dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Lydbøger: Historie og samfund

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Historie og samfund
  • - samtaler om tro og livsmod
    af Bodil Jørgensen, Mikkel Wold & Joan Øhrstrøm
    188,95 - 231,95 kr.

    Hvordan får man blik for det vigtige i livet? Hvordan genvinder man sit livsmod, når det er gået tabt? Og hvor finder man trøst midt i sorgen og fortvivlelsen?Skuespiller Bodil Jørgensen og præst Mikkel Wold viser os veje tilbage til tilværelsens vidunderlighed gennem varme og livskloge samtaler.De to venner griber selv ud efter både Gud og bogreolen, når kriser viser sig. For de ved, hvilke skatte man kan finde i troen, kunsten og naturen – med forundring og selvforglemmelse som vigtige tilgange til livet.Gå med fred er både en velsignelse og livsopfordring, når man bliver sendt ud af kirken eller en god sjælesorgssamtale med nyt håb. Sådan går man også ud af denne bog med mere mod på det hele.

  • af Anders Kofoed
    218,95 kr.

    Dyreverdenen er fuld af de mest utrolige væsner udstyret med fantastiske evner. Alligevel kan vi ikke lade være med at opfinde stærkt tvivlsomme påstande om dem. I denne bog foretager Anders Kofoed et faktatjek af 100 af de mest udbredte myter om dyr. Du får svaret på, om du bør iføre dig rustning for at fodre svaner i parken, og om du skal skynde dig at kigge væk, hvis Fido forsøger at få øjenkontakt. Du vil grine, du vil græmmes, og du vil godte dig over at kunne være besserwisser, næste gang samtalen falder på dyrenes forunderlige verden. Anders Kofoed er biolog og har viet sit liv til at fortælle om dyr hos blandt andet København Zoo, Knuthenborg Safaripark og Den Blå Planet. Han er hyppigt brugt ekspert af både DR og TV 2 og er især kendt som et fast indslag i programmet Go’ morgen Danmark.

  • af Jakob Skovgaard-Petersen
    73,95 - 270,95 kr.

    Muhammad er Islams profet, han er central i en verdensreligion og i den debat, der præger vores samtid. Han er også verdenskultur: Muhammad (o. 570-632) har formet historien, men den har også formet ham. Ligesom Jesus har profeten en lang fortolkningshistorie, og de historiske udviklinger har gjort ham til den, han er i dag. Professor i islamiske studier Jakob Skovgaard-Petersen indleder sin bog med en fremstilling af, hvad der vides om den historiske Muhammad, centreret omkring de centrale begivenheder i hans liv og karriere, og derpå tages læseren med gennem en fortælling om Muhammad fra tiden efter hans død til i dag. I en række kronologiske og tematiske kapitler skriver Jakob Skovgaard-Petersen en nuanceret, levende og vidtfavnende historie frem om profeten og den måde, enhver tid har set sine idealer og ideer legemliggjort i Muhammad.

  • af Maren Uthaug
    167,95 - 1.555,95 kr.

    Ny stor roman af Maren Uthaug.

  • - Kendte danskere fra Dronning Margrethe til Uffe Ellemann-Jensen fortæller
    af Michael Müller
    73,95 kr.

    28 kendte danskere fortæller ærligt og gribende om deres opvækst under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Gennem unikke og personlige samtaler tegner de et stykke danmarkshistorie, der ikke tidligere er fortalt, over en af vores lands mest dramatiske perioder. En ny og medrivende krønike om at være barn under besættelsen – samlet for første gang i denne bog. Dronning Margrethe - Jytte Abildstrøm - Ritt Bjerregaard - Merete Cordes - Lone Dybkjær - Uffe Ellemann-Jensen - Christian Eugen-Olsen - Bent Fabricius-Bjerre - Jan Gehl - Morten Grunwald - Preben Harris - Hans Hertel - Kjeld Hillingsø - Jørn Hjorting - Paul Hüttel - Lars Knutzon - Søren Krarup - Bent Melchior - Johannes Møllehave - Ghita Nørby - Kjeld Olesen - Herbert Pundik - Hanne Reintoft - Malene Schwartz - Thorkild Simonsen - Erik Norman Svendsen - Leif Sylvester - Asger Aamund.

