Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Lydbøger: Krimi og spænding

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Krimi og spænding
  • af Carsten Jensen
    73,95 - 138,95 kr.

    Sandheden er krigens første offer. Hvis du ikke forstår det, overlever du ikke. Men hvad er forskellen på godt og ondt, hvis du mister alle moralske pejlemærker? En flok unge danske mænd og kvinder har meldt sig til krigen i Afghanistan, drevet af retfærdighedssans og et behov for at afprøve sig selv under ekstreme omstændigheder. Men snart står de over for en udfordring, som ingen militær træning har forberedt dem på, og overlevelse mod alle odds bliver deres eneste mission. Rollen som forfølgere og forfulgte skifter ustandseligt, indtil de ikke længere kan skelne mellem ven og fjende, virkelighed og fantasi. Men hvem er de så selv? Hvad er prisen for loyalitet og kammeratskab, og hvad gælder kampen? Ove Steffensen, øverstkommanderende med solide rødder i dansk demokrati, må se sit livsgrundlag smuldre. Khaiber, dansk efterretningsagent med afghanske rødder, er selv splittet, da han forsøger at komme de forsvundne soldater til undsætning. Og en tilsyneladende almægtig modstander gemmer sig bag skiftende masker, mens han trækker i alle tråde. Den første sten er en overrumplende fortælling om, hvad krig gør ved mennesker, der lever tæt sammen i konstant livsfare, om venskaber, forræderi og katastrofer.

  • af Lars Kjædegaard
    73,95 - 153,00 kr.

    Drabsefterforskeren Anita Hvid henvises til afdelingens psykolog efter to bestialske familiedrab, men efter første behandling forsvinder psykologen gådefuldt. Samtidig med denne forsvinden tilspidses efterforskningsarbejdet for Anita Hvid og Thor Belling. To magtfulde politikere dræbes. Først en kontroversiel byrådspolitiker, og dernæst Farums borgmester. Drabene virker umotiverede, men drabsmetoderne er tæt beslægtede. Skakten er Lars Kjædegaards ottende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Pressen skriver: »Det er noget så sjældent som moderne socialrealisme, udført elegant og fintfølende.« **** – Erik Jensen, Politiken »Endnu en Hvid og Belling-krimi fra Lars Kjædegaard, der igen holder niveauet formfuldendt med nok en god historie.« ***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Lars Kjædegaards ottende bind i serien om politiparret Hvid og Belling er hyggelig uhygge og samfundskritik med et glimt i øjet.« **** – Merete Reinholdt, Berlingske »Kjædegaard skriver simpelthen godt, og du flyver gennem denne underholdende krimi, der udmærker sig ved troværdighed og plads til eftertanke og humor.« **** – Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende »Ingen tvivl om, at parret Belling og Hvid er blandt de mest karismatiske hovedpersoner i de senere års bølge af nye, danske krimihelte.« ***** – Arne Mariager, Fredericia Dagblad

  • af Morten Korch
    74,95 kr.

    I det smukke, fynske landskab ligger godset Digeskov omkranset af sine udstrakte jorde. Gården Torndal, der tidligere har hørt ind under godset, er blevet overtaget af brødrene Claus og Mikkel og deres fætter, den besynderlige opfinder, Frans – tre spøjse fyre, der sammen med deres energiske husbestyrerinde, Signe, forsøger ikke alene at klare arbejdet på gården, men også at hjælpe deres nabo, den unge Jørgen Iversen, der drømmer om en dag at eje den gård, han forpagter. Men den bedrageriske godsinspektør Werner har set sig lun på både Digeskov og godsejerens datter, Eva, og da Jørgen opdager det, bliver Werner en farlig fjende. Kan de tre fætre redde både Digeskov, Eva og Jørgen fra Werners kløer?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • af Morten Korch
    74,95 - 93,95 kr.

    Siden den gamle Knud Stillebæk jog sin adoptivsøn Søren på porten, fordi denne giftede sig mod hans vilje, har der hersket ufred mellem de to grene af slægten. Claus og Kirsten Stillebæk har drevet gården i mange år, men Claus har bitre hemmeligheder for sin kone, og også den ondskabsfulde faster Jette kaster sorte skygger over deres liv. Søren selv er blevet en bitter mand, der ikke kan glemme de hårde ord, gamle Knud kastede efter ham. For den unge generation går det ikke meget bedre, for både Sørens Ole og Claus‘ Knud har forelsket sig i degnens smukke datter, Bodil. Hvad er det for en hemmelighed, Claus og Jette bærer på? Og vil det lykkes Ole og Knud at bryde den forbandelse, der synes at hvile over slægten?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • af Katrine Engberg
    78,95 - 94,95 kr.

