind i serien. 

  • af Ransom Riggs
    73,95 - 173,95 kr.

    En mystisk ø. Et forladt børnehjem. En samling besynderlige fotografier. Efter en hårrejsende familietragedie drager den 16-årige Jacob ud på en rejse, der fører ham til en fjern ø ud for Wales. Her finder han ruinerne af Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn, og da Jacob begynder at undersøge stedet, går det op for ham, at de tidligere beboere var meget mere end blot sælsomme. De var muligvis farlige, og der kan have været gode grunde til, at de var isolerede på en øde ø. Hvad værre er: De er muligvis stadig i live …

  • - Dødens instrumenter 2
    af Cassandra Clare
    44,94 - 222,95 kr.

    Nu som Hardback - 2. bind i serien DØDENS INSTRUMENTER.16-årige Clary Fraye ønsker bare at hendes liv ville blive normalt igen. Men det er der vist ikke mange chancer for. For hun kan ikke komme udenom at hun nu er blevet i stand til at se vampyrer og varulve. Og at hun er blevet indlemmet i en verden af skyggejægere på jagt efter dæmoner. Samt at hendes mor ligger i en alvorlig magisk påført koma. Der er meget, der skal gøres i Clarys liv. For at hjælpe sin mor må hun prøve at komme i kontakt med den onde Skyggejæger Valentine, som siges også at være vanvittig - og hendes far.I denne spændingsmættede to´er af Dødens instrument-trilogien føres læserne tilbage til New Yorks mørke underverden, hvor kærlighed er et usikkert foretagende og magt er en dødelig fristelse.

  • af Ina Victoria Schou Haller
    74,95 - 128,95 kr.

    Bogen er udviklet i samarbejde med Red Barnet og Mary Fonden, så børn kan lære at begå sig i et fællesskab og undgå ensomhed, mobning og uheldig adfærd. Det er en stor omvæltning for de fleste børn at begynde i skole. Og hvad laver man egentlig på en ganske almindelig dag i nulte? Min dag i nulte gennemgår en skoledag, så barnet kan genkende sin egen hverdag, og til hver situation hører spørgsmål og aktiviteter, som gør det nemmere for børn og forældre at italesætte, hvad der sker i bogen og i barnets egen skoledag. Det gælder både aflevering, frikvarterer, toiletbesøg, legetimer, idræt, SFO-tid osv. Bogen kan både bruges i skolen og hjemmet og er farverigt illustreret af Peter Bay Alexandersen. Fra ca. 5 år I samme serie: Min dag i vuggestue Min dag i børnehave

  • af Stephanie Perkins
    93,95 - 102,95 kr.

    Lola har et næsten perfekt liv. Hun bor i San Francisco sammen med sine to fædre, hendes kæreste er rockmusiker, og hun er en spirende modedesigner. Men så flytter de berygtede Bell-tvillinger Calliope og Cricket tilbage til nabolaget i huset ved siden af Lola, og en fortid fyldt med smerte og kvaler bliver gravet frem. Cricket Bell er nemlig fyren, der knuste Lolas hjerte to år tidligere. Men kan en fyr fra Lolas fortid vise sig at være hendes store kærlighed?"Lola og naboens søn" er en hjertevarm historie om at blive voksen og finde sig selv. Det er en selvstændig fortsættelse af "Anna og det franske kys" og byder på et gensyn med de elskede karakterer Anna og Étienne."Fyrene i Stephanie Perkins’ bøger er helt vidunderlige.Det er pigerne også – men fyrene er det ISÆR."– RAINBOW ROWELL, forfatter til Eleanor & Park"Vildt underfundig. Vildt sjov. Meget romantisk. Du burde date den her bog."– MAUREEN JOHNSON, medforfatter til "Let it Snow" om "Anna og det franske kys"

  • af Jan Solheim & Kasper Hoff
    44,94 - 103,95 kr.

    I tredje runde af Galaxyturneringen skal De Ukendte en tur ud i rummet til det interplanetariske feriecenter Paradis 42. Her venter hårde kampe, men da Wizard pludselig forsvinder, må Timmo og Croxx en tur ud i den virkelige verden for at finde ham. Vil det lykkes? Passer det, at Tim er på stoffer, som hans mor tror? Og hvorfor er rumvæsener så vilde med algedrinks? 3. bog i serien Gamerz. Gennemillustreret af Jan Solheim.

  • af Kasper Hoff
    44,94 - 103,95 kr.

