Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 0
  • 0
  • 0
  • 0
  • 1
Formater
  • 346
  • 73
  • 57
  • 36
  • 26
  • 26
  • 15
  • 14
  • 10
  • 2
Sprog
  • 231
  • 120
  • 17
  • 4
  • 34
  • 2

Billedbøger

  • Karius og Baktus af Thorbjørn Egner
    af Thorbjørn Egner

    'Vi vil ha' wienerbrød, vi vil ha' wienerbrød!' råber de to små bakterietrolde, som bor i Jens' hule tand. De elsker sukker og søde sager og prøver at få Jens til at glemme tandbørsten. De er nemlig meget bange for den store, stride børste… Thorbjørn Egners klassiker om Karius og Baktus blev første gang udgivet i Danmark i 1958, og bogen har siden været at finde på hylden i børneværelset hos flere generationer.Lydbogen er lystigt indlæst af to af Danmarks mest folkekære skuespillere. Man kan nærmest se Dirch Passer og Ove Sprogø for sig, når de folder sig ud som de små muntre men plagsomme tandtrolde i denne klassiske indlæsning af Karius og Baktus.

  • Den utrolige historie om den kæmpestore pære af Jakob Martin Strid
    af Jakob Martin Strid

    Livet går sin fredelige gang i Solby, indtil vennerne Mitcho og Sebastian fisker en flaskepost op fra havnen: Er flaskeposten virkelig fra JB, byens forsvundne borgmester? Findes Den Mystiske Ø? Hvad med De Forfærdelige Pirater, Den Frygtelige Sødrage og Det Natsorte Hav? Og ikke mindst:: Hvordan kan den KÆMPESTORE pære hjælpe de to venner? Svarene finder du i Jakob Martin Strids spændende og eventyrlige roman for børn i alle aldre.Den utrolige historie er indlæst af Lars Thiesgaard

  • Astrid Lindgrens allerbedste historier af Astrid Lindgren
    af Astrid Lindgren

    Her er en samling af de allerdejligste historier af Astrid Lindgren for de 4-8 årige. En lydbog der kan høres igen og igen.Bogen indholder bl.a.:Pippi finder en spunkDragen med de røde øjnePelle flytter til KomfusenboI SkumringslandetJeg vil ikke i seng!Emil og suppeterrinenPontus går i skole (uddrag fra Børnene i Bulderby) Indlæst af Grete Tulinius.

  • Mis med de blå øjne af Egon Mathiesen
    af Egon Mathiesen

    Mis er ikke som alle de andre katte. De driller ham med hans blå øjne. Men han bliver populær, da han finder landet med de mange mus. Enkel billedbog med korte tekster. Nu som digital Lyt&Læs-bog til iPhone og iPod Touch.

  • De bedste historier med Rasmus Klump af Vilh. Hansen
    af Vilh. Hansen & Carla

    Rasmus Klumps allerbedste historier er den unikke samling historier om den helt igennem danske bjørn, Klump, og hans venner Pingo, Pelle, Skæg og alle de andre.Historierne er fortalt i børnehøjde - her er ingen ubehagelige overraskelser - intet ondt forstyrrer denne verden af finurlighed og humor.I Rasmus Klumps allerbedste historier er hjælpen og løsningen altid lige rundt om næste hjørne.I bogen finder du historierne omRasmus Klump og den røde bilRasmus Klump redder Prinsesse NannaRasmus Klump laver en filmRasmus Klump og PåskeharenRasmus Klump og pandekageskibetRasmus Klump og drageungenRasmus Klump på kageøenRasmus Klump besøger muldvarperneRasmus Klump og juletræetLydbogen er indlæst af Lars Thiesgaard.

  • Æ Lille Frø å synnejysk af Jakob Martin Strid Spar 15%
    af Jakob Martin Strid

    Æ Lille Frø æ galt galt slem. Defo ende han ret hurtich ve æ skolepsykolo'ch, som vil send Lille Frø virre te en specialist, men måske kan han kun finn se sjol ve å rejse helt til æ verdens e'en... En æcht Jakob Martin Strid-historie fortål af Lars Thiesgaard å synnejysk.