    Spændende dansk krimi med et kompliceret og snedigt udtænkt plot.En tidlig morgen i en ejendom i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad trapperne med sin skraldepose. Hos underboen står en dør på klem, og uheldigvis falder Gregers ind i lejligheden, da han vil støtte sig til karmen. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på liget af en ung kvinde. Det bliver en sag for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Katrine Engberg debuterer som krimiforfatter med "Krokodillevogteren".

  • af Mari Jungstedt & Ruben Eliassen
    69,94 - 128,95 kr.

    Ved daggry en stille morgen lægger en lille fiskerbåd til ved fiskerlejet i Arguineguín på det sydlige Gran Canaria. En af fiskerne får øje på en død kvinde ved Den norske sømandskirke. Kvinden er skandinavisk og lyshåret, og måden, hun ligger på, får næsten hendes død til at ligne et kunstværk. Den svenske journalist Sara, der arbejder på den skandinaviske avis på øen, og Kristian Wede, som er ansat ved det svensk-norske konsulat i Las Palmas, får nys om sagen og begynder at gå det lokale kanariske politi i bedene. Det er kompliceret. Journalisten og den tidligere politibetjent har hver deres gode grund til at have forladt køligere breddegrader til fordel for en spansk ø. Og det bliver ikke mindre kompliceret, da drabssagen udvikler sig. En mørkere himmel er den første fortælling i en ny krimiserie, der foregår på De Kanariske Øer. Et ferieparadis med endeløse strande og bagende sol, turistfælder og blinkende neon, frodige bjerge og perlerækker af landsbyer med løfter om sjælefred og helse. Men bag idyllen gemmer sig en mørkere side af ø-livet, som Sara og Kristian ikke havde forudset.

  • af Bernard Minier
    120,95 - 139,95 kr.

    I et snedækket, koldt og svært fremkommeligt bjerglandskab folder en mørk historie om hævn sig ud. I Pyrenæerne gør et par arbejdsmænd en dag et grufuldt fund. I 2000 meters højde i nærheden af en kraftstation finder de et hestekadaver ophængt i kablet til en svævebane. Hovedet er skåret af. Politikommissær Martin Servaz fra Toulouse undrer sig over, at han er kaldt ud for at undersøge et dødt dyr. Men det står hurtig klart, at der er noget yderst foruroligende ved sagen: På hesten finder man dna fra en berygtet massemorder, som sidder sikkert bag lås og slå på en psykiatrisk sikringsanstalt i nærheden. Han kan ikke være undsluppet sin celle, men bare få dage efter sker det første mord ... "Velfungerende krimi med en snigende ondskab, der får spændingen til at stige til rædsel. Kan anbefales til læsere af Pierre Lemaitres Alex samt skandinaviske krimier." – Booklist "Original. Man er garanteret spænding … og kuldegysninger." – Elle "Miniers udførelse matcher hans ubestridelige dygtighed." - Publisher’s Weekly

  • af Wilbur Smith
    139,95 kr.

    Den unge Hal Courteney er vildt betaget af den smukke og farlige Katinka, som er gift med Sydafrikas kommende guvernør. Hun burde være i Hals magt, for Hals far, englænderen Sir Francis Courteney, har ombragt det hollandske skib, som førte guvernøren og hende til Sydafrika, så de er nu hans gidsler. Men Katinka er langt fra en skræmt kvinde. Hun forfølger Hal, og han er som et lam i hendes hænder.Og da Hal og hans far og hele besætningen på det engelske skib ender i fængsel i Kap det Gode Håb, er det da heller ikke Katinka, der hjælper ham. Det er derimod den smukke Sukeena, der er slave hos Katinka. Hun finder på en måde at komme i kontakt med fangerne på - hendes egen bror er iblandt dem. Og da det en dag lykkes dem at flygte, flygter hun med dem, og Katinka får sin velfortjente straf.Men der er lang vej tilbage til det sted på kysten, hvor Hals far gemte guldskatten fra det hollandske skib. Og der er mange fjender, der vil udrydde dem.

