dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Lydbøger: Business og læring

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Business og læring
  • af Jesper Stein
    188,95 - 198,95 kr.

    Jesper Stein har skrevet en roman om sit livs sværeste u-turn – og har selv indlæst den som lydbog.Ædru er en roman om en mand, der er nødt til at holde op med at drikke. Lag på lag af hans personlighed, løgne og benægtelser skrælles af i behandlingen og i mødet med andre misbrugere – blandt andre en ung billedkunstner, som fortælleren bliver ven med.Hovedpersonen er en 53-årig krimiforfatter med kone og fire børn, stor succes og megen hæder. Nu må han tage ansvar for sine svigt, og i den proces er han ved at gå i opløsning.Romanen beskriver fortællerens opgør med den litteratur, han hele sit liv har elsket og spejlet sig i, de store mandlige drukfortællinger med al deres forfaldsæstetik, som fylder så meget i verdenslitteraturen. Vi følger hans jagt på nye litterære forbilleder, hans vej ud af mørket hen imod et muligt nyt liv.

  • - og andre fortællinger om naturens kraft
    af Rane Willerslev & Danni Travn
    148,95 - 193,95 kr.

    "Min relation til naturen – og den jeg gerne vil inspirere til – går ud over nytteværdien. Og det kræver en indsats langt større end en gåtur i ny og næ." – Rane Willerslev.Han taler med træer, og han ser spøgelseselge. Han er kommet til at fange sin egen datter i en dyrefælde, og euforiserende svampe har ændret hans liv. Rane Willerslev mærker en dyb resonans med naturen, og han bruger dyr og planter til både at vejlede sig gennem livet og til at åbne skjulte verdener.I Mit magiske træ kommer vi helt tæt på Rane Willerslevs indre og ydre natur. Bogen fortæller de vildeste historier om dengang Rane debuterede som jæger og forstod en snert af forførelsens kunst, eller om dengang han fandt verdens smukkeste bøg og begyndte at tilbede den, eller om dengang han blev smidt i søen af i sin far og lærte noget om udholdenhed.Bogen er en kærlighedserklæring til naturen, også den danske natur, hvis vildskab på det seneste har overrumplet Rane.Gennem sjove og rørende scener fra sin barndom, sin ungdom og sit voksenliv minder Rane Willerslev os i denne tankevækkende bog om, hvor meget naturen kan fortælle os, hvis vi evner at vende os mod den og være åbne for dens magi.Rane Willerslev er Direktør for Nationalmuseet, han står bag bl.a. bestsellere som Tænk vildt og Ekspeditioner og DR1’s programrække Historien om mennesket.

  • af Fine Gråbøl
    138,95 - 153,00 kr.

    Ungeenheden er Fine Gråbøls debut. En omsorgsfuld og kritisk roman om en gruppe unge i psykiatrien og deres fælles liv på et bosted i København.Ungeenheden holder til på femte sal. Her møder vi Lasse, Marie, Waheed, Sara, Hector og den navnløse fortæller. De har alle fået tildelt ophold efter en paragraf i Serviceloven og bor nu i det tidligere plejehjem, der udgør bostedet. Over en lang, varm sommer følger vi de små rutiner og store katastrofer, der tegner de unges hverdag med hinanden, personalet og det psykiatriske system. Alt imens de øver sig i at leve et almindeligt liv: at koge en suppe, at sove om natten, at undgå at dø for egen hånd.Ungeenheden er en undersøgelse og en kritik og et smukt fortalt indblik i et ømt og ustabilt fællesskab.

  • - Skitse til et nyt nationalt kompromis
    af Martin Ågerup
    128,95 - 208,95 kr.

    DANMARK UD AF VÆKSTKRISEN I 1930’erne var Danmark blandt de fem rigeste lande i verden. I dag er de rigeste lande op mod 40 procent mere velstående end os. I Velfærd i det 21. århundrede viser Martin Ågerup, hvordan velfærdsstatens insidere sidder på flæsket og beskytter særinteresser på bekostning af almenvellet. Danmark sander til i regulering og bureaukrati, som blokerer for nytænkning. Værst ser det ud i den offentlige sektor, som er gjort til en iværksætterfri zone uden ret meget innovation, og hvor både institutioner og borgere fratages ansvar og dermed også frihed. Martin Ågerup tegner en skitse til et nyt nationalt kompromis, hvor detailregulering og central planlægning af velfærdsstatens institutioner erstattes af øget konkurrence og mere valgfrihed for borgerne. De borgerlige skal acceptere større omfordeling via skatterne, mens socialdemokraterne til gengæld skal acceptere delvis egenbetaling for velfærdsydelser. Den samlede omfordeling forbliver uændret, men både velfærdsstatens institutionerog borgerne vinder øget frihed og ansvar. Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for tænketanken Center for Politiske Studier (CEPOS). Han er Bachelor of Science i økonomi og økonomisk historie fra Universitetet i Bristol samt MA i økonomi fra Universitetet i Exeter. Forfatter til Dommedag er aflyst (1998), Enerne (2001) og Den retfærdige ulighed (2011).