  • Bennys badekar af Flemming Quist Møller Spar 15%
    af Flemming Quist Møller

    Benny har fanget en haletudse og putter den ned i sit badekar. Iført sit frømandsudstyr springer han selv i badekarret, bliver lige så lille som haletudsen og oplever sammen med den en utrolig undersøisk fantasiverden.;;

  • Lille frø af Jakob Martin Strid Spar 15%
    af Jakob Martin Strid

    Lille Frø kommer dunsende ned fra det ydre rum. Lige ned i en intetanende middelklasse-frø-familie midt i deres helligste hyggestund foran fjernsynet. Familien tager alligevel frøen i deres arme og elsker den som deres egen lille frø. Der er bare et problem: Lille frø er meget, meget slem. Derfor havner han ret hurtigt hos skolepsykologen, som vil sende Lille frø videre til en specialist, men måske kan han kun finde sig selv ved at drage helt til verdens ende ... ;;

  • Peters Jul af Johan Krohn Spar 15%
    af Johan Krohn

    Den evige juleklassiker Peters Jul indlæst af Johannes Møllehave.

  • Palle alene i verden af Jens Sigsgaard Spar 15%
    af Jens Sigsgaard

    Jens Sigsgaards og Arne Ungermanns verdensberømte bog om Palle, der drømmer, at han er helt alene i verden. Bogen udkom første gang den 10. oktober 1942. Lydbogen er indlæst af Martin og Ketil - kendt fra bl.a. Naturpatruljen på DR og den findes også i en digital Læs&Lyt-udgave til iPhone og iPod Touch.

  • Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen Spar 15%
    af H.C. Andersen

    Hør H.C. Andersens fortælling om den lille pige med svovlstikkerne, som drømmer sig ind i den varme stue. Lydbogen er indlæst af Marie Markvard Andersen med underlæsningsmusik af Morten Gildberg-Hansen.

  • Pippi er den stærkeste i verden af Astrid Lindgren
    af Astrid Lindgren

    Pippi er verdens stærkeste og sødeste pige. Hun bor alene i Villa Villekulla med sin hest, sin abe Hr. Nilsson og en taske fuld af guldpenge. Pippi har også to legekammerater, Tommy og Annika, som ofte kommer på besøg.

  • Cykelmyggen Egon af Flemming Quist Møller
    af Flemming Quist Møller

    Da det var tid for myggelarverne at forlade vandet og blive til flyvende myg, skilte Egon sig ud og kom op af vandet på en flot ny racercykel. Hør den klassiske børnebog om cykelmyggen Egon, som elsker en hård spurt, og som kommer langt i verden på lige dele talent, selvtillid og charme. Lydbogen findes også som digital Lyt&Læs-bog til din iPhone eller iPod Touch - indlæst af Martin Brygmann.

  • Iqbal Farooq og kronjuvelerne af Manu Sareen
    af Manu Sareen

    "Arj, hvor er det bare fedt og etniskagtigt at I sådan har en ged med", siger Eva, da hun åbner døren til Ungdomshuset på Jagtvej. Udenfor står Iqbal, Tariq og onkel Rafig (og den ged, Kassem nakkede i børnezoo i går). De har ingen tid at spilde. Huset er nemlig solgt til sekten Das Fhaterhaus og skal måske rives ned - og Iqbal er ikke længere i tvivl om, at selveste kronjuvelerne ligger gemt i kælderen under Jagtvej 69. Geden er ikke til at slippe af med, så den ryger også lige med på lejrskole i Gilleleje, hvor lærer Jeppe Mønsted får et af sine sædvanlige anfald, da Iqbal ved en fejl sætter ild til den gravko, som Wang „lånte" lidt længere oppe ad vejen.Han ville ellers bare vise, at man godt kan bruge en gammel lygtepæl som brænde. I stedet kommer Iqbal hjem til Nørrebro før tid, men det gør nu ingenting, for missionen er ikke fuldført, før dronningen får sine juveler tilbage i god stand, og Iqbal er ikke den eneste, der er ude efter de kostbare genstande ...Iqbal Farooq og kronjuvelerne er andet bind i serien om 13-årige Iqbal fra Nørrebro. Første bind i serien om Iqbal, Iqbal Farooq og den sorte pjerrot, blev af Politiken kåret til årets børnebog 2006.