  • af Anna Ekberg
    98,95 - 103,95 kr.

    Louise lever et godt liv med forfatteren Joachim på Christiansø, hvor hun driver den lille café. En dag midt på sommeren hvor der er travlest, dukker en mand op. Edmund kalder han sig. Og han påstår, at Louise slet ikke hedder Louise, men er hans kone, Helene, som forsvandt tre år tidligere fra Silkeborg-egnen. Tumultopstår, da Louise og Joachim forsøger at få manden ud, og politiet bliver tilkaldt. Det viser sig hurtigt, at der er noget, der ikke stemmer. Kvinden på de billeder, Edmund kan fremvise af sin forsvundne kone, ligner Louise til forveksling. Politiet vælger at tage alle med på stationen– og efter omfattende undersøgelser står det klart, at Louise ikke er Louise. Scanninger afslører, at hun har fået flere brutale slagmod hovedet for år tilbage, noget der kan fremkalde hukommelsestab. Men der er ingen tvivl. Louise er Helene Söderberg. Giftmed Edmund, mor til to og arving til et forretningsimperium. Hun må vende tilbage til sit gamle liv. Hun må tage afsked med Joachim, den mand hun elsker. Og hun må forsøge at finde ud af hvad der skete den nat for tre år siden, da hun forsvandt. DEN HEMMELIGE KVINDE er en intens kærlighedskrimi om familiebånd, pengebegær, svindel, mord, livsfarlig kunst og altoverskyggende kærlighed.

  • af Lone Theils
    66,95 - 81,95 kr.

    Den berømte digter Manash Ishmail er under sin flugt fra Iran til Danmark blevet adskilt fra sin kone Amina, der nu er som sunket i jorden, og han beder Globalts London-korrespondent Nora Sand om hjælp. Jagten på Amina sender Nora til skjulte steder, hvor illegale flygtninge gemmer sig i evig frygt for myndighederne. Nora bliver til fare for sig selv, kastet ind i en verden, hvor nogle menneskeliv er meget mindre værd end andre. Den blå digters kone er andet bind i Lone Theils’ krimi-serie om Nora Sand, der begyndte med "Pigerne fra Englandsbåden" og er solgt til udgivelse i 14 lande..

  • af Mari Jungstedt
    92,95 - 168,95 kr.

    En varm sensommermorgen i september forsvinder treårige Vilma. Hun var med sin mor på arbejde i frisørsalonen i Visbys brostensbelagte kvarter, men ingen af de forbipasserende har set skyggen af hende. Det lokale politi bliver sat på sagen om det forsvundne barn. Karin Jacobsson leder efterforskningen, og hun får hjælp af politiinspektør Anders Knutas, men kun delvist. Knutas er sygemeldt med en depression og har ikke meget overskud. Knutas og Karin kæmper mod tiden for at finde Vilma. For i Gotlands tiltagende efterårsmørke gemmer en, der stjæler børn, sig. Du går ikke alene er Mari Jungstedts ellevte fritstående kriminalroman i serien om politiinspektør Anders Knutas, kollegaen Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg. Mari Jungstedt (f. 1962) er en af Sveriges mest populære forfattere. Hendes Gotland-krimier udkommer i mere end 20 lande, er filmatiseret og bliver vist som tv-serie.

  • af Wilbur Smith
    120,95 - 139,95 kr.

    Isabella Courtney er i et grusomt dilemma: Skal hun forråde sin familie og sit land for at redde sin søn og sin elskede - eller skal hun fortælle sin familie alt på bekostning af de to?Isabellas elskede Ramon arbejder for Cuba og Sovjetunionen under navnet Den Gyldne Ræv. Han tvinger Isabella ud i den ene forfærdelige opgave efter den anden med det uhyggelige formål at få kontrol over et nyt frygteligt våben, som Sydafrika er kommet i besiddelse af.Men han gør regning uden en vis del af Courtney-familien.

  • af Wilbur Smith
    120,95 - 139,95 kr.