  • af Charlotte Bøving
    178,95 - 193,95 kr.

    Hele Danmarks læge – kendt fra DR’s Lægen flytter ind – trækker på egne erfaringer fra opvæksten med en psykopatisk far og sit virke som læge, når hun giver gode råd og skaber forståelse for den vrede, fysisk såvel som psykisk, som mange ligger under for i en presset tid. Vredeshåndtering er et fokusemne i dag. Med bogen viser forfatteren en vej ud af et liv domineret af negative følelser. Charlotte Bøving står bag bestselleren Jeg lever med en udløbsdato, der har solgt + 20.000 eksemplarer. Vreden har vi alle i os. Den er en naturlig del af følelsesregisteret. Hos Charlotte Bøving har den altid haft for fremtrædende en plads. Engang troede hun, at målet var at slippe af med den. Men sådan er det ikke. Det er ikke muligt at ændre personlighed. Vreden er i og med hende alle dage. Men hun har lært at mærke den, styre den, bruge den fornuftigt og ikke lade sig overrumple af den. For at få det bedste fra vreden, kræver det først og fremmest en erkendelse af, at den er der, men også hvorfor. Dernæst skal man være villig til at arbejde med den. Det ér muligt at: - styre vreden, når den er i snor, er det dig, der bestemmer- få det bedste fra vreden, hvis man kender dens slagsider og potentialer - tæmme den indre løve og sætte helt nødvendige grænser og nå sine mål

  • af Thomas Thaulov Raab
    191,95 - 218,95 kr.

    Vi bruger kun 10 % af vores hjerne. Eller gør vi? Nu udkommer en ny bog i den yderst populære bogserie 100-myter, der handler om vores vigtigste kropsdel, nemlig hjernen. Bogen er skrevet af den garvede forfatter og foredragsholder Thomas Thaulov Raab, som før har skrevet Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed og En bog om hukommelsen. Myter om hjernen er et spændende område, da der er en utrolig viden om hjernen, som mange af os ikke kender til. Vi tror på mange af de her myter, selvom de måske ikke har noget på sig. Bliver vi klogere af at lytte til musik? Har vi egentlig fotografisk hukommelse? Hvad er forskellen på psykisk smerte og fysisk smerte? Det er altid sundt med en nysgerrig skepsis over for videnskabelige emner, og 100 myter om hjernen formidler en stor viden om hjernen til nysgerrige læsere på en spændende og fordøjelig måde. Bogen spørger: hvilke myter der er sande og falske? Er der langt ude myter som har sin berettigelse? Og hvad kan den nye forskning bevise, som vi før har taget for givet?

  • af Mattias Tesfaye
    44,94 - 128,95 kr.

    Samfundet har tilrettelagt uddannelserne på en måde, der i stigende grad adskiller den teoretiske viden om et emne fra den praktiske udførelse af håndværket, faget. Det afspejler sig på jobbet, hvor arbejdet ofte tilrettelægges af folk, der udelukkende har en boglig tilgang til arbejde, og det mærker så forskellige fag som pressefotografer, sygeplejersker og tømrersvende i deres dagligdag. Problemet for både samfundet og mennesket er, at hverken hænderne eller hovedet kan udvikle sig, hvis ikke de arbejder tæt sammen i gensidig respekt.I denne bog diskuterer Mattias Tesfaye velunderbygget og med stort overblik og skarp sans for både humor og logik påstanden om, at teori og praksis ikke er hinandens modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger.

  • - En retsmediciners erindringer
    af Hans Petter Hougen
    138,95 - 206,95 kr.

    Gennem 30 år har Hans Petter Hougen beskæftiget sig med levende og døde inden for retsmedicinen. I denne bog fortæller han om et liv, der har ført ham fra fødelandet Norge via Spanien til Danmark. Han tager os også med til USA, hvor han uddannede sig til retsmediciner og fik set sin del af skudofre og narkorelaterede dødsfald. Gennem sin karriere har han udført eller superviseret tusindvis af obduktioner i Danmark og i mange andre dele af verden, bl.a. et krigshærget Balkan i 1999, et tsunami-ramt Thailand i 2004 og et smadret Gaza i 2014, som er noget af det værste, retsmedicineren har oplevet. I bogen reflekterer Hans Petter Hougen over livets skyggesider, som har udgjort så stor en del af hans arbejdsliv. Han fortæller om mange af de sager, der har gjort indtryk på ham undervejs. Fra den menneskelige ondskab, som folder sig ud i krige og kriminalsager, til naturkatastrofer og trafikulykker, som brat kan smadre familiers liv. Hvordan vænner man sig til det, og bliver det aldrig for meget?

