Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger: Business og læring

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Business og læring
  • af Morten Dürr
    64,95 kr.

    "De store drenge driller Michael. De tvinger ham til at tænde et voldsomt kanonslag. Men Michael tager hævn. Michael har nemlig også en bombe … i madkassen.“Bomben i madkassen” handler om mobning, kammeratskab og evnen til at sige fra. Den henvender sig til børn fra 1. – 4. klasse. Anmeldelser:”Det er en smuk fortælling om, hvordan den trynede dreng ved egen kraft rejser sig. Sproget er underspillet, præcist og fuldt af betydning. Anne Katrine Rask, Folkeskolen.dk“Budskabet, at man ikke skal finde sig i at blive mobbet, behandles så underholdende, at bogen vil blive et hit, især blandt drenge.”?Lene Nissen, lektørudtalelse, DBC“Denne lille historie er en klarsynet fremstilling af magt, hvad den hviler på, og hvad der driver den""Steffen Larsen, Dagbladet Politiken “En ny-klassiker, som er svaret på alle mobbeofres drømme om hævn … og så har den et vildt godt plot.""Anne Petersen, Børn & Unge"

  • af Bjarne Nybo
    148,95 kr.

    Guide til Meditation består af en lydbog og 3 guidede meditative afspændingsøvelser udarbejdet og indtalt af certificeret instruktør Bjarne Nybo. Lydbogen kan bruges som hjælp til at komme i gang med at lære kunsten at meditere eller til at vedligeholde og støttet en praksis, der allerede er sat igang. Meditation som værktøj til afspænding og genopladning af energidepoterne, er oppe i tiden og anbefales af læger og forskere. Denne titel giver en god og afmystificerende indføring i emnet meditation og øvelserne er lige til at gå til.

  • af Natascha Kampusch
    44,94 - 73,95 kr.

    Den sande historie om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet på åben gade i 1998 og først slap fri efter 8 år, kan få det til at gyse i enhver. Hun var på vej til skole, havde netop skændtes med sin mor og var gået uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par år tilbragte hun i et specialkonstrueret rum på få kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende så grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her måtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at støvsuge bilen uden for huset, så hun sit snit til at stikke af.Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende læsning. Men det er også, på en bagvendt facon, opløftende læsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er aldrig "ulækre" eller hadske, men til gengæld præget af en dyb trang til forståelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet på den måde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne på - og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op.Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er øjenåbnende læsning. Natascha Kampusch opførte sig aldrig som folk forventede af et "offer" - hun har hele tiden forsøgt på at være herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har været kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren på, at sandheden aldrig er sort og hvid.At læse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestående personlig historie, men den er også en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene. I menneskelig indsigt kan den måle sig med de største.

  • - Fortalt af Stephen R. Covey
    af Stephen R. Covey
    73,95 - 119,95 kr.

    7 gode vaner rummer en hel særlig livsfilosofi, der vil ende med atforandre dit liv. 7 gode vaner gør det komplicerede forståeligt, gør detmuligt for dig at få ryddet op i gamle handlemåder og beskriver nye vaner,som gør dig i stand til at skabe en anderledes og mere effektiv måde attænke, handle og tale på.Med Stephen R. Coveys essentielle råd kan duudnytte dit fulde potentiale, få et rigere liv og mere succes på arbejdetog privat – til glæde både for dig selv, din familie og dine kolleger.Livsvisdom og -filosofi til dig med mod på livet. Denne danske lydbog er baseret på Coveys egen forkortede lydbogsudgave, som er en af de mest populære lydbøger på det amerikanske marked.

  • - Den danske celle
    af Peter Øvig Knudsen
    73,95 - 117,95 kr.

    Blekingegadebandens historie handler om meget mere end et millionrøveri mod et postkontor i Købmagergade og drabet på en ung politibetjent i 1988. Historien begynder sidst i 1960'erne, da kommunisterne Gotfred Appel og Ulla Hauton samler en gruppe oprørske unge mennesker under sig og sender dem til Jordan i militær træningslejr hos Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP. Under dæknavnet Æblerne fungerer Appels gruppe allerede fra først i halvfjerdserne som en illegal celle, der skaffer våben og penge til palæstinenserne ved en stribe danmarkshistorisk store kup, som politiet aldrig har kunnet opklare. Den danske celle indgår i et internationalt netværk, der også tæller Baader-Meinhof-gruppen, De Røde Brigader og Carlos Sjakalen. Cellens centrale medlem er Appels højre hånd, den karismatiske og kvindeombejlede brandmand Holger Jensen, som gennem ti år kommer til at stå i spidsen for gruppens kriminelle og internationale aktiviteter. Peter Øvig Knudsen har haft adgang til fortrolige arkiver hos politi og efterretningstjeneste og talt med en lang række af de involverede personer. På den baggrund fortæller han den dokumentariske historie om Blekingegadebanden. Dette er det første bind af to. Indlæst af Torben Sekov.   

  • af Joan Ørting
    95,95 - 229,94 kr.