  • af Christina Astrid Vorre
    138,95 - 167,95 kr.

    Christina Vorre har besøgt 10 danske øer, hvor befolkningstallet igennem det sidste århundrede har været faldende: Birkholm, Baagø, Christiansø/Frederiksø, Hirsholmene, Hjortø, Livø, Mandø, Skarø, Vejrø og Saltholm. Nogle af øerne er næsten affolket, mens andre stadig kæmper for deres overlevelse. Forfatteren beskriver nogle af de sidste øboeres tilværelse, men har også den historiske baggrund med: Hvordan var her at bo engang? Og hvorfor er det gået, som det er gået? Læseren kan fx stifte bekendtskab med Jørgen, eneboeren på Hirsholmene, og høre historien om 96-årige Mie, der efter 67 år på Mandø stadig er tilflytter. Vi dykker også ned i de ulykkelige historier fra mandehjemmet på Livø, og møder den allersidste fåreavler på Saltholm bare 12 kilometer fra Rådhuspladsen. Illustreret med over 100 fotos.

  • - Revolutioner og sammenbrud 1917-1921
    af Bent Jensen
    44,94 - 248,95 kr.

    Natten mellem 6. og 7. november 1917 kuppede Lenin og bolsjevikkerne sig til magten i Petrograd. Bolsje-vikkerne vandt ikke et folkeligt mandat ved et valg – de tog magten, og med den russiske revolution gik det gamle Rusland under. Et nyt, hidtil ukendt samfund skulle opbygges. Historiker, dr.phil. og forfatter Bent Jensen skriver fortællingen om Zardømmets fald og bolsjevikkernes vej til magten i et uroligt og tumultarisk Rusland. Hvad var baggrunden for, at bolsjevikkerne kunne tage magten, hvordan kan man forklare år-sagerne til, at de kunne vælte det gamle samfund og ikke mindst, hvordan kunne de holde sig ved magten?

  • af Michael Katz Krefeld
    93,95 - 120,95 kr.

    En bilbombe dræber treogtyve personer på en fashionabel restaurant i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret.Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen. Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet. Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman, som bor i området, hentes til PET for at bistå med aktionen. Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er blevet suspenderet for vold. Sagen viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer, at de står over for en ukendt og magtfuld fjende. En fjende, der er i færd med at planlægge endnu et angreb. I kamp mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen.

  • af Ulla Terkelsen
    188,95 - 232,95 kr.

    Ulla Terkelsen kalder sig selv for ”verdens ældste tv-journalist”. Hun er uden tvivl også en af de mest elskede og respekterede. I en menneskealder har den nu 76-årige udenrigskorrespondent rapporteret om små og store begivenheder fra alverdens brændpunkter.Den mest skelsættende begivenhed i hendes levetid har været Jerntæppets fald, da millioner kom ud af Sovjetimperiets fængsel, og Europa fik lov til at vokse sammen. De østeuropæiske folk har både før og efter kommunismens sammenbrud haft en særlig plads i hendes hjerte. Ulla Terkelsen var blot 19 år, da hun flyttede til den polske hovedstad, Warszawa, og knyttede livslange venskaber, og hun har siden 1960’erne utallige gange besøgt lande som Polen, Ungarn og Østtyskland.Østeuropæerne anses af mange for at være smalsporede nationalister, men det er en fordomsfuld og historieløs vurdering, mener Ulla Terkelsen. Hun holder på mange måder med dem. Og hun holder af dem.I denne bog tager hun på en eventyrlig rejse – på sporet af sin egen tabte ungdom og landenes dramatiske fortid – for at møde østeuropæerne i øjenhøjde. Hun tager os med ind i hjertet af Europas baggård, til landene øst for paradis, hvor hadet, sorgen og tårerne kun delvist bliver holdt tilbage af moderne traktater med NATO og EU. Hun er på farten med jævnaldrende Mietek og Andrea og fortæller skarpt og humoristisk om det, hun kalder ”baggårdens duft”. En skarp duft, som kildrer i næsen.

  • - Vølsungernes saga, Ragnar Lodbrogs saga, Ragnar Lodbrogs dødssang, Totten om Ragnars sønner
    af Ingen Forfatter
    73,95 - 278,95 kr.

    Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. Oldtidssagaerne 1 indeholder: Vølsungernes saga, Ragnar Lodbrogs saga, Ragnar Lodbrogs dødssang, Totten om Ragnars sønner.