  • Mimbo Jimbo og den lange vinter af Jakob Martin Strid
    af Jakob Martin Strid

    Mimbo Jimbo og den lange vinter er en helt særlig bog i Strids populære serie om den lille blå elefant og hans venner. Det er et fantastisk eventyr på over 120 sider - eller 25 minutter - som vi også kender det fra fx Den utrolige historie om den kæmpestore pære.Der er sket noget mærkeligt i Mimbo Jimbos land - vinteren holder aldrig op, det sner og sner og sner. Mimbo Jimbo og Mumbo Jumbo må tage affære: Vennerne skal reddes, for eksempel er postgeparden frosset til is, og Frede er sneet inde. Der er også nogle meget, meget store fodspor i sneen, der skal undersøges. Og der er et mystisk lys på bakken i det fjerne. Sikke en rejse de kommer ud på.Lydbogen er indlæst af Lars Thiesgaard.  

  • Vitello ridser en bil af Kim Fupz Aakeson
    - Vitello #1
    af Kim Fupz Aakeson & Niels Bo Bojesen

    Vitello hedder Vitello, fordi hans mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og smuk. Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig. I den første bog leger Vitello en ret god leg ved siden af Mors nye bil. En leg med en bold og en knækket rive... Vitello er en meget opfindsom dreng, der bor sammen med sin mor i et rækkehus ved ringvejen. Han er hovedperson i den anmelderroste og prisvindende bogserie, som er solgt i over 100.000 eksemplarer. Lyt også til de andre lydbøger, som alle er indlæst af Nicolas Bro. Serien fås også som Lyt&Læs e-bøger.

  • Traktoren der så gerne ville sove - en ny bog der kan få dit barn til at falde i søvn af Carl-Johan Forssen Ehrlin Spar 17%
    af Carl-Johan Forssen Ehrlin

    EN ANDERLELEDES GODNATHISTORIE, DER FÅR BØRN TIL AT FALDE I SØVNTraktoren der så gerne ville sove er tredje bog i serien af godnathistorier, der får børn til at falde hurtigere i søvn og sove godt. Tag med Traktoren Alex ud på en rejse på bondegården, hvor han møder sine mange gode venner, som hjælper ham med at slappe af og falde i søvn. Sproget i historien er bearbejdet, så det virker beroligende og sammen med de søde illustrationer luller barnet kærligt i søvn. Bogen kan også bruges i daginstitutionen, når børnene skal sove til middag.Gør sengelægningen til en tryg og rolig stund, og hjælp dit barn til at falde i søvn og sove bedre med denne velafprøvede teknik, som har gået sin sejrsgang blandt millioner af familier i mere end fyrre lande, og som over 150.000 danskere har taget til sig– fordi den virker!

  • Rasmus Klump i Tivoli af Per Sanderhage
    af Per Sanderhage

    En hvirvelvind fører det gode skib Mary og Rasmus Klump og vennerne i Tivoli. Her er fyldt med sjove forlystelser, musik og balloner. Midt i al virvaret møder de Mille, der ikke kan finde sin onkel, som er ballonsælger i Tivoli. Så er det jo godt, at Klump og vennerne er gode til at hjælpe. Men mon ikke også de selv får brug for hjælp, for hvordan skal de komme hjem?

  • Rasmus Klump har fødselsdag af Per Sanderhage
    af Per Sanderhage

    Rasmus Klump er helt alene, og det er tilmed hans fødselsdag.Alle hans venner har vældig travlt med noget meget, meget hemmeligt, og har slet ikke tid til at komme på besøg.Det er alt sammen meget mystisk, men heldigvis er der en god forklaring.Fødselsdagsbogen udkommer i anledning af Rasmus Klumps fødselsdag. Han har 60 års jubilæum.