    Hvorfor tænder mænd og kvinder ofte på noget forskelligt? Hvad gør man, når sexlysten er ebbet ud, men man stadig elsker hinanden? Og hvordan får man et rigere sexliv – single eller sammen? TA´ MIG handler om at fastholde lidenskaben og forstå de store og små forskelle på kønnene, som gør, at vi går skævt af hinanden både i og uden for sengen. Joan Ørting har samlet sine mange års erfaringer som sexolog og terapeut i en erotikkens ABC, der henvender sig både til singler og folk i forhold. Det er en guide i forførelsens kunst, der kan forvandle irritationens gnister til glød i parforholdet. Bogen rummer konkrete øvelser til, hvordan man genfinder liden-skaben efter mange års samliv. Men der er også inspiration at hente til dem, der gerne vil udforske nye områder af deres seksualitet.

  • - - truckerhistorier fra landevejen
    af Michael Ravn
    74,95 - 158,95 kr.

    Willy Davidsen – i truckerkredse kendt som Georgia Boy – er med 45 år bag rattet og otte millioner kilometer på landevejene lidt af en asfaltlegende. Gennem ham og en flok kollegaer fortælles historien om de danske truckeres eksporteventyr med særlig fokus på de sjoveste, mest dramatiske og opsigtsvækkende historier fra bl.a. Sydeuropa, Sovjetunionen og Mellemøsten. Vi kommer rundt om alt fra smuglerier, bestikkelse, svindel og sortbørshandel til letlevende damer, kronprins Frederik og prins Joachim, den italienske mafia, spritkørsel, tragiske dødsfald og et afhugget hoved.”Jeg er lykkelig over at have siddet bag rattet i 45 år. Mit liv på landevejen har været opfyldelsen af en drøm; lige som det må være for en professionel fodboldspiller. Jeg drømte altid om at komme på hjul, og jeg har gjort min hobby til min levevej. Jeg har da også betalt en pris med overvægt, gigt, sukkersyge, et ægteskab, dårlig ryg, hæmorider i røven og det hele. Jeg har sgu haft hele pladen fuld. Men jeg er i live og elsker altså stadig mit liv og mit arbejde.”
- Georgia Boy.

  • - En bog om menneskehjernen
    af Peter Lund Madsen
    44,94 - 269,94 kr.

    Peter Lund Madsens ”Dr. Zukaroffs testamente – En bog om menneskehjernen” er en unik bog. Peter Lund Madsen er en af Danmarks bedste hjerneforskere, men han er også en blændende formidler med sans for gode, interessante og overraskende historier.Hjerneforskning er måske ikke lige hvermandskost, og derfor har forfatteren foretaget et genialt træk. Han har lavet en rammehistorie, der netop er med til at formidle det svære stof, en rammehistorie, der er så spændende, at den driver læseren videre.   Det er historien om Dr. Zukaroff, der opsøger Peter Lund Madsen og hjælper ham til at få skrevet den bog, der nu udkommer – og samtidig får vi fortalt Dr. Zukaroffs fantastiske skæbne.   Men selve bogens kerne er selvfølgelig en gennemgang af, hvordan menneskehjernen fungerer. Vi historier og eksempler forklares først dyrehjernen og siden menneskehjernen. Hvad er det, der gør mennesker så unikke, hvad er det vores hjerne kan, som ingen anden hjerne kan?   Bogen er velskrevet og rent sprogligt let læst. Men det er jo store emner Peter Lund Madsen har oppe at vende, så om den er lige så let at forstå, ja det er op til den enkelte læser, det enkelte individ.   Lydbogen er indlæst af Dan Schlosser

  • - 15 topchefer taler om moderne ledelse og innovation
    af Anders Skotlander & Kristian Jørgensen
    148,95 kr.

    Ledelse og management er en underlig størelse. Er det noget man kan lære? Er det noget der ligger i generne? Eller handler det dybest set bare om at kunne lide at have magt!I denne bog har vi inviteret 15 af de mest succesfulde danske topledere, for at prøve at forstå hvad der kendetegner en dygtig leder, der kan motivere, skabe resultater og kommunikere. Kom tæt på lederne og hør dem fortælle med deres egne ord, hvad der udgør lederstoffet i dem. Mød:Jesper Møller, Koncernchef, Toms Gruppen A/S, Christian Stadil, Ejer, Hummel A/S, Lars Larsen, Grundlægger, JYSK A/S, Niels Bjørn Christiansen, Adm. direktør, Danfoss A/S, Carsten Gerner, Adm. direktør, PwC, Alfred Josefsen, Tidl. adm. direktør, IRMA A/S, Maarten Van Engeland, Adm. direktør, ISS Danmark A/S, Anne Knudsen, Adm. direktør, Weekendavisen, Jørgen Bardenfleth, Adm. direktør, Microsoft Danmark A/S, Peter Berg, Direktør, Telenor Group, Stine Bosse, Bestyrelsesformand, Lars Liebst, Adm. direktør, Tivoli A/S, Ernst Trillingsgaard, Direktør, AKKC, Mogens Nørgaard, direktør, Miracle A/S, Lars Rasmussen, Koncerndirektør, Coloplast A/SVelkommen i Korridoren

  • - 10 succesfulde iværksættere fortæller om deres erfaringer med at starte egen virksomhed
    af Anders Skotlander & Kristian Jørgensen
    148,95 kr.