  • - Tænk anderledes og aktiver dine helbredende gener
    af Else Marie Juhl Thomsen & Inger Mann Forbes
    119,95 - 208,95 kr.

    Balance i stofskiftet beskriver de særlige personlighedstræk, som er i spil ved stofskifteproblemer, og forklarer, hvordan de skaber en kronisk indre stress, som ødelægger stofskiftet. Epigenetikken viser nemlig, at vores gener i høj grad aktiveres og reguleres som følge af det miljø, vi skaber i vores celler. Og vores personlighed i form af vores tanker og følelser spiller en stor rolle for dette miljø. Kort sagt, vi er vores egen genteknolog og kan påvirke vores genetiske udtryk, som bestemmer, om vi bliver syge eller raske. Når du ændrer de negative tanker og følelser, som stresser dig, og erstatter dem med støttende tanker og overbevisninger, så begynder du at aktivere dine sundhedsfremmende gener. I bogen får du viden og værktøjer, som hjælper dig til at droppe en ødelæggende stofskiftepersonlighed og erstatte den med en ny og selvhelbredende personlighed. Endelig kan du forstå årsagen til de symptomer, der giver dig for højt eller for lavt stofskifte, og pludselig kan du gøre noget ved det, så hverdagen igen bliver overkommelig.

  • af Magnus Barsøe
    123,95 - 128,95 kr.

    Du er forgældet. Din nabo er forgældet. Forfatteren til denne bog er forgældet. Sammen udgør vi verdens mest forgældede folk. Ti er år gået siden den værste gældsboble i danmarkshistorien, og vi troede egentlig, at vi havde lært lektien. Men meget lidt er reelt forandret siden finanskrisen. De afdragsfrie lån lever i bedste velgående. Huspriserne i hovedstaden er igen stukket af. Bankernes lobbyister presser politikerne til at slække på kreditreglerne igen. Resultatet er voksende ulighed, tusindvis af danskere fanget i Afgrundsdyb gæld og en samfundsøkonomi, der er sårbar over for chok. Samtidig tjener den magtfulde gældsindustri – vores banker, realkreditinstitutter og kviklånspushere – styrtende med penge og forgylder aktionærerne med rekordstore udbytter. Hvis vi som nation skal undgå at vakle fra krise til krise, så kræver det, at vi tager et opgør med gældsindustriens greb om samfundet og årtiers mantra om finansiel liberalisering. Det opgør forsøger debatredaktør og erhvervsjournalist Magnus Barsøe at starte med bogen Gud bevare afdragsfriheden. Han skitserer samtidig en vej op af hullet for verdens mest forgældede folk. MAGNUS BARSØE (f. 1981) er debatredaktør på JP/Politikens erhvervsmedie Finans. Han er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School og har en mastergrad i international journalistik fra City University i London. Magnus bor på Amager med sin kone og søn.

  • - Om mor, mig og demensen
    af Ina Kjøgx Pedersen
    73,95 - 236,95 kr.

    Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes ide var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: i form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden? Hen over fire år har Ina Kjøgx Pedersen opsøgt gerontopsykologer, erindringsforskere, neuropsykologer, antropologer, andre pårørende, morens naboer, familie og venner. Men bogens bærende skelet bliver den logbog, som hun begyndte at føre i efteråret 2013 for at fastholde det, der forsvandt. Ned i detaljer dokumenterer logbogen de bevidsthedsverdener, hendes mor går ud og ind af. Den viser de faser, hun gennemgår, der er fokus på sproget, humoren, afmagten, sorgen – også Inas, når hun som datter kommer til at gøre alt det forkerte, selv om hun ikke vil. Det bliver derfor også en meget konkret bog: en nysgerrig, somme tider rasende famlen, båret af Ina Kjøgx Pedersens personlige trang til at blive klogere på noget, hun – og mange andre med hende – ikke kan undgå at forholde sig til.

  • - Hvad i alverden er der galt med Frankrig?
    af Aske Munck
    117,95 - 213,95 kr.

    Inkarnationen af civilisationen og det gode liv: elegance, kunst, filosofi, litteratur, erotik, gastronomi, verdens mest spektakulære cykelløb, brede boulevarder og Middelhavskysten med det azurblå hav. Det er sådan, de fleste kan lide at tænke på det franske.Men der er et andet Frankrig - med endeløse strejker, arbejdsløshed og store forskelle på land og by, på rig og fattig. Et land præget af bureaukrati, korruption og politikerlede, de gule vestes oprør, religiøse spændinger, en uforløst kolonihistorie og - ikke mindst - årevis med voldsomme terrorangreb.I DEN RYSTEDE REPUBLIK går journalist Aske Munck med indsigt og nysgerrighed på jagt efter årsagerne til Frankrigs aktuelle problemer - med blik for både det unikt franske og for det, at mange af de franske problemer minder om dem, man slås med i resten af den vestlige verden, også i Danmark.