  • Nissemaskinen af Sven Nordqvist Spar 20%
    af Sven Nordqvist

    Lyt til de klassiske fortællinger om Peddersen og Findus med sjove stemmer og musik til!Hvad er det for noget med julenissen, der kommer med gaver juleaften? Det vil katten Findus vide.Årh, det er jo ikke noget man skal tro for meget på, mener Peddersen. Men så let slipper han ikke. Nu har Finus hørt om nissen, og selvfølgelig så kommer nissen også hjem til dem juleaften. Ikke Peddersen, det gør nissen da, ikke også? Plager Findus.Og Findus er god til at plage, så til sidst kommer Peddersen til at love, at nissen nok skal komme juleaften.Men hvordan undgår han nu, at Findus bliver skuffet? Skal han opfinde en nisse? En nissemaskine? Nej, det kan man da ikke.Peddersen begynder alligevel at tænke dybt over sagen. Han bliver fjern og fraværende, og Findus begynder at spekulere over, hvorfor mon Peddersen er så mærkelig for tiden. Og hvad er det den gamle bruger så mange timer på ude i værkstedet?Nissemaskinen er en sød og skøn lydbog om gamle elskelige Peddersen og hans søde, charmerende kat Findus. Indlæst som hørespil af skuespiller og instruktør Lars Knutzon.

  • Da Findus var lille og forsvandt af Sven Nordqvist Spar 22%
    af Sven Nordqvist

    Peddersen bor i et dejligt hus på landet og har alt, hvad han drømmer om. Alligevel er han ikke mere så glad, som han plejer at være. Slet ikke. Men så er det rart at have gode naboer!Dette er beretningen om, hvordan Peddersen fik sin kat, Findus. Og hvad der videre skete, da Findus ville lære sit nye hjem bedre at kende. Den nysgerrige kat med de stribede bukser fik sig en forskrækkelse, han aldrig skulle glemme.Da Findus var lille og forsvandt er en sød og skøn lydbog om gamle elskelige Peddersen og hans søde, charmerende kat Findus. Veloplagt oplæst på lydbog af Jesper klein.Læs mere om Peddersen og katten Findus:Stakkels PeddersenRævejagtenGok-gok i køkkenhavenPandekagekagenUd i det blå med PeddersenOg hanen gol...Jul hos PeddersenNissemaskinenPuslerier med FindusSjov i køkkenet med Peddersen og Findus

  • Rejsen til jorden af Jakob Martin Strid Spar 15%
    af Jakob Martin Strid

    "I Rejsen til Jorden tager det lille, kartoffellignende væsen Flop fra det ydre rum på en ikke helt ufarlig rejse mod Jorden for at finde ud af, om det findes liv på andre planeter end Flops egen.Lydbogen er indlæst af Lars Thiesgaard."

  • Da Gud skabte verden - Da Gud skabte verden af Jan Mogensen
    af Jan Mogensen

    Om Gud, der skaber verden. Først er alting mørkt, men da Gud siger "Lad der blive lys!", begynder den første dag nogensinde. Han bruger 7 dage på at skabe vores verden. Han skaber himmel og hav, land med træer og blomster, sol og måne, fisk og fugle, tamme og vilde dyr, og på den sidste dag skaber han menneskene.Jan Mogensen har illustreret og skrevet billedbøger i mere end 25 år. Hos Carlsen er han især kendt og elsket for Pixi-alfabetet, Victor Banan, Professor Bamse-bøgerne og en lang række andre pap-og billedbøger samt diverse pixi-serier.

  • Tornerose af Brødrene Grimm
    af Brødrene Grimm

    Genfortælling af det kendte eventyr om den smukke prinsesse, der stikker sig på en ten og derefter må sove i hundrede år.Brødrene Jacob (1785-1863) og Wilhelm (1786-1859) Grimm indsamlede i begyndelsen af 1800-tallet en lang række tyske folkeeventyr, som de udgav i samlingen "Grimms eventyr" i 1812-15. Fortællinger som "Hans og Grethe", "Snehvide", "Tornerose" og "Den lille rødhætte" hører nu om dage til blandt de bedst kendte, men samlingen indeholder mere end 200 eventyr – primært fra det tyske sprogområde, men også med nogle få danske folkeeventyr oversat til tysk og et par stykker af fransk oprindelse.