    I denne lydbog fortæller 10 succesfulde iværksættere om deres start af egen virksomhed. De fortæller hvordan de udfra en idé og en drøm alle har startet og udviklet deres forretninger. Der er ikke nogen enkel opskrift på det at starte egen virksomhed, men ved at lytte til erfaringer og råd, er du et skridt tættere på at blive iværksætter med succes. Med disse 10 iværksættere:Jesper Buch, co-founder, Just-Eat, Lars Larsen, ejer, Jysk A/S, Christian Stadil, ejer, Hummel A/S, Søren Ejlersen, stifter, Aarstiderne, Gun-Britt Zeller, iværksætter, Mads Peter Veiby, stifter, M1 A/S, Martin Thorborg, iværksætter-guru, Per Wimmer, iværksætter, Jacob Risgaard, iværksætter, Mogens Nørgaard, direktør, Miracle A/SVelkommen i Korridoren

  • af Gert Tinggaard Svendsen
    44,95 - 58,95 kr.

    Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerland støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, asparges og penge være væk.Men danskerne er verdensmestre i tillid: Vi stoler på vores statslige skrankepaver og vores pertentlige politi, og vi stiller ubekymret vores børn i ubevogtede barnevogne uden for butikker. Umiddelbart kan det virke tåbeligt og blåøjet med al den danske tillid. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det dog smart, at vi er så tillidsfulde, for social sammenhængskraft i et samfund er med til at give en god økonomi og en stærk produktionskraft. Så vi er ikke kun tillidsfulde, fordi vi har et velfærdssystem - vi har også et velfærdssystem, fordi vi er tillidsfulde.

  • af Dorthe Kirkegaard Thomsen
    44,95 - 58,95 kr.

    Historien om kendte menneskers liv har en dragende kraft: Hvem var mennesket bag myten Mærsk McKinney Møller egentlig? Hvad blev Natascha Kampus udsat for i årene hos hendes kidnapper? Hvad kan vi lære af B.S. Christiansens liv på kanten? Og hvordan blev Zlatan Ibrahimovic sådan en dygtig foldboldspiller? Vi sluger biografier og selvbiografier råt og bruger historierne om de kendte mennesker til at spejle vores egne liv i. Men ikke kun de berømte har en historie at fortælle - vi har alle en livshistorie, og den spiller en afgørende rolle for, hvordan vi forstår os selv.Spørgsmålet om, hvem du er - og dermed spørgsmålet om din identitet - er tæt forbundet med din livshistorie. Vores livshistorie er vigtig for os, fordi den forbinder vores nutid med vores fortid og peger ud i vores fremtid. Den hjælper os med at forstå os selv og vores liv, så vi bedre kan træffe beslutninger og navigere i det.

  • af Jesper Juul
    74,95 - 213,95 kr.

    I denne bog opfordrer Jesper Juul til radikal nytænkning. Vores aggression kommer til udtryk på mange måder men udspringer af samme kilde. Vi bliver irritable, irriterede, vrede, rasende eller selvdestruktive. Disse følelser, der kommer til udtryk på mange forskellige måder, har vi brug for at bearbejde, ellers går det ud over vores mentale sundhed, selvfølelse og selvtillid. Dette er særlig vigtigt, når det gælder børn og unge. Jesper Juul fortæller, hvad der sker, når vi undertrykker disse legitime følelser, hvor vigtigt det er at indrømme dem, og hvordan vi som forældre, pædagoger og lærere kan møde dem hos andre og i os selv.  Han fortæller, hvordan vi kan støtte børn og unge, så aggressionen ikke udvikler sig til en ond spiral, hvor aggression bare medfører mere aggression og vold. Som voksne kan vi snakke med hinanden og opklare årsagerne. Børn og unge har brug for vores empati og vilje til at forstå, hvad der rører sig i dem. De har behov for voksne, der har en konstruktiv tilgang til aggression som en naturlig del af det at være menneske. "Der er ingen tvivl om, at vi fødes med forskellige temperamenter. Nogle er filosofiske og tilbageholdende, andre er sprudlende og initiativrige og nogle er aggressive - "krigerne" kalder jeg dem. De synes at se på enhver udfordring eller forhindring som noget, der skal nedkæmpes med al den kraft krigeren besidder." - Jesper Juul

  • - - afslappende fortællinger baseret på principper fra mindfulness
    af Stig Seberg
    112,95 kr.

    Læs mere på http://www.historienom.dk1. album udgivet af Stig Seberg, baseret på mindfulness. "Mange børn og voksne kæmper med at finde ro, idet vi bombarderes med input som gør, at det kan være svært at finde den indre ro. Derfor har coach og mindfulnesskonsulent Stig Seberg udviklet en række nye historier, som inviterer den lyttende indenfor i et roligt univers. Solgt til mere end 60 skoler. Historierne er skabt ud fra principper kendt fra mindfulness, og de er designet, så de skaber ro og nærvær hos den, der lytter. Der er ingen forstyrrende musik eller billeder, kun den rene fortælling – ligesom i gamle dage.Hør interview med børn og børnehaveklasselærer her: http://historienom.dk/category/podcast/"

  • - - afslappende fortællinger baseret på principper fra mindfulness
    af Stig Seberg
    148,95 kr.

    Læs mere på http://www.historienom.dk 2. album udgivet af Stig Seberg, baseret på mindfulness. "Mange børn og voksne kæmper med at finde ro, idet vi bombarderes med input som gør, at det kan være svært at finde den indre ro. Derfor har coach og mindfulnesskonsulent Stig Seberg udviklet en række nye historier, som inviterer den lyttende indenfor i et roligt univers. Solgt til mere end 60 skoler. Historierne er skabt ud fra principper kendt fra mindfulness, og de er designet, så de skaber ro og nærvær hos den, der lytter. Hør interview med børn og børnehaveklasselærer her: http://historienom.dk/category/podcast/"

  • af Ulrik Uggerhøj
    44,95 - 58,95 kr.