  • af Sinclair McKay
    138,95 - 274,95 kr.

    I februar 1945 blev Dresden udslettet. Tusindvis af bomber blev kastet ned over byen, og omkring 25.000 mennesker blev dræbt. Den engelske bestsellerforfatter Sinclair McKay giver en levende beskrivelse af angrebet fra de allerførste bomber til de enorme brande, der bredte sig gennem byens kvarterer. Flammerne nåede efterhånden mere end en kilometer op i luften. DRESDEN 1945 er baseret på et væld af nyt arkivmateriale såvel som førstehåndsberetninger fra indbyggere, flygtninge, børn, piloter og krigsfanger. Sinclair McKay fortæller også om byens historie og livet før angrebet - og om det enorme genopbygningsarbejde i årene efter.

  • af Hanne-Vibeke Holst
    148,95 - 228,95 kr.

    Sonja er en ener. Som ung kvinde i overklassen i 1930’erne er hendes liv stort set lagt til rette på forhånd, men hun har ikke tænkt sig at indrette sig efter konventionerne. Hun vil være kunstner. Mod sin mors vilje søger hun optagelse på en københavnsk kunstskole og tumler hovedkulds ind i avantgardens brus af utæmmet kreativitet, fornyelse og frisindede eksperimenter. Altings midtpunkt er den karismatiske og rebelske Richard Mortensen, og Sonja bliver forelsket. Men som kvindelig kunstner er det tæt på umuligt at blive hørt, og hun må tage et valg: Enten må hun spille sikkert og affinde sig med et liv i periferien, eller også må hun satse alt, trodse de dystre krigsudsigter og rejse til Paris for at forbinde sig med noget større og finde sin stemme – som kvinde, kunstner og kriger.KRIGER UDEN MASKE er en dramatisk og engagerende skæbnefortælling om den unge billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af de mest betydningsfulde danske modernister. Hanne-Vibeke Holst har som den første fået adgang til hendes efterladte papirer, bl.a. breve, fotografier og dagbøger, og med det som afsæt skrevet en roman om Sonja Ferlov Mancobas viljestærke ungdomsår, om hendes længsel efter frihed og hendes kompromisløse kamp for kærligheden og for at skabe universel kunst, der kan forene en menneskehed splittet af krig.

  • af Chris Kraus
    73,95 - 208,95 kr.

    Chris, en eksperimenterende filminstruktør på næsten 40, forelsker sig øjeblikkeligt og uopretteligt i sin 56-årige akademikermands yngre kollega Dick. Chris indvier manden Sylvère i sin voldsomme betagelse, og idéen om en slags kunstprojekt med Dick i centrum opstår. Fra hver sin position går parret sammen i gang med at skrive kærlighedsbreve til objektet Dick. Chris er i sin erotiske besættelse kreativt forløst som aldrig før, men pludselig befinder hun sig i spidsen af et altopslugende trekantsdrama, der udfordrer og truer hele hendes livsforståelse. I LOVE DICK er en afsindig vittig, selvironisk og tåkrummende roman om desperat forelskelse og en radikal og yderst konkret kunstnerisk afsøgning af størrelser som begær og patriarkat. ”Den bedste bog, der er skrevet om mænd og kvinder i det 20. århundrede.” The Guardian

  • - Fortælling om en familie
    af Aydin Soei
    44,94 - 222,95 kr.