    Tara Courtney er et produkt af sit land. Hvid og opvokset i en rig og magtfuld familie, men med en følelse af, at de sorte i Sydafrika bliver uretfærdigt behandlet.Det må føre til, at hun tager stilling - og hun vælger at støtte de sorte, ikke mindst fordi hun forelsker sig i Moses Gama, en af de sorte ledere. Men denne kærlighedshistorie bliver katastrofal for dem begge ...

  • af Jens Henrik Jensen
    98,95 - 133,95 kr.

    Krigsveteranen Niels Oxen formodes omkommet under en ulykke på havet. I virkeligheden sunder han sig på en ø i den svenske skærgård, hvor han spekulerer over sit livs dilemma. Opdager lederne af det hemmelige magtnetværk Danehof, at deres attentat mod ham er slået fejl, vil de indlede en sand menneskejagt for at dræbe ham. Opdager det danske politi, at han er i live, vil han blive eftersøgt og anklaget for et mord, han ikke har begået. Mod alle odds beslutter Oxen sig for at tage kampen op mod overmagten. Gør han det ikke, er han dømt til evig flugt – uden chance for at gense sin søn. Stillet over for en umulig opgave kontakter han sin tidligere makker fra PET, Margrethe Franck, som imidlertid er fyret og arbejder som kassedame og hotelopvasker. De to slår sig igen sammen med den tidligere PET-chef Axel Mossman og hans nevø. Kampen mod Danehof har haft skæbnesvangre konsekvenser for dem alle. De er som frosne flammer, og de kan kun få deres liv tilbage ved at besejre de mørke mænd. Hvordan slås man mod en usynlig fjende?

  • af Jussi Adler-Olsen
    113,95 - 133,95 kr.

    Det er kommet ledelsen for øje, at opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede. Beviset for det modsatte ligger hos Rose, som er sunket ned i en psykotisk sump, der trækker lange tråde ind i en mørk fortid. En fortid hvor en grum forbrydelse muligvis er begået. Samtidig findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have og en gal bilist har indledt en dødelig jagt på unge kvinder, mens nye forbrydelser planlægges et helt andet sted. Er det urelaterede hændelser, eller ligger der en sammenhæng begravet et sted i forbrydelserne? Carl, Assad og Gordon står over for et puslespil af større dimensioner end nogensinde, alt imens deres kollega Rose er i store problemer. Firkløveret har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil de undgå en lukning af Afdeling Q, og vil mordene i København nogensinde stoppe?

  • af Sara Blædel
    92,95 - 168,95 kr.

    Danmarks krimidronning, Sara Blædel, har med bogen "Bedemandens datter" skabt endnu en hæsblæsende fortælling. Bogen er første bind i en trilogi og handler om kvinden Ilka, der uventet bliver konfronteret med fortiden, da det opdages at hun er nævnt i sin afdøde fars testamente. Ilka har ikke været i kontakt med sin far i 33 år og den nyfundne viden chokerer hende. Hun beslutter sig for at rejse til USA, hvor hendes far opholdt sig, for at få opklaret mysteriet; hvem var han egentlig? Hvorfor rejste han? Og vigtigst af alt, hvorfor lod han aldrig høre fra sig? "Bedemandens datter" er en fortælling om en kvinde, der ønsker at rode bod på fortiden, hvilket ikke viser sig at være så let. I USA bliver Ilka mødt med en masse modstand og en masse hemmeligheder, der i sidste ende bringer hende ud i en situation, som kan få store konsekvenser for resten af hendes liv. Sara Blædel er kendt for hendes populære krimier om kriminalassistenten Louise Rick og journalisten Camilla Lind, der igennem ni bøger opklarer hårrejsende og nervepirrende mysterier. Hun er udkommer i 31 lande og er solgt i 1,8 millioner eksemplarer - Derudover er Blædel hele fire gange blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter! Så kunne du tænke dig at få fat i en god, velskrevet og nervepirrende krimi, eller kender du én der kunne blive glad for en god historie, så er "Bedemandens datter" af Sara Blædel den perfekte bog for dig.

  • af Dennis Jürgensen
    158,95 kr.