    De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj og Andrea synger, at tid "er noget mærkeligt noget", og derfor selv Albert Einstein skulle bruge to relativitetsteorier til af få hold om den. Det er da godt, vi har Ulrik Uggerhøj, fysiker ved Aarhus Universitet, til at hjælpe os ud af vores sorte hul, hvorfra ikke engang lys ellers kan undslippe. - Men hvad er klokken mon i et sådant et?

  • af Peter Høeg
    44,94 - 222,95 kr.

    Peter Høeg er tilbage med en charmerende og begavet spændingsroman om fysikeren Susan Svendsen og hendes højst usædvanlige talent.Susan er 43 år, lektor i eksperimentalfysik, veltrimmet vinterbader, gift med Laban og mor til teenage-tvillingerne Harald og Thit. Hun finder ro i det periodiske system og ser naturlovene som en garanti for orden og regelmæssighed. Men Susan er selv et særtilfælde: Hun har en helt forbløffende evne til at fremkalde oprigtighed. Mennesker betror sig ganske spontant til hende.Dette talent har hun misbrugt, og nu truer en lang fængselstraf. En tidligere embedsmand tilbyder hende en sidste udvej, men kun på én betingelse: Hun skal opspore det sidste overlevende medlem i den såkaldte Fremtidskommision fra 1970’erne og afsløre, hvad der stod i referatet af deres sidste møde. Det er hemmeligheder med vidtrækkende konsekvenser, og nogen kommer Susan brutalt i forkøbet.Effekten af Susan er en eventyrlig og hæsblæsende roman om oprigtighed – i familien, i videnskaben og i samfundslivet.Pressen skriver: »… først og sidst er Peter Høeg sin egen og i topform. Susan Svendsen […] er skabt af sprog, som funkler. Netop den sproglige virtuositet udgør halvdelen af nydelsen i denne toptunende og ferme femi- og klimathriller.«***** - Jes Stein Pedersen, Politiken »Hvis De kun skal læse én apokalyptisk videnskabs-thriller i år, så lad det blive ”Effekten af Susan.«***** - David Jacobsen Turner, Jyllands-Posten »En glimrende tur i Høeget … Han er ikke for fin til at bruge lavkomik eller filmiske thrillergreb, når han fortæller historien om Susan - og det virker.«***** - Line Rasmussen, Børsen »Peter Høeg er aktuel med romanen "Effekten af Susan", hvis hovedperson bringer tankerne hen på en vis frøken Smilla. Det er ikke tit, Høeg barsler med en ny roman, men denne har været værd at vente på.«***** - Kultunaut»Hvorfor nøjes med litterære gråspurve, der pikker lidt i borgernes tagrender, når der findes en frit flyvende høg, for hvem ingen regler blokerer for en regulær lemlæstelse af byttet! Nej, vel, så her får man muligheden. Peter Høeg er på banen igen, mere oplagt end længe, og med en roman, der både er thriller, samfundsrevser og eksistentielt provokerende; og så er den vidunderligt morsom.«****** - Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau »Peter Høeg er tilbage med en thriller om kvantefysik, og hvordan elitens svigt af masserne allerede er virkelighed … Romanen er et centrifugalaccelereret cirkelspark i borgerskabets moderne pudderparyk. Og det kan de så hygge sig med oppe på Business Class. I mellemtiden kan vi andre læsebogens dybere litterære kvaliteter frem.«– Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen»Peter Høeg er tilbage på toppen … Man er simpelthen skamløst godt underholdt fra første til sidste side.«- Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad »Høeg er en gudbenådet fortæller, der her igen har skrevet en bog, man sluger råt fra start til slut. «***** - Alt for damerne

  • af Ilse Sand
    108,95 kr.

    Hvorfor lever vi ikke alle i lykkelige kærlighedsrelationer, når det er det, vi dybest set ønsker? Mange af svarene kan findes i vores ubevidste selvbeskyttelsesstrategier, som spiller os et puds, så vi kommer til at spænde ben for os selv i kærlighed.Hvis man har svært ved at mærke sine følelser eller har svært ved at etablere en varm og ægte følelsesmæssig kontakt til partner, forældre, børn eller venner, kan det være fordi, man benytter selvbeskyttelsesstrategier, som man ikke selv er klar over. En selvbeskyttelsesstrategi kan være, at man bagatelliserer egne ønsker og kun har fokus på andres. Eller at man f.eks. kun viser positiv interesse for personer, som er uden for ens rækkevidde, mens man bliver optaget af at finde fejl, når man står lige over for sin partner eller over for en mulig bejler. Bogen beskriver, hvordan selvbeskyttelsesstrategier opstår, hvordan de virker, og hvordan de kan afvikles, hvis de ikke længere er hensigtsmæssige. Den giver en grundlæggende forståelse af psykologiske sammenhænge i kærlighedslivet og viser nye veje, som kan bringe læseren nærmere det, han eller hun længes efter. ”Kom Nærmere” er skrevet i et lettilgængeligt sprog og samtidig solidt funderet i mange års terapeutisk erfaring, såvel som i anerkendte psykologiske teorier.Forfatteren er praktiserende psykoterapeut MPF og tidligere sognepræst.