    Aydin Soei er en af Danmarks mest vidende stemmer, når det handler om unge fra etniske minoriteter, social arv og unge i udsatte boligområder. Det er problemstillinger, Soei tidligere har skrevet om i bøger og indlæg i den danske presse. Men med denne nye bog er det hans egen og hans forældres historie, han fortæller. ”Hvis det ikke var for mine forældres rejse til Danmark og den nye eksiltilværelses forgrenede veje, ville drabet ikke have fundet sted. Uden min fars mislykkede liv i eksil som en del af ligningen, giver hans forbitrelse og hans søns forsøg på at forsone sig med hadet og fortiden ingen mening. Hvis mine forældre havde valgt et andet land som deres eksil, ville jeg være et andet menneske.” Fortællingen veksler mellem beskrivelser af forældrenes flugt fra Iran via Sovjet til den københavnske vestegn. Aydin Soei fortæller om sin opvækst i Avedøre, hans fars tiltagende voldelige adfærd over for sin familie – og det mord, han ender med at begå på en anden iransk mand, hvis søn var forfatterens klassekammerat. Forsoning er en helt igennem autentisk biografisk-dokumentarisk fortælling. Den giver et billede af en helt særlig periode i Danmarkshistorien set fra et barneperspektiv. Om en barndom i de store flygtningeår i midten af 1980’erne, hvor mange nyankomne drenge som Aydin Soei forsøgte at vinde status på gaden og i skolegården – på godt og ondt. Et hovedtema er forfatterens forsøg på at håndtere den vrede og den skyld, som hans far har givet videre til ham. Aydin Soei er 33 år og bosat på Nørrebro. Han er bachelor i journalistik, sociolog og har tidligere skrevet de anmelderroste bøger Skyld – historien bag mordet på Antonio Curra og Vrede unge mænd.

  • af Thomas Rathsack
    103,95 - 168,95 kr.

    Langsomt kommer Plessner til bevidsthed. Det er mørkt, og han befinder sig i en havareret bil med blodet dryppende fra et sår i panden. Han aner ikke, hvor han er. På passagersædet sidder en livløs kvinde, og i en rygsæk finder han en harddisk og en håndfuld reagensglas med vandprøver. Over ham summer himlen pludselig af helikoptere. Lyskegler skærer sig igennem skoven. Instinktivt fornemmer han, at det ikke bare er et biluheld, han er vågnet op fra, men en menneskejagt. Og at han selv og kvinden er byttet.Plessner er blevet kontaktet af en kvinde fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Hun har tilbudt ham et anseeligt beløb for at tage til det nordlige Rusland og afholde et overlevelseskursus for en samling prominente rigmænd – og ved samme lejlighed hjembringe en særlig genstand fra det fjerne russiske område. Plessners mavefornemmelse bød ham egentlig at sige nej til opgaven, men hans ubændige eventyrlyst og en flad tegnebog har gjort, at han har trodset rationale og instinkt.

  • af Benjamin Asmussen
    238,95 kr.

    PRAGTUDGIVELSE OM DEN DANSKE KINAHANDEL, STORKØBMÆND, SVIMLENDE RIGDOMME OG KULTURMØDET I KINA. I 1700-tallet blomstrede en ny handel i Danmark. Den første direkte rejse til Kina i 1730 åbnede for handel med de kinesiske købmænd i Canton, hvor man kunne købe te, silke og porcelæn. De eftertragtede varer kunne sælges med stor fortjeneste i Europa, og Det Danske Asiatiske Kompagni blev stiftet og fik monopol på al handel i Asien. Handelen fik enorm betydning for Danmark, og ikke mindst storkøbmændene i København tjente store formuer på at levere sølvet, der skulle bruges til at købe de kinesiske varer, på at forsyne skibene, på at købe og videresælge de kinesiske luksusvarer og endelig ved at have aktier i Asiatisk Kompagni, der gav store afkast. Dertil kommer hundredevis af handelsbetjente, som tog den lange rejse mellem København og Kina og forestod handlen på tværs af kulturforskellene. Handelen på Asien var den mest indbringende virksomhed i hundredevis af år, og handelsbetjente og købmænd fik systemet til at fungere og bragte store rigdomme hjem. Danmark havde ikke egentlige kolonier i Kina, men kinahandelen indgik som en integreret del af det store kolonialesystem. Kina udgives til belysning af den økonomisk set måske vigtigste del af den danske kolonialisme.

  • - Erindringer fra efterkrigstidens Danmark
    af Helle Juhl
    139,95 kr.