    2. bog i serien GAMERZ. De Ukendte er nået til anden runde i Galaxy-turneringen, men måske er kampen tabt, allerede før den er begyndt, for Tims forældre har opdaget, at han slet ikke går til ishockey, som han har sagt. Tim får hjælp af pigen Anna, der har sine helt egne grunde til at dække over ham, og snart kan jagten på Gudernes Maske begynde …Timmo, Croxx, Princess, Ludo og Wizard udgør tilsammen klanen De Ukendte. De kæmper for at vinde det ultimative trofæ i computerspilturneringen Galaxy, men det er ikke kun fjenderne i spillet, de kæmper imod. Interne magtkampe, tåbelige forældre og dårlige internetforbindelser truer de fem GAMERZ på deres vej mod den endelige sejr.

  • af Charlotte Berwald
    128,95 - 168,95 kr.

    Iben på tolv år har et stort ønske - hun ønsker sig sin egen pony! Det vil hendes forældre ikke give hende, så da hun bliver veninder med pigen Agnes, der har hele to ponyer, er Iben lykkelig. Den ene af ponyerne, Saltana, er noget af en vildbasse, og Iben får testet sin tålmodighed i træningen af ponyen. Da en veninde fra den gamle rideskole kommer på besøg, vendes hele Saltanas træning på hovedet og alt går galt.

  • af Nanna Foss
    119,95 - 187,95 kr.

    15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne og et mystisk prismesmykke. Dagen efter i skolen bliver hun dybt rystet, da den nye dreng i klassen er en tro kopi af hendes drøm. Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud, og Emilie prøver desperat at undgå at blive en del af kaosset. 

  • af Jacob Riising
    148,95 kr.

    I Verdens bedste ideer og et par sygt dårlige bliver du klogere på, hvem der opfandt toiletpapiret, hører om Robert, der tog verdens første selfie, møder danske Louis, der lavede verdens første burger og Ignaz fra Ungarn, der fik den fremragende ide, at læger skal huske at vaske hænder imellem to operationer på hospitalet. Robert, Louis og Ignaz er bare nogle af de mange mennesker, der gennem verdenshistorien har fundet på masser af ideer eller opfundet ting, vi efterfølgende har taget for givet. I en lang række sjove og ikke mindst sande historier fortæller Jacob Riising om, hvordan ideerne er blevet til. En af dem er historien om Bertha Benz, der uden sin mands viden stjal og viste hele verden hans ”hesteløse køretøj”. Uden Bertha havde vi måske aldrig opdaget, at hendes mand havde opfundet bilen. Du kan også læse historien om den engelske dronnings gudsøn, der som straf ikke måtte forlade sit hus i syv år og derfor opfandt lokummet. Det er naturligvis ikke alle ideer, der er lige geniale. Riising vil faktisk gå så langt som til at kalde nogle af dem sygt dårlige, og flere af dem har da også fundet vej til bogen. F.eks. guldfiskelufteren, der skulle gøre det muligt at gå tur med sine fisk, atombomben, der slog over 200.000 uskyldige ihjel – og ikke mindst lektier, der blev opfundet af en sadistisk skolelærer fra Venedig. Det utrolige ved alle historierne er, at det ikke engang er løgn.

  • af Mette Finderup
    104,95 - 150,95 kr.

    Det er Pilo, der først hører råbet nede fra den mystiske tågedal: "Hjælp! … Så hjælp mig dog!" De fire venner fra A.S.P.E. rider adelssønnen Konrad af Wardeburg til undsætning, og Konrad lokker hele A.S.P.E. med på et farefuldt eventyr. Gruppens venskab bliver alvor sat på prøve, da de sammen bryder ind i en ældgammel salamandergrav – og det viser sig desværre, at Konrad og Silvius ikke bare er gamle uvenner, men at Konrad har virkelig beskidte tricks med i ærmet. Heltegruppen A.S.P.E. består af:Alin (krigerpige) Silvius (troldmandslærling)Pilo (jæger) Ene (klatretyv)SALAMANDERGRAVEN er fjerde bog om A.S.P.E.Bøgerne i serien kan alle læses uafhængigt af hinanden.

  • - og 49 andre vanvittige videnskabelige forsøg
    af Kristoffer Frøkjær
    148,95 kr.