  • - Mentaltræning. Fjern hjernens spændetrøje
    af Jørgen Svenstrup
    44,94 - 119,95 kr.

    ”Det er mit postulat, at dine tanker alene er den største medvirkende årsag til, at noget er svært og noget let – og dermed i sidste ende afgørende for, om du har succeser eller fiaskoer i dit liv.”Ordene er Jørgen Svenstrups, forfatter til Du bliver, hvad du tænker – Mentaltræning. Fjern hjernens spændetrøje. Den handler om, hvad man skal vide, før man kan begynde at udvikle sig. Og før man kan begynde at forbedre og forandre sin tilværelse.Hvis vi antager, at vi kan styre vores hjerne, i stedet for at den styrer os, bliver præmissen for det, vi gør, en helt anden. ”Du bliver, hvad du tænker” er Jørgen Svenstrups udgangspunkt. Han har hørt mange protester gennem sin tid som coach, leder og foredragsholder: ”Det kan man da ikke. Det er jo ikke noget, jeg er herre over.” Men hans modspørgsmål lyder: ”Hvem i alverden er så herre over det? Hvem andre end en selv skal afgøre, hvordan man skal gå rundt og have det?”Hvis man selv skal bestemme, hvordan man har det, er der brug for at vide noget mere om, hvordan man kan arbejde med sig selv og sin tankegang. Derfor gennemgår Svenstrup blandt meget andet fokusloven i bogen. Den lyder i sin enkelthed: Det, du fokuserer på, får du mere af. Og så er det jo om at lære at fokusere på det gode. Men det gør man jo ikke bare uden videre; det er en proces.I Du bliver hvad du tænker fører Jørgen Svenstrup læseren gennem den proces, der skal til for overhovedet at begynde at mentaltræne. Først skal man vide, hvordan man dropper de dårlige tanker, så hvordan man tilvælger de gode. Dernæst skal man lære at slukke sin automatpilot og selv tage styringen, hvorefter man skal vide noget om, hvordan man kan få hjælp af sin underbevidsthed. Det er udgangspunktet for overhovedet at designe sit eget mentaltræningsprogram – der både indbefatter fysisk afspænding og mental ditto.Undervejs kan man i bogen tage en arbejdstilfredshedstest og en test på ens stressindikatorer. Der ligger en starttest og en sluttest på hver, så kan man se, hvordan man udvikler sig efter at have arbejdet med sig selv.Læs mere om forfatteren, Jørgen Svenstrup.

  • - Fra selvkritik til selvværd
    af Paul Gilbert
    263,95 - 338,95 kr.

    Paul Gilbert har gennem sit mangeårige arbejde med kognitive processer i behandlingen af depression og selvværdsproblemer påvist, at man gennem øget viden om sindets negative overbevisninger kan opnå større selvindsigt og efterhånden lære at overskue og kontrollere sine tankemønstre, så man får det bedre. I denne bog forener han den kognitive adfærdsterapi med principperne for mindfulness og med de buddhistiske tanker, der ligger bag begreber som venlighed, indlevelse, medfølelse og overbærenhed – både med sig selv og med andre. I bogens elleve kapitler gennemgår Paul Gilbert, hvordan man kan overvinde sin strenge selvkontrol, sin overdrevne bekymring, sin hang til perfektionisme og sine urealistiske høje krav til sig selv. Målet er at opnå større ro og indsigt og dermed leve et liv med mindre stress, angst og vrede.Medfølelse kan defineres på mange måder, men essensen er en kærlig grundholdning, der indebærer en stærk bevidsthed om egne og andre levende væseners psykiske smerte kombineret med et ønske om at gøre, hvad man kan for at mindske den. Skønt mennesker kan opføre sig utrolig grusomt og hjerteløst, har medfølelse i over 3.000 år været kendt som en af menneskesindets vigtigste og mest karakteristiske egenskaber. Medfølelse er ikke blot blevet et efterstræbelsesværdigt åndeligt og moralsk mål i mange religioner, men er også blevet opfattet som et vigtigt middel til at hele skaªder på vores omskiftelige sind og på forholdet til andre mennesker.

  • af Malala Yousafzai & Christina Lamb
    73,95 - 100,95 kr.

    Tirsdag den 9. oktober 2012 trængte Taliban op i en skolebus og skød den 15-årige pakistanske pige Malala Yousafzai på klods hold. Hun overlevede det brutale attentat, og hendes historie gav genlyd over hele verden.Fra den ene dag til den anden blev hun et globalt symbol på fredelig protest og kravet om uddannelse til alle børn.Verden hørte første gang om Malala, da hun skrev en anonym blog om en skolepiges hverdag i en pakistansk by, hvor Taliban har sat sig tungt på magten. Bloggen blev modtaget som en sensation, og Malala og hendes far blev hovedpersoner i en amerikansk dokumentarfilm. Til sidst kunne deres identitet ikke længere holdes hemmelig, og de havnede på Talibans dødsliste.Nu fortæller Malala for første gang sin bemærkelsesværdige historie. 'JEG ER MALALA' er en inspirerende og gribende historie om en piges modige kamp og beslutning om ikke at lade sig intimidere af ekstremister. Efter skudattentatet og en nærmest mirakuløs overlevelse har Malala modtaget talrige priser. FN's generalsekretær har udnævnt 10. november til Malala Dag, og der er etableret en international Malala Fond, som skal støtte pigers uddannelse. Malala er modtager af Nobels Fredspris 2014. Nyt forord efteråret 2014

  • - Fem dialoger indlæst af Birgitte Hjort Sørensen
    af Platon
    74,95 kr.