    I Barndom på landet tager Helle Juhl i selskab med ti repræsentanter for de første efterkrigsgenerationer - alle født og opvokset på landet - på tur i et univers uden daginstitutioner, Aula og børnekonvention. Men med så meget andet.Helle Juhl har interviewet de medvirkende om deres opvækst på landet og tegner med deres anekdoter og historier et smukt tidsbillede af, hvad det indebar at vokse op på landet i de første årtier efter krigen. De fleste af dem kan berette om endeløse timer med roehakning og jordbærplukning og avisudbringning i al slags vejr. At vokse op på landet betød frisk luft, højt til himlen og et liv i tæt kontakt med naturen. Men som fortællingerne viser, var der også barske forhold på landet, hvor dødsfald og traumatiserende oplevelser skulle ties ihjel. Krisehjælp og sorggrupper fandtes hverken i praksis eller i Den danske Ordbog.Bogen kommer i flot udstyr og er rigt illustreret med billeder fra 1950?erne og 1960?erne. Bogens medvirkende er: Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius, Johannes Værge, Connie Kruckow, Carsten Knudsen, Bodil Glistrup Thomsen, Erik Haldan, Bente Svensson og Arne Jeppesen.Helle Juhl, f. 1957, journalist, cand. public., foredragsholder og forfatter til flere historiske bøger om kvinde- og familieliv. Hun er desuden mor og mormor og bor med sin mand på en gård i Sdr. Bjert ved Kolding. 

  • af Carsten Jensen
    108,95 - 133,95 kr.

    Hvordan er man menneske, når man mister sine rødder? Vi lever i en verden med konstante skift, det bliver sværere og sværere at orientere sig og mange ved ikke, hvem de selv er. I "Kældermennesker" spørger Carsten Jensen sin læser om, hvor fællesskabet er blevet af, og om der overhovedet længere findes et "vi"? Kan individet stille noget op over for historiens kræfter, eller har vi mistet evnen til at handle? I bogen stiller forfatteren skarpt på den stigende populisme fra Dansk Folkeparti til Donald Trump, og ved at koble konkrete tilstande og hændelser såsom flygtningestrømmen fra Mellemøsten og Afrika problematiserer han, når fællesskabet kun eksisterer i kraft af had og frygt. Tag med Carsten Jensen ind i kældermenneskets sind og forbered dig på en lang række refleksioner om det samfund, du (måske) tager del i.Du får selvfølgelig "Kældermennesker" og alle andre bøger af Carsten Jensen til markedets laveste priser hos tales.dk!

  • - Og hvad kommer det andre ved?
    af Charlotte Rørth
    73,95 - 161,95 kr.

    Efter journalist og forfatter Charlotte Rørths bog ”Jeg mødte Jesus” udkom i 2015 har hun modtaget op mod 1000 henvendelser fra andre mennesker, som har oplevet uforklarlige hændelser a la hendes. Blandt andet journalisten Jesper, lægen Jette, og BMW-direktøren, nu søster Mechtild, som hun opsøger og samtaler med i ”Vi mødte Jesus”. Fælles for de op mod 50 spirituelle hændelser, hun omtaler i bogen og for mange af de mennesker, hun taler med, er, at oplevelserne har været tabubelagte, og at de ikke er blevet fortalt til andre - før nu.I bogen interviewer Charlotte Rørth også forskere, som kommer med naturvidenskabelige forklaringer på fænomenerne, og teologer, der advarer mod personfiksering, og samfundsforskere, der ser en åbenhed om det enkelte menneskes tro og oplevelser som et råb i tiden mod magtfuldkommenhed og fremmedgørelse.

  • af Sara Alfort
    188,95 - 236,95 kr.

    Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag. Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919, hvor de ikke bare var i opposition til samfundets gældende moral og rigide konventioner, men også til den organiserede kvindebevægelse, der i begyndelsen både var konservativ og moraliserende. Bogens kvinder var ikke organiserede, men de kendte hinanden på kryds og tværs. De var enere, der var før deres tid. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, skændtes og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert. Kvinderne kendte tidens forventninger, kendte de roller og den livsbane, som familien og samfundet havde udstukket for dem, og de blæste det hele et stykke. De åd af livet i store glubske lunser, tog toget til Paris, fik børn med mænd, de ikke var gift med, forsørgede sig selv for den litteratur, de skrev, og gjorde nøjagtig, som det passede dem. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2022, som har historiens markante kvindeskikkelser som tema.

  • af Ole Sønnichsen & Henrik Thomsen
    138,95 - 228,95 kr.