    En kvæler er løs i København. Han går efter unge kvinder og beskrives af flere vidner som kæmpestor. Roland Triel og kollegaerne fra Politigården sættes på sagen. Samtidig er et velbevaret lig af en skolepige, der forsvandt sporløst 40 år tidligere, dukket op i en mose ved Vestvolden, og Triel må påtage sig endnu en opgave. I fritiden indleder han et samarbejde med journalisten Thor Brandt, og ad snørklede veje opdager de to mænd en person fra Triels fortid, som kan være den der myrdede hans kone og traumatiserede datteren Andrea. Døden lurer tættere på end Triel aner, og pludselig befinder hans nærmeste sig i yderste livsfare.

  • af Guillaume Musso
    94,95 - 138,95 kr.

    "Mussos romaner er pageturnere. Når man først er begyndt at læse, kan man ikke lægge dem fra sig igen. Opkald fra en engel starter som en romantisk komedie, men udvikler sig så til en hæsblæsende thriller." – Europe 1, Cafe CultureI JFK-lufthavnen i New York støder en kvinde og en mand sammen, så de taber alt, hvad de har i hænderne. Madeline og Jonathan har aldrig mødt hinanden før. Undskyldende og frustrerede samler de deres ting op fra gulvet, og i forvirringen får de forbyttet deres mobiltelefoner. Da de opdager fejlen, er de 10.000 kilometer fra hinanden. Hun er blomsterhandler i Paris, og han er restaurationsejer i San Francisco.Inden de får aftalt at få sendt telefonerne til rette ejermand, kan de ikke modstå fristelsen og begynder hver især nysgerrigt at undersøge indholdet på den andens telefon. Utilgiveligt af begge, men langsomt bliver de mere og mere optaget af at snage i hinandens liv, hvilket fører til en uventet opdagelse: Deres skæbner er forbundet af en hemmelighed, de begge troede var mørklagt for altid …

  • af Leif Davidsen
    102,95 - 185,95 kr.

    En intens spændingsroman om forræderi og loyalitet, en families opløsning og genforening, og de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland. I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Lailas liv. Laila uddanner sig til sprogofficer, men efter to udsendelser til Irak bestyrer hun en campingplads i Bogense. Her modtager hun pludselig et brev fra sin far, og konfrontationen med fortiden sender hende ud på rejse til det moderne Rusland. Faren har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhindre oplysningerne i at slippe ud. Laila bliver viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig. Med "Djævelen i hullet" vender Leif Davidsen igen tilbage til Rusland i et spændende drama.

  • af Jeffrey Archer
    93,95 - 120,95 kr.

    Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland

  • af Michael Katz Krefeld
    93,95 - 102,95 kr.

    Ondskaben kender ingen grænser.Den erfarne privatopdager Ravn får sin mest uhyggelige sag til dato, da en klient beder ham finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række bestialske overfald på kvinder, der ryster København har givet klienten mistanke om, at hans skolekammerat står bag, fordi overfaldene minder om det, som han og kammeraten begik på en lille pige tilbage i 1993, og som endte fatalt. Af frygt for hævnangreb mod drengene har de siden deres frigivelse levet under politiets vidnebeskyttelsesprogram med nye hemmelige identiteter og er derfor umulige at opspore. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, efterforsker Ravn sagen og indleder jagten på den anonyme morder. En gerningsmand der kan være hvem som helst, og slå til hvornår det skal være. Og spørgsmålet melder sig hurtigt for Ravn, om han kender sin klients virkelige identitet og hans motiver?Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe. Serien udkommer i 20 lande.

  • af Jussi Adler-Olsen
    111,95 kr.

    Det er kommet ledelsen for øje, at opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede. Beviset for det modsatte ligger hos Rose, som er sunket ned i en psykotisk sump, der trækker lange tråde ind i en mørk fortid. En fortid hvor en grum forbrydelse muligvis er begået. Samtidig findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have og en gal bilist har indledt en dødelig jagt på unge kvinder, mens nye forbrydelser planlægges et helt andet sted. Er det urelaterede hændelser, eller ligger der en sammenhæng begravet et sted i forbrydelserne? Carl, Assad og Gordon står over for et puslespil af større dimensioner end nogensinde, alt imens deres kollega Rose er i store problemer. Firkløveret har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil de undgå en lukning af Afdeling Q, og vil mordene i København nogensinde stoppe?

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    47,95 kr.