    Platon er den vestlige filosofis mest indflydelsesrige tænker, og hans værker spiller den dag i dag en central rolle i den filosofiske diskurs. I forbindelse med det udgivelsen af sjette og sidste bind i det store udgvielsesprojekt, der omfatter en ny dansk oversættelse af hele Platons forfatterskab, har Birgitte Hjort Sørensen har indlæst fem udvalgte dialoger.Chr. Gorm Tortzen, som sammen med Jørgen Mejer har været primus motor på projektet, har udvalgt de fem dialoger og indlæst en generel introduktion til Platons forfatterskab. De fem dialoger præsenteres her i en meningsfuld rækkefølge, og indeholder hver en indledning, hvor dialogens personer, forløb, centrale temaer m.m. introduceres og forklares.Alkibiades.Menon.Den lille Hippias.Symposion.Sokrates' Forsvarstale.I dialogen Alkibiades møder Sokrates den unge overklassefyr Alkibiades med de store ambitioner om at gøre politisk karriere i Athen. Gennem en omhyggeligt tilrettelagt undersøgelse af Alkibiades' forudsætninger og motiver afslører Sokrates, at den unge mand ingen forudsætninger har, fordi han ikke 'kender sig selv', og sammen undersøger de, hvad det indebærer at kende sig selv. Alkibiades ændrer i løbet af dialogen holdning fra at være overlegen og arrogant til oprigtigt at ville følge Sokrates' anvisninger - men som eftertiden viste, formåede han ikke at opfylde sine løfter og blev prototypen på et spildt filosofisk talent.I dialogen Menon undersøger Sokrates sammen med en ung adelsmand, hvad det vil sige at være dygtig til noget. Menon begynder med at spørge, om denne evne kan videregives, men hurtigt bliver spørgsmålet ændret til, hvad denne dygtighed egentlig består af. Undervejs introducerer Sokrates en teori om menneskets mulighed for at lære (den såkaldte generindringsteori), mens Menons oprindelige spørgsmål til slut besvares negativt: Politisk dygtighed kan ikke tilegnes, men er en guddommelig gave, som kun få får. I det livlige replikskifte optræder foruden Sokrates og Menon en slavedreng og Sokrates' senere anklager Anytos.I dialogen Den lille Hippias diskuterer Sokrates og sofisten Hippias til at begynde med et litterært problem: hvilken person fra Iliaden, Achilleus eller Odysseus er den bedste? Sokrates får lejlighed til at drive den selvtilfredse Hippias rundt i manegen med sine spørgsmål og ender med at gør ham fuldstændig konfus i erkendelsen af, at en person der kan lyve, er klogere (og derfor bedre) end en der ikke kan. Platon har moret sig med at fremstille den opblæste sofist og den durkdrevne Sokrates i en forrygende ordduel, hvor det overlades til den stakåndede tilhører at vurdere, om alle argumenter holder ved en nærmere efterprøvning.Dialogen Symposion er Platons litterært set mest ambitiøse værk. I flere rammefortællinger refereres et drikkegilde hos digteren Agathon, hvor en række mænd med Sokrates i spidsen tilbringer aftenen med at lovprise og diskutere Kærlighedens væsen. Gæsternes indlæg bliver syv indlæg af stadig større abstraktionsgrad og slutter med Sokrates' referat af den vise kvinde Diotimas undervisning. Her fremstiller Platon tydeligere end noget andet sted sin lære om de evige former, idéerne, og menneskets mulighed for at forstå eller 'skue' dem. Symposion ender festligt med, at en meget beruset Alkibiades blander sig i selskabet og holder en begejstret og meget åbenhjertig tale om sit forhold til Sokrates.Sokrates' Forsvarstale er Platons fremstilling af det indlæg, den 70-årige Sokrates holdt for de 500 dommere, da han i foråret 399 f.Kr. stod anklaget for at have vist guderne manglende respekt og at have ødelagt ungdommen. Talen sammenfatter på mange måder hele Sokrates' mangeårige virke 'som en hestebremse for borgerne i byen', som han selv formulerer det, og kan således opfattes som Platons mest afrundede skildring af sit store forbillede.

  • - Mindfulness når livet er svært
    af Eve Bengta Lorenzen
    44,95 - 73,95 kr.