    Dette er historien om, hvordan opfindsomhed, kløgt og en smule held reddede et gidsel ud fra et faretruende og kaotisk Irak. Samtidig er det også en fortælling om at kunne bevare håbet og troen på fremtiden på trods.I sommeren 1990 befalede diktatoren Saddam Hussein sine tropper til at erobre oliestaten Kuwait - hvad, der skulle vise sig at blive starten på Golfkrigen. Dette fik katastrofale følger for en stor gruppe danskere, der endte som gidsler i Kuwait og senere Bagdad. Alt imens USA planlagde at gribe militært ind i landet. I Kuwait valgte nogle danskere dog at blive tilbage, for at bekæmpe det nye styre. Det galt blandt andet den 39-årige Liselotte Hertz, der besluttede at blive en del af undergrundsbevægelsen, imens samlede en gruppe sig på et hotel i Bagdad. For at hjælpe denne gruppe af landsmænd sendte den daværende, danske udenrigsminister en specialtrænet agent dertil. Danskerne fik undervisning i, hvordan de kunne overleve og gemme sig i ørkenen eller flygte helt. De fleste gidsler slap dog ud af Irak inden jul - ikke mindst takket være den daværende statsminister Anker Jørgensens indsats. Anker Jørgensen rejste selv til Irak og ved hjælp af gode forhandlingsevner fik han hele 16 af de danske gidsler befriet. Befrielsen af de øvrige gidsler fulgte derefter, men én måtte dog blive tilbage. Det Sidste Gidsel var Mogens Pedersen, der var ansat ved den danske ambassade. Danmark søgte påny at hjælpe den nu sidste landsmand fanget i ørkenstaten. Specialagenten Mads Sandau-Jensen blev endnu engang sendt afsted sammen med kommunikationsekspert Tine Aastrupgaard. De to skulle i fællesskab få skabt en plan, der kunne få smuglet Mogens Pedersen ud, inden de amerikanske tropper landede - og Irak blev forvandlet til en krigszone. I bogen kan du læse, hvordan en omsyet postsæk, en hvid stationcar og en hundehvalp kaldet Saddam blev deres redning. 

  • - Nis Koch og sønderjyderne, der i 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt
    af Tom Buk-Swienty
    188,95 - 309,95 kr.

    Safari fra helvede er endnu en fængslende bog fra bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty. Her fortæller han historien om de knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i det tyske kejserriges tjeneste under 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig, halsbrækkende mission til kolonien Tysk Østafrika. Foran sig på et maskeret skib havde de 25.000 sømil, Nordatlanten, Sydatlanten, Kap det Gode Håb og Det Indiske Ocean – og mod sig Royal Navy.Bogen handler om sønderjydernes dramatiske og farefulde sørejse og senere fodrejse gennem det afrikanske vildnis. Selv om alt det, sønderjyderne skulle igennem, næsten er for utroligt til at være sandt, er der tale om virkelige hændelser. De beskrives via deltagernes øjenvidneberetninger og erindringer og er baseret på samtidige og unikke dokumenter fra arkiver i Tyskland, England og Danmark.I den ene ende af skalaen er der verdenshistoriske skikkelser som Winston S. Churchill, dengang britisk marineminister, og den legendariske tyske general Paul von Lettow-Vorbeck, kendt og berygtet som ”Afrikas løve”. I den anden ende en flok ydmyge sønderjyder, hvis indsats skulle få afgørende indflydelse på krigens gang i dette fjerne hjørne af verdenskrigen.En gennemgående fortæller er den lune og beskedne fyrbøder Nis Kock fra Kegnæs på Als. Takket været hans usædvanligt levende vidnesbyrd om de i alt fem års sære og farlige begivenheder, han og kammeraterne blev hvirvlet ud i, kommer læseren helt tæt på dette ejendommelige og i dag så godt som glemte stykke verdenshistorie.

  • - Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark
    af Tommy Heisz
    148,95 kr.