    Johan Boje, betjent hos Midt-og Vestjyllands Politi, bliver påkørt og dræbt af en flugtbilist foran sit hjem en sen aften i marts. Hans chef, Axel Borg, er en af de første på gerningsstedet, og det går hurtigt op for ham, at det drejer sig om et yderst brutalt drab. Johan Bojes søn på ni år påstår, at han så bilen, og at det var en betjent, der sad bag rattet. Er det bare drengens livlige fantasi? Da et overvågningskamera på en tankstation bekræfter sønnens påstand, bliver Rolando Benito, efterforsker hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, sat på sagen. Hvem af Johan Bojes kolleger havde motiv til det bestialske drab?

  • af Emelie Schepp
    73,95 kr.

    Hvem kommer først, din redningsmand eller din morder? En tidlig morgen findes en kvinde bagbundet og mishandlet i sin lejlighed i Norrköbing. Den første på stedet er ambulanceredderen Philip Engström. Kvinden virker bekendt, og han gør alt, hvad der står i hans magt for at redde hendes liv, men hun dør mellem hænderne på ham. Kort efter findes endnu et mishandlet offer. Igen er Philip på stedet, og nu går en rædselsvækkende sandhed op for ham. Da anklager Jana Berzelius sættes på sagen, opdager hun et mønster i vanvidshandlingerne, et hævntogt udført med ondt blod og iskold planlægning. Samtidig opsøges hun af en person fra sin fortid, der tvinger hende til at gå langt ud over, hvad loven tillader. Ondt blod er tredje selvstændige bind i Emelie Schepps internationale bestsellerserie. Ligesom i de to første bind, Mærket for livet og Hvide spor, er tempoet i dette længe ventede tredje bind højt, og vi får afdækket endnu en flig af Jana Berzelius’ dunkle fortid. Emelie Schepp er den eneste svenske krimiforfatter, der tre år i træk har vundet læsernes pris som Årets Deckarförfattere 2016, 2017 og 2018.

  • af Wilbur Smith
    94,95 - 139,95 kr.

    Oprørsstyrker planlægger et terrorangreb mod en af Bannock Oils olieplatforme i havet ud for Angola, og Johnny Congo, den psykopatiske morder, der myrede Hectors hustru, er flygtet fra det topsikrede fængsel, som Hector fik ham anbragt i. Den tidligere major i SAS, Hector Cross er i et stort dilemma: Hector ved, at Johnny er ude på at tage hævn, og derfor skal han stoppes, men samtidig ved Hector også, at et angreb mod olieplatformen kan katastrofale følger, så hvem skal han vælge at gå efter? Da Hector for underretninger om, at Johnny har slået sig sammen med terroristerne, er valget let. Hector samler en styrke af mænd og begiver sig til Angola og det endelige opgør. Tredje, selvstændige fortsættelse af "Afrikas horn" og "En ond cirkel".

  • - 11. bind
    af Jo Nesbø
    108,95 - 128,95 kr.

    EN MORDER ER LØS. HAN ER I DIT HJEM. HAN ER UDE EFTER BLOD. En kvinde bliver fundet myrdet i sin lejlighed, efter at hun har været på Tinder-date. Hendes krop er tømt for blod, og politiet finder bidemærker på halsen. Medierne og politiets ledelse presser hårdt på for at få en hurtig opklaring af den bestialske sag, og politiet ved, at der kun er én mand, der kan løse opgaven: Harry Hole. Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen, har de seneste tre år levet et fredsommeligt liv sammen med sin Rakel, og han har intet ønske om at vende tilbage til det sted, der tog næsten alt fra ham. Men da endnu et offer bliver fundet, går det op for Harry, at han er nødt til at sætte alt til side for endelig at få fat i den morder, det aldrig lykkedes ham at fange. Hans jagtinstinkt er vakt. TØRST er den 11. roman om Harry Hole, Oslo Politis måske bedste, måske værste, men under alle omstændigheder mest sagnomspundne drabsefterforsker. "TØRST kombinerer det bedste fra amerikansk og nordisk krimitradition.” Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Rædsel på grund af det yderst grumme og blodtørstige plot, som Nesbø mestrer så fuldstændigt.”Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Krimi, når det er allerbedst”Vildmedkrimi.dk ”Nesbø har flair for det makabre og smukke” Litteratursiden.dk ”…en bloddryppende bog med bid i, der ikke vil skuffe hardcore fans.” Kulturxpressen.dk, 4 af 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ”… magen til genialt og udspekuleret handling har jeg sjældent oplevet.” Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ ”Nesbø er stadig en mester i at skrue et plot sammen” Bognørden.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ "Et mesterværk af en krimi ” Janfindal.dk, 5 ud af 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Jo Nesbø formår at skrive krimier med et psykologisk plot, der overrasker, og hvor gedigent opklaringsarbejde ligger til grund for løsningen på mordgåden. Det er godt. Det er rigtigt, rigtigt godt.” Bogblogger.dk "TØRST er efter min mening den til dato bedste roman om Harry Hole, og det siger ikke så lidt!" Bogpusheren.dk, 6 stjerner