    Eve Bengta Lorenzen arbejder med at etablere mindfulness som et fast tilbud på Rigshospitalet til patienter med smerter og til patienter med kritisk sygdom.Arbejdet med smertepatienter har stået på i en årrække og små korte casehistorier herfra og fra mange andre kursussammenhænge er med til at belyse de forskellige temaer i FRA KRISE TIL KÆRLIGHED.Bogen er en indføring i mindfulness henvendt til denne gruppe, men har en langt bredere appel. Eve Bengta Lorenzen har en særlig stil, der inviterer frem for at docere, og hun afholder sig fra gode råd. Hun ved, hvad hun taler om og gør det med forståelse for den manglende lyst og indre nødvendighed, der følger en person i krise. Også selv om vi ikke er truet på livet føles det godt at blive mødt med denne indstilling. Hvem kender ikke til noget, der gør livet svært?Eve Bengta Lorenzen er blandt pionererne inden for mindfulness i Danmark. Hun bidrager til forskning og udvikling af området i samarbejde med bl.a. Rigshospitalets Smerteklinik og Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun er uddannet Mindfulness Instruktør og trænet i Interpersonal Mindfulness fra Center for Mindfulness, ved University of Massachusetts i USA. Fra Krise til kærlighed er indlæst af Eve Bengta Lorenzen selv i 2015, og lydbogen indeholder desudenen række af forfatterens guidede meditationer.Læs mere på www.mindfullife.dk

  • - I krig med AK81
    af Marie Louise Toksvig
    92,95 - 138,95 kr.

    I sommeren 2007 tog Martin Fryd Petersen begejstret imod invitationen fra Hells Angels og meldte sig under fanerne til det nye tæskehold, der skulle gå til kamp mod indvandrerbanderne. AK81 blev svaret på hans drømme: Han ville være en del af et fællesskab, og han ville slås. Han var 22 år, havde uddannelse og arbejde, et par voldsdomme og et solidt forbrug af hash. I mere end to år levede han i en verden af vold og straf, mellem muskelsvulmende unge mænd som ham selv, altid klar til kamp for klubben. Belønningen blev en lædervest og titlen som hangaround hos Hells Angels MC Copenhagen. Da havde han skudt en mand i en kiosk på Vesterbro og begyndte at ane, at prisen måske var for høj. GULDFUGLEN er en frontberetning fra den københavnske bandekrig, fortalt af en mand, der gik hele vejen for sin klub, indtil han fik nok og fandt en vej ud. Fra foråret 2010 vendte Martin Fryd Petersen sig mod sine ’brødre’ i og omkring Hells Angels. Han blev et centralt vidne for politiet i adskillige sager om vold og drab, der sendte rockere i hobetal bag tremmer. Et valg, der kostede ham alt.

  • - Innovation til hverdag
    af Anders Seneca & Morten Christensen
    73,95 - 74,95 kr.

    Hvordan skaber du innovation? Hvordan omsættes alle de flotte ord og festtaler til handling og effekt?Innovation er ikke et mirakelmiddel, men det kan være med til at skabe de ønskede forandringer i offentlige organisationer. At kende sin kerneopgave er forudsætningen for innovation i hverdagen. Det kræver imidlertid, at kerneopgaven er klar og fælles – og det er sjældent tilfældet viser forfatterens erfaringer.Bogen viser, hvordan kerneopgaven gøres til et meningsfuldt omdrejningspunkt for innovationen i din organisation. Med en klar kerneopgave kan medarbejdernes og borgernes ressourcer forløses, og kvaliteten forbedres. Uden at det koster mere. Og dét er innovation. Kend din kerneopgave viser, hvordan du skaber innovation i egen organisation ved at gøre kerneopgaven kendt, servicen til en oplevelse og medarbejderen til en ressource. Bogen henvender sig til offentlige ledere og medarbejdere, der står over for krav om innovation, men som savner koblingen til hverdagens udfordringer.Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

  • - Succes, selvværd, trivsel og glæde med mentaltræning
    af Jørgen Svenstrup
    73,95 - 119,95 kr.

    Spørg ikke, hvad mentaltræning kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre med mentaltræning. Hvis man spørger Jørgen Svenstrup, er det enkle svar: det meste. I Nøglen til din hjerne forklarer Jørgen Svenstrup, hvordan de allerfleste med systematisk mentaltræning kan forandre deres liv. Det handler om at bearbejde de suggestioner og overbevisninger, vi går rundt med, så vi ikke hænger fast i overbevisninger som ”Jeg får aldrig et job” eller ”Jeg er sådan en, der går ned med stress.” Bogen har to målgrupper. Den første er dem, der har været ramt af en eller flere psykiske ubalancer, fx stress, bekymringer, selvværdsproblemer eller angst. Den anden er dem, der har det godt og er tilfreds med livet, men ønsker at få det bedre eller har konkrete mål og ønsker, de vil opnå, fx drømmejobbet, vægttab, sunde kostvaner, bedre parforhold, mere sex …

  • - Hvordan Vesten vinder fremtiden
    af Lars Tvede
    78,95 - 119,95 kr.