  • - Hvordan vi slipper fri af tidens perfekthedskultur
    af Sanne Østergaard Nissen
    128,95 - 248,95 kr.

    Perfektion er en illusion, og det ved vi godt, men de seneste 20-30 år er der sket en stigning i presset for at være perfekt. Tidens perfekthedskultur må og skal vi gøre op med, da perfektionisme kan føre til forskellige former for mistrivsel. Vejen ud af perfekthedskulturens onde cirkel er mangesidig. I bogen præsenteres vi for forskning fra den positive psykologi koblet sammen med inspiration fra den japanske filosofi wabi-sabi. Bogen viser, hvordan vi lærer at finde meningen i livets foranderlighed, i vores egen ufuldkommenhed og i livets fællesskaber. Det er også et opgør med forbrugsræs og troen på, at man kan købe, kontrollere eller forhaste sig lykkelig. Der gives 12 konkrete bud på sammen at finde veje til at leve fuldt ud med et mere balanceret fokus på: Trivsel. Kærlighed. Kreativitet. Opbyggelige relationer. Fællesskab. Flow. Glæde. Selvværd. Nærvær. Frihed. Mening. Mod. Styrker. Det er selve modet til at være uperfekt, der giver skønheden i livet.

  • af Peter Wohlleben
    133,95 - 236,95 kr.

    Vidste du, at træer kan påvirke jordens rotation? Eller at ulve kan ændre, hvordan floder løber? Eller at regnorme kontrollerer vildsvinepopulationen? Naturen består af et net af komplicerede forbindelser, og langt de fleste af dem lægger vi mennesker ikke mærke til. Men det er disse forbindelser, der holder naturens fine balance ved lige. Med udgangspunkt i de nyeste videnskabelige opdagelser og sine egne mange års erfaring som skovfoged viser Peter Wohlleben os, hvordan forskellige dyr, planter, floder, sten og vejrsystemer arbejder sammen, og hvad der er på spil, hvis disse delikate systemer kommer ud af balance. Jordens økosystemer er for komplekse til, at vi kan putte dem i kasser og formulere simple regler for årsag og virkning, men ”Naturens hemmelige netværk” giver os en chance for at få et indblik i naturens indre systemer og uventede makkerskaber. Og jo mere lys, der bliver kastet på forholdet mellem arterne, jo mere fascinerende bliver naturens hemmelige netværk.

  • - til den nye klimabevægelse
    af Jørgen Steen Nielsen
    119,95 - 168,95 kr.

    Klimaændringerne rammer nu med ubønhørlig kraft. Samtidig eskalerer den økonomiske ulighed mellem mennesker i de fleste lande. Denne dobbelte har udløst to bevægelser: De unges klimaoprør for at få forældregenerationen til at tage ansvar samt et spirende socialt oprør med krav om retfærdig omfordeling – tilsammen et krav om grundlæggende forandringer af måden, vi har indrettet økonomien og samfundet på. I SOM GJALDT DET LIVET advarer Jørgen Steen Nielsen om de truende perspektiver, beskriver det nye oprør og appellerer om reaktivering af demokratiet og aktiv inddragelse af borgerne som eneste vej ud af den dobbelte krise. Er det muligt? ”Vi ved ikke, at det er umuligt,” svarer forfatteren. Jørgen Steen Nielsen (f. 1952) er biolog, forfatter, tidligere chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information, hvor han har dækket den økologiske krise i mere end 30 år. Vinder af Cavlingprisen i 2003. Forfatter til Fra Frihedens slagmarker (2004), Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi (2012), På den anden side – en rejse i omstillingens grænseland (2015), og Hvad skal vi med landbruget? (2016).

  • - En brugsvejledning
    af Ha-Joon Chang
    128,95 - 274,95 kr.

    Ha-Joon Chang skabte røre – også i Danmark – med sin bog ’23 ting man fortier om kapitalismen’, der i Danmark udkom med forord af Mogens Lykketoft. Nu følger Klim succesen op med ’Økonomi’, hvor han på sin karakteristisk grundlæggende facon, diskuterer de mest basale økonomiske spørgsmål med en åben og kritisk indstilling til, hvordan verdens økonomiske systemer er skruet sammen. Hvad er økonomi? Hvad kan økonomi sige os om verden? Hvorfor er økonomi så vigtig? Changs tilgang er baseret på den virkelige verden, på et globalt overblik og på rigtige tal. Det er imponerende, at han er stand til at gøre stoffet både let forståeligt og ekstremt inddragende.

  • af Kristian Ditlev Jensen
    44,95 - 168,95 kr.