    Den spanske syge ramte hårdt og ubarmhjertigt og slog næsten 15.000 mennesker ihjel alene i Danmark, da den hærgede for kun 100 år siden. Frygten lurede i alle afkroge af samfundet, og sorgen lå tungt over landet. I sommeren 1918 – netop som Første Verdenskrig var ved at være forbi – spredte historiens mest dødbringende epidemi sig over hele kloden. Den spanske syge var i bund og grund kun en influenza, men den var så aggressiv og smitsom, at folk var chanceløse, når de blev ramt. Epidemien tog samlet set over 50 millioner liv, og op mod 15.000 danskere bukkede under for den ondartede influenza. For første gang fortælles nu historien om, hvad der skete, da epidemien ramte Danmark. I sporvogne og biografsale var frygten fast følgesvend. Ambulancerne kørte i pendulfart til byernes overfyldte hospitaler med nye patienter, blå i huden og rallende af hoste. Og i kapellerne måtte graverne stable kisterne for at få plads til alle de døde. Gennem en lang række øjenvidneberetninger kommer vi helt tæt på den angst, sorg og uhygge, der lå tungt over Danmark under epidemien. Vi hører om tragiske dødsfald og hårdt ramte familier, men også om de frygtløse sygeplejersker, læger og frivillige hjælpere, der kom patienter til undsætning i hele landet. Historien trækker tråde helt op til nutiden. Først for nylig fik man rekonstrueret det virus, der var årsag til epidemien. I dag er den spanske syge derfor med til at gøre forskerne og lægerne klogere på, hvad vi skal stille op, når den næste store epidemi rammer os.

  • - Hvordan de fodrer din frygt, og hvorfor du æder det
    af Hans Jørgen Nielsen & Steffen Andersen
    74,95 kr.

    Forestil dig, at al terror i Vesteuropa siden årtusindeskiftet var sket i Danmark. Altså angrebene i Madrid, London, på Utøya, Paris, Bruxelles, Nice og så videre. Alt det – og enhver anden aktion på vesteuropæisk jord – flytter vi, i dette tankeeksperiment, til Danmark. Så er spørgsmålet: Med al denne danske terror, hvad har så været mest farligt her i kongeriget – trafik eller terror? Svaret er, at trafikken i samme periode har kostet fem gange så mange danskere livet, som terror ville have kostet, hvis det hele var sket i Danmark. Død ved terror er ekstremt usandsynligt. Alligevel giver det anledning til bekymring hos rigtig mange af os. Eller også frygter vi noget andet. Kriminalitet, måske, giftrester i mad, p-pillers bivirkninger, epidemier, stråling, eller måske endda menneskehedens og hele jordens undergang. I bogen FARLIGT tager vi på en rejse ind i en verden, hvor vi får afdækket, hvem der fodrer os med frygt, hvilke greb de benytter, og hvad det er for mekanismer, der driver dem. Hvorfor er vi mennesker mere end villige til at æde frygt, når vi får den tilbudt? Denne bog er ikke farlig. Til gengæld tør vi godt love gys, gru og grin, samt en række værktøjer til at holde den mere irrationelle frygt fra døren.

  • - En jagerpilots historie
    af Thomas Kristensen
    148,95 kr.

    Thomas Kristensen (MET) er en af Danmarks mest erfarne jagerpiloter. I denne bog tager han læseren med på en rejse gennem et liv, som har sit udspring i skyggen af den første månelanding. Thomas Kristensen vokser op i rolige omgivelser på Amager, men teenageårene og fodboldspillet på Fremad Amagers baner bliver afløst af en tilværelse på den anden side af lydmuren. Som 23-årig kan han kalde sig pilot og for første gang spænde sig fast i ACES II katapultsædet i et F-16 jagerfly. Kysser himlen giver et helt særligt indblik i tilværelsen som jagerpilot i det danske flyvevåben. MET fortæller blandt andet om uddannelsen samt træningen i Europa og Nordamerika, om udstyret, teknikken og ikke mindst om et unikt broderligt kammeratskab i jagereskadrillerne. Som den eneste danske jagerpilot har MET deltaget i samtlige de krige, som de danske F-16 fly har været en del af. Bogen tager læseren med ind over Balkan, Afghanistan, Libyen og Irak og giver en sjælden indsigt i moderne luftkrig. Kysser himlen er en elementært spændende og bevægende beretning, der eminent beskriver det berusende og storslåede i at se verden fra oven, men samtidig også skildrer de dybe følelser og komplekse refleksioner, der opstår i slipstrømmen af at være spydspids i dansk krigsdeltagelse.

  • af Lars Reinhardt Møller
    139,95 - 185,95 kr.