    Landes økonomiske tilstand bestemmes på kort sigt af konjunktursvingninger, siger økonomerne. På længere sigt tæller indsatsen af kapital og arbejdskraft mere. Men på den helt lange bane er det faktisk mobilisering af kreativitet, der gør den største forskel, viser Lars Tvede i denne bog. Forskellige nationer og civilisationer har gennem tiden håndteret dette meget forskelligt. Mange har været kreative for en tid, men er så sandet til og forgået. Hvordan kan vi med mere fokus på kreativitet forme en bedre fremtid? Og omvendt: Hvordan kan vi tabe alt som mange civilisationer før os, hvis vi hæmmer kreativiteten?Hvis man vil forstå, hvilken forskel kreativitet kan gøre, er Tvedes bog det rette sted at starte. Tag derfor med på rejse gennem menneskehedens historie og se bl.a. her, hvorfor homo sapiens udkonkurrerede neandertalerne, og hvordan Vesten startede en uhørt kreativ eksplosion i middelalderen, samtidig med at de tidligere mere dynamiske islamiske og kinesiske folkeslag gik i stå.Læs også hans forklaring på, hvordan kreativitet dybest set opstår – uanset om det er i naturen, i erhvervslivet eller blandt nationer. Dybest set kan det koges ned til blot fire fænomener, der skal kombineres for at få kreativitet og mangfoldighed til at blomstre – hver gang.  Men hæmmer man kreativiteten, får man ikke blot statiske samfund, ifølge Tvede, man får forvitring, gældssætning, pessimisme og til sidst forfald eller kollaps. Vestlige nationer tager nu tilløb til sådanne problemer, og nogle frygter nedture som Argentinas eller værre.  Men fremtiden kan også blive forbavsende god, siger Tvede, og skitserer en række positive og i øvrigt ofte anti-intuitive konsekvenser, hvis vi virkelig evner at åbne de kreative sluser. 

  • - hvordan du bruger bekræftelser til at forandre dit liv
    af Louise L. Hay
    73,95 - 138,95 kr.

    Vi har hver især udstrakt indflydelse på det, der foregår i vores liv og vi kan alle sige til os selv: ”Jeg kan gøre noget ved det”. Vi kan, ved at bruge en række enkle positive bekræftelser, forandre vores liv. Ved hjælp af bekræftelser kan vi slippe fortidens spøgelser og finde tilbage til den oprindelige tillid til os selv og til vores omgivelser og derigennem påvirke ethvert område i livet, vi er utilfredse med.JEG KAN! indeholder tekster og bekræftelser om Sundhed, Tilgivelse, Velstand/Rigdom, Kreativitet, Parforhold/Kærlighed, Succes på jobbet, At leve uden stress og Selvværd.Louise L. Hay er kendt verden over, som et levende bevis på at bekræftelser kan forvandle liv og at det nytter, selv at gøre noget. Hun har med JEG KAN! endnu en gang skrevet en inspirerende og lettilgængelig bog for enhver, der ønsker større selvværd, bedre helbred, tilfredshed med deres arbejde og økonomisk overskud.Indlæst af Karen Abrahamsen 2015.

  • - Hvordan jeg blev iværksætter og investor, og hvad jeg lærte undervejs
    af Lars Tvede
    73,95 kr.

    Spænd sikkerhedsbæltet og hold fast, når Lars Tvede fortæller historien om, hvordan han blev milliardær - og en vaskeægte børshaj. Lars Tvedes liv har været et eventyr. Han begyndte sin karriere med at vaske toiletter for ni kroner i timen, men var kun 20 år, da han spekulerede sig til en vingård i Andalusien. Som 30-årig var han gulddrengen i Klaus Riskærs koncern. Som 40-årig grundlagde han et selskab, som blev 45 milliarder kroner værd på børsen. Han er i dag anerkendt som en førende ekspert i finansmarkederne og har skrevet internationale bestsellere om børshandel. Lars Tvede har levet som hippie, yuppie og nørd. Hans historie handler om vilde opture og brutale nedture, om rejser og eventyr, knofedt og gearing. Følg også investoren og iværksætteren, når han giver sit bud på fremtiden: Hvor skal man som privat investor satse sine sparepenge? Hvornår kommer robotterne? Hvad sker der, når computerne bliver klogere end os? Hvad vil kineserne bruge deres penge på?

  • af Mattias Stølen Due
    93,95 kr.

    Bogen, der tager parforholdet alvorligt – før det går galt. Med stor forståelse for de forventninger, pres og udfordringer vi oplever i et moderne parforhold, giver psykolog Mattias Stølen Due gode råd til, hvordan vi bedst passer på hinanden.Ofte ønsker vi, at vores partner tager sig sammen eller ændrer sig, men hvis vi skal passe på parforholdet og bevare kærligheden over tid, skal vi først og fremmest spørge os selv: Hvad kan jeg gøre for, at min partner kan have det godt?Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis vi holder op med at tale om vores samliv – det gode såvel som det svære – risikerer vi at blive fremmede for hinanden.Bogen leverer ingen quick fixes, men gør læseren i stand til gennem eksempler og øvelser at få øje på fastlåste mønstre og nye handlemåder i parforholdet. Når vi først er opmærksomme på, hvordan vi påvirker hinanden, kan vi begynde at ændre måden, vi kommunikerer og er sammen på. Kort sagt: en bog, der tager fat på relationsudvikling – ikke selvudvikling.ANMELDERNE SKREV"Pas på parforholdet er et storartet middel til at nedbringe den høje skilsmisseprocent (...) hans tilgang til det svære emne er yderst realistisk og pragmatisk - det er så velgørende!"- Kristeligt Dagblad"Jeg tænker egentlig mig selv om en, der er god til at passe på mit parforhold. Alligevel bidrog denne bog til mange nye tanker og et nyt syn på, hvordan vi kan behandle hinanden bedre og snakke med hinanden på, således at vi kan bevare en god relation til hinanden. Vi har begge lært meget af den, og det er jeg helt sikker på, at du og din partner også vil. Den får min varmeste anbefaling!"- Saxo.comMattias Stølen Due er psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling i København. Han har gennem parkurser, parterapi og foredrag hjulpet utallige par til bedre kommunikation og større trivsel i forholdet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.