    Genudgivelse af Kristian Ditlev Jensens 12 år gamle rystende beretning om pædofili set fra ofrets synsvinkel, forsynet med et ca. 50 sider langt, nyt efterskrift, hvori han fortæller, hvad der er sket siden udgivelsen i 2001.Som ni-årig blev forfatteren krænket seksuelt, og overgrebene fortsatte i tre år, uden at familien greb ind og stoppede dem.Dette er historien om Kristian Ditlev Jensens personlige kamp for at overleve, for at få familien til at erkende problemet, for at få det danske socialsystem til at give ham den fornødne hjælp og om de mange års psykoterapi, der skulle til for at rette op på de psykiske men. 

  • af Jerk W. Langer & Ditte Ingemann
    188,95 - 238,95 kr.

    Få succes med periodisk faste. Her er lægens guide til, hvordan man skal faste for at opnå de bedste resultater. Regelmæssig faste, hvor man f.eks. typisk ikke spiser morgenmad, men får dagens første måltid ved frokosttid, kan give et boost af sundhed og energi og gøre det lettere at opnå en sund vægt, uden at man er plaget af sult.Men de gode resultater afhænger meget af, om kroppen får det rigtige brændstof til de måltider, man spiser. Griber man dem rigtigt an, kan man opleve større mentalt overskud og velvære og undgå at blive drænet for energi og muskelkraft."Når man faster, er det ekstra vigtigt at pakke sine få måltider med sundhed, så man ikke kommer i underskud på vigtige næringsstoffer. Med antiinflammatoriske fastemåltider står gevinsterne i kø," siger læge, foredragsholder og forfatter Jerk W. Langer. Han har selv fastet i årevis ved at springe morgenmaden over.Med afsæt i videnskab og årelang erfaring med klienter giver han i sin nye bog et opdateret overblik over den periodiske fastes mange muligheder, uanset om man drømmer om mere overskud i hverdagen, vægttab eller et sundere og længere liv. En række fasteglade danskere fortæller om deres gode resultater.Madskribent og kogebogsforfatter Ditte Ingemann har lavet alle bogens skønne antiinflammatoriske opskrifter, der dækker kroppen ind med alt, den har brug for, når man faster.

  • af Stephen Fry
    158,95 - 219,94 kr.

    Troja. Det mest eventyrlige kongerige i hele verden. Byen, der voksede frem og faldt, ikke én, men to gange. Det er Zeus, gudernes konge, der sætter krigen i gang, da han beder den trojanske prins Paris om at udpege den smukkeste gudinde af alle. Valget står mellem Afrodite, Hera og Athena. For at vinde bestikker Afrodite Paris og lover ham til gengæld verdens smukkeste kvinde, Helena. Der er bare ét problem: Helena er gift med den græske konge, Menelaos. Grækerne sender tusind skibe mod Troja, som de derpå belejrer i ti lange og meget blodige år. Den trojanske krig er forfærdelig og brutal med ofre på begge sider. Grækerne kan ikke besejre trojanerne – og scenen er sat for den ældste og mest storslåede af alle fortællinger, hvor frygtindgydende lidenskaber møder de ædleste idealer og mest nedrige listigheder. Stephen Fry er prisbelønnet komiker, skuespiller, programvært og filminstruktør. Han har været vært i over 180 episoder af det britiske underholdningsprogram QI og har indlæst samtlige Harry Potter-romaner som lydbøger. Han er forfatter til flere bøger, og hans genfortælling af de græske myter i MYTHOS, HELTE og nu TROJA er alle tre Sunday Times-bestellere.

  • - Jeg håber, jeg har gjort en forskel
    af Anne Knudsen & Steen Valgreen-Voigt
    119,95 - 236,95 kr.

    Jeg håber, jeg har gjort en forskel er et nærværende portræt af Danmarks første kvindelige juraprofessor. Eva Smith er datter af tidligere justits- og indenrigsminister Hans Hækkerup, men allerede som ung besluttede hun sig for, at hun ville kendes som sig selv, og ikke som ministerdatter. Derfor tog hun navnet Smith, da hun blev gift første gang som 22-årig i Tel Aviv med amerikaneren Ranny Smith.Alle kvinder i hendes slægt er døde i en tidlig alder af kræft. Derfor regnede Eva Smith heller ikke med, at hun ville blive særligt gammel. Men hun er her endnu, med sin mand Ole, sine seks egne børn, to delebørn og 20 børnebørn. Som mangeårig formand for Det Kriminalpræventive Råd og Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance, ECRI, har hun utrætteligt kæmpet for, at vi i Danmark og Europa lever op til menneskerettighedernes bestemmelse om, at alle er født frie og lige og derfor skal sikres de samme rettigheder og muligheder. Hun er stadig aktiv i medierne, når hun står fast på, at retssikkerhed handler om at beskytte den enkelte borger mod overgreb fra myndighederne og ikke – som mange politikere tror – om at beskytte folk mod dem, vi ikke bryder os om.

  • af Maria Jarjis
    148,95 kr.