  • af Anne Mette Hancock
    78,95 - 94,95 kr.

    Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare? "Ligblomsten" er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Første bog i spændende ny krimiserie skrevet af Anne Mette Hancock.

  • af Jeffrey Archer
    93,95 - 120,95 kr.

    Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper. FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. "Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator

  • af Mads Peder Nordbo
    73,95 - 98,95 kr.

    MATTHEW CAVE er en dansk journalist sidst i 20erne. Han har dag for dag sluppet sit tag i livet efter tabet af kæresten og deres ufødte datter i et trafikuheld. Flugten fra virkeligheden har drevet ham til Nuuk, ansporet af et 20 år gammelt postkort hans amerikanske far har sendt fra Thulebasen, inden han forsvandt. Matthew bliver sendt til kanten af indlandsisen for at dække opdagelsen af en mumificeret nordbo-viking, den første velbevarede viking, der nogensinde er fundet. Alt køres i stilling til en verdenssensation, og det lille, arktiske samfund holder vejret. Men kaos bryder løs, da mumien er forsvundet, og en betjent findes opsprættet og tømt for indvolde. Matthew kommer på sporet af fire identiske drab i 1973, som har forbindelse til to 11-årige pigers sporløse forsvinden. De to sager flyder sammen for Matthew, og han får hurtigt gravet fingrene dybt ned i både nutidens og fortidens blodige mord. Den eneste, han for alvor tør stole på, er en ung, grønlandsk kvinde, der som 14-årig dræbte sin far – ved at sprætte ham op og tømme ham for indvolde. Hendes krop er dækket af tatoveringer. Huden slidt af, da hun var barn. Hendes vilje er stærk som fjeldene om Nuuk. Om forfatteren: Mads Peder Nordbo er uddannet i nordisk sprog og litteratur samt filosofi og har forsket i blandt andet runer og sproghistorie. Pigen uden hud er forfatterens fjerde bog, som udspiller sig i Grønland, hvor forfatteren pt. er bosiddende. Mads Peder Nordbo debuterede i 2012 med spændingsbogen Odins labyrint – et glasbarns fortællinger, der blev fulgt op af Thuleselskabet i 2014. I 2015 udkom hans tredje roman, Gudspartiklen, som blandt andet fokuserer på trafficking og udnyttelse af unge piger og kvinder. Pigen uden hud oplever stor interesse fra udlandet og er solgt til mere end 16 lande.

  • af Robert Bryndza
    73,95 - 74,95 kr.

    En tidlig morgen i en af Londons parker falder en halvstor dreng bogstaveligt talt over det nøgne lig af en ung kvinde. Hun ligger indefrosset i et tykt lag is under en bådebro. På broen ligger hendes mobiltelefon og ringer. Den rutinerede kriminalkommissær Erika Foster hentes ind for at lede efterforskningen. Hun er på orlov efter en skudepisode, hvor hendes makker blev dræbt, men den døde kvinde har forbindelse til en kendt rigmandsfamilie og sagen skal behandles diskret. Erika finder snart ud af, at sagen også har forbindelse til tre lignende mord. Tre kvinder, der er efterladt i vand, bagbundet og kvalt. Hun jagter en seriemorder, men hun ved ikke, at han også jagter hende. Robert Bryndza er oprindeligt uddannet skuespiller, men siden hans to første romaner begge strøg direkte til tops på Amazons bestsellerliste, har han levet af at være forfatter. Hans første spændingsbøger, Erika Foster-trilogien, har solgt over en million eksemplarer og udgives i 21 lande. Han er født i England og bor i dag i Slovakiet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.