  • Troldeliv 5 - Festen af Sissel Bøe
    af Sissel Bøe

    Mørket er tændt, for solen er vendt! synger de underjordiske. Det er midsommer, og nu skal der festes.I nat vil den storslåede gildesal åbne sig under de gloende pæle, når trolde, nisser, dværge, vætter – ja, selv elverpigerne – danser i hekseringen!Alle glæder sig. Alle, på nær Paja. Hun vil kun holde fest med dem, hun kender, ikke alle de uhyggelige fremmede. Og da slet ikke de smukke, lysende elverpiger!

  • Troldeliv 10 - Brunpels af Sissel Bøe
    af Sissel Bøe

    Velkommen til troldenes liv og færden. Dybt inde i skoven under det mægtige egetræ ligger den store troldhule. Følger man de kæmpestore fodspor ind under de viltre rødder kan man ane et svagt lys og en dør. Bag denne dør kan man blandt andet møde troldemor Æna, troldefar Wrisil, og et hav af troldeunger - ikke mindst tvillingerne Paja og Pajko.Pludselig vælger den store bjørn Brunpels at gå i hi lige uden for troldfamiliens hjem. Det synes troldungerne ikke om, for så tør de ikek gå ud. Troldungerne graver en fælde for Brunpels, og da bjørnen falder i fælden og slår sin pote, bliver der brug for mor Ænas medicin.

  • Jul hos Peddersen af Sven Nordqvist
    af Sven Nordqvist

    Peddersen og katten Findus har haft travlt med juleforberedelserne. Men nu er de endelig ved at være færdige med det hele. Det eneste, de mangler, er juletræet fra skoven og julemaden fra købmanden.Og hvad sker der så? Peddersen falder og forstuver foden. Det gør så ondt, at han hverken kan tænke på juletræ eller julemad. Det tegner sandelig til at blive en munter jul! Findus er i hvert fald godt sur...

  • Kaj og Andrea på H.C. Andersen eventyr af Kjeld Nørgaard
    af Kjeld Nørgaard

    H.C. Andersen er kendt i hele verden for sine dejlige eventyr for børn. Og lige som andre små størrelser på jorden elsker Kaj og Andrea hans eventyr.I dette store samlebind genfortæller Kaj og Andrea nogle af H.C. Andersens mest populære eventyr.Kaj og Andrea bliver så medrevet af at fortælle historier, at de også klæder sig ud og leger med i eventyrene.Dette samlebind indeholder Kaj og Andreas genfortællinger af:FyrtøjetPrinsessen på ærtenSvinedrengenHyrdinden og skorstensfejerenStore Claus og lille ClausDen grimme ællingKlods HansHvad fatter gørDet er ganske vistLydbogen er indlæst af selveste Kjeld Nørgaard.

  • Pigejob-drengejob af Rina Dahlerup
    af Rina Dahlerup

    Brumme og hans venner finder ud af, at der ikke er noget, der hedder pigejob og drengejob. De prøver at bytte om på piger og drenge og på de ting, de plejer at lave. Og de opdager, at det faktisk er en meget god idé.Rina Dahlerup (f.1938) er en svenskfødt forfatter, illustrator og skribent. Hun har siden 1950'erne været baseret i København. Hun har blandt andet bidraget med adskillige tegnefilm til DR, hvoraf flere af dem siden er blevet internationalt distribueret. Hun skriver desuden billedbøger til børn, hvor hun forsøger at skabe et trygt rum afskåret fra kaosset i tidens medieflimmer. Udover sit virke for de yngste er hun medforfatter af det feministiske tegneseriealbum "Kanindræberen Kaj".

  • Jeg er ikke bange! af Rina Dahlerup
    af Rina Dahlerup

    Emil er ikke bange for noget. Hverken tordenvejr, spøgelser, mørke, eller når han ikke kan finde sin mor. For der er altid en god forklaring eller noget andet, man kan tænke på.Rina Dahlerup (f.1938) er en svenskfødt forfatter, illustrator og skribent. Hun har siden 1950'erne været baseret i København. Hun har blandt andet bidraget med adskillige tegnefilm til DR, hvoraf flere af dem siden er blevet internationalt distribueret. Hun skriver desuden billedbøger til børn, hvor hun forsøger at skabe et trygt rum afskåret fra kaosset i tidens medieflimmer. Udover sit virke for de yngste er hun medforfatter af det feministiske tegneseriealbum "Kanindræberen Kaj".

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.