    Videnskab, gys & mystik fra YouTube-fænomenet WTF er det? Hvorfor sank Titanic, hvorfor er nogle mennesker venstrehåndede, findes der hekse – og er det egentlig sundt at spille computerspil? Disse spørgsmål og mange flere kan du få svar på i WTF er det? Maria Jarjis har de sidste to år drevet YouTube-kanalen ”WTF er det?”, hvor hun hver uge uploader sjove og informationsrige videoer, der undersøger videnskabelige emner eller udforsker gys og mystiske fænomener. Maria er den eneste YouTuber i Danmark, der lægger fokus på videnskab og information. I WTF er det? kan du derfor bl.a. blive klogere på, om der findes liv i rummet, hvorfor man drømmer, kloning af mennesker, hvilken effekt farver har på mennesket, olieudslip, spøgelsesbyer, vulkaner, vampyrer, dobbeltgængere og Illuminati. Med WTF er det? har Maria lavet den bog, hun selv ønskede sig, da hun gik i skole. Det er hendes ambition at dele viden på en lettilgængelig og farverig måde, der appellerer mere til nutidens børn og unge end traditionelle videnskabsbøger. Hvis du har en nysgerrig tilgang til verden, vil denne bog passe rigtig godt til dig. Bogen er bygget op som et billedrigt leksikon og lægger sig op ad Marias YouTube-kanal i dens måde at formidle viden på – viden, der på kanalen er vist over 12 millioner gange.

  • af Michael Teschl & Birgitte Dyrekilde
    139,95 - 278,95 kr.

    AFSLØRET er den dramatiske historie om Danmarks mest kontroversielle erhvervsmand gennem fem årtier. Jan Bonde Nielsen ligner en succesfuld og hovedrig forretningsmand, der er gået fra den ene kæmpehandel til den anden i Danmark, England, Rusland, Kasakhstan, Georgien, Nigeria, Den Centralafrikanske Republik og andre dele af verden. Han fører sig frem i selskab med kongelige, milliardærer og andre prominente personligheder i både Danmark og udlandet. Men under overfladen lurer historierne om stribevis af sagsanlæg, hemmelige forlig og million- og milliardforretninger, som gerne udføres for andres penge og med en fod i en underverden af fallenter og kriminelle.

  • - Vi kan sove i flyvemaskinen
    af Andreas Fugl Thøgersen & Ulla Terkelsen
    73,95 - 98,95 kr.

    Siden 1960'erne har den 67-årige udenrigskorrespondent rejst det meste af verden rundt og dækket alt fra krige til royale bryllupper. Hun har en forbløffende evne til at være, hvor det sker, og til at se det originale og vedkommende i de mennesker, hun møder. Hun mestrer det elegante og åndfulde, det indsigtsfulde og reflekterende. Ikke mere, intet mindre. Som en irsk veninde engang har introduceret hende: "Det her er Ulla. Hun fortæller gode historier."I denne personlige bog fortæller Ulla Terkelsen, i samarbejde med journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen, de allerbedste historier fra sit liv og årene som omrejsende reporter med hele kloden som arbejdsplads. Hun beretter blandt andet om ungdomsårenes skelsættende møde med kommunismen i Polen og om det løsslupne liv i Swinging London. Om længsler og leg i barndommens aarhusianske baggårde og om slagmarkernes rædsler i Kabul, Belfast, Kairo og omegn. Og om, hvordan man altid tager fejl, hvis man tror, man kan regne ud, hvordan det ender.

  • - alle har ret til en god advokat
    af Danni Travn & Michael Juul Eriksen
    133,95 kr.

    Kom med bag kulissen i de danske retssale og arresthuse med landets mest succesfulde forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen. Gennem de seneste to årtier har han vundet den ene opsigtsvækkende retssag efter den anden, og de spektakulære sager har gjort ham kendt både i og uden for retskredse og i medierne. For at få så gode resultater skal man være snu som en detektiv, klog som en professor og fræk som en gadedreng. Det billede har Michael Juul Eriksen til fulde levet op til, når han har forsvaret Jørn 'Jønke' Nielsen, Brian Sandberg, ’tys-tys-kilden’ i Se & Hør-sagen, en af de terrortiltalte efter angrebet på Krudttønden og Københavns Synagoge samt datteren i en af landets mest tragiske mordgåder, den såkaldte Suldrup-sag. Derudover har han begrænset skaderne for kendisser som Nicklas Bendtner og Yahya Hassan, da de kom på den forkerte side af loven. I Forsvar – alle har ret til en dygtig advokat fortæller Michael Juul Eriksen levende om sine allermest spændende sager. Han skildrer de juridiske problemstillinger, går i dybden med sin egen efterforskning, fremmaner dramaet fra retssalene og redegør for, hvorfor alle – også de allermest kriminelle – har krav på et ordentligt forsvar. Om forfatterne Michael Juul Eriksen (f. 1970) har fungeret som forsvarsadvokat i nogle af landets mest spektakulære retssager hen over de seneste 20 år. I mange af disse sager er der sket frifindelse, bl.a. i den såkaldte Suldrup-sag (2007), sagen mod Jørgen Jønke Nielsen (2008), Camilla Broe-sagen (2009), Brian Sandberg-sagen (2012) og terrorsagen mod synagogen (2016). Han har endvidere forsvaret en række kendte danskere fra landsholdsfodboldspillere til realitystjerner. Danni Travn (f. 1981). Selvstændig portræt- og kulturjournalist uddannet fra Syddansk Universitet og Goldsmiths University of London. Har skrevet en stribe bøger om danske kulturpersonligheder – blandt andet anmelderroste bestsellere som Jesper Langbergs erindringsbog Ikke et sekund spildt, Bent Fabricius-Bjerre – en biografi samt Fra min faders skygge (2016) - en bog om Jesper Klein, skrevet i samarbejde med Sebastian Klein.