    Børns glæde ved en god historie og nysgerrighed over for verden har inspireret Kristoffer Frøkjær til denne bog om virkelige videnskabelige forsøg. Læs om den russiske videnskabsmand, der syede et ekstra hoved på en, om manden, der ville lave tis om til guld, men i stedet fandt fosfor, som man kan gøde planter med. Og læs om den stædige dreng, der besluttede sig for at knække fingre på den ene hånd hver dag i 50 år for at bevise, at hans mor tog fejl, når hun sagde, at man får slidgigt af at knække fingre. Ind imellem vanvittige forsøg på at fjernstyre dyr ved at sætte strøm til deres hjerner og folk, der er villige til at bruge deres egne børn som forsøgskaniner – og ender med at redde millioner af menneskeliv – fortæller bogen også om klassiske videnskabelige forsøg som Pavlovs hunde og Milgrams test af menneskers vilje til at påføre andre smerte. Bogens korte historier gør det let at holde koncentrationen, når børnene læser selv, og der er masser af godt samtalestof, hvis man bruger bogen til højtlæsning. Og voksne kan også sagtens bliver klogere undervejs.De let læselige historier følges af en forklaring af videnskaben bag forsøget, fx hvorfor vaccinationer virker, hvorfor 99 % af alle bakterier er ufarlige, og hvordan hjertet fungerer.

  • af Kim Fupz Aakeson & Niels Bo Bojesen
    44,94 - 173,95 kr.

    Vitello skal starte i skole! Han skal gå i klasse med Kamma! Han skal have matematik og idræt! Og lære bogstaverne, dem alle sammen! Og så er der alt det med at sidde stille! Og lus! Og madpakker! Og store bøller i skolegården! Vitello glæder sig for vildt ...

  • - Videnskabshistorier for børn
    af Gertrude Kiel
    188,95 - 236,95 kr.

    Børneroman for de 7-12-årige, der inviterer børn og voksne ind i videnskabens fantastiske verden. Mød nogle af de største videnskabsfolk i historien, og hør om, hvordan vi fandt ud af, at verden og universet ser ud, som den gør Fra bagsiden: Mor er på kursus. Far er på rejse med arbejdet. Alle andre er på ferie, så 8-årige William ender hos tante Gunvor. Han kender hende ikke så godt, men han ved, at hun IKKE bryder sig om børn (og vistnok heller ingen andre). Og dér skal han være en HEL uge – måske den værste uge i Williams liv.Men sådan går det slet ikke, for tante Gunvor er nemlig vild med videnskab! Hun får vakt Williams nysgerrighed, så ugen går med fantastiske historier om planeter og stjerner, videnskabsfolk og teleskoper, tøvende lys og faldende æbler.Gertrude Kiel (f. 1983), kulturhistoriker. Har tidligere udgivet Lagkageulykken samt den filosofiske børnekrimi Tidsjagten.

  • - Anne fra Grønnebakken 2
    af L.M. Montgomery
    44,94 - 138,95 kr.

    Serien om Anne fra Grønnebakken er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere.Der er sket en del, siden Anne kom til Grønnebakken for fem år siden som en lille, fregnet forældreløs, og hun er elsket af mange. Men hun har stadig ry for at vikle sig ind i diverse mere eller mindre (u)heldige situationer...Da Anne begynder at arbejde som lærer, får hun for alvor testet sin tålmodighed og karakterstyrke. Hun får til opgave at undervise både de søde og ikke mindst de uopdragne unger fra Avonlea, hvis forældre holder hånden over dem og ikke helt kan forstå Annes metoder. Samtidig kommer Anne til at blande sig i et ungt pars forhold, finder to nye forældreløse børn på Grønnebakken og undrer sig over Gilbert Blythes mærkværdige opførsel... Der er nok at se til for Anne!Anne fra Grønnebakken udkom oprindeligt i 1908, men med emner som feminisme, fordomme, mobning og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag. Anne bliver lærer er andet bind i serien.

  • af Stephanie Perkins
    93,95 - 102,95 kr.

    *Anbefalet af John Green og Rainbow Rowell.* I tre år har Isla haft et crush på den indadvendte tegner Josh, som hun går i klasse med på School of America i Paris. I sommerferien møder hun ham tilfældigt på Manhattan, og romantikken begynder at blomstre. Men i løbet af skoleåret er både hun og Josh dog tvunget til at konfrontere de udfordringer, som alle unge par må gå igennem: familiedrama, usikkerhed omkring ens valg for fremtiden og risikoen for at blive adskilt. Med New York, Paris og Barcelona som baggrund byder denne søde og fantastiske historie om ægte kærlighed også på et gensyn med de elskede karakterer Anna, Étienne, Lola og Cricket fra bøgerne Anna og det franske kys og Lola og naboens søn. "Det er svært at forestille sig en mere romantisk fortælling end ISLA OG JAGTEN PÅ LYKKE." – BOOKPAGE

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.