    Specialstyrker og deres operationer er omgivet af hemmeligheder og myter. Hvad lavede specialstyrkerne under Den Kolde Krig? Hvad laver de i dag? Oberst Lars Møller gennemgår deres udvikling, tankerne bag korpsene og fortæller nogle af de helt utrolige historier, der har været medvirkende til at danne myterne. Hvem ved for eksempel, at forfædrene til de amerikanske SEAL-specialstyrker og til de danske frømænd er italienske specialstyrker, der under Anden Verdenskrig ændrede styrkeforholdet i Middelhavet? "Specialoperationer" handler om de vanskeligste og mest umulige, men også helt afgørende indsatser, der ydes af specialkorps som frøerne og jægerne. Med konkrete eksempler hentet fra historien og fra soldaterne, skrevet af Oberst Lars Møller, forfatter til bl.a. "Operation Bøllebank", "Vi slår ihjel og lever med det" og "Snigskytter".

  • af Florence McLean
    139,95 - 248,95 kr.

    Hvorfor bliver et menneske seriemorder? Og kan man gøre noget for at forhindre det? Cand.psych. Florence McLean har med udgangspunkt i FBI?s profileringsmetode interviewet 34 seriemordere med tilsammen hundredvis af menneskeliv på samvittigheden. I denne bog fortæller Florence McLean, hvad hun fandt ud af i sin undersøgelse, og hvordan hun bruger erfaringerne i sit arbejde som psykolog. Bogen giver et skræmmende indblik i seriemorderens sind, tanker og adfærd."Denne bog er skrevet af noget så sjældent som en dansk profileringsekspert og er en øjenåbner for, hvad profilering i virkeligheden er, når man skræller alle myterne væk." Fra bogens forord af Bent Isager-Nielsen, fhv. drabschef, chef for Rejseholdet og politiinspektør

  • - Noter og historier fra Vesterbros sidste brune værtshuse
    af Henrik List
    158,95 - 258,95 kr.

    Engang var der hundredvis af rå, muntre, folkelige værtshuse på Vesterbro. I slutningen af 2010’erne er der kun lidt over en snes tilbage, men mørkebrune beverdinger, lummerrøde neonskilte og knivskarpe gadehjørner er selv efter byfornyelsen en del af det nu så hippe københavnske kvarters DNA.Forfatteren Henrik List tager læserne med på en slingrende, men grundigt researchet pilgrimsvandring fra det ene kultklassiske værtshus til det næste: troldspejle for samfundsudviklingen, reservater for et etnodansk proletariat og kulturhistoriske landemærker i egen ret. "Bodega Blues" er en kærlig, humoristisk hyldest til et stenbroleben, der er ved at forsvinde i de store danske byer på grund af ’Udviklingen’. En hyldest til det tolerante fællesskab på tværs af sociale og kulturelle skel, der endnu trives på de knejper, hvor der er plads til røg, druk og røverhistorier. Og en hyldest til et stykke ægte Udkantsdanmark midt i hovedstaden – befolket af skøre, skæve, skønne originaler som dem, Kim Larsen, John Mogensen og Osvald Helmuth sang om … Bogens efterskrift indeholder et kommenteret index over alle de vesterbro-værtshuse, der er lukket siden 1970.

  • - Den skærpede kamp
    af Niels-Birger Danielsen
    188,95 - 238,95 kr.

    I bind 3 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste storværk om den danske modstandsbevægelse skærpes den dramatiske kamp, og sabotageaktionerne eskalerer. Bind 3 af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen herhjemme antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere. Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre. Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik. Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen. Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredvis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København i juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken viser Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal forberede befrielsen.

  • af Abdel Aziz Mahmoud
    128,95 - 133,95 kr.

    Han er journalist, kendt fra tv – og vil bare gerne have lov til at være … ligesom alle andre danskere. Men Abdel Aziz Mahmoud er muslimsk flygtning. Oven i købet af første generation, og han kan ikke længere holde sin mund. Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale. Hvor taler du flot dansk! er en tankevækkende bog om, hvordan det er at elske Danmark – og alligevel ofte føle sig som en uønsket gæst. Men det er også en fortælling om, at succesfuld integration kan lykkes, at det kræver hårdt arbejde, nysgerrighed samt en god portion selvironi og humor fra begge sider af ligusterhækken i kulturmødet mellem vestlige og arabiske traditioner. Bogen vil blive bakket op af en massiv kampagne ikke mindst på de sociale medier, hvor Abdel er en anerkendt og markant debattør i integrationsdebatten.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.