  • - En fortælling om Norge, Utøya og Anders Breivik
    af Åsne Seierstad
    44,94 - 236,95 kr.

    Det var en ung mand fra Oslo, der stod bag historiens største angreb på Norge i fredstid. Siden 22. juli 2011 har Norge forsøgt at forstå, hvad der drev massemorderen Anders Breivik.Gennem et unikt kildemateriale har Åsne Seierstad fundet frem til konturerne af et menneske, der stræbte efter at finde sig til rette inden for det norske samfunds rammer, men endte med brutalt at sprænge dem.Dette er også de berørtes fortælling. Om to søstre, der havde glædet sig til AUF’s sommerlejr på Utøya. Om et drengeslæng, der også tog af sted, men hvoraf kun nogle kom hjem igen. Den prisbelønnede forfatter Åsne Seierstad har tidligere rapporteret fra verdens brændpunkter. Dette er hendes første bog om hjemlandet Norge.

  • - Alt, du skal vide om hverdagsøkonomi
    af Pernille Oldgaard
    158,95 - 236,95 kr.

    Alle kan lære at få styr på økonomien – og det er ikke svært. I denne guide til hverdagsøkonomi giver Pernille Oldgaard aka Moneymum en hjælpende hånd til dem, der synes, det er uoverskueligt at lægge et budget, gerne vil optimere deres økonomi eller bare få råd til mere.Med denne bog får du alt, hvad du har brug for at vide om planlægning af den daglige økonomi, skat, bolig- og bilkøb, forsikringer, pension og hverdagsjura. Med andre ord al den viden, der er nødvendig, når man skal træffe de store og afgørende valg i livet. Nu kan du gøre det med ro i maven og en solid økonomi som resultat.Pernille Oldgaard er finansiel influencer og økonomisk mentor under navnet moneymum.dk. Hun er født og opvokset i Fredericia, og selvom hun dumpede matematik på handelsskolen, uddannede hun sig alligevel til finansøkonom, fik arbejde som bankrådgiver og blev allerede som 26-årig filialdirektør i Nordea. Hun startede Moneymum i 2020 og har siden 2022 levet udelukkende af at rådgive privatpersoner om deres økonomi. Hun rådgiver også via Instagramprofilen @moneymum.dk.

  • af Søren Baastrup & Johnny Robin Jørgensen
    218,95 - 228,95 kr.

    PÅ GRÆNSEN er en øjenåbnende, forargende og underholdende historie om et utraditionelt politiliv bag kulisserne i KØBENHAVNS LUFTHAVN. Som veteran fra den navnkundige Uropatrulje mavelandede JOHNNY ROBIN JØRGENSEN i lufthavnen i 1992, på nederste hylde i politiets hierarki. Men han fandt ud af, at man kan gøre den største forskel, der hvor ingen andre gider at være. Han blev en del af den SPECIALENHED I POLITIET, som forvaltede den stramme danske udlændingepolitik i et pivåbent EU. Han blev ekspert i at profilere illegale immigranter og MENNESKESMUGLERE. Han spottede falske pas og papirer. Og fik dyb indsigt i de ofte groteske forhold bag de tonede ruder på DANMARKS MÅSKE VIGTIGSTE POLITISTATION. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Søren Baastrup, der står bag flere true crime-bestsellere.

  • - – skriv den ansøgning, der får dig til samtale
    af Steen Kræmer Rasmussen
    242,95 - 268,95 kr.

    Bogen er lettilgængelig, spækket med eksempler og indeholder et omfattende kapitel med typiske spørgsmål og svar. Men dér, hvor Hit med jobbet virkelig skiller sig ud fra andre guides, er i sin introduktion af den professionelle personlighed: indkredsningen og formuleringen af netop det, der gør dig faglig unik – og dermed interessant for arbejdsgiveren.Hit med jobbet er bestselleren, der hjælper dig til at skrive en ansøgning, der får opmærksomhed, fordi den er anderledes: Den handler mere om jobbet og arbejdsgiveren, end den handler om dig selv. På den måde giver bogen dig de helt konkrete værktøjer til at fortælle arbejdsgiverne, hvorfor det er dig, de skal satse på.Og så er det for øvrigt helt ligegyldigt, om du har en lang videregående uddannelse, om du er butiksassistent eller lagermedarbejder. Alle, der søger job gennem skriftlige ansøgninger, kan bruge værktøjerne i denne bog. Og de virker.

  • - Hjælp til at stå fast i modgang
    af Rebekka Egeland & Carina Poulsen
    89,95 - 128,95 kr.

    Første bog på markedet beskriver alle de mest genkendelige følelsesmæssige problemer i en travl og presset hverdag. En guide til at få det bedre med sig selv og sine omgivelser. Hvorfor har jeg det sådan? Hvorfor skammer jeg mig sådan over ikke at slå til? Disse spørgsmål hører de to norske psykologer Rebekka Egeland og Carina Poulsen ofte fra klienter. Svaret er helt enkelt: Det er mere end almindeligt at have det sådan. Det er såre menneskeligt at sammenligne sig med andre og synes, at de er mere succesfulde og lykkelige. Sagen er den, at over halvdelen af os i løbet af livet vil komme til at kæmpe med angst, depression og/eller stress. Skuffelser kan være svære at håndtere, når man er opdraget til at skulle præstere meget. Heldigvis kan vi øve os i at blive bedre til at rumme og håndtere disse følelser og tilstande, så de ikke virker så farlige og fremmede. #HVERDAGSPSYKOLOGI giver indsigt, som kan hjælpe enhver til at få det bedre med sig selv og sine omgivelser. For det er egentligt det, vi alle ønsker os: Et liv med færre negative tanker, mindre stress og mere glæde og øget selvfølelse. Forfatterne viser, hvordan vores personlige egenskaber udfolder sig i samspil med andre mennesker – partneren, moderen, veninden og kollegaen. Læseren får kort og godt inspiration til at håndtere mentale og følelsesmæssige udfordringer på en konstruktiv måde. #HVERDAGSPSYKOLOGI er ikke noget quick fix til at få det bedre. Pointen er, at man skal gøre et stykke arbejde, øve sig – tro på, at man kan få det bedre eller godt igen. Et robust menneske kan rumme sin egen sårbarhed. Modgang, smerte, sorg og skuffelser er nemlig en del af det at være menneske. REBEKKA EGELAND og CARINA POULSEN er begge uddannet psykolog. Rebekka Egeland er daglig leder af og chefpsykolog i Falck Helse, Norge. Carina Poulsen har egen praksis, hvor hun dagligt møder almindelige mennesker med helt almindelige problemer. Bogen blev ved udgivelsen i Norge en bestseller.

  • af Charlotte Mandrup
    73,95 - 103,95 kr.

    Charlotte Mandrups bog er en praktisk guide til et mere mindfuldt liv. Den giver dig mulighed for at træne evnen til at være fuldt tilstede i nuet og bryde fri af tankernes tyranni.SMID DE MENTALE LÆNKER. Bogens øvelser og teknikker styrker din selvindsigt ved at give en bedre forståelse af sammenhængen mellem dine tanker, dine følelser og dine handlinger. Det er første skridt på vejen ti l frihed og accept - til at slippe dine negative adfærdsmønstre og nedbryde de barrierer, du hele ti den stiller op for dig selv.VÆK FRA KRAVSTYRANNIET. Vores liv defineres og styres i høj grad af omgivelserne, af fyldte kalendere, af andre menneskers ønsker og ikke mindst af de høje krav, vi ofte stiller til os selv. Gennem mindfulness kan du genfinde kontakten til, hvem du er, og hvad du virkelig ønsker dig. Du vil opleve større frihed, tilfredshed, glæde og effektivitet i hverdagen.NUETS SKØNHED. Din intuition styrkes, fordi du bliver bedre ti l at opsnappe nuets nuancer og får adgang til ubevidste ressourcer og kompetencer. Dine sanser skærpes, især indadtil, og du kan igen mærke livet i de små ting.ÆGTE SELVINDSIGT OG STØRRE GENNEMSLAGSKRAFT. Du bliver mere dit 'ægte' jeg og handler med større autenticitet og gennemslagskraft - både personligt og professionelt.OM FORFATTEREN. Charlotte Mandrup (f. 1960) er rådgiver for en række topledere i både dansk og internationalt erhvervsliv. Hun har trænet yoga og mindfulness hele sit voksne liv. Charlotte Mandrups firma specialiserer sig i organisations- og ledelsesudvikling gennem træning, struktur og selvindsigt.Denne e-bog egner sig bedst til at blive læst på en smartphone eller en farvelæser som fx en iPad eller Samsung Galaxy Tab.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.